Atuagagdliutit - 16.10.1980, Blaðsíða 13

rejet pissarpagssuit
tunitsivigssaerutut
tamatumunga kisime pfssutåungilax misilTvdlune
Tunume rejerniamex pissutexardlunile åma nunav-
tine kilisautit rejerniutigdlo igartagdlit amerdlinerå-
nik
septemberip 30-iåne nunavtine
nålagkersuissut atautsiméKati-
gait savalingmiormiut nålagker-
suissue Tunup sineriåne misiliv-
dlune rejerniarneK pivdlugo. ta-
måna inernenarpoK savalingmior-
nhut akuerinenarnerånik ukiup
sivnerane 2000 tonsinik rejersl-
nautitaunigssamik. »ajungisår-
nSK« tamåna sivisumik OKatdlisi-
ginenarpoK landstingime ilåtigut
EF ama taputartutdlugo.
Savalingmiunut
kigdleKångimik
tamåna sujorKutdlugo pisima-
ssut imåiput: EF akuerssisima-
v°k savalingmiormiut kigdleKå-
ngitsumik rejerniarsinaussut Tu-
nup sineriåne, taimailiorputdlo
danskit nålagkersuissue nunavti-
ndo nålagkersuissut Kulautinar-
dlugit. kisiånile norskit, danskit
kalåtdlitdlo akuerineKarput ta-
ntarmik ingmikut Tunume rejenik
2500 tons pissanarsinaussut.
nunavtine nålagkersuissut a-
kuerssårsinausimångilåt, EF-ip
savalingmiormiunik sagdliutitsi-
nera, savalingmiormiutdlo nålag-
kersuissuinik tomåinartumik a-
tautsiméKateKarnikut nålagker-
suissuvta aulajangerpåt Tunume
rejerniarnertik savalingmiormiut
Ur|igtisagåt. junimilo unigtitsine-
Karmat savalingmiormiut pissa-
Karérsimåput 8500 tonsinik.
6000 tons unlngassut
påsinarsisimavordle danskit ka-
låtdlitdlo Tunume rejertagssatik
ukioK måna tamåkersinåungi-
kait, manamut sivnerutut 3000
tonsiuvdlutik. tauva savaling-
miormiut akuerineKarput sivne-
rutunit tåukunånga 2000 tons pi-
ssarisinaugait.
tamåna ardlalingnit nåmagig-
taitdliutigineKarpoK ama
KNAPP-imit. kåtuvfiume ånila-
ngatigå savalingmiormiut akueri-
neKarnerat kingunenarumårtOK
rejet nunavtinérsut akikitdlinerå-
nik.
tåssame Danmarkime Kerititsi-
vingne månåkut uningarpalugput
rejet tunitsivigssaerutat 6000
tons. tåuko ilait ukiup Kemanik
pisOKåussusenarput.
KNAPP-ip forretningsudval-
giane ilaussortat mardluk, lands-
tingimut ilaussortat Pavia Niel-
sen åma Henrik Nielsen atsioKa-
taujumasimångitdlat KNAPP-ip
målårutånut.
taimaeriarmat KNAPP-ime su-
julerssuissoKatåt Niels Carlo
Heilmann landstingime avornår-
dliuteKarpoK atsioKataujumå-
ngitsut upissutdlugit OKardlune:
— ajornartångilarme inutig-
ssarsiutitigut soKutigissat tu-
nugdliutisavdlugit partip soKuti-
gissai angnerutikumanermit.
