Atuagagdliutit - 24.04.1980, Qupperneq 24

AG
atuartartut agd/agait. læserne skriver
sårugdlit akitsorneKarnere
åma sagdlomtautåinåupat?
AG-me januarip 24-ane agdlauti-
gissat pingårnerssanik »sårug-
dligtagssanik aulajangisimaneK
sagdloKitautåinauva«-mik Kule-
Kutsersimassumik pissuteKartu-
mik apererusungnarsivoK nutår-
siagssanartitsivigtigut Kanigtu-
kut nalunaerutiginenartOK sårug-
dlit sikulersugkat kg-mut 15 øre-
mik akitsornerunerat åma sagdlo-
KitautåunginersoK — tåssa KGH-
p nangmineK kilisautigingisainit
aulisariutinutdlo avdlanut angi-
sfinut sårugdlingniarnermik
sangmissaKarnerussunut atausi-
åkåjungitsunut.
akiussumingme taimatut Kag-
faineK pigssarsiariniardlugo piu-
massarineKarpoK aulisariutit kar-
sinik imaKångitsunik åmalo siku-
nik tåukununga atusavdlugit na-
magtunik aulisariardlutik avalag-
kångamik nagsartåsassut, tåssa
taimailiornikut aulisagaa pissari-
neKariartordlo saligdlugulo karsi-
nut natimikut Kåmikutdlo siku-
lersimassunut erngerdlugo por-
torneKartarsinaorKUvdlugo, tå-
ssa nunamut piniariaråine niune-
Karnigssaminut piarérsimåsav-
dlune.
tamatumunåkut sule pitsaune-
rulersitsinigssaK kigsautigine-
KartOK angussarineKåsaoK kg-
mut 15 øremik akilerneKarneru-
ssugssan. taimailiornigssamile
pissariaKartoK tåssa igdlerfiussa-
nik pissariaKartitanik sikumigdlo
pissarianartitamik aulisartunut
pigssaKartitsinigssaK — tamatu-
munåkutdlo ama aulisariutinut
mikinerussunut — kisiåne kingu-
mut erKarsautigigåine igdlerfiu-
ssagssaileKinermik pissutenartu-
mik, sordlo sujorna, tunissiner-
mik kigdlilersuinerpagssuit, fab-
rikitdlo sulivfiussut aussap Kåu-
mataine igdlerfiussanik imaKå-
ngitsunik pigssarsiordlugit sågfi-
gingnissuterpagssuit, tauva ape-
rissariaKarpoK ilumut aulisartu-
nut piviussumik periarfigssaKar-
nersoK pissamingnut akisuneru-
titsinermik tåussuminga angu-
ssaKarsinaunermut. tamatumu-
ngalo penatigititdlugo emarsau-
tigerKigsårtariaKarportaoK ta-
mane sikulersutigssanik ima
amerdlatigissunik peKartOKar-
nersoK aulisariutit tamarmik si-
kunik pissarianartunik pilersor-
neKarsinauvdlutik.
niornutigssiagssap taimatut
pitsaunerussungortinigssånik
kigsautiginenartoK nersornai;-
pOK, tamatumale Kanon akenar-
nigsså piarérsimavfigineKarsima-
nerdlune, taimailiornigssavme ki-
ngunerissugssaungmago aulisag-
kanut igdlerfiussat mardloriauti-
ngajangminik amerdlinigssåt,
imalunit aningaussångordlugit
igdlerfiussanut nutånut korunit
millioningajait aningaussallssuti-
ginenåsavdlutik, ukiormånale
aningaussane atugagssarissane
ingmikortitsiviginenarsimanatik.
niornutigssiagssap taimatut
pitsaunerussungortinigssånik
kigsautiginenarton nersornar-
pon, tamatumale Kanon akeKar-
nigsså piarérsimavfiginenarsima-
nerdlune, taimailiornigssavme ki-
ngunerissugssaungmago aulisag-
kanut igdlerfiussat mardloriauti-
ngajangminik amerdlinigssåt,
imalunit aningaussångordlugit
igdlerfiussanut nutånut korunit
millioningaj ait aningaussalissuti-
ginenåsavdlutik, ukiormånale
aningaussane atugagssarissane
ingmikortitsiviginenarsimanatik.
tåssa aulisariuterpagssuarnut
mikinerussunut bundgarnerssor-
tunut periarfigssanångingajag-
dluinartugssauvon akitsutigi-
ssap tåussuma pigssarsiarinig-
ssånut, tamatumunåkutdlo tåssa
niornutigssiagssamik pitsauneru-
ssungortitsinenarsinaunane,
Er torskeprisforhøj elsen
også bare en narresut
Foranlediget af overskriften på
AG’s leder den 24 januar »ER
TORSKEKVOTEN BARE EN
NARRESUT«? — kunne man fri-
stes til at spørge om ikke også
den fornylig igennem pressen
meddelte prisforhøjelse på 15 øre
pr. kg for isede torsk, ikke også er
en narresut — ihvertfald for an-
dre end KGH’s egne trawlere og
enkelte andre store fartøjer der
satser på torskefiskeriet.
