Atuagagdliutit - 16.10.1980, Blaðsíða 21

AG
Titartakkat kalaallisuut ujartorpavut
Oqaluttuat titartakkat AG-miittut amerliartor-
Put, kisianni kalaallinit sanaat amigaatigaa-
vut.
Titartakkat atorlugit oqalut-
tuat Atuagalliutini takussaa-
leraluttuinnarput. Normumi
uani aallartissaaq James
Cooperip eqqillit (indianerit)
Pillugit atuakkiaa tusaama-
saasoq »Susaajuitsoq«-imik
kalaallisut atsigarput. Sapaa-
tip-akunnialunnguisa matu-
^a siornatigut »Lillegut« naa-
v°q »Mumikkunnit« kingo-
raarneqarluni.
Titartakkanik pitsaasunik u-
Jarlerniarsarisimavugut, aamma
'ssittup nunaanut tunngassute-
qartunik.
Titartakkat aamma piorsarsi-
hiassutsimut (kulturimut) tun-
agassuteqarput. Taavalu titar-
takkat kalaallit piorsarsimassu-
siannut ikorfersuutaasinnaasut
Pissarsiareriataarsinnaanngik-
kutsigit piorsarsimassutsikkut
James Fenimore Cooper...
(qupp. siul. nangitaq)
saani annilaanganartitani »taku-
tissorpai«. Atuakkanili taakkuna-
J1' tallimani inuttaasut iluarinar-
luartut arlallit naapitasasapput,
Pmgaartumik indianerit naala-
Saat ataqqinartut pissutsiminni
eqqissisimasumi aalaallatsitas-
saanngitsut.
Atuakkap inuttai
kinguaaqanngillat
Ajornartorsiutit eqqarsaatigisa-
riallit sammineqarneranni inut-
taasunit pingaarnersaasoq »Aler-
seq« kusanarluinnartumik allaa-
serineqartarpoq. Imminut naa-
iakkersorsinnaavoq, oqimaaqati-
gussumik allamut saatinneqar-
sinnaanngitsumik inooriaaseqar-
P°q, pinngortitarsuarmit perorsa-
gaasimavoq, ilaatigut soorlu up-
Perisaqarluni inuunerup pianik
tarnimigut salinneqarsimasutut
P!ssuseqartarluni inoqatigisami-
aullu pissuserissaarluartuulluni.
Tamanna pillugu angerlarfe-
Qanngilaq, ajornartorsiutillu tak-
kukkaangata qimaaniartutut pe-
riaaseqalersarpoq »kimmut, se-
qernup tarrittarfianut«.
. Oqaluttuarisaanerup paasin-
nmnissamut tunngavigineqarne-
rani toqumut eqqartuussaasima-
v°q siunissaqaranilu. Asanninne-
qanngilaq, kinguaaqaranilu, taa-
paaalillunilu inooqataasut ava-
taannippoq.
^orrnumit uanngaaniit
p°operip akuakkiai ukiorpassuit
lngerlaneranni uumajuartussat
rneeqqanut inuusuttunullu naleq-
quttunngorsarlugit naalisarne-
qartarsimapput. Ukiuni kingul-
erni titartagartalersorlugit isi-
gmnaagassiarineqartarsimapput,
k^salu filmiliarineqartarsimallu-
Normumit uannga »Susaajuit-
s°q« aallartissavarput, titarta-
gartalik. Naalisagarujussuuvoq,
Pissanganartutut atuagassaan-
ngortitaasimalluni.
Cooperili pillugu naggataagut
?qaannassaagut: Atuakkiortutut
iriUunermini utoqqaliartortilluni
nalornisoornermik annilaanga-
nermillu nalaanneqariartuaarsi-
^avoq. Soorlu inuup »muteerniu-
SUP" inuunermik paasinninnissa-
1Tlut' inooqatigisanillu paasinnin-
nissamut qulartumik pissuseqa-
mn-manera eqqumiitsoq ukiut
pOit matuma siornali pigilereer-
simagaa. Hans A. Lynge.
