Atuagagdliutit - 31.01.1980, Blaðsíða 16

AG
aluminiuliorneK Sisimiune
Nungmilo akilersinauvoK
aluminiumimut uvdlumikut akiu-
ssut tungavigalugit ingminut aki-
lersinåusasimångilaK Kalåtdlit-
nunåne aluminiuliorfiliornigssaK
imermik nukiliorfit kagdlerup-
ingneranik pilersuissoralugit. alu-
miniumivdle aké ukiune kingug-
dlerpåne åssigiårtumik nagfariar-
tuårsimåput ukiumut 9 procentip
migssånik, nukiliutinutdlo akiu-
ssut ardlaleriartumik mardloriau-
tingortarsimåput.
taimåitfumik pilertortumik av-
dlånguteKartoKarsinauvoK alu-
miniumimik niomutigssiorneK a-
ningaussatigut iluaKutigssångor-
dlune. emaimassagssauvoK alu-
miniumimik niorKUtigssiornerme
nukit angnertorujugssuit pissa-
riaKartineKarnerat, nukitdlo atu-
gagssat Kalåtdlit-nunåne akikit-
sumik pigssarsiarineKarsinåuput
imermik nukiliuteKarnikut.
fabrikit mardluk
nalunaerusiap soKutiginardlui-
nartup nautsorssutigå Sisimiune
aluminiumimik niorKutigssiorfik
ingerdlatsinermine ukiumut 290
mili. kr-nik sivneKartoruteKarsi-
naussOK. Nångme fabrike mikine-
russoK ukiumut 105 miil. kr-nik i-
ngerdlatsinikut sivnenartorute-
KarsinauvOK.
taimatut tusåinardlugo pitsa-
vigssugaluarpoK. ingerdlatsiner-
mile sivneKartdrutinit akilersu-
tigssat aningaussatdlo taimåitu-
liorfingmut aningaussallssutigi-
neKarsimassut erniait. tamåkualo
saniatigut fabrikinut aktietigut
aningaussallssuteKarsimassut a-
ningaussalissutigissamik 8—11
procentimik ernialersugaunigssåt
kigsautigigpåssuk, åmalo ani-
ngaussat nalérukiartornerisa nu-
kigdlåriartortitsissarnerat naut-
sorssutigigåine, tauva ingerdlat-
sinikut sivneKartorutinit tåuku-
nånga nålagauvfingmut akilerå-
rutigssausinaussut imalunit pi-
ssortatigut ingerdlatsissunut ani-
ngaussat KanOK-itumigdlunit i-
sertitagssat aningaussagssaeru-
tinenåsåput, inup nangmineK aki-
lerårutimigut tåukununga iserti-
taKartitsinigsså emarsautigingi-
kåine.
taimatut inernilinerit ilåinaku-
ssumik nalunaerusiame nutåme
»Kalåtdlit-nunåne augtitagssale-
rineK ulialerinerdlo pivdlugit suli-
ssartut Kanon atorneKarnigssa-
nik pilersuinermilo sulinigssamik
sulenatigigsitaliat« suliarisima-
ssåne takuneKarsinauvOK. nalu-
naerusiamik tåussuminga tama-
nut samumiussissuvoK augtitag-
ssat åssigissaitdlo pivdlugit i-
ngerdlatsivfik Kalåtdlit-nunåta
ministereKarfianut atasson. tåu-
na misigssuinerup angnertuneru-
ssup ilagå naggatåtigut tamar-
miussumik nalunaerusiaKarfiu-
ssugssan Kalåtdlit-nunåne pi-
ngortitarssuarme atortugssiag-
ssat åssigingitsut atorneKarnig-
ssånut periarfigssanik imanar-
tugssan.
Sisimiune fabrike
aluminiumimigdle fabrikit uterfi-
gemigdlugit.
