Atuagagdliutit - 31.01.1980, Blaðsíða 9

AG
kapisiligtagssat
amerdliniagaussut
FFparlamentimut nunavtinit ilaussortax Finn
Lynge, tamåna pivdlugo sarxumiussiniartox
EF-parlamentime.
kalåtdlit 1980-ime kapisiligtag-
ssaisa amerdlåssusigssåt Kag-
angniardlugo misilinerit iluagti-
ngitdlat. nanigtukut Bruxellesi-
EP-ime naggatårutaussumik
lsUrnaKatigingningniarnerne pi-
ssagssarissat avdlånguteKartina-
^ 1191 tonsinut aulajangerne-
Karput, taimatut amerdlåssuse-
Karsimavdlutik 1972-mitdle. må-
nalo Finn Lyngep, Siumut, kalåt-
dlit EF-ip inatsissartuinut ilau-
ssortautitåta, suliagssan tåuna i-
natsissartune tåukunane samu-
miunialerpå.
Finn Lynge AG-mut OKarpoK
Kvoten på skællaks
søges nu forhøjet
via EF-parlamentet
^6t grønlandske medlem af EF-parlamentet,
Finn Lynge, Siumut, rejser sagen.
orsøget på at forhøje den grøn-
landske kvote af skællaks for
980 lykkedes ikke. Ved de afslut-
ende forhandlinger fornyhg i EF-
n°vedkvarteret i Bruxelles blev
pynten fastsat uændret til de
191 tons, som den har ligget på
nge siden 1972. Men nu vil det
grønlandske medlem af EF-
Parlamentet, Finn Lynge, Siu-
rejse sagen i parlamentet. s
Finn Lynge oplyser til AG, at
an netop har deltaget i et møde i
rærlin, hvor han fremlagde den
grønlandske problematik for
“EF-parlamentets landbrugsud-
valgs arbejdsgruppe for fiskeri«.
— Arbejdsgruppen var positiv
og bad mig udforme et skriftligt
oplæg med henblik på et såkaldt
beslutningsudkast. Hvis gruppen
går ind for udkastet, vil det kom-
me på Europa-parlamentets dags-
orden i løbet af foråret.
Finn Lynge vil i sit udkast re-
degøre for baggrunden for den nu-
værende grønlandske laksekvote.
Han vil understrege den store be-
tydning, en forhøjelse af kvoten
har for det grønlandske fiskeri, og
han vil formentlig komme med et
konkret forslag om størrelsen af
de fremtidige kvoter.
åtautsimérssuarnig-
Ss9K kinguartmexar-
tOK
fUiit Atanatigit åipagssånérdlu-
. nuna tamåkerdlugo atautsiml-
j^gssåt nåpåumik pissutenartu-
^k kinguartineKarpoK.
atautsimérssuartugssaugalu-
"rPut NOngme februarip 1-iånit 3-
nut, AG-me normume uma suju-
Uane OKautigineKartutut.
atautsimérssuarnigssaK sapå-
*P akunerinik ardlanartunik ki-
gUartineKaratdlarpOK februariv-
0 agfåta kingugdliup ilåne pisa-
sutut nautsorsshtigineKardlune.
— Men først skal jeg naturlig-
vis drøfte sagens nærmere ud-
formning med repræsentanter for
Siumut og det grønlandske lands-
styre, siger Finn Lynge.
Hvis Europaparlamentet til-
slutter sig de grønlandske ønsker,
så vil resultatet blive en henstil-
ling fra parlamentet til EF-
kommissionen og rådet, som ale-
ne har magt til at gennemføre en
forhøjelse af kvoten.
Finn Lynge slutter: — Det er
en lang og trang vej. Men på mø-
det i Berlin var der i arbejdsgrup-
pen forståelse for de grønlandske
synspunkter, og derfor bør for-
søget ikke være uprøvet.
Berlinime atautsimlnerme pena-
taomåmersimavdlune tåssanilo
sarKumiusimavdlugo »EF-ime i-
natsissartut nunalerinermut ud-
valgiata aulisarneK pivdlugo sule-
Katigigsitainut« kalåtdlit ajor-
nartorsiuteKarnerat.
— sulenatigigsitat tåuko tai-
mailiornigssamut akuerssårput
Kinuvigalungalo agdlagaKamuv-
dlunga aulajanginigssamut mig-
ssingersOsiamik taineKartartoK
sujunertaralugo. sulenatigigsitat
tåuko migssingersOsiaK isumaKa-
tauvfigigpåssuk tauva Europa-
parlamentip uvdlormut OKaluseri-
ssagssainut ilånguneKåsaOK u-
pernåp ilåtigut.
Finn Lynge migssingersusiami-
ne navsuiauteKarfigisavå kalåt-
dht månåkut kapisiligtarissag-
ssaisa taimåinerånut sune tunu-
liaKutaussoK. pissagssarissat a-
merdlineKarnigssaisa kalåtdht
auhsarnerånut KanoK angitigi-
ssumik pingåruteKarnera ersser-
Kigsarniarpå, sujunigssamilo pi-
ssagssarissat Kanon amerdlatigi-
nigssånik sujunersumik ersser-
Kigsumik sarKumiussaKåsagu-
narpoK.
