Atuagagdliutit - 24.04.1980, Blaðsíða 26

AG

sOt tamarmik pilerssårutigineKartutut ingerdlåsagpata Nungme brugsenip ikuatdlangnikup uvdlume angmar-
Ktsavai NQngme pisiniarfiugatdlartugssat mardluk. åipå — åsse — pisiniarfiuvoK 540 kvadratmeterinik angi-
ssusilik Hotel Grønlandip sanlnguanTto*. åipålo tåssa agdlagkerisarfitOKaK SkibshavnsvejimTtOK. pisiniarfing-
me Hotel Grønlandip sanianTtume nerissagssat åssigmgitsut tamat pisiagssåusåput, brugsenip uddeleria Jør-
gen Pedersen OKarpoK. agdlagkerissarfitorKame peKutit, errorsissutit taimaeKataitdlo avdlatdlo pisiagssåuså-
put. sanassut nålagåt Jørgen Stubkjær pisiniarfiliortOvoK. tamåna Kåumåmik atautsTnarmik sivisutigisima-
vok, uddelerivdlo tamåna taissariaKarnerarpå. Nungme brugsenigssaK nutåK junip KerKane suliariumangnig-
tugssarsiOneKåsaoK, tamatdlo ingerdlavdluåsagpata ukioK atauseK Kångiugpat atorneKarsinaulisaoK. brug-
senip uvdlume sulissorai 50-t ikuatdlångikatdlarnerasut amerdlatigissut.
Hvis alt går efter planen genåbner den nedbrændte brugs i Nuuk i dag to midlertidige butikker i Nuuk. Det
ene — billedet — er en butikshal på 540 kvadratmeter ved siden af Hotel Grønland. Den anden er det gamle
posthus på Skibshavnsvej. I hallen ved Hotel Grønland sælges fødevarer i fuldt sortiment, siger brugsens ud-
deler, Jørgen Pedersen. I det gamle posthus sælges møbler, hårde hvidevarer, m.v. Tømrermester Jørgen
Stubkjær har stået for opførelsen af halbyggeriet. Det har kun varet godt en måneds tid, og det fortjener at
nævnes, siger uddaleren. Der er licitation på den nye brugs i Nuuk i midten af juni, og går alt vel, så kan den
tages i brug et år efter. Brugsen beskæftiger i dag 50 medarbejdere, de samme som før branden.
AvataK agdlilerpoK
pigingneKatigigfiup Avatap K’a-
Kortume tunissagssiorfia seks
mill.kr. migss. akilingmik agdli-
neKåsaoK. agdlilernera autdlarte-
rérpoK nuname suliagssartai su-
liaralugit. agdlissutigsså sulivfig-
ssuarmik mardloriaut sivnerdlu-
go angitigilersitsissugssaK au-
gustusime inertugssauvon. K’a-
Kortup kommunea sanatitsissfi-
VOK.
agdlissutigsså 800 kvadratit
migss. angissuseKartugssan tå-
ssåusaoK maskinaKarfik, ku-
ssagsaissarfigssaK nutåK sårug-
dlit nerpinik sapissarfigssaK, å-
malo nigdlatårtitsiverujugssuag-
ssaK nutåu 0-gradinut suliagssa-
nik nigdlatårtitsiviussugssaK ki-
salo Kaliane agdlagfigssat nutåt,
nerissarfik torKorsivigdlo angi-
ngitsOK. taima nalunaerpoK
ingerdlatsinerme pissortaK Fritz
Sørensen, aulisagkanik taraju-
gausivik portuivigdlo åma agdli-
ssutigssamut ilåuput. manåkut
sulivfigssup igdlutå kommunep
pigisså pigingneKatigigfiuvdlo
kommunemit åtartugå 470 kvad-
ratmeterit migss. angissuseKar-
poK, taimailivdlunilo mardloriau-
tåta pingasoriautåtalo akornåne
angissuseKåsavdlune.
agdlilerinermut atatitdlugo pi-
gingneKatigigfik nutånik maski-
nartåsaoK million korunit migsså-
nut.
kisame ukiorpoK
KaKUtigorssuåinaK aprilime ait-
såt nunavtine ukiortarpoK. måna-
kutdle tåssa taimailivoK. isse
naggatåsersortaraluarpoK mart-
sip nålernerane. tamatumale mig-
ssåne upernårpalångårmat Nung-
me sisorautinik pissartångorniu-
nigssaugaluit taimaitinartaria-
Karsimåput.
porskip åipåne aprilip arfineK
åipåne ukioriasårpoK såkortor-
ssuarmik, perdlugssuaK nivtailar-
ssuaK issilo nagsataralugit. ki-
ngorna issigtuarsimavoK aperu-
j ugssuartarsimavdlunilo.
måna aprilip nålernerane ilåne
sule 10-15 anguvdlugit issigtar-
poK sinerissame. seuineK Kutsig-
kaluauaoK, augtorumångitsuarsi-
narpordle. mångutdlatugpat Kar-
ssussinerssuaKartugssauvoK.
