Atuagagdliutit - 02.12.1981, Blaðsíða 25
Jens Geisler, Inuit
Suleqatigiit:
Naligiissitaaneq
immikkortitsine-
runngitsoq
Danskit inatsisartuinut isissaga-
Juaruma suliassama pingaarnerit
*lagaat inuiaqatigiit kalaallit sin-
nerlugit saqqummiutissallugu
inuiaat danskit naalakkersuisui-
sa ataqqilluta akuersaartariaqa-
raat nunarput pisuussutaalu pi-
Sigivut, tamannalu aallaavigalu-
8u immitsinnut ataqqeqatigiillu-
ta suleqatigiissasugut — naligiit-
tut.
Namminersorneq-
nunasiaanerunngitsoq
Namminersulerumanitta aner-
saavanut akerliulluinnarpoq EF-
imut ilaasortaatitaanerput. Qa-
ngali saqqummiuttarparput suna
pillugu EF-ip nunarput iperaru-
manngikkaa: europami nunat su-
liffissuaqarnermik ingerlatsi-
suupput, taamaattumillu ator-
tussiassat suulluunniit pisaria-
qartitatik ajornannginnerpaamik
akikinnerpaamillu pissarsiariu-
masarlugit. Aatsitassat saniati-
gut immatsini uumasut qangaa-
niilli piniagaraat, ukiunilu ki-
ngullerni pisartut qiviaraanni su-
li aalisagaativut persariuassa-
vaat. Uagut kingulissavullu
inuussutissaqassagutta nammi-
neerluta pisuussutivut oqartus-
saaffigalugillu aquttariaqarpa-
gut — iluanaarniapiluit asat-
tuussinngisaannarput. Taamaat-
tumik alloriarneq siulleq nangaa-
nata angussuarput, tassalu EF-
ip qilerutaanik kisipinissaq.
Suliat assigiit akissarsiat assi-
giit — sulisartut kattuffiata
anguniagaasa ilagaat. Tamanna-
lu piumasaq tapersersorluinnar-
para, akuersaarsinnaannginnat-
sigu akissarsiatigut, najugaqar-
nikkut allatigullu immikkoorti-
taajuarnerput. Suna pillugu tiki-
sitat akissarsiaat uagut akissar-
siatsinnit pingasoriaammik
amerlanerussappat? Ulluinnarni
inuuniarnermi aningaasartuuti-
gut assigiinnginnamik? Naamik!
Ilinniarfissat
suliffissallu
naammanngitsut —
qaqugumut?
Naalagaaffiup aningaasarsiornik-
kut ingerlatsinerata kinguneri-
saanik ukiuni makkunani sulif-
fissaqartinneqanngitsut amerli-
artuinnarput, tamannalu qangali
siumut naatsorsuutigineqareersi-
mavoq. Soormi annertuumik ili-
uuseqartoqanngila? Inatsisit
tunngaviusut aallaavigalugit
Jens Geisler, Inuit
Suleqatigiit:
Gensidig respekt —
en forudsætning
Hvis jeg kommer ind i det dan-
ske folketing, bliver en af mine
første handlinger at fremsætte
et krav om, at den danske rege-
ring anerkender, at det grønland-
ske folk har ejendomsretten til
Kalaallit Nunaat og dets res-
sourcer. Det må være en forud-
sætning for, at vi kan indlede et
samarbejde i gensidig tillid —
som ligeværdige parter.
Udmeldelse af EF
— første skridt mod
national frigørelse
Vort tvungne medlemsskab af de
Europæiske Fællesskaber er i
strid med det grønlandske folks
ønske om større selvstændighed.
Vi har nærmest talt for døve
øren, da vi advarede imod, at EF
var på vej til at omklamre vort
land. Den europæiske industri er
afhængighed af råvaretilførsel
udefra; derfor er storindustrien
interesseret i den nemmeste og
billigste måde at få tilført råva-
rer på. De europæiske lande har
været aktive i udnyttelsen af vo-
re mineralske og levende res-
sourcer, og ser vi blot tilbage på
de sidste par års begivenheder,
er der ingen tvivl om, at interes-
sen ikke vil blive formindsket i
fremtiden. Hvis vi og vore efter-
kommere skal sikres eksistensg-
rundlag, må vi selv have råderet
over de levende ressourcer.