For at opnå denne prisforhøjel-
se kræves nemlig at kutterne har
såvel tomme kasser og dertil sva-
rende kvantum is med i søen når
de tager på fiskeri, således at fi-
sken straks efter fangst kan ren-
ses skylles og pakkes i kasserne
med is i bunden og is på toppen,
altså klar til losning straks når
man lander.
Herved opnås den ønskede kva-
litetsforbedring som honoreres
med en merpris på 15 øre pr. kg.,
men dette forudsætter, at der er
de nødvendige tomme kasser og
den nødvendige mængde is til rå-
dighed for fiskerne — og hermed
også de mindre fartøjer — men
når man så tænker tilbage på de
mange indhandlingsbegrænsin-
ger grundet mangel på kasser
f.eks. sidste år, og de mange hen-
stillinger om at skaffe tomme kas-
ser til fabriksanlæggene i som-
mersæsonen, må man spørge om
der i det hele taget er en realistisk
mulighed for fiskerne for at kunne
opnå denne merpris for deres
fangster, og det må samtidig ind-
gå i overvejelserne om man alle
steder har skælisanlæg el. islagre
i en størrelsesorden, så man kan
forsyne kutterne med den nød-
vendige is.
Et ønske om en sådan kvali-
tetsforbedring er prisværdig, men
har man også taget højde for pri-
sen, som vil betyde næsten en for-
dobling af antallet af fiskekasser
— eller omsat i penge nærmest en
million investering i nye kasser
som der ikke er afsat penge til på
dette års budget.
For de mange mindre kuttere
ved bundgarnsfiskeriet vil der alt-
så næppe være mulighed for at
opnå denne prisforhøjelse — og
dermed heller ikke nogen kvali-
tetsforbedring — desværre — så
måske er det med denne bag-
grund alligevel lykkedes KGH’s
direktør på det nærmeste af fast-
holde sin indstilling om en
O-løsning på dette års prisfor-
handlinger — lige med undtagelse
af KGH’s egne og evnt. andre
større fartøjer.
Ud af store laster — hvor plads
og arbejdsforhold er tilrettelagt
til isning af fisk kan man opnå en
nogenlunde ensartethed og kan
gå ud fra stikprøvevejning — men
når mange forskellige mindre far-
tøjer skal udføre det samme ar-
bejde under helt andre betingelser
er denne fremgangsmåde behæf-
tet med mange fejlmuligheder —
både for fabrikken men sandelig
også for fiskerne.
Hvem bruger kun to skovlfulde
— og hvem bruger tre skovlfulde
is i bunden af kassen — ? — hvis
de da ellers har kunnet få fat i bå-
de kasser og is.
Man kunne også fristes til at
spørge, hvilke interesser KNAPP
egentlig har forsvaret ved disse
forhandlinger. .skyM feb mQ
ajoraluartumik, tåssalo imaKa ta-
matuminga tunuliaKUteKartumik
KGH-p direktøria iluagtitsivoK-å-
sit ukiume matumane akit pivdlu-
git isumaKatigingnigniarnigssa-
ne avdlånguteKartOKånginigsså-
nik nautsorssutigissaKarnine au-
lajangiutisavdlugo — KGH-p
nangmineK aulisariutai angatdla-
titdlo avdlat anginerussut imaKa
kisisa pinagit.
usiliussanit amerdlasunit —
unigssaK sulivfingmilo pissutsit
aulisagkanit sikulersuinigssamut
åmigssuneKarérsimatitdlugit —
åssigiåkånersumik angussaKarto-
KarsinauvoK sukutdlo tamauna
misilissarneK tungavigineKarsi-
nauvdlune. angatdlaterpagssuit-
dle avdlat mikinerussut avdlauv-
dluinartunik tungavigssaKardlu-
tik suliamik tåussuma åssinganik
suliaKåsagpata taimatut periau-
seKarnigssaK kukunigssamut pe-
riarfigssarpagssuaKarpoK — fab-
rikinut pinarane åmale aulisartu-
nut nangminernut.
kia nivåutat mardluk atortar-
pai — kiavdlo nivåutat pingasut
igdlerfiussat naminut sikulersu-
tigalugit?? — igdlerfiussåme si-
kulersutigssatdlo pigssarsiarine-
Karsinautitdlugit!
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
fbeder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
ama aperinigssamut ussernar-
torsiornarpoK isumaKatigingnig'
niarnerme tåukunane soKUtig}'
ssat sut KNAPP-ip igdlersorsi-
manerai.
-skyt. 5. febr. 1980.
Bedre information
om uran efterlyses
Siumuts hovedbestyrelse har nu
fastlagt partiets nye holdning til
uranefterforskning og uranefter-
forskning og uranudvinding i
Grønland.
