Atuagagdliutit - 02.12.1981, Blaðsíða 27

Arnaluk Lynge, Inuit
SuleKatigit
isuma
aulajaitsoK —
sarfar-
siatåingitsoK
åtagigaluara folketing-imut nu-
narput sivnerdlugo ilaussortår-
Kårtup åipå 1952-ime emarsau-
tersuteKarsimavoK kalåtdlit nu-
namingne siaruarsimanerujug-
psuat pivdlugo, piniarnermik
'nuniuteKarnerput ilåtigut pissu-
taussutut eraaisinardlugo nangi-
P°k: kisiånile ama, kiame ilisi-
niasinauvå, imåisinåinginersoK
kalåtdlit nunartik nangmingnen
nanamingnik taissarumagamiko
taimatut siaruarsimavfigigåt?«
~~ emarsautdle ilumususia åma
Uvdluvtinut sule nalernutissusia.
nangminermiuna nunarput, uva-
Sut nunavtitut akueritiniardlu-
go, ukiune kingugdlerne sorssu-
teKarsimassugut uvdlumikutdlo
sule såkortunerussumik ersser-
ningnerussumigdlo samumerKi-
tariaKalersoK! tamånarpiauvor-
dlo danskit inatsissartuine ångu-
niagagssarput avdlanit tamanit
sagdliutitdlugo. taimailiungig-
kuvta ukiune kingugdlerne 30-ne
P- Lyngiugaluatut itut suliniuti-
gisimassait maungåinåsåput.
tsumagut erssernigssardlugit
sarKumiuteriångigkivut kingug-
dliarssuit pasitiniarneKartarsi-
niåput, uvagungOK isumerssuti-
vut nalerautingitsut. ingerdlau-
serputdle kingumut alåkarterdlu-
go påsissariaKarparput 1951-imi-
le inuit KinerserKårmata suliniu-
tit tåukuj uarsimassut, tåssa: Ki-
nigarissavut avKutigalugit OKau-
sigssaKaKataujumanerput nu-
navta siunigssame kalåleKatita-
lume Kanon ingerdlatineKarnig-
ssåne.
tamåna isuma aulajaitsuvoK
inungne sordlaitartuartoK.
åjunale ukiune kingugdlerne sua-
lungmik Nangminersornerutdlu-
ne Onartugssaunerup erKuneKar-
nerata kingorna nukigdlaujat-
dlagsimassutut taisariaKangar-
put: ingmikut inuiåussutsivta ig-
dlersortuinarnigsså.
EF-imit aniumanerput politiki-
mut uvdluinarne pissutsinut na-
lerKiusagssångilaK, inuiagtut-
una ånåniarnivtinut avKutigssa-
tuaK.' nangminérniarnivtinik ar-
ssarineriåinaK. APP pivdlugo
inuiait atautsimorsinauguvta,
sok EF-e pivdlugo atautsimorsi-
nåusångilavut? APP aningaussa-
nik neKitserneKarpat åma kalåle-
Kativta ilånguisa oKumiutisaner-
dlugo? taimåitariaKångilaK isu-
mamingnik aulajangiusisinåussu-
sitdlit sivnissoriguvtigit!
tamånarpiauvordlo partit »mi-
kisut« mardluk akornavtine isu-
maKatigisimanivtinut pissutigi-
ssarput, isumat åssigigkaluartut
partinut ingmikortitårnikut
avigssåriartuinalerKunagit. iliu-
serput tåuna periarfigssaulersi-
mavoK avdla, partinut avdlanut
sanigdliutdlugo Kunoriarfigssa-
KångitsoK. ajukutingilagut er-
KarsartOKåsagaluarpat uvanga
Kinigaunigssavnut ilimanauteKå-
ngitsunga, onartariaKarama
s6k? uvagut EF-imut isumagut
tåukujuarput ninersissitdlo *>ta-
lerperdlit« inugsiarnissårfiginiåi-
nardlugit Kanon iliuseKarniag-
ssanata. inusugtut Kinersisinau-
lersimassut 1979-imit amerdleri-
arsimaKåt, månåkutdlo 9.000
migssånitdlutik (24-lérérsima-
sut). Kanga inussuit isumertarne-
rat aKiliorame? ama inersima-
ssorpagssuit ingassåmigdlo utor-
Amaluk Lynge, Inuit
Suleqatigiit:
For en klar
venstrefløjs-
politik — imod
pop-politik
Hvorfor er der den fordom, der
hedder, at alle danskere eller
dansktalende, ved valg i Grøn-
land stemmer på højrefløjen? El-
ler har socialdemokratisk politik
i dag en værdi, der kan tillægges
noget positivt, enten her eller
dernede?
Til det første spørgsmål vil
jeg svare: fordi den grønlandske
højrefløj har ført en hetz mod os
og talt om danskerhad og mis-
brugt det sociale konfliktstof til
egen vinding, uden at tage hen-
syn til, at problemerne derved
forstærkes. Fordi vi er de eneste,
der taler om ændringer i samfun-
det, således at sociale skel kunne
udviskes og et bedre forhold
mellem de to befolkningsgrupper
kan udbygges.