»nunasiaqarniarnermut« nakkar-
sinnaavugut. Imaappoq inuiassu-
it allat eqqarsartaasiat angival-
laamik nerlersuutigilersinnaavar-
pt taamalu piorsarsimassuseq
nammineq pigisarput immaqa
aj oqusersulerlutigu.
Kisiannili titartakkatigut oqa-
luttuat piorsarsimassutsitsinnut
ikorfersuutaasinnaasut nassaa-
riuminaapput, taamaattumillu
Atuagalliutit aalajangersimap-
put europamiut titartagaat soqu-
AG bringer flere og flere tegnese-
rier. I dette nummer starter Ja-
mes Coopers klassiske indianerro-
man »Hjortedræber« som tegne-
serie. For nogle uger siden afløste
»Mumitroldene« »Lillegut«, og i
de kommende måneder starter an-
dre nye tegneserier.
AG har forsøgt at udvælge så
gode tegneserier som muligt, og
vi har ledt efter serier, der foregår
i det arktiske miljø.
Også tegneserier er kultur, og
finder man ikke tegneserier, der
kan være med til at supplere den
grønlandske kultur, så kan man
ende i en eller anden form for kul-
turel imperialisme, det vil sige
overføre andre kulturers tanker
og dermed måske skade ens egen
kultur.
Men arktiske tegneserier, der
supplerer den grønlandske kultur,
findes der ikke mange af, og AG
har derfor valgt at bringe europæ-
iske tegneserier, som kan tænkes
at have interesse.
□ junime 1977 ikuatdlangner-
ssuauarpOK Sisimiunit 55 km-tut
ungasigtigissume. nuna 15 kv-
km-tut angnertutigissoK uliner-
nenarpoK, ikuatdlagtordlo Ka-
mingneKarmat Kåumat Kångiu-
tordlo, Kavterinermut kommunip
atorsimavai krunit 387.000. GTO
KinuvigineKarsimavoK uavteruti-
nik atugkiussinerminut akigiti-
niagai 142.000 kr-ussut ikiliser-
Kuvdlugit. GTO-le akuerssiuma-
simångilan akiussut maligdlugit
taimailiortoKarsimangmat.
Landstingip taplssutaisa
30.000 kr-ussut saniatigut Kavte-
rinermut aningaussartiltit kom-
munip kisimitdlune akilersima-
vai. månale tamatumOna avdla-
tut årKigssussineKartugssångor-
poK. landstingime isumaKatiging-
nenarpoK inatsisiliornikut aulaja-
ngissoKåsassoK taimailissOKar-
titdlugo akiligagssat avguatårne-
Kartarnigssånik ministeriap,
kommunit landsstyrivdlo kåtut-
dlutik aningaussalineratigut.
□ Landstingip atautsimitarfig-
sså pilerssårutaussoK 5,5 mili kr-
inik akeKartugssan åipågo sana-
neKalerssugssaugaluarpoK. må-
nalo nunavtine nålagkersuissut
sujuligtaissuat nalunaerpoK ki-
nguartineKartoK 1984-85-imut.
aningaussarsiornikut ajornartor-
siorneK pissutigalugo pissaria-
KarsimavoK sanaortugagssanut
atuagagsat ikilisineKarnigssåt.
□ Atåssut Siumutdlo isumaKati-
gigput EF kisime aulajangissuså-
tiginarsinnaasut ilanngunniarlu-
git.
Cooperip indianerilikkersaaru-
taa qularnanngilaq soqutiginar-
tinneqassasoq, kisiannili malugi-
niartariaqartut ilagaat indianerit
qanoq atuakkiortumit qaqortu-
mik amilimmit isigineqarnersut.
Cooperip atuakkiai pinngorput
qaqortumik amillit Amerikap a-
vannaanut nunassarsioruttuler-
neranni, atuakkiortorlu indianeri-
nik illersuiniartuugaluarluni
taakkunatut eqqarsariaaseqan-
ngilaq. Akerlianilli atuakkiortoq
patsisaasunut ilaasimagunavip-
poq qaqortumik amillit akornanni
indianerit qalliinnarsiortumik o-
Coopers indianerroman har
givetvis interesse, men her er det
f. eks. vigtigt at se på, hvilken
måde indianeren — den indfødte
— opfattedes af den hvide forfat-
ter.