Atåssuts lokaleafdeling i Sisi-
miut vil gerne her i A/G kommen-
tere denne holdning og uddybe
vort syn på samme. Det bør med
det samme understreges, at Atås-
sut ikke har ændret holdning i
dette spørgsmål, idet vort stand-
punkt stadig er lige aktuelt.
Vi kan ikke være uenige med
Siumut i, at oplysningen om kon-
sekvenserne af en egentlig uran-
udvinding ikke har været til-
strækkelig og grundig nok.
Det kan beklages, at de ansvar-
lige myndigheder ikke har formå-
et at løse dette problem, men vi
må samtidig ikke glemme, at de
igangværende undersøgelser så
langt fra er tilendebragt, hvorfor
det selv sagt på nuværende tids-
punkt er umuligt at give en fyl-
destgørende alsidig og grundig in-
formation om konsekvenserne af
en udvinding. At de ansvarlige
myndigheder måske ikke har
ment det formålstjenligt at fylde
befolkningen med en masse teori-
er og formodninger, som i dag
hverken kan bekræftes eller af-
kræftes, kan hver især tolke som
et positivt eller negativt træk.
Med nedsættelsen af fællesrå-
det for Grønlands råstoffer for-
venter vi — ja, ikke blot forven-
ter, men kræver, at befolkningen
på en let forståelig måde bliver
grundig og alsidigt informeret om
den viden man har i dag.
Lad os dernæst slå fast, at der
os bekendt ikke har været tale om
at fortsætte den igangværende
prøveudvinding ud over det alle-
rede fastlagte program.
Med hensyn til en egentlig ud-
vinding af uranen i Kvanefjeldet
er Atåssuts holdning helt klar. Vi
kan under ingen omstændighe-
der, med den viden man har i dag
om de miljømæssige, økologiske,
kulturelle, beskæftigelsesmæssi-
ge og økonomiske konsekvenser
sige ja til en egentlig udvinding.
Når Atåssut alligevel er posi-
tivt indstillet med hensyn til en
fortsat forskning omkring uranfo-
rekomsten i dette område, er det
netop for så grundigt som muligt,
at få belyst hvilke muligheder der
er for at udvinde uran og andre
mineraler, som findes her, og
sidst men ikke mindst få belyst
konsekvenserne af en sådan ud-
vinding i alle dens aspekter. Men
lad os endnu en gang slå fast, at
på nuværende tidspunkt må vi
klart sige nej til en egentlig ud-
vinding. Hvilket heller ingen har
ytret ønske om.
Tanken om en uvildig sagkyn-
dig gruppe til at undersøge og
hente objektive informationer
rundt i verden om uranbrydnin-
gens miljømæssige, økologiske,
kulturelle og økonomiske påvirk-
ninger af det omgivende samfund,
virker i første omgang meget be-
snærende. Ved nærmere eftertan-
ke må man nok erkende, at skal
denne undersøgelse have nogen
som helst værdi, må der foretages
et meget grundigt forskningsar-
bejde, som virkelig afspejler alle
aspekter i disse forhold, og der vil
gå adskillige år før en sådan un-
dersøgelse kan afsluttes. Endelig
bør det alvorligt overvejes, om ik-
ke undersøgelsen også bør omfat-
te kulbrydning, gas- og olieudvin-
ding i arktiske egne, samt virk-
ningerne af olieudvindingen i de
arabiske områder på den om;
kringboende befolkning. Vi er i
dag helt afhængige af olie fra det-
te område, og bør som følge deraf
have et vist kendskab til disse
forhold.
Atåssut går ind for, at der før
enhver form for ressourceudnyt-
telse grundigt informeres om de
mulige uheldige bivirkninger den-
ne kan få på det grønlandske sam-
fund, hvad enten det drejer sig
om uran, olie, gas, kul, mineraler
eller vandkraft. Vi må gøre os helt
klart, at ingen af disse ressourcer
kan udnyttes i større målestok
uden, at der vil være mere eller
mindre skadelige bivirkninger på
det omgivende samfund.
Det bliver så i sidste instans de
ansvarlige politikeres opgave,
eventuelt efter en vejledende fol-
keafstemning, at vurdere de posi-
tive og negative sider og derefter
træffe afgørelse om man ønsker
udnyttelsen sat i gang eller ej.
Atåssut
På lokalafdelingens vegne,
K. Rohmann Hansen,
Sisimiut.
Går De glip af et godt
TV-program i aften?
Sluk bare for Deres farve-TV
og hyg om gæsterne. Så op-
tager den programmet på en
kassette imens. Og så kan
De jo se det senere!
TV-bindoptager N 1702
Long Play med over 2 timers
uafbrudt spilletid.
behøver
De ikke med
Philips TV-båndoptager!
En gros for Grønland RADIOGROS .9270 KLARUP
PHILIPS
24