Atuagagdliutit - 07.02.1980, Síða 10

AG
nunarssuarme pissar-
tangorniunigssaK
sujunertarilerparput
mérKat inusugtutdlo kångmagtortariaKarpa-
vut, tåssåungmata sujunigssame angussa-
Kardluartugssat, AvgoraK Lynge, nunavtine
sisorartartut kåtuvfiåne sujuligtaissoK, OKar-
POK.
tåssa måna kalåtdlit sisorartar-
tuinik OL-mut ilaussugssanångi-
laK. tamåna AG-me normume ki-
ngugdlerme agdlauserårput, Ka-
låtdlit-nunånilo timerssoKatigig-
fit kåtuvfiånut suj uligtaissussoK
Hansepåjuk Gabrielsen AG-mut
OKarpoK tamåna pissusigssami-
sortoK. sisorartartut angussari-
ssait nåmagtumik pitsåussuseKå-
ngitdlat, taimåitordle nangitdlu-
ne onardlune sungiusarneK ilu-
ngersuneKarnerulerpat tauva ki-
ngugdlermik peKataunigssamut
agsut ilimanartoKarpoK.
AG-p misigssuatårsimavå ind-
sugtut sisorartartut pivdlugit Ka-
noK-iliuseKarfigineKarnerat. nå-
magtumik sungiusarnéKartarpa
sungiusarnerdlo emortumik -1-
ngerdlåneKarpa? mérKat infisug-
tutdlo 'sujunigssame »pikoring-
nerssångortugssat« . pitsauv-
dluartumik pilerssårusiorfigine-
narpat?
AvgoraK Lynge.
akissut åp-iuvoK! agsut su-
ngiusarneKarpoK, Kangånitdlo er-
KarsautausiugaluartOK sisorar-
tartoK kinalunit angut arnardlu-
nit ingminut pitsaunerusorissane
maligdlugo sungiusåsassoK Kimå-
kiartorneKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne sisorartartut
kåtuvfiåne sujuligtaissoK, OKa-
lugte AvgoraK Lynge, AG-mut o-
KalugtuarpoK, Kangåningarnit a-
nginerussumik sungiusartarneK
nunamut tamarmut tunganeru-
ssok månåkut tapivfigineKarne-
russalersoK.
1979-ime taplssutigssanik pig-
ssarsivugut sussaunerane sungiu-
sarnigssamut. mana Manitsume
Apussuarne sisorautit atordlugit
sungiuéafheKarppK, tamåna u-
kioK kaujatdlagdlugo. aputeKår-
tungmat. aussaunerane siingiu-
sarneKartårput uvingårigsutigut
sisorarneK (alpint) manigsukut-
dlo sukaniunek. — taimailiorneK
iluagtitdluarsimavoK, AvgoraK
Lynge OKarpoK, taimailiortitser-
Kingnigssardlo emarsautauvoK.
åma sisorartartut inusungne-
russut aussaunerane Sisimiune
sungiusarneKartisimavavut tai-
matutdlo FrankrigiliartoKardlu-
nilo NorgeliartoKarsimavdlune.
sisorartartut angu-
ssaKardluarne-
russarput
AvgoraK Lynge OKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne timerssutaussartunit
sisorausersorneK nunanut avdla-
nut tungatitdlugo angussaaar-
fiuvdluarnerussartoK. — taimåi-
tumigdlo isumaKarpunga sisorau-
sersorneK sujugdliutdlugo pi-
ngårnerutitdlugulo tapersersor-
Barselsvikariat
Socialpædagogisk Seminarium søger en barselsvikar i perio-
den den 17. marts til den 20. juni 1980.
Vikaren skal fortrinsvis undervise inden for værkstedsarbej-
de og formning i store, helt nye værkstedslokaler.
Derudover er det ønskeligt, om vikaren kan påtage sig under-
visning i rytmik og dramatik.
Socialpædagogisk Seminarium er et 3-sporet seminarium,
som efter et blokopbygget uddannelsessystem uddanner soci-
alpædagogisk personale til de grønlandske dag- og døgninsti-
tutioner samt socialkontorer.
Stillingen aflønnes tjenestemandslignende i henhold til den
grønlandske tjenestemandslovs lønramme 18/26.
Det normerede pligtige timetal er 22 timer ugentligt.
; Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til rektor
Gunnar Frederiksen, Socialpædagogisk Seminarium, Box
209, 3900 Nuuk/Godthåb, tlf. 2 20 99:
Skriftjig ansøgning med oplysning om uddannelse og tidlige-
re beskæftigelse: bilagt kopi af eksamensbeviser, udtalelser
m.v. sendes til:
Socialpædagogisk Seminarium
Box 209,3900 Nuiik/.Godthåb
senest den 25’. marts 1980 ,
tariaKartOK. imaxa nangminig-
ssarsiorpalugkaluarpoK, imatut-
dlo påsineKarKUvara Kalåtdlit-
nunåne timerssornermut ani-
ngaussanik tunissutinik avguåu-
ssineKarångat tunugdllnguneKar-
tåsångitsugut.
aningaussatdlo ajornaKaoK pi-
ngitsorneKartugssåungitdlat. a-
merdlaKaut autdlamautånit i-
ngerdlatiniagagssavut. sårdlo pi-
ssariaKardluinarpoK kalåtdlinik
sungiusaissartunik pitsaussunik
pigissaKalerniarnigssaK. pitsau-
nerujugssuvoK igdloKarfingne a-
tausiåkåne naj ugaKavigsunik ilit-
sersussissartOKarnigssaK ardlå-
nit ardlånut ingerdlaKåtårtuni-
ngarnit. månarpiaK ilitsersuissar-
tOKarpugut 3—4-nik Norgeme ili-
niarsimassunik. tåssame sujunig-
ssame angussaKardluarnigssa-
mut periarfigssatuarissarput, a-
jungitsumkik silatåmigdlo su-
ngiusarnigssaK sisorartartuvta
pitsaunerpåt akornåne sule pit-
saunerulersitsisinaussumik.
i nu i na it timerssutå-
nit pfkoringnerpåt ti-
merssutånut
AG: — åma pingårtungila siso-
rausersOrdlune timerssornerup
soKutiginartungortiniagaunigsså
timerssutitut angnertumik inung-
nit tamanit atorneKarsinaussu-
tut? taimailiorneK avKutaussaru-
narmat pitsaunerpånik peKaler-
nigssamut tungavigssarKingner-
påjussoK?
åjukua Sisimiune aussaunerane sungiusarnerme puKataussut tamarmik. såmerdlornit:
Areik Abeisen, K'aKortoK, Flemming Lynge, Nuk, Josva Hegelund, Påmiut, Vera Møl'
ler, ManftsoK, Vilhelm Berthelsen, Sisimiut, Helena Chemnitz, Nuk, Susanne Joelsen,
Påmiut, Johanne Jakobsen åma Lisbeth Chemnitz, tamarmik NOngmiut, NajåraK Heg-
elund, Påmiut, Jensine Poulsen, K'asigiånguit, NukanguaK Heilmann, Britta Kreutz-
mann åma Helene Heilmann, tamarmik ManTtsormiut åma Miki Jensen, K'asigiånguit-
igsiassut såmerdlernit: Kristian Joelsen åma Malene Mikaelsen, tamarmik Påmiut, Pe-
ter Oluf Meyer, Nuk åma Niels Lyberth, ManftsoK.
Her er hele holdet fra sommertræningen i Sisimiut. Det er stående fra venstre:
Areik Abeisen, Qaqortoq, Flemming Lynge, Nuuk, Josva Hegelund, Paamiut, Vera
Møller, Maniitsoq, Vilhelm Berthelsen, Sisimiut, Helena Chemnitz, Nuuk, Susanne
Joelsen, Paamiut, Johanne Jakobsen og Lisberth Chemnitz, begge Nuuk, Najaaraq
Hegelund, Paamiut, Jensine Poulsen, Qasigiannguit, Nukanguaq Heilmann, Britta
Kreutzmann og Helene Heilmann, alle Maniitsoq, og Miki Jensen fra Qasigiannguit-
Siddende fra venstre: Kristian Joelsen og Malene Mikaelsen, begge Paamiut, Petef
Oluf Meyer, Nuuk, og Niels Lyberth, Maniitsoq.
— åp, tamåna soruname emor-
dlulnarpoK. tamånalo arajutsisi-
mångitdlulnarparput. . taimåitu-
migdlo pissartångortitsiniartar-
pugut kikunitdlunit ilauvfigine-
Karslnaussunik, Kalåtdlit-nunå-
nilo pissartångortitsiniartarnerti-
gut peKataussunut tamånut Kav-
sinigdlunit ukiulingnut so.KUti-
girigningneK aulajaitdlisarniar-
tarparput. taimailiornlkut su-
ngiusarnigssamut plkorigsarnig-
ssamutdlo kajumigsårissarpugut
ukiut sisorausersorfiussut sujug-
dlerpåningånit.
tamånalo soruname pissaria-
KarpoK! plkorigsunguvingnigssa-
mume ukiunik tatdlimanit årfi-
neK-pingasunut sivisutigissar-
poK. ilumut soKutigissarivdlul-
narparput mérKat sisorausersor-
nermlkut pigssarsiaKarnigssåt
tapersersorniardlutigo ikiorsivff
giniardlugulo.
