Atuagagdliutit - 31.01.1980, Blaðsíða 22

AG
OL-imut peKatåu-
ngitsérnerput
KångigagssauvoK
— sisorartartunut, sisorartartut
kåtuvfiånut timerssOKatigitdlo
kåtuvfiånut soruname pakatsina-
raluarpoK, GIF-p sujuligtaissua
Hansépajuk Gabrielsen, Nuk, o-
KarpOK. OL-milo unangmerssua-
Kataussugssanik aulajangissar-
nermut Kavdlunåt komitiata au-
lajanginera ajungitdluinarpoK. u-
kiukut olympiademik unangmer-
ssuarnigssame kalåtdlinik pena-
taussoKartugssaugaluarpat tai-
mailiornigssaK Kavdlunåt timer-
ssortartorpagssuinut avdlanut ti-
merssornikut unangminerne nu-
nanit tamanit peuatauvfigineKar-
tune pitsaunerussunik angussa-
Karsimassunut nåpertuivdluartu-
sångikaluarpoK.
— agsut ajtissårutigissugssau-
Officielt
Under 10. januar 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber optaget følgende
nye selskab:
»REVISOR HANS PAVIA EGEDE,
GODTHÅB ApS««, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland, post-
adresse Box 157, Godthåb, Grønland.
Selskabets vedtægter er af 1. juli
1979. Formålet er at drive bogførings-
og revisionsvirksomhed i Grønland,
primært i Godthåb kummune. Ind-
skudskapitalen er 30.000 kr. fuldt ind-
betalt i værdier, fordelt i anparter på
10.000 kr. Hvert anpartsbeløb på
10.000 kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes omsæt-
telighed, jfr. vedtægternes § 7. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne sker
ved anbefalet brev, telegram eller te-
lex. Stifter er: Revisor Hans Pavia
Niels Egede, Blok 21 EV14, Godthåb,
Grønland. Direktion: Nævnte Hans
Pavia Niels Egede. Selskabet tegnes
af en direktør alene. Selskabets revi-
sor: Ekspedient Erik Niels Heilmann,
Blok 21 E/16, Godthåb, Grønland. Sel-
skabets regnskabsår er kalenderåret.
Første regnskabsperiode: 1. juli 1979
— 31. december 1980.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 15. januar 1980.
J. R. Karlsson
vara Kalåtdlit-nunåne klkut pe-
Kataunigssånik aulajanginigssa-
mut komitip aulajanginera kuku-
ssutitdlugo måna Kalåtdlit-nunå-
ne isumaKartitsilisagaluaruvta,
Hansepåjuk Gabrielsenip ersser-
Kigsarpå. — igpagssånitsiau inuit
ilåta sujunersutigå aulajanginer-
mut akerdliussuserput takutit-
dlugo Kavdlunåt timersscmatigit
kåtuvfiånut ilaussortaujungnåi-
sassugut. taimailiornigssaK si-
laitsumik emarsarneruvoK.
ukiunerane unangmerssuarnig-
ssame Danmarkip kikunik peua-
tautitaKarnigssånik aulajanger-
nermut tungavigineuartutuat tå-
ssåuput timerssortartut timer-
ssornermingne angussarisima-
ssait. taimailiornerme tungaviu-
ssut aulajangersimavdluinartut
malingneKartarput, tåssalo kalåt-
dlinut sisorartartunut tungatit-
dlugo åma taimailiorneKarsima-
vok. taimailiornermilo inernera
nalunaitdluinarpoK, tåssa peua-
taunigssamut namagtumik pigi-
nåussuseKångitsut.
taimåikaluartoK OKartariaKar-
poK tamatumane kalåtdlinik ilau-
titaKangajagdluinartugut, Han-
sepåjuk Gabrielsen OKalugtuar-
poK, pingårtumik sivingassutigut
sisorariautsine. sivingassutigut
sisorartartut manigsukut suka-
niutartunit inuiaKatigit tamalau-
ssut angussarisimassåinut tunga-
titdlugit avguaKatigigsitdlugo
pitsaunerussunik angussaKarput.
