Atuagagdliutit - 07.02.1980, Page 30

AG
1600 indbyggere
i en ny mineby tæt
ved K'utdligssat
En kulmine på sydsiden af IMugssuaq-
halvøen kan årligt levere 25 gange så mange
kul, som der er brug for i Grønland, hedder
det i ny rapport.
aumarssuarsiorfigssap nutåp sumTssusigssåta titartarnera, Atanikerdlungme usilersor-
tarfigssaK, Tartuname uningagatdlartitsivik SarKavdlo Korortåne aumarssuarnik piaiv-
figssaK ilångutdlugit. K'utdligssanut 30 km-t migssSne ungasigtigaoK.
Skitse over den nye minevirksomheds beliggenhed med udskibningshavn i Atanikerd-
luk, oplagsplads på Tartunaq og mineby i Sarqaqdalen. Afstanden til KUtdligssat —
ca. 30 km.
På Nugssuaq-halvøens sydside
over for den tidligere mineby
Qutdligssat kan anlægges en kul-
mine, som årligt kan levere 25
gange mere end Grønlands eget
energiforbrug. Det svarer til den
kulmængde, der kræves for at
drive et elværk på størrelse med
Fynsværket i Danmark.
Beregningen er gjort i en ny
rapport om kuludvinding på
Nugssuaq, udgivet af arbejds-
gruppen vedrørende forsynings-
virksomhed og arbejdskraftan-
vendelse i mine- og olieindustrien
i Grønland. Rapporten er første
fase i et større undersøgelsesar-
bejde vedrørende minedriftsmu-
lighederne på Nugssuaq, hvortil
blandt andet ydes tilskud fra
energiministeriets energiforsk-
ningsbevillinger. Der er ingen
tvilv om, at den danske regerings
foreløbige nej til atomkraft har
skabt ny interesse for disse un-
dersøgelser.
Investering
på 1300 mill.kr.
Rapporten anslår, at det vil koste
ca. 1300 mill.kr. at opbygge en
kulmine med tilhørende bysam-
fund, transportsystem, m.v. I mi-
nen skal kunne brydes omkring 2.
miil.tons kul om året i hvert fald i
20 år. Driftsindtægterne fra mi-
nen anslås til 225 mill.kr. årligt
med en kulpris på 130 kr. pr. ton.
Driftsudgifterne beregnes til 160
mill.kr., og overskuddet ialt 65
mill.kr., skal anvendes til betaling
af renter og afdrag på investerin-
gen og eventuelle afgifter til det
offentlige. Rapporten siger dog,
at man ikke skal regne med nogen
særlig stor økonomisk afkast-
ning. Formålet med en mine vil i
højere grad være at sikre energi-
forsyningen.
Job til 775
Når minen er fuldt udbygget, vil
der være 775 ansatte i selve virk-
somheden, nemlig omkring 400
ved kulbrydningen og ca. 375,
som arbejder i behandlingsanlæg,
med udskibningen, reparation,
o.s.v. plus en administration på
40 personer. Det påregnes at ca.
500 grønlændere kan få jobs i
virksomhed.
Udskibningshavnen tænkes
placeret ved den naturlige havn
Atanikerdluk. Herfra fører en 15
km vej til minebyen i Sarqaqda-
len, som efterhånden vil få 1600
beboere. I området skal også an-
lægges en heliport. Energi til
kulbruddet og minebyen kan
skaffes fra et kulfyret elværk eller
fra et vandkraftværk ved Sarqap
Taserssua ca. 30 km Atanikerd-
luk.
Arbejde i
tre-holdsskrift
OnUNDLAMT l«4l
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvse-
rut — angatdlatinut kagdlussåunavérKutit — pugtaxutitdlo — angatdlémut
agdlunaussaxutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Tlf. (01) 57 14 72
/L
A/s DANSK ILT- & BRINTFABRIK
SCANDIAGADE 29
2450 KØBENHAVN SV
Kulbrydningen skal ske med mo-
derne material. Der tænkes an-
vendt maskiner, som hver kan
bryde 230 tons kul pr. arbejds-
skift, d.v.s. 5 timer. Kulbrydnin-
gen kan foregå i tre-holdsskrift
325 dage årligt. Fra kulbryd-
ningsstedet transporteres kullene
til et behandlingsanlæg, hvor en
del af askeindholdet bortvaskes.
Derefter sendes kullene videre til
lagerpladsen i nærheden af hav-
nen på Ipiutaq-tangen. Lagerp-
ladsen skal kunne rumme et halvt
års produktion, fordi havnen kun
kan besejles i begrænset periode.
Brændværdien
Problemet med de grønlandske
kul er deres forholdsvis lave
brændværdi. Brændværdien er
på grund af et højt indhold af
bundet vand og aske på ca. 4500
kcal pr.kg.,og det ligger i grænse-
området af, hvad der kan bruges i
almindelige kulfyrede kraftvær-
ker. Men i rapporten udkastes
den tanke, at et bestenit danske
kraftværk kunne ombygges speci-
elt til fyring med grønlandske kul.
Undersøgelserne af kullenes
kvalitet bygger iøvrigt kun på
stikprøver. Den nøjagtige brænd-
værdi vil formentlig blive klarlagt
i løbet af den undersøgelse, som i
øjeblikket foretages på Nugssuaq
som led i energiministeriets
energiforsknings- og udvikling-
sprogram.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
30