Atuagagdliutit - 31.01.1980, Blaðsíða 12

AG
På besøg hos
indlandsboere
Sidse og Henning Lund har i 34 år boet som
fåreholdere i indlandet ved bredden af en
stor sø, og de har ikke planer om at lægge op
foreløbig
Tekst og foto: Jørgen Fleischer
ungalut isertariåt ungatdliuvdlutik savat inåt savatdlo.
Når vinteren strenges og fjeldene
dækkes af et tykt snetæppe, føles
ensomheden og isolationen hos få-
reholderen, der har et såbart er-
hverv i Grønlands barske klima.
Vinteren betyder stilhed og ens-
formighed, en kontrast til somme-
rens aktivitet med masser af gæ-
ster. Men netop den tid bruger få-
reholdernes borgmester Henrik
Lund til besøgsrejser i distriktet
for i hyggeligt samvær med sine
venner af overbevise dem om, at
de ikke er glemt.
I begyndelsen af januar 1980
fik jeg lov til at tage med på Hen-
rik Lunds vintertur til fåreholder-
ne. Og her vil jeg skildre vore op-
levelser på den skønne besøgsrej-
se til K’anisartut, Enaluit, Uper-
naviarssuk og Arpatsivik.
Alene på et sted
I magsvejr men med lidt urolig sø
startede vi om morgenen efter
lidt indkøb i Brugsen. Men det vi-
ste sig at være en spildt ulejlig-
hed. Alle steder fik vi en storslået
modtagelse, så vi slet ikke behø-
vede at ty til provianten.
På vej ind til fjorden indviede
borgmesteren mig i de forskellige
lokaliteters historie. En glat og
stejl klippe ned til havet kaldes
Kielsens klippe. En kolonibesty-
rer af samme navn styrtede en
vinterdag ned i havet på det sted.
Da foråret kom fandt man hans
lig ude i fjorden.
Inden længe kom vi i smult
vande, og efter 20 minutters sej-
lads lagde vi til på stranden til et
lille fåreholdersted. Kvinden på
stedet var med os i båden. Besæt-
ningen hjalp hende med at bære
hendes ting op ad en stejl skrå-
ning med tyk sne og glat bund.
Hun var alene, for manden var
ude at rejse.
Et hyggeligt samvær er det
bedste tidkort på en rejse. Det fik
vi bekræftet endnu engang. Bedst
som vi sad og snakkede sammen,
sagtnedes farten og vi kastede an-
ker i en lille vig, havnen til K’ani-
sartut. Ved stranden lå en lille
hytte. Selve fåreholderstedet lå
inde i landet. Vejen gik over en
fjeldknold.
Borgmesteren gik med raske
skridt til hytten, åbnede døren og
begyndte at bakse med et telefo-
napparat. Men ingen svarede i
den anden ende af ledningen. Det
tog imidlertid ikke modet fra os.
Vi måtte forsøge. Om ikke andet,
så fik vi en dejlig spadseretur ud
af det.
Fik huset uden lån
Udsigten fra toppen af fjeldknol-
den var vidunderlig. Dernede lå
en islagt storsø, omkranset af
bakker og fjelde. Her må det være
meget smukt om sommeren.
GODT NYTÅRs
TILBUD
Kr. 410,-
Zivago model i Ulv tilsendes
luftpost + efterkrav
Hovedmål cm?.....
Jytte
PELS
S. Skomagersvej 9, 9990 Skagen
Leddet med stalden og fårene i forgrunden.
Vi gik langs med søen, og nu
kunne vi se en flok får på sneen
ved en klippe. Nogle logrende
hunde kom os i møde. Der på en
lille bakke lå et enligt hus, ganske
indbydende.
Velkomsten var hjertelig. Stal-
den og en ny under opførelse blev
vist frem. Vi gik ind i en meget
hyggelig stue, og værtinden satte
vandet over til kaffe.
Sidse og Henning Lund eller
»ArKalivaK« som han hedder
blandt venner, har boet i K’ani-
sartut i 34 år. (AmaluaK er beteg-
nelsen for storesøsters lillebror.
Storesøsters lillesøster og store-
brors lillebror hedder nuka).
Materialerne til huset havde i
sin tid kostet 13.000 kr. Sidste år
fik huset nyt tagpap, og det over-
steg husets samlede pris for 34 år
siden. Så stor har inflationen væ-
ret!
■ Sidse fortællen Vi fik huset
uden lån. Huset var under opfø-
relse i flere år. I et par år brugte
vi kun tagetagen. Vi udvidede,
når vi havde samlet sammen til
materialer. Min mand byggede
det hele alene. Samtlige vindues-
rammer med sprosser lavede han i
hånden.
