Atuagagdliutit - 16.10.1980, Blaðsíða 4

AG
olia gåsilo. Olie og gas
olja IgdlorKortormiutdlo? Olie og Scoresbysund?
uliasiornigssaK akuerssårpåt
piumassaKardlutigdle
aumarssuarsiornigssaK erKarsautigalugo pissortat
pigingneKatigTliornigssånik sujunersut akuerssår-
neKarpoK, aulajangivigineKångikatdlåsaordle.
IgdlorKortdrmiune kommunal-
bestyrelsep nunavtinilo soxutigi-
ssaxaxatigit sivnTssuisa Alaska-
me dliasiorfingnut påsissagssar-
siortitdlugit angalatmexarnig-
ssåt.
tamåna Jonathan Motzfeldtip
sulissutigiumavdlugo neriorsshti-
gå Igdlomortftrmiut avangnåne
Kavdlunåtut Jameson Landimik
taineKartartume oUasiornigssa-
mut inatsissartut akuerssinerå-
nut atatitdlugo. tamåna pivoK
nunavtine augtitagssat pivdlugit
sujunersuissOKatigit nalunaerusi-
åta inatsissartune OKatdlisigine-
Karnerånut atassumik.
imåingilardle filiasiornigssaK
imaillnavigdlugo akuerssissutigi-
neKartoK. inatsissartune partit
tamarinde pingårtitdlugo eraar-
torpåt inuit pingortitavdlo mia-
nerivdluinarneKarnigssåt.
mianerssutigssat
amerdlaxaut
Siumup onauseKartitå Åge Ham-
meken IgdlorKortårmiuningånér-
Ejendom til salg
Ejendommen B 271, værkstedsbygning B 760 og udhus B
759, alle beliggende Carl Egedesvej, Narssan, samt værk-
stedsbygning B 750, beliggende Kantinevej, Narssaie, hvilke
bygninger alle indgår i boet efter malerm. Poul B. Sørensen,
Narssax, udbydes herved til salg.
B 271 er opført ca. 1963, brutto etageareal 97,4 m2, og inde-
holder 2 stuer, soveværelse, 2 kamre, kontor, køkken, entre
og bad/toilet, centralvarme vik vand.
Iflg. GTO-vurdering 1980 kr. 317.200, tekn./øk.vurd. 172.904
kr. B 759 er opført ca. 1968, brutto etageareal 8,6 m2. Iflg.
GTO-vurdering 1980 kr. 11.100, tekn./øk. vurd. kr. 6.597. B
760 er opført ca. 1968, brutto etageareal 18 m2. Iflg. GTO-
vurdering 1980 kr. 39.200 tek./øk. vurd. kr. 24.360. B 750 er
opført ca. 1968, brutto etageareal 42 m2. Iflg. GTO-vurdering
1980 kr. 98.200, tekn./øk. vurd. kr. 68.056.
Tilbud indgives til skifterettens kontor, Box 25, 3921 Nars-
san, hvor GTO-vurderingsskema iøvrigt henligger til gen-
nemsyn.
Kredsdommeren i Narssaq
den 2. oktober 1980
P.k.v. Flemming Nymann
såssoK OKarpOK oliamik avatånit
isumavdluteKåinarsinåunginavta
nangminepeKarnerdluta misig-
ssortariaKariput. kisiånile tamå-
na mianersshtigivdluinarKUvå,
kisalo IgdlorKortdrmiune kom-
munalbestyrelsep inuitdlo ang-
nerpåmik peKatigineKarnigssåt
kigsautigalugo.
dliamik iluaKuteKarnialersina-
ne KularnaerneKartarianartut
ingmikdrtut sisamat Åge Ham-
mekenip emartorpai ukåssut: 1)
mingugtitsinavérsårnigssaK, 2)
tungaviussumik inussutigssarsi-
utaussunut suniuteKapilunginig-
sså, 3) bmassunut avatangissi-
nutdlo ajoKutåunginigsså kisalo
4) kalåtdlinik suliagssaKartitsine-
rup pingårtineKarnigsså.
Åge Hammenkenip tamatumu-
nga pexatigititdlugo kigsautigi-
nartipå ikumatigssaKarniarner-
mut periarfigssat avdlat misig-
ssorneKarnerata ingerdlåinarnig-
sså, tåssa aumarssuit ervnguvdlo
nukinga. ervngup nukinga eraar-
sautigalugo misigssuinerot aut-
dlartinigssåt nukingisårutigå pi-
årnerussumik autdlartisinaor-
Kuvdlugit.
aumarssuarsiorneK
dliasiulersinaunigssap sangmine-
Karneranut maligtigititdlugo
inatsissartune OKatdlisigineKar-
poK aumarssuarsiornigssaK er-
Karsautigalugo kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo pissortaisa ingerdlatseKa-
tigigfihornigssånik sujunersbt,
Peter Ostermannimit Atåssumér-
sumit sarKumiuneKartOK.
