Atuagagdliutit - 07.02.1980, Qupperneq 3

AG

G RØN LAN DS POSTEN
2riKn9M Ui!S0K®r,ik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunane): Postbox 39, 3900 NOk, Tlf.
m »i ”os*9'ro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångorner-
d| 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
eK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKiimerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
Kiter?v‘ a^'ssu9ssauv^*une år»<igssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
rjnn°n5ea^e*'n9 ' Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
oKøbenhavn K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
i/uel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
n/j i- avn K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
fin!?™9 ' 9rønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
13 1.1? Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
d 17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
■gdloKarfiup avaleicutå
PilerssårusiornerdlugaK
landstinge uliasiornermik
najorKutagssTsaoK
• nunavtme igdloKarfit avaleKutåt
sujugdleK måna piviussungorpoK.
tairnåitOKalernigsså kalåtdlit utor-
K.aunerussut amerdlanerit takordlor-
simagunångilåt. Nuvdle igdloKarfia-
ta avaleKuteKalernigsså ukiune 20-i-
ne pilerssårutigineKarsimavoK, tå-
ssalo måna timitalerneKardlune.
ilimagineKartutut igdloKarfiup a-
valeKutitåva NugssuaK nersussari-
psKångeKaoK. nutåmut nungneK a-
J°rnartorsiutinik nagsataKartåinar-
P°k, Nugssuardlume åma taimåi-
P°K, målårutigineKarpoK busit aut-
alarfigssamingnik erKuingipatdlår-
Perat, Nungmukarniaråine busimik
JJ'artererujugssuarKårtarneK, erKag-
£at angnertusiartufnartut sapåtit a-
kunere ardlerdlugit pérneKåsanatik,
'Pigssiat sananerdlugaunerat il. il. .
igdluliat nutåt autdlarKåumutdle
apiigauteKångitsut nunavtine KaKu-
PQortQsimåput ukiune kingugdlerne
25-ine sanaortornerujugssuarme. ta-
PtatumunåkutaoK 3ma sånardliui-
neK pingitsorneKarsinausimångilaK.
sapåtit akunere sujugdlft ardlagdlit
NGgssuarmut nugtut kiagsautait a-
JortbrtaKåtårtuarsimåput, inuit Kia-
sariaKarsimavdlutik inigssiane akiso-
K|ssune initugissagsséungivigsunile.
J P. Grønlands første satellitby er nu
sp realitet. Det er en udvikling, de
færreste gamle grønlændere har
drømt om. Men satellitbyer — ihvert
fald for Nuuks vedkommende — har
eksisteret på papiret i 20 år, og nu er
den første kommet.
Som ventet er der meget lidt be-
9ejstring for satellitbyen NugssuaK,
der ligger 4 km fra Nuuk. At flytte til
et nyt sted giver som regel en række
Problemer, og NugssuaK er ingen
undtagelse. Der klages over »irrite-
rende uregelmæssige« busforbindel-
ser, om den lange omvej, man er
nødt til at tage for at komme til by-
en, om affaldsdynger, der vokser
uden at blive fjernet i flere uger, om
Pnangler på byggeriet o.s.v.
Nybyggeri, som fra starten funge-
rer efter hensigten, har været et
særsyn i Grønland i de sidste 25 års
voldsomme byggeaktivitet. Bygge-
sjusk har heller ikke kunnet undgås
ved opførelse af denne satellitby. I
de første mange uger svigtede var-
metilførslen til blokkene, så man
måtte fryse bravt i de særdeles dyre,
men ikke særlig store lejligheder.
Rangler opdages hver dag og satel-
"tbyen er placeret så genialt, at den
dvælende rød fra dumpen har fri ad-
9apg til blokkene.
Planlægning har det i høj grad
skortet på. Nu bor 100 familier i den
aktive alder på NugssuaK, men der
er ikke sørget for børneinstitutioner
af nogen art. De kommer først i slut-
ningen af næste år, og indtil da må
familierne have mas med at få an-
dagt ungerne på Nuuks overfyldte
børneinstitutioner.