Den grønlandske højrefløj er
hensynsløs i sin fremfærd og er
med til at skabe flere konflikter,
hvis den stritter imod forbedrin-
ger i det sociale forhold for den
grønlandske befolkning. Kun for-
bedrede levevilkår kan udvikle et
mere selvsikkert og ikke-
frustreret menneske. Mange dan-
ske familier i de større byer har
akkurat de samme vanskelighe-
der med at forbedre hverdagen
på alle punkter og det nytter ik-
ke at fortie dem. Det nytter hel-
ler ikke at sætte sig i en forhøj-
ning og pege på de der grønlæn-
dere og sige, stakkels dem. Det
er at narre sig selv. Der er meg-
et få i dag, der har råd til at ta-
ge hjem til Danmark, der er sim-
pelthen ingen arbejde. Så derfor
må vi i dag rent ud sige, at den
danske befolkningegruppe er
nødt til at være her, og lad nu
være med at sige, at det er for
vores skyld.
Ingen — eller meget få — i det
virkelige liv gør noget for andre
uden modydelser. Derfor må vi
se at få et acceptabelt stade, at
være sammen på. Men det kræv-
er en politisk løsning — en ænd-
ring i holdninger, fra begge si-
der.
Grønland har mange udvi-
klingslande, mange flere end Eu-
ropa, vil man synes. Så, det kan
Kassåt ernarsartausiat inusugtu-
nit susavdlune avdlaunerusava?
nunavtine kinguårit ingmingnut
ungasigssungitdlat. mingnerpå-
mik 3.500-nik KinerneKaruvta ili-
masugsinauvugut. peKatauniar-
na!
sivnissugssaråka:
Jens Lyberth, SIK-me siulig-
taissoK.
Josef Motzfeldt (Duse), Umå-
name atuarfeKarfiup pisortå.
ikke være rigtigt, at en socialde-
mokratisk præget hjemmesty-
ring, skulle give nogle hurtige re-
sultater på de vigtigste områder.
Der ligger helt klart nogle vær-
difulde samfundsskabte ressour-
cer, der udelukkende falder i
private, i mange tilfælde enkelte
personers lomme, som i dag kun-
ne tilfalde flere i befolkningen.
Privatiseringen er det enkelttil-
fælde, der helt naturligt har
skabt konflikter mellem de to be-
folkningsgrupper. Lønmodta-
gergrupperne bliver spillet op
mod hinanden og til støtte for
arbejdsgiverpolitikken. Mange
danske lønmodtagere allierer sig
med arbejdsgiveren, som skulle
være fælles modpart. Dette sker
til trods for at lønmodtagere fra
begge befolkningsgrupper fore-
net ville stå stærkere og pege
hen i retning af forbedringer i le-
vevilkårene.
Pengemagten er den der ska-
ber umenneskelighed. Menneske-
ne er det eneste bolværk imod
pengemagten og i antal dem, der
sikrer forandringer i samfundet.
Dette kan ske igennem venstre-
alliancen, en nydannelse, der er
værd at give en chance. Hils
denne mulighed og stem med
god samvittighed.
Mine suppleanter er:
Jens Lyberth, S.I.K.-formand,
Josef Motzfeldt (Duusi), ledende
skoleinspektør i Uummannaq.
Spillefilm
på
Video
og
Super 8 film
Skriv efter
katalog
Kryds her
□ Video □ Super8:ilm
Billige tilbud på kamera
HUSK ^ 25 %
på fremkaldelse af film
NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
Ulluni makkunani iluliarujussuaq Nuup umiarsualiviata avatin-
nguani ikkarleqqavoq. Sarfarisseruttoraa ulinngasumi tassunga
pisimauoq, taamaattumillu qaqilluarsimasorujussuulluni.
— Taama qanillitigineq ajoraluarput, umiarsualiviup pisortaa
Johnnie Mial oqarpoq. — Tassaniiginnarluni umiarsuarnut ako-
ngutaavallaanngilaq, taamaattumik qanoq iliuuseqarfigissa-
maanngikkallarparput. Sivisunaalissappalli qaartittariaqaru-
tnaarparput.
Et isfjeld er for tiden strandet klods op ad havnen i Nuuk. Stran-
dingen skete ved springtids højvande, så den betragtelige is-
klump står meget fast på bunden.
— Det er ikke ofte, at de kommer så tæt på, siger havneleder
Johnnie Mial. — Det generer ikke skibstrafikken væsentligt,
hvor det ligger, så vi har ikke planer om at gøre noget ved det
foreløbig. Men hvis det ikke flytter sig inden for en rimelig tid,
må vi sætte en stang dynamit under og sprænge det væk. (Foto:
Atuagagdliutit
27