åma Peter Ostermannip suju-
nershtine tungaveKartipå nunav-
tine ikumatigssaKarniarnikut pi-
ssutsinik ilungersunartunik. —
nunavtine amerdlaKissunik au-
marssuauteKarpugut, tamåkuni-
ngalo piaineKalerpat dliamik atui-
nerput migdlisisavarput, tamåna-
lo åma sulivfigssanik pilersitsi-
saoK, Peter Ostermann OKarpOK.
sujunersbt tamanit akuerssår-
nartineKarpoK. aulajangivigine-
Kångikatdlarpordle nautsorsshti-
gineKarmat sule ukiune tugdliu-
tune arfineK-pingasune Kulinilfl-
nit misigssuissoKaratdlåsassoK.
nålagkersuissutdle Kinuvigine-
Karput augtitagssat pivdlugit su-
junersuissoKatigit avKUtigalugit
pissortat ingerdlatseKatigigfig-
ssånik piarérsainialerKuvdlugit.
Betinget ja til oliejagt
Landstinget positiv overfor forslag om et offentligt
kul-selskab, men vil vente med at tage beslutning.
En studietur til oliefelterne i
Alaska for repræsentanter af
kommunalbestyrelsen i llloq-
qortoormiut og interesseor-
ganisationerne i Grønland.
Det er hvad Jonathan Motz-
feldt gav tilsagn om i forbindelse
med landstingets drøftelse af be-
retningen fra fællesrådet vedrø-
rende mineralske råstoffer i Grøn-
land. Her gav det samlede lands-
ting grønt lys for olieefterforsk-
ning på land — i Jameson Land
nord for Illoqqortoormiut.
Men det var ikke uden betingel-
ser, at landstinget gav sin princi-
pielle accept af igangsættelse af
olieefterforskningen. Begge parti-
er lagde vægt på stor hensynta-
get til lokalbefolkning og miljø.
Der skal tages hensyn til .
mange
Siumuts ordfører, Åge Hamme-
ken fra Illoqqortoormiut, påpege-
de nødvendigheden af undersøgel-
ser af mulige udveje til at gøre
Grønland mindre afhængig af
energisituationen. Men han hen-
stillede til stor agtpågivenhed og
at kommunalbestyrelse og befolk-
ning skal deltage i planlægnin-
gen.
Åge Hammeken fremsatte fire
punkter, der skal forudsættes ved
en eventuel udnyttelse af oliefore-
komster:
1) Forebyggelse af forurening,
2) at det ikke får negativ indvirk-
ning i det traditionelle, bærende
erhverv, 3) at det ikke skader dy-
relivet og miljøet og 4) at der læg-
ges vægt på befolkningens be-
skæftigelse i forbindelse med ak-
tiviteterne.
Åge Hammeken slog endvidere
til lyd for, at undersøgelserne af
alternative energikilder, kul og
vandkraft, fortsætter. Hvad an-
går vandkraft fandt han det øn-
skeligt, at undersøgelserne igang-
sættes tidligere end planlagt
(1982-83).
Kulbrydning
I forlængelse af debatten om olie-
efterforskning behandlede lands-
tinget et forslag om oprettelse af
et offentligt grønlandsk/dansk
selskab med henblik på kul-
brydning. Forslaget kom fra Atå-
ssuts Peter Ostermann.
Peter Ostermann motiverede
sit forslag igen med energisituati-
onen i Grønland. — Der er meget
kul i vort land, og udnyttelsen af
forekomsterne vil formindske vo-
res afhængighed af olien og det
vil skabe beskæftigelse, sagde
han.
Forslaget blev modtaget posi-
tivt fra alle sider i landstinget.
Men der blev ikke taget endelig
beslutning, idet det ventes, at der
kræves yder Ugere 8-10 års efter-
forskning, inden eventuel udvin-
ding kan igangsættes.
I stedet blev landsstyret bedt
om, »at der via fællesrådet indle-
des administrative og tekniske
forberedelser til opstilling af for-
slag til den organisatoriske og
økonomiske struktur i et eventu-
elt fremtidigt, offenthgt kulbryd-
ningsselskab«. s.
Å
4