Coopers romaner er blevet til
under den hvide kolonisation af
Nordamerika, og selvom Cooper
gerne har villet forsvare indianer-
ne, så udtrykker han ikke indian-
ske tankegang. Tværtimod har
han nok i den Hvide verden været
med til at give et romantisk bille-
de af indianerne — et billede,
mange indianere i dag kæmper
imod, fordi de blokerer for en for-
ståelse af nutidens indianeres
problemer. Og disse er som be-
kendt meget store. Overalt i
Nordamerika — og Latinamerika
— kæmper indianere for anerken-
delse på egne vilkår og ikke som
dramatiske krigere i hvide india-
nerromaner, tegneserier og film.
Med offentliggørelsen af »Hjor-
tedræber« vil AG gerne lægge op
ngitsOK arfernik pissagssanut ka-
pisiligtagssanutdlo tungatitdlu-
go. partit mardlussut kigsautigåt
tauko pivdlugit atautsirrunigssa-
ne kalåtdlit ingmikut penatauti-
taKarnigssåt.
□ Landstingip tamarmiussup i-
sumaKatigingneratigut akuerine-
Karput nunavtine nålagkersui-
ssut suliarisimassamingnut ata-
titdlugo nalunaerutait. tamatu-
manilo ingmik&rtut åssigingitsut
OKatdlisigineKarput.
erKartorneKartut ardlagdlit
Atåssutikormiunit issornartorsi-
orneKarput åma ingmikut 11,7
mili. kr-inik atugagssångortitsisi-
maneK tukåj&rpatdlårnertut o-
KautigineKardlune. kisiånile tå-
ssa naggatågut tamanit akuerssi-
ssutigineKarpoK nålagkersuissut
suliarisimassåinik onaluserissaK.
□ nunavtine nålagkersuisut a-
kuerississutigisimavåt iliniartit-
sissunik nutånik 25-inik atorfinig-
titsinigssaK. taimailivdlune nu-
navtine iliniartitsissut 823-ngor-
put, taukunånga 325 nunanavig-
ssut aggersitatdlo 488.
Julut
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
qaluttuaannaasutullusoq isigine-
qarnerannut. Isiginneriaaseq taa-
maattoq ullumi indianererpassuit
akornutigalugu akiorniarsaraat,
tassami indianerit ajornartorsiu-
taannut ullumikkut atuuttunut
paasinninnerunissaagaluaq taa-
maalilluni akornusersimaneqar-
mat.
Tassami indianerit ajornartor-
siutaat imaannaanngeqaat. Nu-
naminni, tassa Amerikami avan-
narlermi kujallermilu, ilungerso-
raluarput inuiattut akuerineqar-
nissartik pillugu. Koorbut filmiini
titarkakkanilu indianernik peq-
qarniitsorsuarnik oqaluttuat
naaffeqanngiusartut ullumi piviu-
til en debat. Samtidig vil vi op-
fordre til, at der bliver fremstillet
grønlandske tegneserier, så denne
form for underholdning ikke altid
skal komme fra majoritetssam-
fundet. AG vil gerne erstatte sine
tegneserier med grønlandske,
men her og nu eksisterer der in-
gen. Vi modtager gerne forslag,
og vi betaler for tegneserier, når
vi offentliggør dem. Desuden vil
vi gerne have ideer og forslag til
endnu bedre tegneserier.
»Hjortedræber« er en af det
sunik tunngaveqanngillat, itsarlu
piviusunik tunngaveqarsimagaa-
ngamik equterujussuarlugit inga-
saaterujussuarlugilluunniit saq-
qummiunneqartarlutik.
»Susaajuitsup« saqqummiun-
neratigut Atuagalliutit oqallitsit-
siniaraluarput. Ilanngullugu ka-
jumissaarutiginiarparput oqalut-
tuanik titartakkanik kalaalhsuu-
nik Sanaartortoqarnissaa, qallu-
naat kisimik tamakkuninnga a-
liikkusersuinnginniassammata.