Der skal en nøje og gennemtænkt
Planlægning til for at slippe 100 fa-
amigautit uvdlut tamaisa navssåri-
neKartarput Nugssuarmilo inigssiat
torratdlavigdlugit inigssilneKarsimå-
put, tåssa erKaiviup pujorssuanut i-
piångunartumut sarKummartungor-
dlugit.
tamatumane pilerssårusiorneK a-
migautausimaKaoK. måna ilaKutarit
mikissunik méragdlit 100 Nugssuar-
mTput, mérKanut paorKingnigtar-
fingmik atausmguamigdlunit isu-
mavdluteKaratik. tamåko aitsåt ini-
såput åipågo ukiup nålernerane, ta-
matumalo tungånut ilaKutarit ilu-
ngersutigissugssauvåt nukangassor-
tamik inigssiniarnigssåt Nungme
mérKanik paporKingnigtarfingnut u-
livkåréKissunut.
isumaliorKUtigivdluagkamik piler-
ssårusiortariaKarpoK ilaKutarit 100
nugtertinagit igdloKarfiup avaleKU-
tånut. amigartumik pilerssårusior-
neK imåinåungeKissumik kingune-
KarsinauvoK nunavtine, mingneru-
ngitsumigdlo Nungme, perKåunago
silardlugtartume. kukunerit mana ili-
niarfigissariaKarput sapingisamigdlo
pitsångorsaissoKartariaKardlune, ig-
dloKarfiup avaleKUtåne najugagdlit
pilerssårutaussutut mardloriauti-
ngortfnagit.
milier ud i en satellitby. Manglende
planlægning kan blive skæbnesvan-
ger i Grønlands og i særdeleshed
Nuuks tit voldsomme vejr. Nu må
man tage ved lære af fejlene og
prøve på at rette dem så godt som
muligt, inden satellitbyens befolk-
ning som planlagt vokser til det dob-
belte.
Nyt blad om uddan-
nelser
Erhvervsuddannelsen har netop
udgivet første nummer af et nyt
blad, der informerer om Er-
hvervsuddannelsens mange kur-
ser og andre uddannelsestilbud.
Erhvervsuddannelsens infor-
mationsmedarbejder, Anders
Nilsson, oplyser over for AG, at
bladet skal udkomme 10-12 gange
årligt, og det fremover vil inde-
holde alle oplysninger om er-
hvervsuddannelserne.
— I stedet for at nå ud til folk
via pressen og arbejdsmarkeds-
kontorerne, henvender vi os nu di-
rekte, siger han.
Bladet indeholder oplysende
artikler, skemaer over diverse
kurser og der er endda en tegnese-
rie.
Nogle af kurserne omtales kun
på dansk, men Anders Nilsson si-
ger, at man nu er i gang med over-
sættelser til grønlandsk.
Bladet sendes til alle KGH-
butikker, alle bygderåd, alle sko-
ler, og arbejdspladser og instituti-
oner kan gratis tegne abonne-
ment. Dette sker hos Erhvervsud-
dannelsen, box 1022, 3900 Nuuk,
tlf. 2 17 99. -lip.
Kalåtdlit-nunane augtitagssat å-
ssigissaitdlo pivdlugit atautsimé-
Katigigsitap sujuligtaissuata,
Kalåtdlit-nunane nålagkersuissut
sujuligtaissuata Jonathan Motz-
feldtip, atautsiméKatigigsitap
Københavnime sapåtip akunera-
ne kingugdlerme atautsimérérne-
rane neriorssutigå Kalåtdlit-nu-
nåne inatsissartut atautsimlnig-
ssåne sujugdlerme imalunit
kingusingnerpåmik ukiamut a-
tautsimlnigssane angnertumik o-
nalonatigissutigilerlsagåt ålia-
siornen åliamigdlo pigssarsior-
nen pivdlugo inatsissartut suju-
nigssame Kanon plssusenarnig-
ssåt. atautsiméKatigigsitane ona-
luseringningnerit tungavigalugit
inatsissartune onatdlisigingning-
nigssamut autdlarnersautigssa-
mik piårnerpåmik suliaringnigto-
KåsaoK.
tåssame Kalåtdlit-nunåta kitå-
Formanden for fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer i
Grønland, landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt, bebuder efter
mødet i fællesrådet i København i
sidste uge en generaldebat i Grøn-
lands landsting allerede i den
kommende samling eller senest til
efteråret om tingets fremtidige
pricipielle holdning til olieefter-
foskning og udvinding. På grund-
lag af drøftelserne i fællesrådet
vil der snarest blive udarbejdet et
oplæg til landstings-drøftelsen.
Uanset de negative resultater
fra prøveboringerne ved Grøn-
lands vestkyst er der nemlig fort-
sat interesse for olieforekomster
blandt olieselskaberne. Flere sel-
skaber har rettet henvendelse til
råstofforvaltningen og fællesrå-
det med forespørgsel om mulighe-
den for at drøfte koncessioner.
Fællesrådet har vedtaget, at man
ikke kan offentliggøre navnene på
de pågældende selskaber eller ind-
holdet i deres henvendelser.