EF avarKutdlugo
Pavia Nielsenile Henrik Nielseni-
lo atsioKataujumasimångitdlat u-
ngatånut issiginigssaK pingårti-
nerugamiko.
savalingmiormiut nålagkersui-
ssue mana ornigusimåput nang-
minérdlutik nunavta nålagkersui-
ssue atautsimånatigiumavdlugit.
itigartineKartugunik ingerdlåi-
nardlutik EF-imut sågfigingigsi-
måsagaluarput ajornånginåvig-
dlugulo akuerineKarsinaugaluar-
dlutik rejertagssanik, nunavta
nålagkersuissuisa akuerissåinit a-
merdlanerujugssuarnik.
taimailigpatdlo rejet nunavti-
nérsut tunitsivigssaKarnigssåt
sule ajornakusornerulisagaluar-
POK.
nålagkersuissuvtine inutig-
ssarsiornermut tungatitdlugo pi-
ssortaK Lars Emil Johansen ilu-
mungineraivoK Atåssutip suju-
ligtaissua Lars Chemnitz cmar-
mat nunavtine nålagkersuissut
agssangmik igdluånik tigusivdlu-
tik igdluånik tuniusisimassut. sa-
valingmiormiunume tuniussat a-
kuerssissutaorérsut iluåniput.
naggatågut OKausenarnermine
nålagkersuissuvta sujulerssortåt
nalunaerpoK uvagut åma pisso-
Kataussugut rejenik niornutig-
ssiat amerdlavatdlårnerånut. u-
kiune kingugdlerpåne kilisautinik
ardlalingnik pisårtortOKarsima-
vok, rejerniutivutdlo igartagdlit
rejerpagssuarnik pissaKarsinauv-
dlutigdlo niomutigssiorsinåuput.
Julut
Overproduktion af rejer giver
afsætningsproblemer
Det skyldes ikke alene forsøgsfiskeriet på Østky-
sten, men også flere grønlandske trawlere og fab-
riksskibe
Een 30. september forhandlede
landsstyret med det færøske
landsstyre vedrørende forsøgsre-
jefiskeriet på Østkysten. Det re-
sulterede i, at færingerne fik til-
delt en rejekvote på 2000 tons for
resten af året. Denne »gestus«
Sav anledning til en længere de-
°at i landstinget, hvor EF-
Problematikken også kom ind i
billedet.
Faerøkvote uden loft
forhistorien var den: EF tildelte
tidligere på året færingerne ube-
Sfaenset rejekvote på Østkysten.
Eet skete hen over hovedet på
deu danske regering og det grøn-
landske hjemmestyre. Men Nor-
§e. Danmark ogGrønland fik hver
en kvote på 2500 tons.
Det grønlandske landsstyre
kunne ikke godtage, at EF favori-
serede færinger, og i direkte for-
handling med færingerne fik
landsstyret stoppet færingernes
Rejefiskeri på Østkysten. Det ske-
:e i juni, og da havde færingerne
langet 8500 tons.
6000 tons på lager
Rden det viste sig, at Danmark og
Grønland ikke har mulighed for
at opfiske deres rejekvote på Øst-
kysten i år. Der var en rejekvote
Pa 3000 tons. Færingerne fik så
°v til at landsstyret til at fange
ue 2000 tons af denne retskvote.
Eet gav anledning til en række
Protester bl. a. fra KNAPP, der
var bange for, at det ville betyde
ringere priser for de grønlandske
rejer.
Sagen er nemlig den, at der
rundt om i fryserier i Danmark
ligger 6000 tons grønlandske rej-
er, man ikke kan finde afsætning
for. En del af disse rejer er et
halvt år gamle.
To medlemmer af KNAPPs for-
retningsudvalg, landstingsmed-
lemmerne Pavia Nielsen og Hen-
rik Nielsen, har nægtet at skrive
under på KNAPPs klage.
Det fik kollegaen Niels Carl
Heilmann til at beskylde de to Si-
umutter for ukollegiale holdning.
— Det kan jo lade sig gøre, at
tilsidesætte erhvervsinteresser til
fordel for partiinteresser, sagde
Niels Carlo Heilmann.
På landsstyreplan
Men Pavia Nielsen og Henrik Ni-
elsen har haft andre bevæggrun-
de, da de nægtede at skrive under
på KNAPPs protest.
Nu er forhandlingerne om rejer
på Østkysten kommet på lands-
styreplan. Hvis det færøske
landsstyre fik afslag fra det grøn-
landske landsstyre, kunne de med
lethed være gået hen til EF, som
tidligere havde givet dem rejefi-
skeri uden loft på Østkysten.
