Atuagagdliutit - 24.07.1980, Blaðsíða 8

AG
umassuleritdK issigtume pilerssårut pivdiugo:
umiarssuarne agssartutine pissorpaluk imåne
umassunut ajoi<utåusai<aoK
nipit naKitsinerisa imåne milumassut ingmmut atå-
ssuteKarniarnerat aserusavå kilometerit untritigdlit
ardlagdlit iluåne, umassuleritOK Bertel Møhi oxar-
POK.
— sarpisa 200.000 hk-nik såkortu-
ssuseKardlutik umiarssuapiloru-
jugssuarnik sikunik aserorteriti-
gissunik gasimik usissartunik u-
miarssuarnik ingerdlatsissut i-
ssigtume pilerssårutåne nipilior-
nerup 30.000 kvadratkilometeri-
sut angitigissume imåne miluma-
ssut inuniarnerat agsut sunisavå.
200 kilometerisut ungasigtigalu-
tik umiarssuit usissautit nipilior-
nerisigut umassut ingmingnut å-
tavigeKatigigsinaunerat pissar-
neranit 1/100-rarterneranut ang-
nikitdlisisavå. umiarssuit Kanitå-
ne nipip naidtsinerata såkortona-
tigisavå Kaertiterivdlune aulisar-
nerme aulisagkanik tOKUtsissu-
taussartoK.
taima ilimasugpoK umassuleri-
tOK Bertil Møhi, Århus Universi-
tet, ilåtigut kalåtdlinut pissorta-
nut agdlagkiorsimassoK, tåssane
månamut canadamiut pilerssåru-
tåta kingunipilugisinausså siani-
gineKardluångitsoK tikuartordlu-
go.
Arctic Pilot pilerssårume pine-
KarpoK gas imerpalassoK umiar-
tuneKartåsassoK Kagdluivingnit
Melville Island-ime Canadap a-
vangnamut kangerpiåtigut kuja-
singnerussume umiarssualiving-
nut. tamatumunga atusavdlugit
ernarsautigineKarput umiarssuit
agssartdtit 140.000 tonseKartut,
200.000 hk-nik maskinaKardlutik
ingerdlanertik avdlångortinago i-
ngerdlasinaussut imap sikuatigut
2 meterisut ivssussusilikut Cana-
dap Kalåtdlit-nunåtalo akornåne.
nipiliornerup
ajornartorsiutaunera
sungitiniarneKartOK
— månamut pilerssårut pivdiugo
nalunaerutine nipiliornerup tu-
ngågut imåne umassunut kingu-
nipilusinaussut sungitiniarneKar-
put enungassunik åssersusiordlu-
ne isumaKångitsunigdlo onalug-
dlune, Bertil Møhi OKarpoK.
— kisiåne nipe tusåsinaunerdlo
pingårdluinartuput imåne milu-
massunut, takungnigsinaunerat
naimasinauneratdlo pingårutiki-
nerungmat. umassut nipit nalu-
naerutaisa ingmingnut atåssute-
Karfigisinångortarpait ungasig-
sorujugssuarmlkaluartut.
amigaut malungnavigsoK
— Arctic Pilot Projekt pivdiugo
månamut nalunaerutine gasimik
agssartutinit umiarssuarnit nipit
siåmarnigssåt pivdiugo nautsor-
ssflteKångilaK, Møhi nangigpoK.
tamåna malungnartumik amigau-
tauvoK. taorsiutdlugo atorneKar-
pOK sorssut (krydser) åssersuti-
galugo. sorssumit nipiliorneK ti-
kågugdliussåmut 100 kilometeri-
sut ungasigtigissumltumut su-
niuteKartarpoK tusåsinaunerata
agsorujugssuaK angnikitdlinera-
nik. sujornagut ilane 10 kilomete-
risut ungasigtigissumitut neriv-
figssamik pitsaussumik navssår-
dlune kalerrisinaugaluardlugit
taimatut akornusersorneKardlu-
ne tikågugdliussåt avdlat 100 me-
terinartut ungasigtigissumitut
kalerrisinaulisavai.
Søges
2 tømrersvende til varieret og vellønnet arbejde.
Henv.
Jørgen J. Hansen
Box 102, 3922 Nanortalik
Tlf. 3 22 82 mellem 12-13 eller efter kl. 19.00
Kontorflytning hos
Uddannelsesinspektøren
Fredag den 25. juli og mandag den 28. juli flyttes fra nuvæ-
rende lokaler i »den gamle telestation« til BLOK A, stueeta-
gen i administrationskomplekset.
I forbindelse med flytningen vil telefonerne være afbrudt i da-
gene 25. juli til og med 1. august. Telefon 2 17 99 og 2 18 30
vil dog blive forsøgt holdt åben for hastesamtaler.
Med venlig hilsen
Uddannelsesinspektøren
Box 1022.3900 Nuuk
kingunipilusinaussut
tujorminartut
— gasimigdle agssartutiginiagka-
nit sarpisa nipiliornerat såkortu-
nipilorujugssussugssauvoK sor-
ssQmit krydserimit. nautsorssui-
simavunga ilimagalugulo krydse-
rip 100 kilometerisut ungasigti-
galune nipiliornikut sunlnerata a-
ngematå gasimik agssartutit u-
miarssuit suninerissåsagåt 600
kilometerisut ungasigtigalutik.
