Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.12.1981, Blaðsíða 38

Atuagagdliutit - 02.12.1981, Blaðsíða 38
Oqallinneq / Debat inusugtunut iliniaru- sugtunut påsissagssaK hjemmestyrep nalunaerutåne nr. 7-ime aprilip 3-åne 1981-imérsu- me saviminilerinermut åmalo ig- dluliornermut atuarfingnut tu- ngatitdlugo aulajangersagkanut matumuna isumaKatåunginera tusardliuniarpara. kap I, § 1-ime agdlagsimavoK Kalåtdlit-nunåne iliniartussut ili- niarsimanertik Kalåtdlit-nunåne sulisinaussungutigisagåt. Kalåtdlit-nunåmnaK sulisinau- lernigssaK sujunertaralugo ilini- artitsineKåsagpat isumaKatigisi- nåungilara, tamåna kinguneKar- tugssaungmat inusugtut nunav- tinut pituneKarnerånik, sordlume atortulersineKartOK ukiune akug- dlerne Danmarkime atusimassoK perKiissut autdlamusingissut. Beskyldninger Atåssut og Jyllandsposten har nærmest samstemmende kom- menteret afsløringen af eksisten- sen af et hemmeligt dokument, hvori EF informationschef Niels Jørgen Thøgersens tanker og for- slag vedr. Grønland er offentlig- gjort. En af bemærkningerne fra EF- tilhængerne gik ud på, at det nok må være sådan, at dokumenterne simpelthen er blevet stjålet af Si- umuts agenter. Jeg må totalt afvise en sådan beskyldning. Velvidende, at det ikke er første gang grove usande beskyldninger er blevet rettet Typisk for Finn Lynge og folk, som fattes argumenter, at gå til et ret så ubehersket angreb på mig som i A/G nr 48 af 25. novem- ber. Finn Lynge angreb mig på en nok så nedsættende måde for min sprogukyndighed. Jeg indrøm- mer, at jeg ikke er så sprogkyndig som hr. Finn Lynge — rent bort- set fra vores eget sprog, grøn- landsk. For ikke at misforstå, har jeg hele tiden gjort brug af en tolk un- der mine samtaler i Strasbourg. Finn Lynge har åbenbart ikke tænkt på den mulighed eller, at der findes en hel del, som er sær- deles godt vant til at tolke i Stras- bourg. Typisk for Finn Lynge at tage et enkelt punkt og gøre et stort nummer ud af det. At jeg er ble- vet misinformeret, skal jeg ikke diskutere. Jeg har forstået, at Pa- kistan ikke kan komme ind under OLT-ordningen. Det er ikke et særlig væsentligt spørgsmål. Der apernutigissariaKartoK pingår- nerpåK unaussariaKarpoK aulaja- ngersagaK tåuna inusugtut nang- mingneK akuerssårsinauneråt. er- KortOK unaungmat, Danmarkime EFG-mut atuartitaunerme piu- massarineKarsimangmat julip autdlarKautå 1981 autdlarnerfi- galugo iliniagkat åssigingitsut sussusé apemutautitdlugit Kåu- matinit sisamaningånit arfiniling- nut EFG-me atuartitaunerup si- vitsorneKarnigsså. Kalåtdlit-nunåne aperautauler- tariaKarpoK uvane aulajanger- sagkame agdlagsimassut akuer- ssårneKarsinaunersut. imaili- sangmat, måne illniarsimassut angnerussumik iliniagaKaruma- gunik Danmarkime nangerner- mod vort parti skal jeg benytte lejligheden til at bede vore politi- ske modstandere i Grønland både til højre og til venstre om at føre en politisk dialog, der i sin form og indhold baserer på kendsger- ninger, hvor ingen af os kan be- nægte eksistensen af f.eks. det omdiskuterede dokument. Altså dokumentet er intet ty- vegods, men selv i Bruxelles må der have været en eller anden, der mener, at sådanne beskyldninger og planer må gøres bekendt — selv i Grønland. løvrigt mener jeg at det omhandlede dokument er li- geledes tilstillet A/G og Grøn- lands Radio samtidig med os. Johathan Motzfeldt, er mange andre væsentlige spørgsmål, som jeg har fået afkla- ret under mit besøg i Strasbourg, som Finn Lynge ikke har haft ind- vendinger imod. Derfor har jeg ikke i sinde at rette mig efter Finn Lynges me- get kraftige opfordring til ikke at rejse rundt i EF. Det vil jeg fort- sætte med — også efter 23. febru- ar. For det har været lidt be- skæmmende for en grønlænder at se og høre hans kolleger i parla- mentet trække på smilebåndet og bemærke, at vores eneste repræ- sentant kun kommer til parla- mentet for at hente penge. Vi andre må jo vise Grønlands pæne ansigt i EF, når Grønlands eneste medlem ikke gør det. Det ville være ønskeligt, at vi kan føre en saglig debat om EF i sin fulde sammenhæng i stedet for hele tiden at hale enkelte spørgsmål og spilde kræfter på dem. For jeg tror ikke, det er sundt for Finn Lynge. Lars Chemnitz Kårdlutik — taimalo pivfigssaru- jugssuan atordlugo — angneru- ssumik iliniarnigssartik aitsåt autdlartisinaullsangmåssuk. kalålingorsaine« timitalerne- Kåsagpat sulivfingnik tigusissug- ssat tåssaussariaKarput