Atuagagdliutit - 02.12.1981, Qupperneq 33

Oqallinneq / Debat
EF-ip paasisitsiniaaneranut
tatiginnilluinnarneq
Kalaallit Nunaannissaaq
E P-kommissionip Kalaallit Nu-
naanni paasisitsiniaanermini poli-
tikia ulluni kingullerni sakkortuu-
isornartorsiorneqarpoq. Ta-
ajanna pivoq kommissionip iluani
aflakkiat marluk, EF-kommis-
s|onip Danmarkimi paasissutis-
s'isarfiata pisortaata Niels Jør-
&en Thogersenip, kommissioni-
faut Bruxellesimiittumut 1976-
ltru nassiussimasaasa saqqummi-
unneqarneratigut.
. Allakkiat taakkua marluk ima-
riSaat maanna misissorluarsin-
^aasimavakka, qanorlu ililluni
atortussanngortinneqarsimaner-
paasisimallugu. Tamakku
Unngavigalugit erseqqissassava-
ra Københavnimi nutaarsiassa-
9artitsiviullunilu paasissutissii-
sarfiup Kalaallit Nunaanni paa-
sissutissiinermik suliassaminik
ingerlatsinera tatigilluinnariga.
Allakkiani qitiusoq tassa 1976-
imi — imaappoq ukiut tallimat
matuma siorna — kommissionip
paasitinneqarnissa pisariaqarlu-
innarsimasoq, Kalaallit Nunaanni
pissutsit immikkut ittut eqqu-
maffigilluinnartariaqarnerannik.
Tamakku tassaapput inuutissar-
siornerup ilusilersugaanera, nu-
nap pissusia, silaannaap pissusia,
nunap angissusia il.il. Tamakku
tamaasa EF-ip politikimini assi-
giinngitsuni sianigisariaqarpai.
Taamaattumik Bruxellesimut al-
lakkat immikkoortuisa pingaar-
nerit ilagaat aalisarnermut poli-
tikki, inuutissarsiutinik ilinniar-
titsineq atassuteqaatinillu pior-
saaneq eqqarsaatigalugit Kalaal-
lit Nunaanni ajornartorsiutit im-
mikkut ittut ilanngullugit eqqar-
saatigineqartariaqartut. Ukiullu
qaangiussimasut tallimat kingul-
liit qiviaraanni takuneqarsinnaa-
voq ilumut taamatut pisoqarsi-
masoq. Kalaallit Nunaanniit qin-
nuteqartoqartarnera tunngaviga-
lugu EF-imiit tapiissutit anner-
tuumik allineqartarsimapput nu-
nap ilaanut piorsagassanut ikior-
siissutitut sulisussanillu ilinniar-
titsissutitut. Kalaallittaaq aali-
sarnerat mikinngitsumik piorsar-
neqarsimavoq. Taamatut ineriar-
torneq Kalaallit Nunaanni anner-
tuumik iluarisimaarneqarpoq.
1976-imi allakkiani immikkoor-
tut pingaaruteqartut aapparaat
nutaarsiassaqartitsisinermut
paasisitsiniaanermullu allaffik
Københavnimiittoq periarfissin-
neqartariaqartoq Kalaallit Nu-
naanni tamaniit apeqquteqaatit
amerligaluttuinnartut akisarnis-
saannut.
;>Fuld tillid til EF’s
informationspolitik
— også i Grønland«
^'kommissionens information-
sPolitik i Grønland er i de sene-
dage blevet stærkt kritiseret.
^ et er sket på grundlag af of-
entliggørelsen af de to interne
a°ter, som lederen af EF-
a°rnmissionens informationskon-
ar i Danmark, Niels Jørgen
/ høgersen, i 1976 sendte til
a°rn missionen i Bruxelles.
Jeg har nu haft lejlighed til
Nærmere at studere indholdet af
?e to noter, og til at sætte mig
i, hvordan de er blevet omsat
! handling. På den baggrund skal
je8 fastslå, at jeg har fuld tillid
. den måde, hvorpå presse- og
Informationskontoret i Køben-
aavn har røgtet sin information-
s°Pgave i Grønland.