Grådighed/gridskhed har aldrig
udvist hensyn, hverken til men-
nesker eller dyr. Vi må derfor
uden tøven tage det første skridt
mod frigørelse, vi må sprænge
EFs lænker.
Væk med kolonitidens
spøgelse
Ligeløn for lige arbejde — er et
inuit ataasiakkaat ingerlatseqa-
tigiilluunniit iluanaarniarsinnaa-
titaanerat illersorneqartuarpoq.
Inuiaqatigiillu ataatsimut pigi-
saannik suliffinnik pilersitsiniar-
tarnerugaluaq killilersorneqartu-
artarpoq — namminersortut
»unammillileqqunagit«. Aalia-
ngersakkat inuit pilersitaraat —
taamaattumik allanngortinne-
qarsinnaapput, amerlanerusunut
iluaqutissanngorlugit. Akuer-
saarsinnaanngilarput inuusuttat-
ta tarfititaallutik ineriartornis-
saat — tamatsinnut nukillaar-
saataammat. Aqqutissiuussiu-
mavugullu ilinniarfissat suliffis-
sallu amerlisarneqarnissaannut.
Jens Geisler
viceskoleinspektør
Sinniissussat:
1. Frederik Jeremiassen Aasi-
anni KNAPK-p immikkoortoqar-
fiani allatsi.
2. Anda Lynge Marmorilimmi
sulisunik isumaginnittoq.
af lønmodtagerorganisationen
SIKs hovedkrav, og dette krav
støtter jeg fuldt ud, da jeg på in-
gen måde kan akceptere, at vi til
stadighed bliver diskrimineret
på en række områder; lønninger,
boliger etc. etc. Hvad retfærdig-
gør, at de udsendtes lønninger i
gennemsnit skal være tre gange
så meget som vi tjener? Faglig
solidaritet — på lige vilkår!
For få arbejdspladser og
for få uddannelsestilbud
— men hvor længe?
Som følge af statens økonomiske
politik vokser arbejdsløsheden
støt i Kalaallit Nunaat, og dette
har været forudset længe, uden
at der er blevet taget nævnevær-
dige initiativer for at imødegå
udviklingen.
Den danske grundlov sikrer
ejendomsretten for enkelte bor-
gere og sammenslutninger og
derfor anser man »privatiserin-
gen« som en uundgåelig og sund
udvikling. Forskellige tilløb til
etablering af samfundsejede
virksomheder er ofte strandet
på, at det offentlige ikke må
»konkurrere« med det private er-
hvervsliv. Det er nu engang så-
dan, at det er menneskene, der
skaber love og andre bestemmel-
ser, og derfor er det ikke umu-
ligt at foretage ændringer til
gavn for fællesskabet. Vi vil ikke
akceptere, at vore børn og unge
skal opvokse i utryghed, uden
udsigt til at få uddannelse og be-
skæftigelse. Derfor vil vi arbejde
for, at flere kan komme på arbej-
de og at flere kan få en uddan-
nelse.
Inuit Suleqatigiit — et alter-
nativ til pop-politik.
Jens Geisler
viceskoleinspektør
1. suppleant:
Frederik Jeremiassen
sekretær i KNAPKs lokalafd. i
Aasiaat.
2. suppleant:
Anda Lynge
Personale rådgiver, Marmorilik.
Kalaallit Nunaanni pissartanngortut SAK qiimmattaatigineqa-
ngaarput, Ilulissani pissartanngorniutereersimallutik qanittuk-
kut uterlutik Sisimiunut tikikkamik. »Tugdlik« talilermat ater-
fiortut amerlasimaqisut, AG-ip ilanngutassiortuata Per Steen
Hansinip unnerpaa. Niviarsiaqqat Qasigiannguanili »Disko«-
miit niusariaqarsimapput, taanna itsinermigut alissimalluni u-
nikkallartariaqalermat. (Ass: Per Steen Hansen).
De grønlandske mestre fra SAK Sisimiut blev kraftigt hyldet, da
de for nylig vendte hjem fra mesterskaberne i Ilulissat. Mange
var modt frem, da »Tugdlik« lagde til, oplyser AG's korrespon-
dent Per Steen Hansen. Pigerne måtte i Qasigiannguit forlade
»Disko«, der blev taget ud afdriften på grund af en revne i skro-
get. (Fo to: Per S teen Hansen).
Atuagagduutit
25