Sisimiunut tungatitdlugo naut-
sorssusiornermut tungavigine-
narpoK fabrike ukiumut alumi-
niumimik 125.000 tonsimik nior-
Kutigssiortugssan Tasersiamilo
Sisimiunit 145 km-inik ungasigti-
gissumltume imermik nukiliorfe-
Annoncéri
GRØNLANDSPOSTEN
Karnikut kagdlerup-ingneranik
pilersorneKartugssaK.
taimatut ukiumut niorKutig-
ssiornigssap silarssuarme tamar-
me aluminiumimik niornutig-
ssiornerup ukiumut 143,5 millio-
nit tonsiussut 1 procentiata mig-
ssiliorpå.
790-inut sulivfigssaK
fabrike taimatut angnertussusilik
Sisimiune sulissunik mardloriåu-
mik amerdlisitsisaoK katitdlugit
inungnik 790-nik fabrikime nang-
minerme nukiliuteKarfingmilo.
nalunaerusiame nautsorssutigi-
nenarpoK kalåtdlit 525-nik amer-
dlåssusigdlit sulivfingme tåssane
sulivfigssarsisinåusassut, suliag-
ssanut aulajangersimassunut ik-
niagaKarsimångitsut suliagssa-
mut tåssunga avdlaussumut ili-
niartineKartugssat pingårtumik
sulissorineKartugssauvdlutik. pi-
lerssårut tåuna piviussungusag-
pat Sisimiut inue ukioK 2000-p er-
Kåne 6000-ngusåput, 5000-t mig-
ssåne amerdlåssuseKåsagaluar-
tut.
aningaussalTssutit
milliardit
aluminiumimut fabrilkiliornig-
ssan 2,1 milliardinik akenåsaon
Med dagens priser på aluminium
kan det næppe betale sig at bygge
aluminiumsfabrikker i Grønland
med vandkraftværker til at levere
elektriciteten. Men aluminiums-
priserne er i de seneste år steget
støt med ca. 9 pct. årligt, og ener-
gipriserne er fordoblet adskillige
gange.
Derfor kan billedet hurtigt
ændres, så aluminiumsprodukti-
on kan blive økonomisk fordelag-
tig. Sagen er nemlig, at der kræ-
ves store energimængder ved
fremstilling af aluminium, og
energien kan i Grønland skaffes
forholdsvis billigt fra vandkraf-
tanlæg.
To fabrikker
En hel aktuel rapport anslår, at
en aluminiumsfabrik ved Sisimiut
kan give et driftsoverskud på 290
miil. kr. årligt. En mindre fabrik
ved Nuuk kan præstere et drift-
soverskud på 105 miil. kr. årligt.
Det lyder umiddelbart meget
fint. Men ud af driftsoverskuddet
skal hentes penge til afdrag og
renter for den kapital, der investe-
res i projekterne. Og hvis aktio-
nærerne i fabrikkerne herudover
ønsker en forrentning af deres
indskudte kapital på 8-11 pct., og
der tages hensyn til inflationens
udhulende virkning, så bliver der
ud af disse driftsoverskud ingen
penge til eventuelle statsafgifter
eller andre former for indtægter
til det offentlige bortset fra per-
sonskatterne.
Konklusionerne findes i en ny
delrapport fra »Arbejdsgruppen
vedrørende forsyningsvirksom-
hed og arbejdskraftanvendelse i
mine- og olieindustrien i Grøn-
land«. Det er råstofforvaltningen
under MfG, der har offentliggjort
rapporten. Den er en del af et
større undersøgelsesarbejde, som
nukiliorfiliornigssavdlo sananig-
sså 1,5 milliardinik akenåsavdlu-
ne. nalunaerusian maligdlugo fa-
brike inungnit kikunitdlflnit ani-
ngaussalivfigineKarnikut sanane-
KåsaOK, nukiliorfiuvdle sananig-
sså pissortanit aningaussalerne-
nåsavdlune.