— sujugdlermigdle s&runame
tamatuma ersserKingnerussumik
Kanon iluseKarnigsså Siumup Ka-
låtdlit-nunånilo nålagkersuissut
sivnissutitånik OKaloKatigingni-
ssutigigatdlåsavara, Finn Lynge
OKarpoK.
kalåtdht kigsautigissait Euro-
pa-parlamentip isumaKautauvfi-
gigpåssuk, tauva tamatuma ki-
ngunerisavå parlamentimit EF-ip
atautsimitartuinut rådinutdlo su-
junersåteKarnigssaK, tåukua kisi-
mik pissagssarissanik amerdlisit-
sisinaungmata.
Finn Lynge naggatåtigut OKar-
Pok: — avKutigssan takivOK av-
Kutdlugdlunilo. Berlinimile ataut-
simlnerme kalåtdlit Kanon issi-
gingningnerat sulenatigigsitanit
påsinenarpoK taimåitumigdlo tai-
matut misilinigssaK misilingne-
KångitsusångilaK.
-h.
Arsungme sulissartut
kåtutut
nunanarfingme Arsungme suli-
ssartunik peKatigigfeKalersima-
vok. peKatigigfik S.I.K.-p suju-
lerssuissunerisa akuerisimavåt
taimailivdlunilo S.I.K.-mut ilau-
ssortångordlune.
S.I.K.-mut atavdlu 'e sulissar-
tut nangminérdlune {. atigigfe-
Karnigssamut tungavigineKartar-
poK peKatigigfingme 30-nik ilau-
ssortaKarneK, agdlagfeKarfingme
pissortaussoK Jens Lyberth AG-
mut påsissutigssivoK.
-Up.
Kvote-kritikken ikke
grebet ud af luften
— Jeg finder det anstødeligt, at der ikke var
en repræsentant for fiskerne med i forhand-
lingerne om fiskekvoterne, siger tidligere
medlem af KNAPPs hovedbestyrelse, Ulrik
Rosing, Nuuk.
— Vor erhvervslandsstyremand Lars
Emil Johansen mener, at kritik fra en
enkelt fisker vedrørende torskekvo-
ten ikke er værd at tale om. Jeg me-
ner, at det er et lovligt frækt svar
over for en så erfaren fisker som Mi-
kael Heilmann. Kritikken i AG er ikke
grebet ud af luften. Man er stolt
over, at der nu er fri torskefiskeri
inden for basislinien, og derfor har
man sat kvoten til kun 20.000 tons.
Årsagen må være, at man tror, at
hovedparten af lokalfiskernes fangst
er hentet i skærgården. Men det er
ikke tilfældet. Det siger det tidligere
mangeårige medlem af KNAPPs
hovedbestyrelse, Ulrik Rosing,
Nuuk.
Genforhandling bli-
ver vanskelig
Og han fortsætter: Man lader os
forstå, at fri torskefangst nær
ved kysten vil kunne hindre stop
af torskefiskeri udenskærs, som
det var tilfældet i 1979. Men ang-
sten for, at der kan blive stop og-
så i år er ikke ubegrundet. Og
man kan ikke sige, at kun en en-
kelt fisker har den opfattelse.
Vort landsstyre fremfører al-
tid, at der kan blive tale om gen-
forhandling. Men det er min op-
fattelse, at det bliver uhyre van-
skeligt at lave om på den i år op-
nåede kvoteordning. Jeg håber ik-
ke, at udenskærsfiskeriet bliver
stoppet. Det er ikke spor mor-
somt for fiskerne.
1979 var et godt torskeår. Ale-
ne i Nuuk blev der fanget 2115
tons. Og som sagt mener man, at
det så godt som det hele var hen-
tet inden for basislinien.
Reaktionen
kommer nu
— Lars Emil Johansen siger, at
torskekvoten var fastlagt i sam-
råd med erfarne fiskere?
— Jeg vil sætte spørgsmåls-
tegn ved denne udtalelse. Jeg var
i København under KNAPPs
prisforhandlinger, og i Kastrup
mødte jeg landsstyrefolkene, der
var på vej til Bruxelles til for-
handling om fiskekvoterne. De
havde tre embedsmænd med. Jeg
spurgte, om der ikke var flere del-
tagere. Det blev bekræftet. Jeg
undrede mig meget over, at der
ikke var en repræsentant for
fanger- og fiskersammenslutnin-
gen. Jeg vidste, at KNAPP havde
krævet en større kvote end den
opnåede. Det havde måske været
nyttigt at tage en mand fra
KNAPP med. Men selv om det ik-
ke havde haft indflydelse på resul-
tatet, finder jeg det anstødeligt,
at forhandlingsdelegationen ikke
havde en fiskerrepræsentant
med-
— Mikael Heilmann og dig er
måske de eneste, der er utilfreds
med kvotetildelingen?
