Atuagagdliutit - 24.07.1980, Blaðsíða 14

JOHNSON
-imåinåungitsoresiiamie
atugagssiaK
bygget til barske realiteter
= • nukigtorssuaK =
^E Kajangnaitsordlo, 521 cm3 =;
= • akselé sisait =
^E mångertorniuitsut
= • kontakteKångimik =
=== elektroniskimik
= CD ikitautilik =
EE • imaersaut sisangmik EE
mångertorniaitsumik ==
----- kivf iautilik EE
=E • gearip kåvigtue =E
----- Kajangnaitsut EE
EEE nikitåumigdlo ==
= koblingilik ==
E= • aulajangersumik
= kiåssuseKartitsissumik ==
nigdlasautilik
= erssarigsumik ==
EE nåkutigdirssumik =
= tigssalugtulingmik =
EE • sarpé gumimik • =E
= nipaitdlisautaussumik =
=== aulajangerfigdlit =
= • Kaumarnup aniavfia =
= • aulajangertaut ==:
= ukamartartoK =
—= ikåtorsiumikKaleKutalik ==
Ej= • Stor trækkraft og
EE slidstyrke, 521 cm3 EE
= • Rustfri stålaksler
= • Kontaktløs elektronisk =
= CD tænding
= • Vandpumpe med rustfri =
= stålforing EE
EE • Kraftige gearhjul og EE
=== skiftekobling
= • Termostatkontrolleret ==
^E køling med tydelig
= kontrolstråle ==
== • Propeller med stød- =
ss absorberende gumminav ssr
= • Lysudtag =
= • Tippelås med EE
EE lavtvandsbeslag
= tuniniaissoK/forhandler =
Angmagssalik: Osvald Chri- =
= stensen & Søn 18275. Chri- =
= stianshåb: Olsvig’s Butik 45111. =
= Frederikshåb: Christoffersen &
=s Johansson 17233. Godhavn: =
= K.G.H. 47244. Godthåb: Godt- =
— håb Elektroværksted A/S =
= 21062. K.G.H. 21244 Holsteins- ==
------ borg: Holsteinsborg Auto- 8 ---
------ Maskinværksted 14025. Ja- ------
= kobshavn: Disko Marine Servi-
= ce. Nanortalik: Nanortalik En- =-
= Ireprenørco. 33210. Narssaq: =
= Lars Schjøtt 31293. Sukkertop- =
= pen: Sukkertoppen Båd 8 Mo- =
= torservice 13311. Sdr. Strøm- =
=E fjord: K.G.H 11244. =
~~ Johnson
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, som læses i
næsten alle
grønlandske hjem
Skolen skal gøres spændende
Skolen bliver mere
praktisk betonet
Landsstyremanden for kulturelle anliggender har
planer om en musikfestival, et kulturhus, forøgel-
se af bevillinger til kulturområdet samt anskaffel-
se af små, ens trykkerier langs kysten.
Grønlandsk har været undervis-
ningssprog i Grønland siden
Hans Egedes dage. I de sidste 20
år gjorde det danske sprog sig
stærkt gældende i den grønland-
ske skole. Men fra efteråret kom-
mer grønlandsk i højsædet igen.
Landsstyremanden for kulturelle
anliggender, Thue, Christiansen,
betegner dette som virkeliggørel-
sen af hjemmestyrets ånd. Og
han siger: Næste skridt bliver
genindførelsen af den grønland-
ske måde at opdrage på i skoler-
ne.
Torsken ind i skolen
— Den europæiske måde at
opdrage på bruges for meget i
skolerne i dag, siger Thue
Christiansen til AG. Det drejer
sig om undervisning, som
hovedsagelig er baseret på bøger.
Følgen bliver, at mange unge
mennesker bliver skoletrætte.
I vor barndom var erhvervet et
vigtigt punkt i skolens arbejde.
Dengang var skolen spændende.
Skolerne i dag ligner
renhedstempler. De er så
fornemme, at man finder det
upassende at tage en fisk eller en
fugl ind i et sådant sted. Det
rimer ikke med de faktiske
forhold. Mennesket bør ikke
væmmes ved de naturgivne
omgivelser. Man skal lære disse
at kende ved at røre ved dem og
indånde deres lugt.
Derfor er det nødvendigt at
tage torsken ind i skolen.
— Vil det komme til at spille
ind i det fremtidige skolebyggeri?
— Selvfølgelig. Og nu er man i
bygderne begyndt at opføre
klasseværelser, der kan anvendes
til en række praktiske ting. Der
kan man beskæftige sig med
forskellige fangstdyr samt
husflid.
Dette anser jeg som det første
skridt til en rigtig grønlandsk
skole.
Skolen har i de senere år
isoleret sig selv. Den har ikke ret
meget føling med samfundet.
Skolebørnene bliver bare
siddende i klasserne. Men børn
skal kunne komme ud af skolen
og få indblik i de forskellige
virksomheder. I skolerne må man
også i højere grad end tilfældet i
dag koncentrere sig om
samfundsorientering.
I forbindelse med disse
bestræbelser må man også
arbejde for yderligere
grønlandisering af seminariet og
Husk at betale
telef onr egningen
rettidigt
Grønlands Televæsen udsender fra den 1. august 1980 ikke
længere rykkerskrivelser, men lukker telefonen, såfremt te-
lefonregningen ikke indbetales til tiden.
Sidste rettidige indbetalingsdato er anført
på giroindbetalingskortet.
Grønlands Televæsen er slet ikke lykkelig over at skulle ta-
ge dette skridt, men antallet af abbonenter, der betaler for
sent, og derfor skal rykkes, er svulmet voldsomt op.