Sisimiune aluminumimik fabri-
ke nautsorssutiginenarpoK ukiu-
mut ingerdlatsinerme isertitanar-
tåsassOK 986 mili. kr-nik inger-
dlatsinermilo aningaussartutenå-
savdlune ukiumut 570 miil. kr-
nik. taimailivdlune ingerdlatsi-
nerme sivneKartorutenåssaOK u-
kiumut 290 mili. kr-nik, tåukulo
atornenasåput aningaussallssu-
tausimassut erniåinut tåukulo a-
kilersutigssaisa akilersorneKar-
nigssåinut ama aktietigut ani-
ngaussallssuteKarsimassut pig-
ssarsiagssåinut 11 procentip mig-
ssånltunut — tåssalo taimailini-
kut nalunaerusian maligdlugo pi-
ssortatigut aningaussalissutinut
akilerårutausinaussunut akig-
ssaeruneKåsaoK.
Nungme fabrike
Nungme aluminiumimik fabriki-
liagssaK emarsautigineKarpOK
Ivnårssungup Nuata kujåmut-ka-
ngiane sananenåsassoK Qaama-
skal ende med en hovedrapport
om mulighederne for udnyttelse
af forskellige af naturens ressour-
cer i Grønland.
Fabrikken i Sisimiut
Men tilbage til alu.miniumsfabrik-
kerne.
For Sisimiuts vedkommende
bygger beregningerne på en fa-
brik med en årsproduktion på
125.000 tons aluminium og med
elforsyning fra et vandkraftværk
ved Tasersiaq-søen 145 km fra Si-
simiut.
En sådan årsproduktion svarer
til ca. 1 pct. af hele verdenspro-
duktionen af aluminium, der er på
13.5 millioner tons årligt.
Job til 790
En fabrik af denne størrelse vil
fordoble antallet af beskæftigede
i Sisimiut med i alt 790 personer
på selve fabrikken og kraftvær-
ket. Rapporten anslår, at om-
kring 525 grønlændere kunne på-
regne at få job på virksomheden,
som hovedsageligt beskæftiger
ufaglærte, som tillæres det speci-
elle arbejde. Hvis projektet gen-
nemføres, vil Sisimiuts indbyg-
gertal omkring år 2000 være på
6000 personer mod ellers ca. 5000
personer.
Milliard-investering
Det vil koste 2,1 milliard kroner
at bygge aluminiumsfabrikken og
1.5 milliard kr. at opføre vand-
kraftværket. Fabrikken finansie-
res efter rapporten med privat ka-
pital, mens det offentlige står for
udgifterne til bygning af kraft-
værket.
Aluminiumsfabrikken ved Sisi-
miut påregnes at få en driftsind-
tægt på 986 miil. kr. årligt og en
driftsudgift på 570 miil. kr. årligt.
Herved opstår et driftsoverskud
sumilo Nup avangnamut-kangia-
ne 130 km migssiliordlugit unga-
sigtigissume imermik nukilior-
fingmit kagdlerup-ingneranik pi-
lersorneKåsavdlune. Nungme fa-
brike Sisimiune sananenartugssa-
mit mikineruvoK, tåssa Nungme
fabrike aluminiumimik niomutig-
ssiagssan ukiumut 54.000 tonsiu-
sassoK nautsorssutigineKardlu-
ne. fabrikip Nup kommuniane su-
liaKartut 10 procentip migssånik
amerdlisisavai imalunit sulissu-
nik 340-nik. sulissugssat tåuko
tamarmik kommunime pigssar-
siarineKarsinaussutut isumaKar-
figineKarput.
fabrikiliornigssaK 970 miil. kr-
nik akenåsaoK imermigdlo nuki-
liorfigsssaK 900 mili. kr-nik ake-
Kåsavdlune. aluminiumimik fabri-
ke ingerdlatsinerme ukiumut 370
miil. kr-nik isertitanarsinauvoK a-
ningaussartuteKåsavdlunilo 265
miil. kr-nik. taimatut ingerdlani-
kut ukiumut 105 mili. kr-nik ani-
ngaussallssutausimassut akiler-
sornigssaisa erniait akigssaKarti-
nenåsåput aktietigutdlo aningau-
ssalissuteKarsimassut 8 procen-
tip, migssånik erniaKartitsinig-
ssåt isumangnaitdlisavdlugo —
tåssa Sisimiune aningaussatigut
ingerdlanermit ajornerulåsavdlu-
på 290 mili. kr. årligt, der skal an-
vendes til forrentning og afdrag
på den investerede kapital, udbyt-
te til aktionærerne på ca. 11 pct.