. soruname pakåtsinarpok u‘
nangmerssuarnigssamut pena-
tautitaKånginerput, péKimivdlu-
tale ilungersortorssuvugut sapl"
ngisavtlnigdlo plkorigsungorniar-
dluta 1982-ime silarssuaK -tamé-
kerdlugo plssartångorniunigsså-
mut Norgeme ingerdlåneKartug'
ssamut. tåssane peKataunigssak
pivdlugo Kavdlunåt unangnief-
ssuarnermut peKataussugssanik
Kinersissarnerånut komité aperl-
sångilarput.
-den.
Nu satser vi på VM
Formanden for Grønlands Skiforbund, Avgo-
raK Lynge, siger, at man satser meget på
børn og unge. Det er nemlig fremtidens stjer-
ner
Der kom altså ingen grønlandske
skiløbere med til OL denne gang.
Det skrev vi om i sidste nr. af AG,
og formanden for Grønlands Id-
rætsforbund, Hansepaajuk Gab-
rielsen, sagde til AG, at det var i
orden. Skiløbernes resultater var
ikke gode nok, men han tilføjede,
at hvis træningen intensiveres, så
er chancerne meget store næste
gang.
AG har set på, hvad der gøres
for skiungdommen. Trænes der
nok, og trænes der rigtigt? Er der
en ordentlig planlægning for de
børn og unge, der bliver fremti-
dens »stjerner«?
Svaret er JA! Der trænes meg-
et, og man er på vej bort fra den
gammeldags opfattelse af, at
hver løber træner for sig selv, så-
dan.som han eller hun synes bedst
om det.
Formanden for Grønlands Ski-
forbund, tolk AvgoraK Lynge,
fortæller til AG, at der nu — mere
end tidligere ^ sættes ind med
tilskud til én mere landsstyret
træning.
— I 1979 fik vi en bevilling
igennem til sommertræning. Der
trænes nu på ski i Apussuit ved
Maniitsoq (Sukkertoppen), hvor
sneen ligger hele året. Sommer-
træningen gælder både alpint ski-
løb og langrend. — Det har været
en succes, siger AvgoraK Lynge,
— og vi agter at gentage den.
Vi har desuden haft yngre, ak-
tive skiløbere på sommertræning
i Sisimiut (Holsteinsborg), og der
har været folk afsted til Frankrig
og til Norge.
Skisporten klarer
sig bedst
AvgoraK Lynge siger, at skispor-
ten er den af de grønlandske id-
rætsgrene, der klarer sig bedst i
forhold til udlandet. — Og derfor
mener jeg også, at det først og
fremmest bør være skisporten
man støtter. Det lyder måske lidt
egoistisk, og jeg vil gerne have, at
det opfattes sådan, at vi i al fald
ikke kommer i anden, række, når
der uddeles pengegaver til den
grønlandske idræt.
Og penge skal der nu engang
til. Der er jo meget, som vi skal
have bygget op fra bunden. Det er
f. eks. nødvendigt at opbygge en
god stab af grønlandske trænere.
Der er meget bedre at have fast-
boende instruktører i de enkelte
byer, fremfor de omrejsende. Vi
har i øjeblikket 3-4 instruktører,
der er uddannet i Norge. — Den
eneste chance, vi har for at klare
os i fremtiden er nemlig en god og
forstandig træning, der kan hæve
standarden blandt vore bedste lø-
bere.
Fra folkesport
til eliteidræt
AG: — Er det ikke også vigtigt,
at man søger at skabe interesse
for skisporten som en bred og fol-
kelig idrætsgren? For det er vel
på den måde, man skaber det be-
dste grundlag for en god elite?
— Jo, det er naturligvis ganske
rigtigt. Og det er vi absolut også
opmærksomme på. Derfor holder
vi også mesterskaber med åben
deltagelse, og vi styrker interes-
sen gennem GM for alle aktive al-
dersgrupper. På den måde til-
skynder vi til træning og dygtig-
gørelse fra de aller første år som
skiløber.
Og det er naturligvis nødvendigt!
Det tager nemlig fra fem til otte
år at komme helt på toppen. Vi er
virkelig interesseret i at støtte og
hjælpe unge og børn med at få no-
get ud af skiløbet.
Naturligvis var det en skuffel-
se, at vi ikke fik deltagere med til
olympiaden, men vi fortsætter
med krum hals. og forsøger at
komme helt Op på mærkerne til
verdensmesterskabet i 1982, som
finder sted i Norge. Her skal vi ik-
ke spørge den danske OL-
udtagelseskomité om åt få lov
-den.
10