— tamåna såkortumik OKauti-
galugo kinguneKartugssauvoK
Baffinbugtime Davis Strædimilo
umassut tamardluinarmik Arctic
Pilot Projekt-imit sunerneKåsa-
ssut.
Baffinbugten umassunik
erKigsisimatitsivik?
Bertel Møhi isumaKarpoK pissor-
tat ingerdlatsissut politikeritdlo
tungånit erKarsautigineKamuv-
dlugo pilerssårut taimatut ang-
nertussusilik taimatutdlo kingu-
neKapilugsinaussoK KanoK pisa-
nerdlugo, sujunersutigålo nipi-
liornermut kigdligssanik pilersit-
sineKartariaKartOK KångerneKar-
Kussåungitsunik.
— nalerKunerpåusagunarpoK
erKarsautigisavdlugo Baffin
Bugt tamardluinarme pingortita-
tut avdlångutsailiugkatut taigu-
serneKåsånginersoK, Bertel Møhi
naggasivoK.
-h.
Zoolog om Arctic Pilot Projekt:
Larmen fra tankskibene
katastrofal for havdyr
Lydtrykket ødelægger havpattedyrenes indbyrdes
kommunikation i flere hundrede kilometers om-
kreds, siger zoologen Bertel Møhi
— Lydtrykket fra skruerne, som
med 200.000 HK skal drive de
enorme, isbrydende gastankskibe
i Arctic Pilot Projekt, vil i et
30.000 kvadratkilometer stort
område påvirke havpattedyrenes
levevilkår alvorligt. På 200 kilo-
meters afstand fra tankskibene
vil den afstand, som dyrene kan
holde sig i kontakt med hinanden,
være skåret ned til 1/100 del af
det normale. Lydtrykket tæt på
tankskibet er af samme kraft,
som dræber fisk ved eksplosions-
fiskeri.
Dette skønner zoologen Bertel
Møhi, Århus Universitet, som
bl.a. til grønlandske myndigheder
har udarbejdet et notat, hvori
han peger på denne hidtil ret upå-
agtede følgevirkning af det cana-
diske projekt.
Arctic Pilot Projekt drejer sig
om, at gas i flydende form sejles
fra produktionsområder i Melville
Island i det nordøstligste Canada
til sydlige havnebyer. Hertil tæn-
kes anvendt tankskibe på 140.000
tons, som med en motorkraft på
200.000 HK kan sejle med normal
fart gennem to meter tyk havis i
farvandet mellem Canada og
Grønland.
Lydproblemerne er
bagatelliseret
— I de hidtidige rapporter om
projektet er de lydmæssige kon-
sekvenser for dyrelivet i havet
bagatelliseret med misvisende
eksempler og intetsigende ud-
sagn, siger Bertel Møhi.
— Men lyd og høresans har vi-
tal betydning for havpattedyre-
ne, hvis syn og lugtesans spiller
en underordnet rolle. Dyrenes
lydsignaler og hørelse sætter dem
istand til at kommunikere indbyr-
des over meget store afstande.
Påfaldende mangel
— Der findes ikke i de hidtidige
rapporter om Arctic Pilot Projekt
beregninger af lydens udbredelse
fra gastankskibene, fortsætter
Møhi. — Dette er en påfaldende
mangel. I stedet bruger man som
eksempel en krydser. Skibsstøjen
fra en krydser betyder for en fin-
hval, som er 100 kilometer fra ski-
bet, en meget væsentlig nedsæt-
telse af hørbarheden, hvor den før
kunne fortælle artsfæller inden
for en omkreds af 10 kilometer om
gode fødekoncentrationer, kan
den nu kun meddele det til andre
finhvaler inden for 100 meters af-
stand.
— Men skruestøjen fra de på-
tænkte gastankskibe er langt
voldsommere end fra en krydser.
Jeg har lavet beregninger, der ty-
der på, at den lydpåvirkning,
krydseren skaber på 100 kilome-
ters afstand, frembringer ga-
stankskibene på op til 600 kilome-
ters afstand.
— Dette vil groft sagt betyde,
at hele det eksisterende dyreliv i
Baffin Bugten og i Davis Strædet
berøres af Arctic Pilot Projekt.
Baffin Bugt som
naturreservat?
Bertel Møhi mener, at man fra ad-
ministrativ og politisk hold skal
overveje, hvordan man vil forhol-
de sig til at projektet af det om-
fang og disse konsekvenser, og
han foreslår, at der opstilles
grænser for støj, som ikke må
overskrides.
— Det mest nærliggende er nok
at overveje, om ikke hele Baffin
Bugt-området bør tildeles status
som naturreservat, slutter Bertel
Møhi.
-h.
imap Kåginåne canadamiut umiarssuarssue ajoKusersuinaviångitdlat. 3ma issigtup imartå tamåt nipiliortitsivigalugo akornusersortå-
savåt.
tamaviat
siumut!
Fuld fart frem!
■_ y
Det er ikke kun over vandet, at de canadiske supertankere vil gøre skade. De vil først og fremmest støjforurene hele det arktiske
hav.
8