Atuagagdliutit - 07.02.1980, Blaðsíða 28

AG
Den nye grønlandske
læreruddannelse er
næsten klar til brug
Den nye uddannelse er et stort fremskridt,
men der er også farer, anfører Grønlands
Ingmar Egede, Kalåtdlit-nlinåta seminariåne rektoriussoK. tåssane illniartitsissugssat
nutåmik iliniartitaussarnigssåt ukiaro autdlartisaoK.
Ingmar Egede, rektor for Grønlands Seminarium, hvor den nye læreruddannelse
starter til efteråret.
Seminariums rektor.
Der er ved at blive lagt sidste
hånd på forberedelsen af den nye
grønlandske læreruddannelse,
som; efterårets, nye seminarieele-
ver skal uddannes efter.
Til marts skal den endelige ud-
formning af læseplanerne godken-
des af det særlige læreruddannel-
sesråd, hvori der sidder repræsen-
tanter fra bl. a. kultur- og under-
visnirigsdirektoratet, seminariets
rektor, lærerrådet, de studerende,
Danmarks, lærerforening og
Grønlands Lærerforéning.
Det særlige læseplanudvalg
har afsluttet sit arbejde, og nu
skal planérne godkendes af de
øverste instanser, siger fungeren-
de direktør for kultur- og undér-
visningsdirektoratet, Aqigssiaq
Møller, til AG.
Den nye læreruddannelse er
bleVet vedtaget af landstinget i
efteråret, og den trådte formelt i
kraft med seminariets overdragel-
se til hjemmestyret ved nytåret.
— Reelt træder den nye uddan-
nelse dog først i kraft efter som-
merferien, siger rektor for Grøn-
lands Seminarium, Ingmar Ege-
de, til AG.
Grønlandsk uddan-
nelse
Om den nye læreruddannelse si-
■ ger Ingmar Egede iøvrigt, at der
er tale om en uddannelse, som ta-
ger direkte sigte på, at lærerne
skal undervise i Grønland.
— Den hidtidige læreruddan-
nelse har været stort set fuld-
stændig kalkeret efter den danske
læreruddannelse, siger Ingmar
Egede. — I den nye er der en ræk-
ke afgørende forskelle, og den kan
derfor kun betegnes som et meget
stort fremskridt.
Beslutningen om en ny grøn-
landsk læreruddannelse blev truf-
fet i landsrådet i 1976, og det før-
te til nedsættelse af et udvalg un-
der Ministeriet for Grønland. Ud-
valget bestod af to repræsentan-
ter fra Undervisningsministeriet,
to fra Danmarks Lærerforéning,
en fra Grønlands Lærerforening,
to fra Ministeriet for Grønland,
den grønlandske skoledirektør,
seminariets rektor, to lærerre-
præsentanter og to repræsentan-
ter fra de studerende — altså seks
fra henholdsvis Grønland og Dan-
mark med skoledirektør John
Jensen som formand.
1 1977 kom udvalget med en be-
tænkning, og på denne baggrund
er uddannelsen udformet.
Det grønlandske
sprog
En af nyskabelserne er, at det
grønlandske sprog har fået en
meget høj prioritet og dansk
sprog en betydelig mindre. Samti-
dig forudsættes HF for overhove-
det at kunne blive lærer, og her
skal eleverne aflægge en prøve i
grønlandsk. Der vil således f. eks.
ikke kunne optages danske elever,
der ikke har prøve i grønlandsk,
og Ingmar Egede siger, at når
presset fra grønlandsk side bliver
større, vil danske elever kun have
få chancer for at komme ind selv
med den såkaldte HF B, det vil si-
ge prøve i grønlandsk som frem-
medsporg.
Opprioritering af grønlandsk
skete ikke uden sværdslag i lære-
ruddannelsesudvalget, og på ét
spørgsmål om der var konflikt,
svarer Ingmar Egede;
— Det var nødvendigt, at vi i
udvalget fik taget'en meget klar
stilling til spørgsmålet om den
grønlandske læreruddannelses
kompetence i Danmark, og der
var en tendens til, at Undervis-
ningsministeriet og Danmarks
Lærerforening ville sætte brem-
serne i. Men resultatet blev, at
uddannelsen skulle være grøn-
landsk. Den skal ikke være på et
lavere niveau end i Danmark.
Men den skal indholdsmæssigt
kun tage hensyn til den grønland-
ske situation. Da først dette var
afklaret, blev det logisk, at grøn-
landsk skulle have en høj priori-
tet. :
Ingmar Egede tilføjér, at be-
hovet for meget grønlandsk un-
dervisning er så meget mere på-
trængende, fordi mange af de stu-
derende har et stort sprogligt ef-
terslæb efter dårlig grønlandsk
undervisning i. folkeskolen.
Nye fag
Det er også nyt i forhold til den
eksisterende uddannelse, at den
kommer til at varé fire og ikke de
nuværende tre år. Det kommer bl.
a. af, at de studerende fremover
skal have-dobbelt så meget prak-
tik, nemlig et helt år.
— En del af praktiktiden skal
de studerende fungere som lærere
med uddannede læreres status i
skolerne og med løn. Resten af ti-
den skal de være elever hos erfar-
ne lærere, siger Ingmar Egede,
Desuden indføres to helt nye
fagområder i læreruddannelsen,
og igen er det ønsket om en mere
grønlandsk forankring, der slår
igennem.
Fag som historie, biologi, fysik,
geografi og samfundsfag bliver
opdelt i to fag; Naturorientering,
der beskæftiger sig med samfun-
dets fysiske rammer, og samfund-
sorientering med . eskimologi, der
skal beskæftige sig med menne-
sker og kultur.