akit KagfarKigtut
aprilip 1-iånit Kalåtdlit-nunåne
kagdlerup-ingneranut kiagsarner-
mutdlo akit kingumut såkortu-
mik Kagfariamisåput. kagdlerup-
ingnerata akia 11 procentimik
KagfariåsaoK kiagsarnermutdlo
akit 8 procentimik. GTO nalu-
naerpoK tamatumunga pissutau-
ssok tåssaussoK uliap akisa Kag-
fariartuinarnerat.
tamatumunga peuataussumik
akitsåtigut iluarsilineK isumaKa-
tiglssuteKarnermutdlo tungassut
Kagfariartitsisåput, sulissut akig-
ssarsiait avguaKatigigsitdlugo 3
Polaroid 1000
med elektroblitz
og taske
Bare tryk på knappen - det er
alt du skal gøre. Billedet skydes
omgående ud af kameraet og
fremkalder sig selv på et øjeblik.
Hele sættet med 1 film........
kr. 595.00
eller på fotokonto
med kr. 60.- i udbetaling + 10
mdr. é kr. 65.- (ialt kr. 710.-)
I Kupon
S Undertegnede bestiller hermed i
j ovennævnte Polaroid-kamera- j
j sæt
l □ kontant □ konto
i (husk at krydse af)
| Navn ________________________j
S Adr.________________________ !
J Postnr./by __________________j
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16 . SKIVE . TLF. 07 • 52 44 66 I
I
__________________________________________I
Kujåssut
asassavta anånavta utorxar-
tavtalo Helena Lundip toxu-
nerane telefonikut telegrami-
tigutdlo misigingneitatiging-
nissuterpagssuarnut, sivikika-
luartumigdlo nåparsimanera-
ne ikiussimassunut, kisalo ili-
ssaunerane naussorpagssuar-
nut tunissutausimassunut xa-
många pissumik Kujangårdlu-
ta inuvdluarKussivugut.
Kitornai erngutai ilaxutailo
sivnerdlugit,
Smerthe Lund.
procentimik GTO-mit Kagfarne-
Kåsavdlutik.
kagdlerup-ingnerata akia kwh-
mut atautsimut 91 øremit 101
øre-mut KagfariåsaoK, igdlume a-
tugkamut 88 øremit 99 øre-mut
sulivfingnilo atugkamut 92 øre-
mit 102 øre-mut Kagfåsavdlutik.
kiagsarnermut akit giga-calorie-
mut atautsimut 240 kr-nit 260 kr-
nut Kagfåsåput.
sulinerme akigssarsiaa suli-
ssartunut nunalisitanut nalunae-
Kiitap akuneranut 95 kr-nit 98-
nut KagfåsaoK. nunalisitåungit-
sunut iliniagaKarsimassunut na-
lunaeKutap akuneranut 65 kr-nit
76-nut, nunalisitåungitsunutdlo
iliniagaKarsimångitsunut nalu-
naeKiltap akuneranut 55 kr-nit
57-nut Kagfåsavdlutik, GTO na-
lunaerpoK. -h.
36 mill.kr. IMarssar-
ssuarmut
aningaussalissarnermut Europa-
me aningausseriviup (EF) Nar-
ssarssuarme tingmissartunut mi-
tarfiup agdlilerneKarnigssånut 36
miil. kr-t atugagssångordlugit
akuerisimavai. pingårtumik sulia-
rineKartugssåput mitarfigssaK
nutåK, angalassunut akunitarfig-
ssaK nutåK kagdlerup-ingnilior-
figdlo. suliarineKartut 1982-me
inisangatineKarput.
EF-p nutårsiagssaKartitsivia
nalunaerpoK agdlilerinigssap pi-
lerssårutaussup ajornarungnaer-
nerussungortisagå tingmissartut
Kalåtdlit-nunåne agssartugag-
ssanut åssigingitsunut atugag-
ssat atortulersinigssåt åmalo Ka-
låtdlit-nunåta nunatdlo EF-mut
atassut avdlat akornåne atåssu-
teKarnermut OKilisautåusavdlu-
tik. taimatut suliagssanarnerup
Kalåtdlit-nunåta kujatåne ting-
missartukut angatdlånen pitsau-
nerussungortisavå. tamatuma sa-
niatigut tingmissartunut mitar-
fik silasiorfigtut pingårutenar-
poK ilulissat Kanon ingerdlaorne-
rinut tungatitlugo.
atugkat taorsersorneKåsåput
ukiune 15-ine. -h.
Så blev det vinter
Det er meget sjældent, at Grøn-
land får vinter først i april. Men
det skete altså i år. Kuldens sid-
ste sammentrækninger plejer at
indtræffe i slutningen af marts.
Men på det tidspunt var der forår
og skimesterskaberne i Nuuk
måtte aflyses.
Men anden påskedag den 7.
april kom vinteren ganske vold-
somt med snestorm og kulde. Si-
den har kulden varet ved og i mel-
lemtiden er der faldet store sne-
mængder.
