Atuagagdliutit - 07.02.1980, Side 21

AG
Jord og fik et mønsterbrug ud af
det i årenes løb. I 1952 fik ægte-
parret et smukt arkitekttegnet
hus, som vennerene døbte til »Det
hvide hus«. Huset blev betalt
kontant og var af cement. Og det
blev bygget med bare hænder,
kun med tre heste som »maskin-
hjælp«. De bar sække med sand
°g cement op.
To år senere byggede man en
stald på 28 X 11 meter. Den var
hgeledes af cement, og dér kunne
800 får. o ver vintre.
Lånet på 100 moderfår blev af-
draget på knap fire år, og i tidens
løb formererede de sig til mere
end 2000. Flere af hans sønner fik
rente- og afdragsfrit lån til at
starte for sig.
Havde orden i
sagerne
Efter et fortræffeligt måltid med
lys på bordet, foreslog Åbitlde, at
vi skulle ud i stalden og kigge på
dyrene. Atter imponerede jeg af
den vel- og renholdte stald. Ikke
ret mange landmænd kan prale af
en sådan orden i en stald. Der var
masser af sunde får med helt hvid
Pels. Stolt viste Åbitdle os be-
holdningen af hø. Der var masser
af den fineste hø. Det havde han
høstet og bjærget sammen med
sin yngste søn.
Nu stod Åbitdle med det yng-
ste barn Åmo, opkaldt efter kong
Amos og gav hø til sine velpasse-
de får. Som jeg stod og kiggede
på hans gavtyvesmil vældede
minderne frem fra dengang, jeg
besøgte ham for 15 år siden.
Det var det smukkeste solskin-
svejr med høj og klar himmel., og
det var Arnårans runde fødsels-
dag. Radioen havde netop fortalt
os, at kongeparret havde fået de-
res første barnebarn den samme
dag. Vi nød det fine vejr ude i det
fri, og hen ad aften gik vi en tur til
en storsø i nærheden og tændte
bål ved dens bred. Der var en for-
tryllende stemning.
Unge mennesker red på en hest
gennem krattet og klimprede på
en guitar i aftensolens gyldne
skær. Med mellemrum kom de
med blanke ørreder, som blev
stegt på bålet. Man sad der trylle-
bundet og hørte elvens sagte bru-
sen, mens flammerne steg til
vejrs.
På vejen hjem standsede vi på
en lille fjeldryg. I skumringen
glimtede månens skær ude i fjor-
den, og nede i dalen lå Abel Kristi-
ansens hvide bygninger. Åbitlde
sad på en hest med den lille Åmo.
Han sad en stund og kiggede om-
kring. Så løftede han sin lille søns
arm og pegede mod gården og
sagde: Dette sted skal du arve.
Nu stod Åmo ved siden af sin
far. Han var blevet stor og flot.
Femten år var ikke gået sporløst
over Åbitdle. Men han havde be-
holdt sit drengede smil og sit lyse
syn på tilværelsen.
Et gunstigt klima
for fårene
Efter fremvisningen af bestanden
fortalte Åbitdle om det klimati-
ske svingninger gennem årene.
Under krigen oplevede man meg-
et milde vintre med næsten ingen
sne. Sydvesten kom meget ofte
og sommetider nåede vindstyrken
op meget store hastigheden. Si-
den 1950-erne var der tale om go-
de og dårlige vintre.
Men nu ser det ud til, at Chr.
Vibe får ret, da han spåede, at
1980-erne ville blive præget af et
gunstigt klima for fåreavlen. I de
sidste tre år har sydvesten været
en hyppig gæst. Somrene har væ-
ret gode, og der har ikke været så
megen sne som tidligere.

h&. | sw i

J
Øerrivik alianaitsoK kaujatdlagdlugo igsiavugut nerivdluaKalutalo. såmerdlernit: Åbitdle, ArKaloraK, ArnåraK kfsalo Amo.
Vi sad ved et hyggeligt bord og blev beværtet godt. Fra venstre: Åbitdle, borgmesteren, ArnåraK og Åmo.

DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingneKatigigfiat
•ev*rer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Faerin-
Qehavn med tankskibet M/S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) til
Qronlandske byer, der har havnetankanlseg for forsyning med
kysttanksskib.
éliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimitumit agssartut
M S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) atordlugo kalåtdlit igdlo-
KarftnukåussorneKartarpoK, sinerssortautinit imlgagssanikperKu-
mausivillngnut.
ArnårKakut panisa ilåt jåkamik hestiatårtOK EKalungne tamåkoKaratdlarmat.
En af husets døtre sidder på en yakokse, dengang dyrene græssede ved EKaluit.
Åbitdle havde ikke så meget fi-
dus til planerne om at udnytte
frie arealer inde i landet. At byg-
ge veje ville være omsonst.
Helikopter- og hestetransport vil-
le være mere realistisk. Men i ind-
landet bliver sneen liggende meg-
et længere end ved kysten. Derin-
de sner det også mere. Med andre
ord er fåreavl inde i landet for risi-
kabel. En hård vinter, og frugten
af flere års slid er spildt.
Teknikken var
over os
Vi hyggede os videre, og vi kom i
snak om de yakokser, Åbitdle
havde som et forsøg for en hel del
år siden. De kunne tåle klimaet,
og de var ikke så kræsne som få-
rene. Men dyrene kom fra zoolo-
gisk have og var helt tamme. De
kunne ikke klare sig i fjeldet. Sås-
nart den første sne var faldet,
kom de og ville fodres. Om kødet
smagte godt? Ja, helt himmesk.
Det var måske derfor, de for-
svandt!
Nu ville Åbitdle have, at vi
skulle prøve hans nye radiotele-
fon. Vi skulle bare sige til, hvis vi
havde venner og bekendte i Au-
stralien. Der var ingen sag at
komme i forbindelse med dem
herfra EKaluit. Desværre havde
vi ingen bekendte så langt borte.
Men så fandt AmaloraK (borgme-
steren) og Åbitdle på at snakke
med deres ven Matiuse.
Det viste sig at være en for alle
i Grønland velkendt stemme. Jo-
nathan Motzfeldts faste røst to-
nede ud af radiotelefonen. Han
var lidt ked af, at han var afskå-
ret fra at ledsage vennen ArKalo-
raK på hans årlige tur, som han
plejede. Men han trøstede sig
med, at den lille, sølle Kiki (under-
tegnede) gjorde ham med selskab.
Og for at trøste vor ven yderli-
gere sang vi en grønlandsk nyt-
årssang for ham til AmaloraKS
dygtige orgelspil. Vi var meget
imponerede over, at det kunne la-
de sig gøre. Teknikken er kommet
til Grønland. Ensomme fårehol-
dersteder er nu om stunder ikke
mere så isolerede, som de var...
angatdlatinut nålagkat
mardluk
Narssarssuarme Arctic Hotel angatdlatit nålagåinik mar-
dlungnik pigssarsiorpoK takornariaKartarnerane 1980-ime pi-
gingneKatigigfiup angatdlatautaine nålagaussugssanik.
atorfinigtineKarsimåsåput 1/6-imit 15/9-imut.
angatdlatine tåukunane nålagaunigssamut piumassarineKar-
put angatdlatine nålagagssatut 1. imalunit 2. gradimik pig-
ssarsisimaneK.
aningaussarsiaKartitsineKåsaoK isumaKatigissutit atortu-
ssut maligdlugit, akeKångitsumik nerissaKardlunilo ineKå-
savdlune amalo uvdlut isumaKatigigfiussut nåneråne akeKå-
ngitsumik Narssarssuarmukardlunilo tåssånga autdlarnig-
ssamut ajornarane.
soKutigingnigtut sågfigingnigsinåuput angatdlatinut tunga-
titdlugo ingmikortortaKarfingmut, Abel Lynge, Qaqortoq,
telefon 3 84 68 (pitsauneruvdlune unukut nal. 6-ip kingorna).
Arctic Hotel, Narsarsuaq
2 skippere søges
Arctic Hotel i Narsarsuaq søger 2 skippere til selskabets
både for turistsæsonen 1980.
Ansættelsen vil ske for tidsrummet 1/6 — 15/9.
Som skipper for selskabets både kræves papirer som sætte-
skipper af 1. eller 2. grad.
Løn efter gældende overenskomst, fri kost og logi samt fri-
rejse til og fra Narsarsuaq efter kontraktperiodens udløb.
Henvendelse fra interesserede kan ske til lederen af bådeaf-
delingen Abel Lynge, Qaqaortoq, tlf. 3 84 68 (bedst efter kl.
18.00).
Arctic Hotel, Narsarsuaq.
21