Atuagagdliutit - 07.02.1980, Blaðsíða 26

AG
Valg til skolenævn
kan give forældrene
indflydelse i skolen
Kultur- og undervisningsdirektoratet har ud-
sendt cirkulære til kommunerne om afholde-
se af valg til de nye skolenævn
Der skal snart være valg over he-
le Grønland til de nye skolenævn,
som vil blive oprettet på hver ene-
ste skole.
Tidspunktet for skolenævns-
valgene på de enkelte skoler afgø-
res af kommunalbestyrelserne, og
disse får nu tilsendt et cirkulære
fra kultur- og undervisningsdirek-
tionen angående valgenes afhol-
delse.
For kort tid siden fik alle kom-
munalbestyrelserne tilsendt et
udkast til cirkulæret, så de kunne
komme med bemærkninger over
for kultur- og undervisningsdirek-
tionen. Det endelige cirkulære er
blevet udarbejdet på denne bag-
grund, og det er meningen, at val-
gene skal finde sted hurtigst mu-
ligt.
— Den endelige afgørelse om
tidspunkterne er helt op til de en-
kelte kommunalbestyrelser, siger
den fungerende direktør for
kultur- og uddannelsesdirektora-
tet, Aqigssiaq Møller, til AG. —
Men det er en kendsgerning, at
hver eneste skole skal have et
skolenævn, hvor forældrene har
en direkte indfydelse på den grøn-
landske folkeskole.
Mange opgaver
At alle grønlandske skoler skal
have forældrevalgte skolenævn er
vedtaget i landstinget under ef-
terårssamlingen 1979, og af den
vedtagne landstingsforordning
nr. 5 fremgår det, at skolenævnet
har mange opgaver.
Det skal føre tilsyn med skolen.
Det skal medvirke ved løsningen
af sociale opgaver og være med til
at modarbejde skoleforsømmel-
ser. Det skal efter indstilling fra
lærerne endeligt godkende forde-
lingen af lærerne i skolen samt
børnenes skema.
Skolenævnet har også indfly-
delse på undervisningsmaterialet,
idet nævnet skal godkende, hvad
skolen bruger, og nævnet kan om-
støde en beslutning fra lærerne
om, at en elev skal have særun-
dervisning.
Det er også skolenævnet, der
skal udarbejde skolens ordensreg-
ler, og nævnet skal være med til
at sikre, at reglerne efterleves.
Endelig kan skolenævnet udta-
atuarfingnut nåkutigingnigtutitat nutåt avKutigalugit angajorKåt mana 3ma Kalåtdlit-nun3ne mérKat atuarfinut suniuteKa-
Kataullséput.
Nu skal forældrene også have indflydelse på den grønlandske folkeskole gennem de nye skolenævn.
le sig om alle sager angående sko-
len over for kommunen, ligesom
kommunen kan give skolenævnet
kompetence over visse dele af
skolens budget.
Enevælde forbi
Samtidig med at forældrene får
større direkte demokratisk ind-
sigt i deres børns skole gennem
skolenævnene, så bliver den indi-
rekte indflydelse via kommunal-
bestyrelsene også styrket. Siden
nytåret har alle kommunalbesty-
relser fået et nyt udvalg, kultur-
og undervisningsudvalget, og det
skal ikke mindst tage sig af kom-
munens skoler.
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
GODTHÅB
AUTO-SERVICE
v. Ib Rasmussen. Postbox 300.3900 Godthåb
Tlf. 212 63. Telex 90 636
Rene naturblade til omblad og dæks.
De bedste indlægstobakker.
Derfor nyder De Advokat cerut
som en god cigar.
KaleKutai amerailo akuitsut. ikiaKutsiussat
tupat pitsavigssuit. taimaingmat Advocat serut
sikåtut mamarivdluarpat.
G?Aooi
AG har spurgt Aqigssiaq Møl-
ler, kultur- og uddannelsesdirek-
toratet, om indførelsen af de nye
kommunale udvalg og etablerin-
gen af skolenævn betyder, at de
mere eller mindre enevældige sko-
leinspektørers tid er forbi i den
grønlandske folkeskole.
— Der er ingen tvivl om, at med
den ny skoleordning har inspektø-
rerne fået begrænset deres indfly-
delse, siger Aqigssiaq Møller. —
De skal nu samarbejde meget
nært med både forældre og kom-
munale politikere, samtidig med
at deres ansvar for, at skolen fun-
gerer bedst muligt for børnene ik-
ke er blevet mindre, slutter
Aqigssiaq Møller.
Alle skoler i Danmark har også
skolenævn, og ifølge AG’s oplys-
ninger, så kræver det meget ak-
tive forældre, hvis man vil have
indflydelse, hvilket man imidler-
tid også har flere steder.
-lip
TV-korusiaK nunavtf-
nut uranimik oi<atdh-
neK pivdlugo
— Kalaallit nunaanni uranisior-
nissamut akerliusut komitiianni«
ilaussut ilait Københavnime
filmiliornermik ilisimatusarfik su-
leKatigalugo ukiarme Køben-
havnime urane pivdlugo pivdlugo
nunanit tamalånit peKatauvfigi-
nenartumik atautsimérssuarner-
mit TV-kut takutitagssamik
filmiliorsimåput nalunaenutap a-
kunerata agfå migssiliordlugo si-
visutigissumik. filme pingasuvi-
ngordlugo nunavtine nålagkersui-
ssunut nagsiuneKarsimavoK, tå-
ssångånitdlo Kalåtdlit-nunåne
nålagkersuissunut nagsiuneKarsi-
mavoK, tåssångånitdlo Kalåtdlit-
nunåne TV-utileKatigingnut so-
Kutigingnigtunut tamanut inger-
dlaterKingneKåsavdlune.
filmime takutineKarput ataut-
simérssuarnerme kalåtdlit OKau-
serissait pingånerpåK, sordlo pro-
fessor Robert Petersenip OKausé
åma Jørgen Hertlingimit Kaj
Kleinschmidtitdlo OKauserineKar-
tut, SIK-mit isumaKatigfssut av-
dlatdlo. filme kalåtdlisut OKauser-
taKarpoK, Kuånerssuarne misiliv-
dlune piainermit takussagssarta-
Kardlune kalåtdlitdlo nipilerssor-
nerånik tunuliaKutaKardlune.
■h.
26