Nu i slutningen af april fryser
10-15 grader langs kysten. Solen
står højt på himlen, men tøvejret
venter på sig. Der bliver store
oversvømmelser, når mildningen
endelig kommer.
Tunume misiliv-
dlutik kingug-
pangnialerput
danskit kiiisautait 3-4 misiligåusåput. aulisarnermut
ministere 7 miil. kr. patdligdlugit tapTniarpox. misili'
gaunex autdlartisaox sap.
pata
Tunume misilivdlune kingug-
pangniarnigssamut Danmarkime
aulisarnermut ministereKarfik ta-
plssuteKarumavoK 7 mili. krånit
tikitdlugit. sapåtip-akunerata
matuma sujuliane taima aulisar-
nermut ministere Poul Dalsager
nunavtine nålagkersuissut suju-
ligtaissuånut Jonathan Motzfeld-
timut neriorssuteKarpoK.
misilivdlune kingugpangniar-
nerme peuatåusåput danskit kiii-
sautait pingasut sisamatdlGnit,
tamånalo autdlartisaon sapåtip-
akunere mardlugsuit Kångiugpa-
ta.
sule iluamik aulajangiuneKå-
ngilaK sume misiligaussoKåsa-
ssok. taimåitordle Kalåtdlit-nu-
nåne aulisagkanik misigssuissut
misiligaunermik åmigssueKatau-
ssugssat nautsorssutiginerarpåt
tamåna piumårtoK avdlorniussat
sanimukartut 63-iata 66-iatalo
akornåne. åma sule aulajangerne-
KångilaK Kalåtdlit-nunåne auli-
sagkanik misigssuissut kilisautit
ilåne ilautitanåsanersut.
Dan Carlsson, aulisagkanik mi-
sigssuissunérsoK, åma OKarpoK
kihsaut »Elias Kleist« måna Tu-
ak. magdlugsuit xångiu-
nup avatåne aulisarnerardlugo-
aulisagkanik misigssuissut ilåt
dr. Erik Schmidt tåussumunga
ilauvoK, nalunaersimavdlunilo ki-
ngugpait angisorujugssuit Kav-
dlorneKarsimassut. sulile nalu-
naerutiginenångilaK KanoK arner-
dlatigissut pissarineKarsimaner-
sut.
Dan Carlsson åma OKalugtuar-
poK Kalatdlit-nunåne aulisagka-
nik misigssuissut åma sujusing-
nerussukut Tunume kingugpang-
niarnermik misiligaussarsimå-
ngitsut norgemiut kihsautait ki-
ngugpangniarnermik misilérérsi-
malerput, kisiånile tamåna piv-
dlugo nalunaerusiat Bruxellesiml-
kunarput, Carlsson naggasivoK.
danskit kiiisautait Tunume mi-
siligaussugssat tåsåusagunarput
»Silja«, »Helene Basse«, »Ocean
Prawn« kisalo »Jesper Belinda«-
tamånale Knud Løkkegårdip auli-
sarnermut ministereKarfingmér-
sup ugpernarsivigsinåungikat-
dlarnerarpå. OKarpoK sapåtip-a-
kunerane matumane kilisautinik
pigingnigtut isumaKatigissute-
KarfiginiarneKåsassut.
-h.
Forsøgsfiskeri
efter rejer i gang
Fiskeriminister Poul Dalsager
har over for landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt og grøn-
landsministeren i sidste uge givet
tilsagn om, at fiskeriministeriet
vil yde op til 7 miil. kr. til et for-
søgsfiskeri efter rejer ved Øst-
grønland. I forsøget deltager 3-4
danske trawlere, og de første star-
ter om et par uger.
Det er endnu ikke endeligt af-
klaret, hvor der skal fiskes. Men i
Grønlands Fiskeriundersøgelser,
der deltager i udformningen af
forsøget, anslår Dan Carlsson, at
det bliver i området mellem den
63. og 66. breddegrad. Der er ikke
afgjort, om GFU skal have en
mand ombord på en af trawlerne.
Dan Carlsson oplyser iøvrigt,
at trawleren »Elias Kleist« i øje-
blikket fisker ved Østgrønland.
Dr. Erik Smidt fra Grønlands Fi-
skeriundersøgelser, der er om-
bord, har rapporteret om fangst
af meget store rejer, men endnu
har man ikke fået rapport om om-
fanget af rejefangsterne.
Dan Carlsson tilføjer, at Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser ikke
tidligere har drevet forsøgsfiskeri
efter rejer på Østkysten. Norske
trawlere har gennemført forsøgs-
fiskeri på rejer, men rapporterne
herom er formentlig i Bruxelles,
slutter Carlsson.
De danske trawlere, der sætter
ind i forsøgsfiskeriet ved Østg"
rønland, bliver formentlig »Silja“>
»Helene Basse«, »Ocean Prawn«
og »Jesper Belinda«. Dette kan
dog endnu ikke bekæftes af kon-
torchef Kund Løkkegaard i fiske-
riministeriet. Han oplyser, at der
endnu i denne uge forhandles med
trawlerejerne. -h.
26