— og så er der ifølge rapporten ik-
ke meget tilbage til eventuelle af-
gifter til det offentlige.
Fabrikken i Nuuk
Aluminiumsfabrikken i Nuuk
tænkes opført i et område sydøst
for Ivnårssungup Nua og forsy-
net med elektricitet fra et vand-
kraftværk ved Qaamasup ca. 130
km nordøst for Nuuk. Nuuk-
fabrikken er noget mindre end
Sisimiut-projektet, idet produkti-
onen af aluminium i Nuuk anslås
til 54.000 tons årligt. Fabrikken
vil øge beskæftigelsen i Nuuk
kommune med ca. 10 pct. eller
med i alt 340 ansatte. Hele ar-
bejdsstyrken formodes at kunne
skaffes i kommunen.
Det vil koste 970 miil. kr. at
bygge fabrikken og 900 miil. kr.
at opføre vandkraftværket. Alu-
miniumsfabrikken kan påregne
årlige driftsindtægter på 370 mili.
kr. og driftsudgifter på 265 mili.
kr. Der skulle således være 105
miil. kr. årligt til forrentning af
afdrag på investeringen, og det
skulle sikre aktionærerne en ef-
fektiv forrentning af den indskud-
te kapital på ca. 8 pct. — altså lidt
dårligere økonomi end i Sisimiut.
Sådan laves
aluminium
Hvordan laver man aluminium?
I rapporten skildres en alumini-
umsfabrik som et stort bygnings-
kompleks der omfatter elektroly-
sehaller, støberi, værksteder,
lager- og administrationsbygnin-
ger. — Særlig karakteristisk er de
lange, smalle elektrolysehaller.
Sisimiutfabrikken vil f. eks. om-
fatte fire af den slags haller, der
ukiup nutåmik kisitsiseicaleme-
rane bjergværkschef Goran Kull-
mann, Marmorilik (åsse Kutdliu-
ssok) Sma økonomichef Flem-
ming Knudsen, København (åsse
Kiterdliussoid Greenex A/S-ime
underdirektørinut atorfinigtine-
Karsimåput. ingmik&rtortaKar-
fingmilo pissortaussoK Jørn Gra-
versen, Marmorilik, vicebjerg-
værkschefingordlune.
Ved årsskiftet er bjergværkschef
Goran Kullmann, Marmorilik, (ø-
verste billede) og økonomichef
Flemming Knudsen, København,
(mellemste billede) udnævnt til
underdirektør i Greenex A/S.
Samtidig er afdelingschef Jørn
Graversen, Marmorilik, udnævnt
til vicebjergværkschef.
hver er 650 m lange og 25 m bre-
de.
I anlæggene fremstilles alumi-
nium ud fra aluminiumoxid, som
igen er fremstillet af bauxit.
Fremstillingen af aluminiumoxid
foregår som regel ved bauxitfore-
komsterne, hvoraf de største fin-
des i Australien, Brasilien, Jamai-
ca og Guinea. Her fra skal råstof-
fet sejles til havnene i Sisimiut og
Nuuk. I Sisimiut forestiller man
sig havneanlæg og fabrik placeret
nord for Ulkebugten.
Omdannelsen af aluminium-
oxid til aluminium sker ved elek-
trolyse ved en temperatur på ca.
950 grader. Det smeltede alumini-
um synker tilbunds i elektrolyse-
karrene, aftappes og køres direk-
te til et støberi. Her udstøbes me-
tallet, som derefter er klar til at
blive sejlet fra Grønland.
Til at fremstille 1 kilo alumini-
um skal bruges ca. 2,5 kilo råstof-
Et affaldsprodukt i form af slag-
ger, som dannes ved produktio-
nen, må påregnes anbragt på land
og kan muligvis udgøre en miljø-
mæssig gene. Miljøproblemerne
behandles i en senere rapport.
-h.
ne.
Aluminiumsindustri i Nuuk
og Sisimiut kan blive lønsom
16