Det centrale for noterne var,
at der i 1976 — d.v.s. for fem år
siden — var et stærkt behov for,
af kommissionen blev orienteret
0rn. at der i Grønland var nogle
særlige forhold, den burde være
opmærksom på. Det gjaldt er-
hvi
mrvsstrukturen, geografien,
krnaet, landets størrelse m.v.
Att dette måtte EF ved udform-
jungen af sine forskellige politik-
er være opmærksom på. Derfor
ff et af hovedpunkterne i noten
!| Bruxelles, at der i fiskeripoli-
n^ken, med hensyn til erhverv-
uddannelsen og i udbygningen
at kommunikationsforbindelser-
de i Grønland skal tages helt
specielle hensyn til landets prob-
(jjner- Ser man på, hvad der er
sket i de forløbne fem år. er det-
te i
Jo netop sket. Der har efter
ansøgninger fra Grønland været
en kraftig udbygning af EF-støt-
ten til regional udvikling og til
uddannelse af arbejdskraft. Der
har også været en markant udvi-
kling af det grønlandske fiskeri.
En udvikling, der i Grønland er
udbredt tilfredshed med.
Det andet centrale punkt i
1976-noten var at slå til lyd for,
at presse- og informationskonto-
ret i København fik mulighed for
at besvare flere af det voksende
antal henvendelser, det fik fra al-
le sider i Grønland.
Sagen var nemlig den, at flere
kredse i Grønland henvendte sig
til informationskontoret for at få
nærmere oplysninger om, hvad
EF var, og især hvad EF betød
for Grønland. Samtidig var der
endnu ikke i kommissionen cent-
rale informationstjeneste nogen
forståelse for, at denne opgave
ikke kunne løses ved blot at bru-
ge de informationsmaterialer,
der blev brugt i Danmark. Dels
var det i høj grad andre emner,
der interesserede i Grønland,
dels var det nødvendigt, at ma-
terialerne var dansksprogede.
Hertil kom, at alle oplysning-
sarrangementer i Grønland er
langt dyrere end i Danmark på
grund af de store rejseomkost-
ninger.
Det informationsprogram,
som Niels Jørgen Thøgersen
foreslog i 1976, er siden i store
træk blevet gennemført, bl. a.
ved at informationskontoret har
støttet ni konferencer i Grønland
på skift arrangeret af alle væ-
sentlige organisationer og parti-
er i Grønland, at i alt 39 perso-
ner fra Grønland har besøgt EF-
institutioner, og at et dobbelt-
sproget nyhedsbrev ’EF-mit’ si-
den 1977 er udkommet fire gan-
ge årligt. Det er et nyhedsbrev,
der er blevet meget vel modta-
get i Grønland, og som 1200 per-
soner har bedt om at få i abon-
nement. Det helt fundamentale
ved EFs informationspolitik, og-
så i Grønland, er at vi reagerer
på henvendelser, og at vi i det
omfang, det er muligt, stiller vo-
re materialer, midler og personer
til rådighed.
Jeg har så sent som i dette ef-
terår haft en af mine egne med-
arbejdere fra Bruxelles i Grøn-
land to gange for at deltage i op-
lysningskonferencer, arrangeret
af EF-modstandere og -tilhænge-
re. Det skete, såvelsom ved vor
øvrige medvirken i arrangemen-
ter i Grønland, som efter invita-
tion.
Informationskontoret har og-
så i år været i stand til at yde et
tilskud på 20.000 kr. til henhold-
svis modstander- og tilhænger-
konferencer i Grønland. På
grund af manglende bevillinger
har man desværre måttet afslå
to andre ansøgninger om tilskud
fra de samme to partier.