— KanoK isumaKarpa inuiaKa-
tigingnut tamalaussunut tunga-
titsineK?
— tåssane anguniagaussoK tå-
ssauvoK inuiaKatigingnut avdla-
nut nagdlersusinaunermut pit-
såussuseKarnigssaK. tåssa namå-
ngilaK ingerdlaniunerme nunanit
tamalånit peKatauvfigineKartu-
me angussaKardluarnigssaK, pe-
KatauneK tåuna sivnissuvfigine-
Kångigpat pitsåussuseKarnermut
inuiaKatigingnut tamalånut ator-
neKartumut angisumutdlo.
Lowlander — pissartångorniu-
nernik taineKartartut — tåssanilo
naggatårutaussumik ingerdlatsi-
nerme ajugauvfigisavdlugit pi-
ssariaKartinartut tamåkiussavig-
dlugit pigssarsiaråvut — tåssåu-
put tugpatdlersautaussumik u-
nangmisitsinerit, inuit nunane
pukitsune najugaKartut »nunanit
tamalånit ilauvfigineKartumik«
unangmisinauvfiat taimåitordle
ajugaunigssamut periarfigssa-
Karsinauvdlutik. pissartångor-
niunerit tåuko olympiadeKarnig-
ssamut kikut peKataunigssånik
aulajangissarnermut agtumåssu-
teKartisinåungitdluinarpavut.
— sujunigssame peuataussar-
nigssamut periarfigssaKåsava?
— Kularnångitsumik pitsångo-
riartuinarneKåsaoK. Nungme Kå-
Katigut sisorartartunut sisorar-
tartut majutititarfiata autdlarti-
nigsså aulajangissumik pingåru-
teKartugssauvoK. sungiusarneK
angussaKautaunerussalisaoK Kå-
Kåkut majuarniaussårnermut nu-
kit pivfigssardlo atorungnaerane.
åma isumaKarpunga manigsu-
kut OKilaniutdlutik sukaniutartut
periarfigssait pitsaunfngorsinau-
ssut sungiusarneK angnertuneru-
ssungortineKaraluarpat — åma
aussame sisorausersordlune su-
ngiusarneK.
kisiåne tåssa ilaungajåinarpu-
gut, tamatumanilume peuatausi-
masinaugaluarpugut. taimåitor-
dle isumaKarpunga ingmikut kå-
tuvfiussunut tamanut åssiging-
mik maleruagaKartariaKartOK.
taimåitordle taimåitumigdlo au-
lajangineK tåssa pissusigssami-
sorpoK.
-den.
Kalåtdlit-nunåne landshøvdingiusimassup Hans Lassenip atorfingminut tunga-
titdlugo atissane tingmissap sulugtagdlit Danmarkimut uternermine ånåingilai.
Jyllandip avangnåta ingmikårtuanut stiftsamtmandiussugssatut atorfinigtine-
KarsimavoK, atorfingmutdlo tåssunga atissat landshøvdingitut atissanit kussa-
nåinerungitsut atåput. åssime takuneKarsinauvoK stiftsamtmanditut atorfinig-
titaK Hans Lassen kungip Margrethep ukiortårsiortitsiniardlune Kaerxussinera-
nut ingerdlassoK borgmester Jørgen Gotfredsen, Gentofte, ingerdlaxatigalu-
go. mardluk tåuko iliniaKatigfgsimåput.
Grønlands tidligere landshøvding, Hans Lassen, mistede ikke fjerpragten ved
at flytte tilbage til Danmark. Han er konstitueret som stiftsamtmand for Nord-
jyllands Amt, og til dette embede hører en uniform, der ikke er mindre pragt-
fuld end landshøvdingens. Her konst. stiftsamtmand Hans Lassen fotograferet
på vej til Dronningens nytårskur sammen med borgmester Jørgen Gotfredsen,
Gentofte. De to er studiekammerater.
Pædagog
Til fritidshjemmet »Arqaluk« søges en dobbeltsproget pæ-
dagog for tiltrædelse snarest eller efter aftale, dog senest 1.
april 1980.