Titartakkat allamiunit sanaat ka-
laallit sanaavinik taarserusuppa-
vut, ullumikkorpiarli taamaattu-
nik nassaassaqanngilagut. Siun-
nersuutinik perusuppugut, titar-
takkat saqqummiukkaangatsigit
akilertassavavut. Aamma siun-
nersorneqarusuppugut titartak-
kat pitsaaneri sorliit saq-
qummiuttariaqarnerannik.
hvide samfunds indianerklassike-
re, og man kan lære meget om
majoritetssamfundets kultur ved
at læse den. Forhåbentlig kan vi
en dag offentliggøre en grøn-
landsk tegneserie, som kan for-
tælle omverdenen om grønlandsk
kultur.
Til danske læsere: Når AG kun
bringer »Hjortedræber« på grøn-
landsk, skyldes det, at bogen fore-
ligger på dansk og kan lånes på
biblioteket.
Assiliinermik unammineq
AGp assiliinermik unammisitsinera
imaqarpoq Kalaallit Nunaanni suliner-
mik. Kikkulluunniit piumasut qinnui-
gineqarput assinik annerpaamik pi-
ngasunik qalipaateqanngitsunik AGi-
mut nassitseqqullugit uunga: AG,
Postbox 39, 3900 Nuuk, nalunaaqut-
serlugu »Fotokonkurrence« »Assilii-
nermik unammineq«, kingusinner-
paamik decemberip aallaqqaataani
1980imi assit nassiunneqassapput.
Assinik nassiussiguit sooq assit taak-
korpiaat nassiunnerlugit nassuiassa-
vat, aammalu sumi assilisarinerlugit
oqaatigissallugu. Asserpassuarnik
ilanngutaqassamaarpugut, asserlu
ataaseq inummit ataatsimit pigine-
qartoq ilanngunneqaruni 50,00 kruu-
ninik akissarsiaqaataassaaq nassius-
sisumut.
Nassiussinikkullu akissarsiassat pi-
ngasut pinnattaariniarneri ajugaaniu-
tigissavatit. Taakku ukiortaap missa-
ani naliliinikkut kikkunnit pineqassa-
nersut aaliangerneqarumaarpoq. Na-
lilersuisussat tassaapput: Inuutissar-
siutinut pisortaatitaq Lars Emil Jo-
hansen, lllussanik titartaasartoq Fre-
derik Holm, AGimi assiliisoq Louise
Inger Lyberth AGimi suleqataasoq
Hans Anthon Lynge.
Akissarsiassat tassaapput:
1. Nikon EM spejlrefleks, nalinga:
1.630,00 kr.
2. Konica C 35 EF qaammaallattartu-
lik taskelillu, nalinga: 820,00 kr.
3. Ricoh 500 G, nalinga: 620 kr.
Fotokonkurrence
AGs fotokonkurrence handler om det
arbejdende Grønland, og alle opfor-
dres til at indsende max. tre sort/hvi-
de billeder til AG, postboks 39, 3900
Nuuk mærket fotokonkurrence, ind-
en den 1. december 1980.
Du skal skrive en begrundelse for,
hvorfor du sender billederne, samt
oplyse hvor de er taget. Vi vil offent-
liggøre mange af dem, og du får 50
kr. pr. stk.
Desuden deltager du i konkurrence
om de tre store præmier, som udde-
les omkring nytår af vores dommer-
komite: Landsstyremedlem for er-
hverv og arbejdsmarked, Lars Emil
Johansen, arkitekt Frederik Holm,
AGs fotograf Louise Inger Lybert og
AGs kulturmedarbejder Hans Anthon
Lynge.
Præmierne er:
1. Nikon EM spejlrefleks, værdi: Kr.
1.630,00
2. Konica C 35 EF med blitz og taske,
værdi: Kr. 820,00.
3. Ricoh 500 G, værdi: Kr. 620,00.
FOTO

[?©TF® TELE 21347
BOX 113 3300 GODTHÅB
Grønlandske tegneserier efterlyses
AG bringer flere og flere tegneserier men
nogle grønlandske mangler.
Landstingimit nutårsiagssat
21