Havde 1000 moderfår
Tidligere havde de over 1000 mo-
derfår. Men efter katastrofevinte-
ren i 1967 reducerede de bestan-
den til 550 stykker. De havde og-
så køer for mange år siden, den-
gang, man ikke kunne få tørmælk
i butikken. Men nu var det ikke
mere nødvendig med køer. Des-
uden æder en ko for 50 får. Men
heste er noget andet. I dag har de
15 dyr, fem arbejdsheste og re-
sten ungdyr. Men efterhånden
går de mere over til traktordrift.
Marken udvides år for år og de
har tilstrækkeligt med hø.
De dyrker en hel del grøntsa-
ger. Men de sidste par år har kar-
toffelhøsten været en skuffelse.
Kartoflerne rådnede inden jul, af
en eller anden årsag.
Stort klaver
i bøhlandet
I årenes løb har ægteparret trans-
porteret en masse ting til bredden
ved søen i K’anisartut inde i lan-
det. Danskerne gør store øjne,
når de ser et stort klaver med
tung jernramme på et så afsides-
liggende sted. En vinterdag var
ArKalivaK kommet med det for at
glæde sin kone. Han sad ovenpå
kassen på kanen. Men det var et
helvedes slid at få instrumentet
ind i huset.
— Jeg var ikke helt normal i
min samtids øjne, fordi jeg inter-
esserede mig for de for en kvinde
så uinteressante ting som bøger
og musik, fortæller Sidse. — De
eneste muligheder for en pige var
enten at blive gift, blive kivfak
hos danskerne eller komme i jor-
demoderlære. Men jeg var heldig-
Jeg fik den størst mulige uddan-
nelse for en pige i min tid. Jeg
kom på efterskole og senere på
kateketskole. På efterskolen fik
drengene undervisning i orgelspil-
Men som kvinde var jeg udeluk-
ket. Jeg lærte selv orgelspil og
mange år senere fungerede jeg
nogle gange som organist ved
gudstjenester bl. a. i Sisimiut.
Sidse underviste sine børn, da
de var små. Der var ingen skole-
hjem i byen dengang. I otte år var
redaktør for fåreholderbladet og
hun har været medlem af radiorå-
det siden 1971.
Mens vi talte om Sidses inter-
esser, kom jeg i tanker om, at hun
vandt AG’s novellekonkurrence i
1964. Hun skrev om en ung lovov-
ertræders liv på et fåreholder-
sted. Dengang anbragte man un-
ge lovoertrædere til opdragelse
hos fåreholdere.
— Da I sendte telegram om, at
jeg var den bedste, blev vores
Rigsombudet
Overassistent
En stilling som leder af rigsombudets journal er ledig pr. 1.
februar 1980 og ønskes besat snarest muligt eller efter nær-
mere aftale.
Journallederens ansvar er bl. a. at lede arbejdet i rigsombu-
dets journal- og skrivestue, hvorfor stillingen ønskes besat
med en dygtig og rutineret medarbejder.
Stillingen som journalleder er en tjenestemandsstilling og
er klassificeret i den grønlandske lønramme 15. Til ikke-
hjemmehørende tjenestemænd og tjenestemandslignende
ansatte ydes grønlandsbonus.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidlige-
re beskæftigelse bedes fremsendt til Rigsombudet i Grøn-
land Box 1030, 3900 Godthåb.
Ansøgningsfristen udløber den 9. marts 1980.
Atorfik qulaani pineqartoq pillugu erseqqinnerusumik paa-
siniaasoqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiginninnik-
kut.
Rigsombudet i Grønland
Sisimiut kommune
Assistent
Ved Sisimiut kommune, Holsteinsborg er en stilling som as-
sistent i arbejdsmarkedskontoret ledigt til besættelse 1.
marts 1980 eller snarest derefter.
Assistenten skal, under ledelse af arbejdsmarkedskonsulen-
ten, deltage i det daglige arbejde ved arbejdsformidlingen,
medvirke ved erhvervsvejledningen samt deltage i de øvrige
forefaldende arbejder ved kontoret.
En dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Kommunen vil dække rimelige flytteudgifter og være be-
hjælpelig med fremskaffelse af bolig.
Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes på tele-
fon 1 40 77, lokal 62 eller 55.
Ansøgning bilagt oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse samt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger
indsendes inden den 18. februar 1980 til:
Sisimiut kommune
Kommunaldirektøren
Postboks 95, 3911 Holsteinsborg
Sidse 3ma Henning Lundip igdluat K’anisartune mSna ingnåtdIagiaKarpoK Kerititsive-
Kardlune nigdlatårtitsiveKardlune stereomigdlo OKalugtartOKardlune. igdlup normorua
345-uvok.
Sidse og Henning Lunds hus i K'anisartut er elektrificeret og har fryser, køleskab og
stereoanlæg. Husets nummer er 345.
12