Fra mit eget besøg i Godthåb
for en måned siden, har jeg erfa-
ret, at der er en udbredt tilfreds-
hed med den måde, information-
skontoret har udført sin infor-
mationsopgave på. På den bag-
grund er det naturligt for EF-
kommissionen at fortsætte det
oplysningsarbejde i Grønland,
som blev indledt for fem år si-
den, og som er blevet bredt ac-
cepteret af vide kredse i Grøn-
land.
Poul Dalsager,
Medlem af EF-kommissionen.
Imaammammi Kalaallit Nu-
naanni amerligaluttuinnartut
paasissutissiinermut allaffimmut
saaffiginnittarmata EF-ip suus-
susianik paasitilluarneqarumallu-
tik, imaluunniit EF-ip Kalaallit
Nunaannut sunniuteqassusianik.
Peqatigitillugu kommissionip qi-
tiusumik paasissutissiisarfiani
suli paasineqarsimanngilaq suli-
assaq taanna aaqqinneqarsin-
naanngimmat paasissutissiiner-
mi atortussat Danmarkimi ator-
neqartut atuinnarlugit. Tassami
Kalaallit Nunaanni soqutigisat
pisariaqarluni kalaallisut qallu-
naatullu allassimasarnissaat. Ila-
pittuutaagujortaaq Kalaallit Nu-
naanni paasisitsiaanerit suusul-
luunniit akisunerujussuummata
angalanerup akisunerujussua pis-
sutigalugu.
Paasisitsiniaanermi pilersaarut
Niels Jørgen Thogersenip 1976-
imi siunnersuutigisaa annerusuti-
gut piviusunngortinneqarsima-
voq. Ilaatigut paasisitsiniaaner-
mi allaffiup Kalaallit Nunaanni
ataatsimeersuarnermik qulingi-
luanik tapersiiviginnittarnerati-
gut, taakkualu Kalaallit Nunaan-
ni peqatigiiffinnit pingaaruteqar-
nerusunit partiinillu assigiinngit-
sunit ilioruullugit aaqqissuunne-
qartarsimapput, taamaalillutillu
inuit katillugit 39-it EF-imi suli-
finnut tikeraartarsimapput, aam-
ma tusagassiivik »EF-mit« ka-
laallisut qallunaatullu allataq,
1977-imiilli ukiumut sisamariar-
luni saqqummertarsimavoq. Tu-
sagassiivik taanna Kalaallit Nu-
naanni ilassilluarneqarsimavoq,
inuillu 1200-it pisartagariumallu-
gu qinnuteqarsimapput. EF-ip
paasissutissiinermut politikiani
qitiulluinnarpoq, aamma Kalaal-
lit Nunaanni, saaffiginnissutit
akisassagivut sapinngisarput.
atortussaqassuserput, akissaqas-
suserput sulisussaqassuserpullu
naapertorlugit.
Paasisitsiniaanermissaaq allaf-
fik ukioq manna 20.000 kr-inik ta-
piisinnaasimavoq, Kalaallit Nu-
naanni akerliusut illersuisullu
ataatsimeersuartitsinerinut. Par-
tinittaaq taakkuninnga marlun-
nit qinnuteqaatit allat marluk iti-
gartinneqartariaqarsimapput ani-
ngaasanik akuersissutinik ami-
gaateqarneq pissutigalugu.
Qaammat ataaseq qaangiuttoq
uanga nammineerlunga Nuum-
miinninni paasisimavara paasis-
sutissiinermi allaffiup suliaminik
ingerlatsisimanera naammagisi-
maarneqarluinnartoq. Tamanna
tunngavigalugu EF-komnission-
ip Kalaallit Nunaanni paasisitsi-
niaalluni suliaminik, ukiut talli-
mat matuma siorna aallartissima-
saminik, Kalaallillu Nunaanni
amerlasuunit iluarisimaarneqar-
tumik, ingerlatsiinnarnissaa pis-
susissamisoorpoq.
Poul Dalsager
EF-kommissionimi ilaasortaq
Ætumagdmutit
&TUAGA.GDLIUTIT
33