Fritidshjemmet er normeret til 40 børn i alderen 7-14 år, 1
leder, 1 stedfortræder, 1 assistent, 3 barnemedhjælpere og 3
kiffat.
Institutionen er blevet normeret med en pædagogstilling
grundet integrering af handicappede børn på institutionen.
Ansøgere vil ikke udelukkende blive beskæftiget med de
handicappede børn, men skal indgå i det daglige team med
alle institutionens børn og det øvrige personale.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsorganisation i lønramme 6/8.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fritids-
hjemmet »Arqaluk« tlf. 2 16 44 eller overassistent Bendt
Alsted, kommunens personalekontor, tlf. 2 12 77, lokal 52.
Ansøgning med nærmere oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og
anbefalinger bedes fremsendt senest 18. februar 1980 til:
NUUK KOMMUNE
Box 1005.3900 Godthåb
— Det er i orden, at vi
ikke kommer med til OL
GIF-formanden er overhovedet ikke bitter.
— De grønlandske skiløbere er simpelt hen
ikke gode nok til OL, siger han.
— Naturligvis er det da en stor
skuffelse for løberne, for skifor-
bundet og for idrætsforbundet, si-
ger GIF-formanden, Hansepaa-
juk Gabrielsen, Nuuk (Godthåb).
— Men den danske OL-
udtagelseskomites afgørelse er
helt i orden. Hvis der var kommet
grønlandsk deltagelse ved vinter-
olympiaden, ville det have været
uretfærdigt overfor mange andre
danske idrætsfolk, som har opnå-
et bedre resultater i internationa-
le idrætskonkurrencer.
— Jeg vil blive meget ked af,
hvis vi i Grønland skulle komme
til at efterlade det indtryk, at vi
synes, udtagelseskomiteens afgø-
relse er forkert, understreger
Hansepaajuk Gabrielsen. — For-
leden var der én der foreslog, at vi
skulle træde ud af Dansk Idræts-
forbund i protest mod afgørelsen.
Men det er jo en forrykt tanke.
Beslutningen om, hvem der
skal repræsentere Danmark ved
vinterolympiaden, træffes over-
vejende på grundlag af de resulta-
ter, som idrætsfolkene opnår.
Man går frem efter ganske be-
stemte principper, og det har man
også gjort for de grønlandske ski-
løberes vedkommende. Resulta-
tet er ganske enkelt, at de ikke
har kvalificeret sig.
Alligevel må man sige, at vi var
meget tæt på en grønlandsk re-
præsentation denne gang, fortæl-
ler Hansepaajuk Gabrielsen. Sær-
ligt i alpine discipliner. De alpine
løbere har nemlig opnået gennem-
gående bedre resultater i interna-
tional sammenhæng end lang-
rendsløberne.
— Hvad mener man med inter-
national sammenhæng?
— Det er et mål for internatio-
nal standard. Det er altså ikke
nok at klare sig fint i et løb med
international deltagelse, hvis ikke
denne deltagelse er repræsentativ
for en høj international standard.
Lowlander-mesterskaberne —
hvor vi her i sidste omgang vandt
næsten alt, hvad der er værd at
vinde — er jo en international trø-
stekonkurrence, hvor folk fra de
flade lande kan mødes i »interna-
tional« dyst og alligevel have en
chance for at vinde. Disse mester-
skaber kan vi overhovedet ikke
regne med i forbindelse med udta-
gelse til olympiaden.
— Hvordan er chancerne for at
komme med i fremtiden.
— De bliver nok bedre og be-
dre. For de alpine løbere i Nuuk
bliver det en afgjort fordel, når
skiliften kommer i gang. Trænin-
gen bliver mere effektiv, nu hvor
man slipper for at bruge både
kræfter og tid på at komme op ad
fjeldet.
Jeg tror også, at chancerne kan
forbedres for langrendsløberne,
hvis man øger træningsindsatsen
— også sommertræningen på ski.
Men vi var altså tæt på, og vi
kunne for så vidt godt have været
med denne gang. Alligevel mener
jeg, der bør være lige regler for al-
le specialforbund. Derfor er afgø-
relsen altså i orden.
-den.
22