— Det er helt centralt i disse
fag, at de skal tage udgangspunkt
i den grønlandske virkelighed, si-
ger Ingmar Egede.
Af iøjnefaldende forskelle kan
også nævnes, at der i den nye læ-
reruddannelse kun er et liniefag
og ikke som nu to.
Risiko
Ingen ved i dag hvorvidt den nye
grønlandske læreruddannelse kan
bruges i Danmark.
— Jeg vil tro, at man i Dan-
mark vil forlange endnu et linie-
fag og måske en prøve i dansk, si-
ger Ingmar Egede, men han un-
derstreger, at kvaliteten af den
grønlandske uddannelse er
mindst Uge så høj som den dan-
ske.
Samtidig peger han på, at der
kan ligge en fare for den nye ud-
dannelse deri, at den er meget om-
fattende.
— Dét er eii meget højt teore-
tisk, uddannelse i forhold til det al-
mindelige vidensniveau i samfun-
det, og der er en risiko for, at af-
standen. mellem lærerne og for-
ældrene kan blive for stor. Der er i
hvert fald en fare for, at forældre
kan oplevé, at læreren, taler som
en bog. Imidlertid presser udvi-
klingen både i Grønland og uden
for på,, og den står ikke stille. Vi
er nødt til at følge med for at kun-
ne modstå presset, slutter In-
gmar Egede.
m.
lWa i
Barnemedhjælpere,
Sukkertoppen
Ved daginstitutionerne i Sukkertoppen er følgende stillinger
ledige til besættelse omgående eller efter aftale:
Børnehaven Anikasik:
1 leder, 1 assistent og 1 barnemedhjælper.
Institutionen er normeret til 60 børn i alderen 3-6 år, for-
delt på 4 stuer.
Børnehaven Angaju:
1 assistent.
Institutionen er normeret til 32 børnehavebørn i alderen 3-6
år fordelt på 2 stuer, og 12 småbørnsstuebørn i alderen 1 Vi-
3 år, i een stue på 1. sal.
Vuggestuen Aja.
2 barnemedhjælpere.
Institutionen er normeret til 44 børn i alderen 0-3 år, for-
delt på 2 stuer med børn i alderen 0-1 år, 1 stue med børn i
alderen 1-2 år og 1 Stue med børn i alderen 2-3 år.
For alle pædagogstillinger gælder, at ansættelse og afløn-
ning vil ske i henhold til den til enhver tid gældende over-
enskomst mellem BUPL og Ministeriet for Grønland.
For alle barnemedhjælperstillinger gælder, at ansættelse og
aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende over-
neskomst mellem SIK og Ministeriet for Grønland.
Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket, men dette
er higen betingelse.
Bestyrelsen vil være behjælpelig med fremskaffelse af bolig,
hvortil der bétales .efter gældende régler.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidlige-
re beskæftigelse samt oplysning om tidligste tiltrædelsesda-
to fremsendes inden 24. feb. 1980 til:
Bestyrelsen for daginstitutionerne
c/o Kommunekontoret, 3912 Sukkertoppen
Nungme Røde Korsip
mérKanut angerdlarsi-
mavfiutå pigssarsiorpoic
mémanut ingmikortOKarfingmut assistente aningaussanar-
fit 8-ånltugssaK 1. april 1980-imit. mémanut angerdlarsi-
mavfik mémanut infisugtunutdlo 32-nut inigssasarpoK, tå-
ssa inusugtunut ingmikortOKarfingme infisugtut 14-nit 18-
nut ukiugdlit Kulit tigumigavtigik mématdlo 3-nit 14-nut u-
kiugdlit 22 mémanut ingmikortOKarfingmitdlutik.
pigssarsiariniarneKarpoK isumagingnigtugssatut iliniaga-
KarsimassoK suléKatigingnigssamik pingårtitsissou uvdlu-
kut-unuåkutdlo inigssissarfingne sulinermik ilisimassaKar-
tOK.
pingortitarssuarme sulivfiup nalåne sungivfingmilo pitsau- ■
ssunik sangmissagssanarnarpoK.
angisfimik umiatsiakarpugut Nfip kangerdluane nunanar-
fingme inuerusimassume feriarnerme atornekartartumik.
sulissorissat ukuput: sujuligtaissok, sujuligtaissup tugdlia,
ingmikértortaKarfingme pissortak, ikiortit anginerit 2, iki-
ortit 3, mémanik ikiuissartut 2, igavfingme pissortak ikior-
taussutdlo 4. assistentimut nunalisitåungitsumut akigssar-
siau 5.275,74 kruvou nunalisitaussumutdlo 6.160,53 kr-uv-
dlune. nunalisitaussut tapisitineuartarput nålagauvfiup Ka-
låtdlit-nunåne atorfdigtaisa tapisissarnerånut maleruagag-
Ssat atortfissut najorkutaralugit. aggernera nungneralo. a-
kekångilaK, ukiutdlo mardluk atorfekarérnerme nunalisitat
angerdlarnigssåt åma akekarane. kåumatit 12 atorfeua-
rérnerit tamaisa akekångitsumik angalatitsinekartarpoK.
sulivfekarfik tåuna igdhigssakartitsingilak.
Kinuteuaut soraerumérsimanermut ugpérnarsautinik pitsau-
neråissfitinigdlo ilakartitdlugo nagsifinekåsaok
Røde Korsip mérKanut angerdlarsimavfiutåta
nåkutigingnigtOKarfianut
Box 51, 3900 Nfik.
KinuteKarnigssaK kigdleuarpoK 29. februar 1980-irnut.
28