Atuagagdliutit - 02.12.1981, Blaðsíða 29

ilagit Kupernerat / Kirkesiden
Advent
søndag i advent er kirkens ny-
j;arsdag. Nytår i kirken og i sam-
dndet falder ikke på samme tid,
ørkens nytår går forud for sam-
Undets og deres indhold er for-
skelligt. I kirken vender vi hvert
?.r tilbage til den samme fortæl-
t'ng, fortællingen om Jesus Kri-
stus for os. I samfundet er der
en anden historie, der er fortiden
som vi lever på enten i et opgør
e kr i en videreførelse, men nok
n®rrnest noget, der har begge le-
center i sig, og så er der den
remtid vi ikke kender, men som
Vl med vort liv kommer til at
Pr®ge. De to år er forskellige og
P°g har de med hinanden at gø-
fe’ tor håbet og kærligheden og
Kræfterne som vi skal bruge i
vort liv kommer fra Gud og har
Slt udspring i at han gav os sin
's.*n og gjorde os til sine børn i
oåben.
Kirkeåret som fortæller om
Jesu liv, død, opstandelse og
fortsatte liv for os, er på en
gang den historie, der gentages
og gentages, den forandres ikke,
og en stadig ny historie for i
vort møde med Jesus Kristus
skabes en ny historie, som ikke
er en gentagelse og som er vores
historie med Jesus Kristus og
den hører hjemme i samfundet.
Men kirkeåret, Jesu historie
fortalt i løbet af et år, er slutste-
nen på en lang udvikling, og den
udformning, som vi kender, fik
det først engang i det 6. århund-
rede. Det er resultatet af et pæ-
dagogisk arbejde med Gudstje-
nesten, sådan at man der kunne
fortælle Jesu historie efter skrif-
ten, og det er både Det gamle og
Det nye Testamente, for menne-
sker, for dengang kunne de fær-
reste læse og skrive, og bøger
fandtes kun i få eksemplarer i
håndskrevne afskrifter. Man
havde ingen anden mulighed for
at høre evangeliet end ved at hø-
»... takuvat kungivit
ornigpåtit.. .<«
lSseKaoK, Kilagdlo atdlåmigssu-
SaluartoK sila tåKaoK. tåssame
mimane nunavta avangnårssua-
K'Punga kaperdlarugtornerata —
oecemberip Kåumatåta autdlarti-
Slmalerérnerata — nalåne. igpag-
ssaungmatdle sila anordlerujoKi-
ssok persertorssussordlo autdlar-
simavunga nuname suisanissume
Paornanutinguanik jutdlimut or-
PbialiarineKarsinaussunik ujar-
Pæriartordlunga. pigssarsisima-
^Ungalume, nauk tårmit, uvanga-
0 fiangmineK tårmik sungiussisi-
Piassunginermit, pigssarsiarisi-
aiassåka paornanutit KanoK a-
^erdlatiginersut nautsorssordlu-
|*rsinåungikaluarika. usigissåka-
Øme tåukua nuånersumik takor-
dlulerérdlugit, nuånårutaunig-
Ssailo Kilanårilerérdlugit, uvdlån
angerdlamut autdlarsimavunga.
.. ilame åma igpagssårnnånguan
®dventip uvdlåvane tupagukiar-
tUårsimavåka uvdlånguåkut nu-
Parnatinguåka igdlugissånguama
sdatåne tusarneKalutik silatangi-
aerpalugtut. månalo tåukua mé-
Kartånguisalo jutdlime nuånåjat-
alautigisinaussånik pigssarsisi-
P^avdlunga angerdlarpunga. tiki-
nigssaK jutdlernigssålo erininat!
lsseKingmat taima piniånge-
Ugtordlunga uernamut sinilitat-
dlagkaluarsimavunga, inusugtor-
Patdlagkaluarsimavunga. amame
'gpagssardle autdlarama sule si-
åmigssuissut, redaktion: Ri-
chardt Petersen, Jane Enna,
Nuuk, Samuel Olsen, Narssan,
ningnanga måna anagukut unug-
poK. sinilitagdlagkaluarneralo tu-
jormiumersitsingårmat, uernar-
nermitdlume, suna pivdlugo a-
ngalaornera usigissåkalo emar-
sautivmkungnaeratdlarsimåput.