— Det kunne jeg ikke tænke
mig. I radioudtalelserne malede
man kvotetildelingen i rosenrøde
farver. Det var måske grunden til
at ingen reagerede før nu. Men
herefter tror jeg, at flere og flere
vil komme med deres mening.
Fiskeindustrierne mangler i
dag råvarer, fordi man sparer på
torskekvoten. Jeg var i sin tid fi-
sker i mange år og jeg er ikke tryg
ved situationen. Hvad sker der,
hvis bundgarnsfiskeriet slår fejl?
Hvor skal man hente fisken?
Uden for basislinien, selvfølgelig!
Julut
^•jøkrav fra statens side, vil
eaføre, at en stor del af den svi-
ende produktion, samt den ar-
v^"®kraf tintensi ve produktion,
oe ulive eidagt til tredie verden,
g hvorfor ikke fjerde verden for
r ®n( sags skyld, simpelthen fordi
ot?Sf ktionerne her endnu er få,
IvLi.^i mange udviklingslande er
.flige (stakket) for den kapi-
v “førsel en sådan flytning af
„.."»tlig® produktioner automa-
bak, V*1 medføre. Det vil umiddel-
rnp1 gøre vores eget miljø renere,
mir medføre andre væsentlige
modt °rringelser’ indlysende l108
Let-gerne’ men °&s& i°r os selv.
dier Vl^ nemlig medføre at en sta-
dan S*'ørr? del af de dårligst ud-
lje n®de i vores samfund simpelt-
k. ■ , miver overflødige som ar-
. Jaskrøft, omend ikke som for-
vi nfere‘ * l0bet af en årrække vil
Pct ^ samfund hvor op mod 90
hvo at “Pikningen er overflødig,
r samfundet køres og styres
sin k u f uddar>net elite, som kan
av„ eherskelse af databanker og
DrndCfrft elektronik kan styre
aktionen i tredie verden. Det
turde sige sig selv, at et samfund
hvor størstedelen af borgerne er
overflødige som arbejdskraft, er
et meningsløst samfund, i hvert
fald for denne store gruppe. Vi ser
jo allerede de sociale og sundheds-
mæssige følger længerevarende
ledighed medfører.
Økologi/Økologisme
Det er væsentligt at fastholde, at
et sådant samfund langt hen ad
vejen styres ud fra økologiske
principper, ellers ville det bryde
sammen inden længe. Der ligger
altså i selve den økologiske viden-
skab en højere rationalitet, der
kan anvise os vejen. Ej heller, på-
peger Gorz, er økologien en højere
rationalitet end f. eks. økonomi-
en, blot en anden. Man kan altså
godt være økolog, og samtidigt
gå ind for et økofascistisk sam-
fund. Dette i modsætning til øko-
logismen, som er en bevægelse
der går ind for en bestemt tekno-
logi (mellemteknologi), og som af-
viser den autoritære teknofascr
stiske vej. Økologismen bruger
økologien som løftestang til en ra-
dikal kritik af det kapitalistiske
samfund.
Økotopia
Den anden vej, kan i korte træk
siges at føre til et socialistisk, de-
centraliceret lavenergisamfund.
Der er mange muligheder for sam-
fund opfyldende disse krav, og
det lader Gorz stå åbent. Han giv-
er dog et konkret eksempel på een
mulighed. Oprør fra midten giver
en anden. Men til forskel fra sidst-
nævnte indser Gorz den dynamik
og dermed styrke de store inter-
nationale koncerner besidder,
hvilket må være en klar forudsæt-
ning for at kunne gå op mod dem,
for at nå målet, hvilket ikke nød-
vendigvis behøver gå stille af.
Med andre ord, en ensidig økolo-
gisk fiksering hindrer ikke et øko-
fascistisk samfund. Vi bliver nødt
til at vælge os en teknologi der ik-
ke binder os, og som bevarer den
enkeltes frihed, samt erkende de
kræfter der (eventuelt) vil lægge
sig hindrende i vejen for realisati-
onen af vores mål.
Pendannen til Grøn-
land
For mig at se står vi netop i disse
år i Grønland overfor at skulle
vælge mellem disse to veje. På
den ene side et materielt set rigt
samfund, på basis af bl. a. uran-
udvinding, men med de sociale og
miljømæssige forringelser det alle
andre steder har medført, og med
kravet om stadigt flere høj tud-
dannede teknikere til at køre det,
og en befolkning der vil stå som
passive tilskuere til denne udvi-
kling.
På den anden side alternativet,
i form af et materielt lidt fattigere
samfund, hvor den enkelte til gen-
gæld ville have et meningsfyldt
arbejde og selv ville have indfly-
delse på sin hverdag. Et samfund
grønlænderne selv ville kunne
styre, ikke blot politisk, men også
teknisk.
Jo før vi træffer beslutning om
vejen vi vil følge, desto bedre vil
vi stå rustet overfor de kræfter,
der måtte ønske vi havde valgt
anderledes.
Øjvind Lidegaard.
9