Jonathan Motzfeldt oplyser, at
der ikke er tale om konkrete pro-
jekter i bestemte områder i Grøn-
land. Interessen gælder både
vestkysten og østkysten og om-
fatter olieudvinding både på land
og til havs. Henvendelserne kom-
mer både fra selskaber som tidli-
gere har haft koncessioner, og fra
helt nye selskaber.
Koncession skal
genforhandles
Nordisk Mineselskab har allerede
koncession på efterforskning og
udvinding af bl.a. olie i et område
på østkysten omkring Jamesom
land. Koncessionen gælder frem
til 2002. Men en olie-
efterforskning kræver så stor ka-
pital, at nordisk mineselskab må
indgå finansieringsftaler med an-
dre selskaber. Og sådanne aftaler
vil kun blive godkendt af myndig-
hederne, hvis der samtidig sker en
ændring af den eksisterende kon-
cession, der betegnes som særdel-
se gunstig for nordisk minesel-
skab.
— Denne koncession blev givet
i 1952 længe før der var interesse
for olie ved Grønland. Nu har vi
fået både hjemmestyre og et fæl-
ne åliasiorniardlune Kivdlerinerit
misiligutaussut takugssaussumik
kingunenångikaluartut åliasior-
titseKatigitdle akornåne ulianar-
sinaunera sule sonutiginenar-
tuarpoK. pigingnenatigigfit ar-
dlagdlit augtitagssat åssigissait-
dlo pivdlugit ingerdlatsivfingmut
atautsiméKatigigsitanutdlo sågfi-
gingnissuteKarsimåput akuerssi-
ssuteKarfigineKarnigssamut ona-
lonatigissutigingningnigssamut
periarfigssanik apernutigdlivdlu-
tik. atautsiménatigigsitat isuma-
natigissutigisimavåt pigingnena-
tigigfit taimailiorsimassut arne
sågfigingnissutaisalQnit Kanon i-
maKarnere tamanut tusagagssia-
rineKarsinåungitsut.
Jonathan Motzfeldt onause-
narpoK Kalåtdlit-nun&ne sumiv-
fingne aulajangersimassune piler-
ssårutaussuvingnik pissonångit-
sok. soKUtiginenartut tåssa kitå
lesråd for råstoffer. Fællesrådet
vil derfor se nærmere på koncessi-
onen med henblik på en moderni-
sering og tilpasning til den aktu-
elle situation. Det er i hvert fald
tiltrængt, siger fællesrådets for-
mand, Jonathan Motzfeldt. h.
tunulo åmalo nuname imamilo <1-
liasiornigssaK pinenardlune. såg-
figingnlssutenartutdlo tåssåuput
pigingnenatigigfit sujusingneru-
ssukut akuerssissutinik pigissa-
narérsimassut åmalo pigingneKa-
tigigfit nutårdluinait.
Nordisk Mineselskab tunup ilåne
Jameson Landime (Scoresby-
sundip ernåne) ilåtigut hliasior-
nigssamut åliamigdlo pigssarsi-
nigssamut akerssissumik pena-
rérpoK. akuerssissut tåuna ukion
2002-p tungånut atortugssauvon.
uliasiornerdle aningaussanik ima
amerdlatigissunik pissarianartit-
sivoK Nordisk Mineselskab pi-
gingnenatigigfingnik avdlanik i-
sumaKateKarniartariaKardlune a-
ningaussalersuinigssamut tunga-
ssunik. isumanatigissutitdlo tai-
måitut nålagkersuisunit aitsåt a-
kuerineKarsinåuput tamatumu-
nga penatigititdlugo akuerssi-
ssut piginenartOK OKautiginenar-
tordlo Nordisk Mineselskabimut
pitsaoKuteKardluinartoK avdlå-
nghteKartineKarpat.
— akuerssissut tåuna 1952-ime
tuniunenarpoK Kalåtdlit-nunåta
ernåne ulianarnerup sonutigine-
nalernerata sujunerujugssuati-
gut. måna nangminerssorneruler-
dlutalo augtitagssat åssigissait-
dlo pivdlugit atautsiménatigigsi-
tanalersimavugut. taimåitumi a-
kuerssissut tåuna atautsiménati-
gigsitap misigssornårniaratdlar-
på uvdlume pissusiussunut naler-
nutungorsarniardlugo nutångor-
sarniardlugulo. taimaihornigssan
pissarianalersimavon, atautsimé-
Katigigsitap sujuligtaissua Jona-
than Motzfeldt onarpon. -h.
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
o
,T>

O)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
Forat Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
A) Bikuben
En meget dårlig
planlagt satelitby
Landstinget skal
lægge kursen for
olie-efterforskning
3