taima, issiginenaruma, namu-
tit Kåvåne tujormerpasenalunga
AkuliaruseK uiariartorpara, sule
ungasianalugo nunaKarfinguar-
put nuissugssångordlugo. ingmi-
nut sukaigilivigpunga tikilertoru-
magaluarnermit uernarneralo ar-
tornarsigalugtuinarmat. nuna-
Karfinguarputdle nuigavko alarsi-
maniångeKigavko ingerdlåinar-
dlugo takulerpara pisiniarfiup i-
galåvisa såve naneruserneKarsi-
massut: jutdlip Kanigdlinerata
nalåne erKåmiuvtinit pisiniariar-
tortOKarsimangmat unukut pisi-
niartineKarneråne jutdlerpalåru-
mavdlune niuvertorutsivta igalåt
såve nanerusersimavai. uernar-
dlungalo tujormerugtordlugna i-
sumap onautsitdlo tikeriatårpa-
nga: ». . .takuvat kungivit ornig-
påtit. . .« uernarneK tujorminer-
dlo sordlo sumik tinginenartut:
kungimut aggersumut uilanår-
neK erininerdlo nakussagtineKar-
put.
ukiormånåtaoK KåumarKiiter-
pagssuit emaisitsissuligtoK pisi-
massumik avdlanit tamanit naku-
nerussumik: ».. .takuvat kungi-
vit ornigpåtit. . .«.
Kristian Mørch, Ilulissat.
nagsitsivigssaK, adresse: Box
90, 3900 Nuuk.
re det og høre det ved gudstjene-
sten.
Centrum i Kirkeåret er Jesu
liv med de tre skelsættende be-
givenheder fødsel, død og op-
standelse og Helligåndens kom-
me. Disse tre fester er skelettet i
kirkeåret. Oprindelig fejrede de
kristne kun påskefesten, som er
og bliver den største fest i kir-
ken. Men ret hurtigt blev det al-
mindeligt også at fejre pinsen,
og både påske og pinse har til-
knytning i sin oprindelse til de
jødiske fester af samme navn.
Sidst kom julefesten til engang i
det 4. århundrede. Jesu fødsels-
dagsfest, som man i den græsk-
talende del af kirken holdt den 6.
januar og i den latinsk talende
del af kirken, d.v.s. i vesten,
holdt den 25. december. Denne
dag var Solgudens fødselsdag og
da kejseren var denne solguds
tilbeder, så var denne dag tillige
kejserens officielle fødselsdag og
en festdag i romerriget, og få da-
ge derefter var det nytår. Det
var helt bevidst, at de kristne
holdt Jesu fødselsdag den 25. de-
cember imod kejseren, for Jesus
Kristus er Gud og den egentlige
hersker over himmel og jord.
Til påsken og siden til julen
blev der føjet en forberedelsestid
til, nemlig fasten til påsken og
advent til julen. Advent betyder
komme. Herrens komme til sin
jord og til sine mennesker i men-
nesket Jesus af Nazareth. Hans
komme ikke bare dengang, men i
dag. Ja hver dag vi lever kom-
mer han til os med livet.
Kilde til kirkeårets historie:
Torben Christensen »Kristen-
dommen og Imperium Roma-
num«. En kirkehistorie fra 1967
om de første 8 århundreder af
kirkens liv.
Jane Enna.
Advent
Der er så mørkt omkring Advent
på jorden er koldt og — krig.
Man drømmer om fred og om
venskab
alligevel høres der skrig.
Der er så mørkt omkring Ad-
vent;
vi tænder et lys og ber:
Forbarm Dig vor Gud over jor-
den
og hele den nød som Du ser.
Vi venter Kristus i Advent.
Du kommer til jorden ned.
Vi beder Dig, tag vore hænder
og fyld dem med arbejd for fred.
Nalunaaqquttat
iluarsaan-
neqartarput
ALT I URE
repareres
Knud Pedersen
Kirkensgårdvej 53
Vandborg . 7620 Lemvig
Tlf. (07) 83 61 83
Virkelig exclusivt schweizisk smykke-
sæt I FINESTE GULD DOUBLE med
ialt 58 syntetiske DIAMANTER, som
stråler om kap, imellem store dybsor-;
te felter. Kun en ekspert kan skelne j Navn____________________
disse smykker fra virkelige juveler, j
De fire dele som sættet består af, pas-1 Adresse_______________
ser perfekt sammen. Få dette meget J
effektfulde sæt på prøve i 10 dage ; Postnr./by________________
med fuld returret. < M % ,
Sendes pr. luftpost, efterkrav + 18,-! H.C.M9nninQS6n
kb i porto. ] Nørrebrogade 166, 2200 Kbh. N.
Atuagagdliutit
29