Det ville betyde endnu større
afsætningsvanskeligheder for de
grønlandske rejer.
Erhvervslandsstyremand Lars
Emil Johansen afviste Atåssut-
formanden Lars Chemnitz’ på-
stand om, at landsstyret tager
med en hånd og giver med den an-
den. Tilladelsen til færingerne er
holdt inden for den allerede givne
kvote.
I sin slutbemærkning gjorde
landsstyreformanden opmærk-
som på, at vi også selv er skyld i
overproduktionen af rejer. I de se-
neste år er der anskaffet adskilli-
ge rejetrawlere og vore fabriks-
skibe er i stand til at producere
mange tons rejer.
Julut.
Kort fra landstinget
Landsstyremedlemmer får en
pensionsordning, som træder i
kraft ved det fyldte 65 år. Men
har lov til at søge om pension alle-
rede ved 60 år-alderen. Enker ef-
ter landstingsmedlemmer får og-
så pension efter de for hjemme-
styrets tjenestemænd gældende
regler.
Begge partier anbefalede lov-
forslaget til tredie behandling.
Otto Steenholdt, Atåssut, kri-
tiserede redegørelsen om er-
hvervskonferencen. Den var så
ufyldestgørende, at der ikke var
grundlag til at drøfte det i lands-
tinget. Men burde have ventet til
der foreligger en samlet vurde-
ring af konferencen. På nuværen-
de tidspunkt burde man nøjes
med at offentliggøre den 5 siders
redegørelse i AG.
Landstinget vil vende tilbage
til redegørelsen på forårssamlin-
gen.
AG
kalåtdlit kilisautaisa rejenigdlo uterivisa amerdlisimanerat pissutausimavortaoK rejer-
pagssuit tunitsivigssaerunerånut.
Flere grønlandske trawlere og fabriksskibe har også haft skylden for, at der nu ligger
store lagre med usolgte rejer.
Ukioq manna palasinik nakkutilliisunik (misissuisunik) ivertitsinerit pingajussaat
kingullersaallu Qaqortumi pivoq. Ivertinneqartoq tassaavoq Magnus Larsen,
maanna suliffigisimasaminut siullerpaamut palasinik nakkutilliisussanngorluni
(provst) utertoq. Magnus Larsenip siornatigut najorsimavai ilaatigut: Nanorta-
lik, Upernavik, Qaanaaq, Sisimiut Aasiaallu. Palasinik nakkutilliisoq alla maan-
na Aasianni najugaqalersimavoq. Palasinik nakkutilliisunngortut tamarmik nu-
natik ilisimalluartorsuuaat sulinerminni iluaqutissaminnik. Ivertitsineq ilanngu-
tassiortutta oqaluttuarnera naapertorlugu sapaammi septemberip 28ani silagis-
sorsuulluni seqinnarissorsuugaa pivoq. Ilanngutassiortorpullu Ivars Silis pisi-
masumik qaqugorsuarmut pigisassanngortitsivoq pisunik assiliisimanermigut.
Nunatsinni ilagiinnik nakkutilliisup sinniisaa (vicebiskop) Jens Christian Chem-
nitz palaserpaalunnik, ajoqerpassuarnik ilagiinnillu amerlaqisunik avatangersi-
manerqarluni ivertitsisuuvoq.
Årets tredie og sidste provsteindsættelse fandt sted i Qaqortoq, hvor Magnus
Larsen nu er vendt tilbage til sit allerførste præstegæld som provst for Syd-
grønland. Magnus Larsen har tidligere været i bl. a. Nanortalik, Upernavik, Qa-
anaaq, Sisimiut og Aasiaat, som Sydgrønland har fået en provst, der kender sit
land godt. Provstevielsen fandt sted i den nye kirke i Qaqortoq den 28. septem-
ber. Det skete i strålende solskin, rapporterer vor korrespondent, Ivars Silis,
der forevigede indsættelse. En halv snes præster og endnu flere kateketer samt
en helt fuld kirkesal overværede højtideligheden, som blev udført af vicebiskop
Jens Christian Chemnitz.
13