Der er i alt cirka 8.500 telefonabbonenter i Grønland, og
hver 3. måned, når telefonregningen sendes ud, må de efter
betalingsfristens udløb udsendes cirka 1.000 rykkerskrivel-
ser.
Det giver Grønlands Televæsen et stort ekstraarbejde at
skulle udsende så mange rykkerskrivelser hvert kvartal.
Dertil kommer ekstra omkostninger, som porto og papir
m.m.
Skulle disse ganske unødvendige omkostninger være med-
virkende til takstforhøjelser, rammer sådanne takstforhøjel-
ser også de cirka 7.500 abbonenter, der betaler rettidigt.
Det er på denne baggrund, man skal se beslutningen om at
lukke telefonen, hvis der ikke betales til tiden.
Er telefonen blevet lukket, genåbnes den først, når samtlige
skyldige teleafgifter er blevet indbetalt. Dertil kommer en
genåbningsafgift på for tiden kr. 100,-.
Telefonregningerne udsendes hver 3. måned, således disse
skulle være abbonenterne i hænde cirka 1. marts, 1. juni, 1.
september og 1. december.
Skulle De af en eller anden grund ikke have fået deres reg-
ning, så meddel venligst Grønlands Televæsen dette, hvor-
efter en regningskopi kan fremsendes.
GRØNLANDS TELEVÆSEN
udbygning af Inuit instituttet. Vi
drømmer om, at det bliver et sted
for videreuddannelse for
grønlandske lærere. Og vi gør alt,
hvad vi kan for at virkeliggøre
drømmen.
Musikfestival og kulturhus
— Er der andre planer til at styr-
ke det kulturelle liv?
— Netop i disse dage har vi talt
om mulighederne inden for musik-
området. I de nærmeste måneder
vil vi være med til at arrangere
musikuger i de forskellige lands-
dele. Musikere og sangere skal ha-
ve lejlighed til at mødes og ud-
veksle erfaringer. Senere vil vi ar-
rangere en musikfestival for hele
Grønland med koncerter, teater-
forestillinger og trommedans.
Men personlig har jeg også en
drøm. Det er etablering af et kul-
turhus for Grønland, hvor for-
skellige kulturelle aktiviteter kan
hente indbyrdes inspiration. På
nuværende tidspunkt kan jeg ik-
ke sige, hvornår det kan virkelig-
gøres. Men det er med i planerne.
— Har man også tænkt på sam-
arbejde udadtil?
— Ja, vi har allerede talt om
samarbejdsmuligheder blandt vo-
re brødrefolk i Alaska og Canada
samt vore naboer Island, Færøer-
ne og selvfølgelig også Danmark.
Men først skal vi dykke ind i os
og styrke vort kulturliv. Og når
vi har kræfter, vil vi koncentrere
os om samarbejde med vore nabo-
er. Det vil være naturligt, at sam-
arbejdet starter med vore naboer
i vest. Vi har jo den samme kul-
tur, og vi har næsten de samme
erhverv.
Officielt
Under 20. maj 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende »TUKAK,
Nuuk ApS« af Godthåb:
Under 6. maj 1979 er selskabets ved-
tægter ændret. Indskudskapitalen er
udvidet med 802.440 kr. Indskudskapi-
talen udgør herefter 832.000 kr., fuldt
indbetalt. Indskudskapitalen er fordelt
i anparter på 1, 50, 100, 500, 1.000,
10.000 kr. Hvert anpartsbeløb på 100
kr. giver 1 stemme efter 1 måneds note-
ring, jfr. vedtægternes § 11.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 15. juli 1980.
Bevillingerne skal øges
— Hvor store er bevillingerne til
kulturområdet?
— I år er der bevilget mellem
150.000 kr. og 200.000 kr. og de
fleste af pengene er allerede
brugt.
— Det har måske været for
lidt?
— Ja, i høj grad. Kulturområ-
det er grundlaget for hjemmesty-
rets indførelse. Så lidt kan man
ikke vurdere det i penge.
Derfor vil jeg til landstingets
efterårssamling foreslå fordob-
ling — og om muligt tredobling —
af bevillingerne. Og jeg kan må-
ske regne med, at det går igen-
nem.
— Kunstnere og musikere har
fornylig klaget over de manglen-
de bevillinger.
— Jeg er meget glad for den
kritik. Det er jo folket, der skal
komme med ønsker om kulturli-
vets fremme. Vi ser gerne, at de
forskellige grene af kulturområ-
det organiserer sig, og vi støtter
planerne om at danne foreninger,
sådan som det kom til udtryk un-
der Aussivik.
Små, ens trykkerier
— Vil man også støtte bladvirk-
somheden?
— Tidligere har jeg været re-
daktør af forskellige lokalblade
langs kysten, og jeg er ikke blind
for de tekniske vanskeligheder,
lokalbladene kæmper med. I min
tid som redaktør af Manitsoq avis
skrev jeg, at det ville betyde en
kolosal lettelse, hvis lokalbladene
kunne forsynes med ens teknisk
udstyr.
Nu har Manitsoq kommune be-
vilget op til 70.000 kr. til deres lo-
kalblad, og bladets redaktører
har henvendt sig til os om støtte
til køb af et lille trykkeri. Bevillin-
gen på 50.000 kr. blev givet under
forudsætning af, at erfaringerne
med denne maskine kommer an-
dre lokalblade til gode.
Manitsoq avis tager det nye
trykkeri i brug til efterår. Det
skal også klare andre lokale tryk-
sager.
Vi er ret spændt på erfaringer-
ne med denne forsøgstrykkema-
skine, siger Thue Christiansen.
Julut
14