avata- ngissimingnut nagdlersusinau- ssungordlutik illniarsimassut. nalunaerutip Oma tamåna ki- nguarsåsavå, tamånalo erKortusi- nåungilaK. Ausiangne perorsaissungorni- artut iliniarfiåne isumaKatigingi- neKarsimavoK. isumaKatigingi- nerme pissuterpiauvoK kalåtdli- nik iliniartitsissugssaileKineK. ilivsilo kalåtdlinik iliniartitsisso- Karnigssamik nornaissut tåssau- ssariaKarpuse iliniarnivsinik ine- réruvse iliniartitsissunigssavsi- nut piukunarsarsimassugssat, ilumortOK unaungmat uvagut ingmingnut mikisutikungnaer- dluta iliniarnivtigut atorfit tamå- OKalugte- Karpunga Finn Lyngep A/G nr. 48-me 25. novemberimérsume ingminut nå- lagkersinaujungnaertutut pissu- seKartumik sassuteningmanga ilisarnautauvoK Finn Lyngemut avdlanutdlo OKatdlingnerme imagssaerutortunut. Finn Lyngep nikagssaerpalug- tumik nåmagtumik onautsinik påsisimassaKångissusera såssu- på. ilumorpoK Finn Lyngetut onautsinik pisinautigingitsunga — uvagut nangmineK OKautsivut emåisångikuvtigit. Strasbourgime OKaloKatiging- ningnivne paitsuganarumananga OKalugteKartuarsimavunga. Finn Lyngep tamåna erKarsautigisi- månginguatsiarpå, imalunit Strasbourgime inugpagssuaKar- mat OKalugtainermut sungiussisi- mavdluartunik. Finn Lynge ilisarnaKaoK ing- mlkortOK atausen tiguvdlugo per- ssuarsiutigingmago. påsitinerdlu- gaussimagama onatdlissutiginiå- ngilara. påsivara Pakistan OLT- tut åmigssussivfigineKarsinåu- ngitsoK. apernutdle tåuna OKalu- serissagssarpagssuarnut atatit- dlugo pingårutenarpatdlåungi- laK. apernutit avdlarpagssuput Strasbourgiminivne ugpernarsar- tisimassavka, Finn Lyngep aker- dlilerniångisai. taimåitumik Finn Lyngep så- kortunerpåmik inåssutå EF-imut angalanåtårungnaerKUvdlunga mallsavdlugo emarsautigisinåu- ngilara. angalanerit nangikuma- våka — åma 23. februarip kingor- nagut. tåssa kalåliuvdlune pemu- sileKinarmat Strasbourgime par- lamentime ilaussortaKatai tusåv- dlugit Kuiagssuardlutik Finn Lynge OKaluserigåt aitsåt ani- ngaussanik aigdllsagångame tå- kutartOK. taimåitumik uvagut nunavta Jeg havde tolk ko nangmineK akissugssauvfigiU" sagivut. iliniartOK påsissaKarusugkuvit forstanderit, skoleinspektør^ åmalo nangminérdlutit sujuner- sortigissat aperssorniaruk suju- nigssarne angujumågkatit påsiv- dluarumavdlugit. naggatåtigut Erhvervsuddan- nelsesråde uvanilo Kulåne atuar- fingne tainenartune brancheud- valgit atuarfingnilo forstanderiu- ssut aperissarianarpavut aulaja- ngersagaK Kulåne taineKartoK su- kut sunivfigisimaneråt imalunit sågfigineKarnatik aulaj angersag- kat aulajangersartisimanerait. tamånalo pisimångigpat f°r' standerit brancheudvalgitdlo Ki" nuvigissariaKarpavut avisitigut navsuiauteKarKUvdlugit, inusug' tut iliniarusugtut påsiniåsangm^' ssuk suna tungavigalugo iliniar- tungorsimanerdlutik. Pavia Jensen, Atåssut kussanarnerussumik lanernerå takutitariaKarparput, nunavta ilaussortautitatuå taimailiorsi- nåungingmat. kigsautiginaraluaKaoK aperKU- tit tamåkissumik atanatigigsit' dlugit OKatdlisinaunigssaK, atau- siåkåt ataKatigingnerinit avig- sårtitdlugit nukingnik atulugsi" nåussutiginarnagit, påtsivérusae- rinarneK siunertarinenångigpat- ama isumaKarpunga Finn Lynge- mut tamåna perningnångitsoK. Lars Chemnitz Pisuutitsiniaasut Allakkiap isertukkap EF-ip tusa- gassiisarnermut pisortaata Niels Jørgen Thøgersenip Kalaallit Nu- naat pillugu eqqarsaataanik siun- nersuutaanillu imallip tamanut saqqummiunneqartup paasine- qarnera Atåssutip aamma Jyl' landspostenip assigiingajammik oqaaseqarfigaat. EF-imik illersuisut ilaatigut oqaaseqaateqarput, imaassimas- sasoq allakkiat Siumup aallarti- taanit tillinneqarsimasut. Pisuutitsineq taamaattoq tu- nuartilluinnarumavara. Ilisimal- lugu parteerput aatsaat pisuutit- sinernik eqqunngitsunik sakkor- tuunik saassunneqalinngitsoq. piffissaq atorumavara Kalaallit Nunaanni politikikkut akerlerisa- vut talerpilliit samerhillu qinnu- vigiumallugit, politikikkut oqal- linneq ilusimigut imarisamigulln piviusunik s.i. allakkiamik oqal- lissutaasumik tunngavilik ingei" lanniaqqullugu. Tassa allakkiaq tillinneqanngi' laq, kisianni allaat Bruxellesiini kinaagaluarnersoq isumaqarsi- magunarpoq pisuutitsinerit piler- saarutillu taamaattut ilisimatit- sissutigisariaqartut — allaat Ka- laallit Nunaanni. Isumaqarpu- ngattaaq allakkiaq pineqartoq AG-mut aamma Kalaallit Nunaa- ta Radioanut nassiunneqarsima- soq. Jonathan Motzfeldt 38 Atuagagdliutit
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.