Atuagagdliutit - 02.12.1981, Page 38

Oqallinneq / Debat
inusugtunut iliniaru-
sugtunut påsissagssaK
hjemmestyrep nalunaerutåne nr.
7-ime aprilip 3-åne 1981-imérsu-
me saviminilerinermut åmalo ig-
dluliornermut atuarfingnut tu-
ngatitdlugo aulajangersagkanut
matumuna isumaKatåunginera
tusardliuniarpara.
kap I, § 1-ime agdlagsimavoK
Kalåtdlit-nunåne iliniartussut ili-
niarsimanertik Kalåtdlit-nunåne
sulisinaussungutigisagåt.
Kalåtdlit-nunåmnaK sulisinau-
lernigssaK sujunertaralugo ilini-
artitsineKåsagpat isumaKatigisi-
nåungilara, tamåna kinguneKar-
tugssaungmat inusugtut nunav-
tinut pituneKarnerånik, sordlume
atortulersineKartOK ukiune akug-
dlerne Danmarkime atusimassoK
perKiissut autdlamusingissut.
Beskyldninger
Atåssut og Jyllandsposten har
nærmest samstemmende kom-
menteret afsløringen af eksisten-
sen af et hemmeligt dokument,
hvori EF informationschef Niels
Jørgen Thøgersens tanker og for-
slag vedr. Grønland er offentlig-
gjort.
En af bemærkningerne fra EF-
tilhængerne gik ud på, at det nok
må være sådan, at dokumenterne
simpelthen er blevet stjålet af Si-
umuts agenter.
Jeg må totalt afvise en sådan
beskyldning. Velvidende, at det
ikke er første gang grove usande
beskyldninger er blevet rettet
Typisk for Finn Lynge og folk,
som fattes argumenter, at gå til
et ret så ubehersket angreb på
mig som i A/G nr 48 af 25. novem-
ber.
Finn Lynge angreb mig på en
nok så nedsættende måde for min
sprogukyndighed. Jeg indrøm-
mer, at jeg ikke er så sprogkyndig
som hr. Finn Lynge — rent bort-
set fra vores eget sprog, grøn-
landsk.
For ikke at misforstå, har jeg
hele tiden gjort brug af en tolk un-
der mine samtaler i Strasbourg.
Finn Lynge har åbenbart ikke
tænkt på den mulighed eller, at
der findes en hel del, som er sær-
deles godt vant til at tolke i Stras-
bourg.
Typisk for Finn Lynge at tage
et enkelt punkt og gøre et stort
nummer ud af det. At jeg er ble-
vet misinformeret, skal jeg ikke
diskutere. Jeg har forstået, at Pa-
kistan ikke kan komme ind under
OLT-ordningen. Det er ikke et
særlig væsentligt spørgsmål. Der
apernutigissariaKartoK pingår-
nerpåK unaussariaKarpoK aulaja-
ngersagaK tåuna inusugtut nang-
mingneK akuerssårsinauneråt. er-
KortOK unaungmat, Danmarkime
EFG-mut atuartitaunerme piu-
massarineKarsimangmat julip
autdlarKautå 1981 autdlarnerfi-
galugo iliniagkat åssigingitsut
sussusé apemutautitdlugit Kåu-
matinit sisamaningånit arfiniling-
nut EFG-me atuartitaunerup si-
vitsorneKarnigsså.
Kalåtdlit-nunåne aperautauler-
tariaKarpoK uvane aulajanger-
sagkame agdlagsimassut akuer-
ssårneKarsinaunersut. imaili-
sangmat, måne illniarsimassut
angnerussumik iliniagaKaruma-
gunik Danmarkime nangerner-
mod vort parti skal jeg benytte
lejligheden til at bede vore politi-
ske modstandere i Grønland både
til højre og til venstre om at føre
en politisk dialog, der i sin form
og indhold baserer på kendsger-
ninger, hvor ingen af os kan be-
nægte eksistensen af f.eks. det
omdiskuterede dokument.
Altså dokumentet er intet ty-
vegods, men selv i Bruxelles må
der have været en eller anden, der
mener, at sådanne beskyldninger
og planer må gøres bekendt —
selv i Grønland. løvrigt mener jeg
at det omhandlede dokument er li-
geledes tilstillet A/G og Grøn-
lands Radio samtidig med os.
Johathan Motzfeldt,
er mange andre væsentlige
spørgsmål, som jeg har fået afkla-
ret under mit besøg i Strasbourg,
som Finn Lynge ikke har haft ind-
vendinger imod.
Derfor har jeg ikke i sinde at
rette mig efter Finn Lynges me-
get kraftige opfordring til ikke at
rejse rundt i EF. Det vil jeg fort-
sætte med — også efter 23. febru-
ar. For det har været lidt be-
skæmmende for en grønlænder at
se og høre hans kolleger i parla-
mentet trække på smilebåndet og
bemærke, at vores eneste repræ-
sentant kun kommer til parla-
mentet for at hente penge.
Vi andre må jo vise Grønlands
pæne ansigt i EF, når Grønlands
eneste medlem ikke gør det.
Det ville være ønskeligt, at vi
kan føre en saglig debat om EF i
sin fulde sammenhæng i stedet
for hele tiden at hale enkelte
spørgsmål og spilde kræfter på
dem. For jeg tror ikke, det er
sundt for Finn Lynge.
Lars Chemnitz
Kårdlutik — taimalo pivfigssaru-
jugssuan atordlugo — angneru-
ssumik iliniarnigssartik aitsåt
autdlartisinaullsangmåssuk.
kalålingorsaine« timitalerne-
Kåsagpat sulivfingnik tigusissug-
ssat tåssaussariaKarput avata-
ngissimingnut nagdlersusinau-
ssungordlutik illniarsimassut.
nalunaerutip Oma tamåna ki-
nguarsåsavå, tamånalo erKortusi-
nåungilaK.
Ausiangne perorsaissungorni-
artut iliniarfiåne isumaKatigingi-
neKarsimavoK. isumaKatigingi-
nerme pissuterpiauvoK kalåtdli-
nik iliniartitsissugssaileKineK.
ilivsilo kalåtdlinik iliniartitsisso-
Karnigssamik nornaissut tåssau-
ssariaKarpuse iliniarnivsinik ine-
réruvse iliniartitsissunigssavsi-
nut piukunarsarsimassugssat,
ilumortOK unaungmat uvagut
ingmingnut mikisutikungnaer-
dluta iliniarnivtigut atorfit tamå-
OKalugte-
Karpunga
Finn Lyngep A/G nr. 48-me 25.
novemberimérsume ingminut nå-
lagkersinaujungnaertutut pissu-
seKartumik sassuteningmanga
ilisarnautauvoK Finn Lyngemut
avdlanutdlo OKatdlingnerme
imagssaerutortunut.
Finn Lyngep nikagssaerpalug-
tumik nåmagtumik onautsinik
påsisimassaKångissusera såssu-
på. ilumorpoK Finn Lyngetut
onautsinik pisinautigingitsunga
— uvagut nangmineK OKautsivut
emåisångikuvtigit.
Strasbourgime OKaloKatiging-
ningnivne paitsuganarumananga
OKalugteKartuarsimavunga. Finn
Lyngep tamåna erKarsautigisi-
månginguatsiarpå, imalunit
Strasbourgime inugpagssuaKar-
mat OKalugtainermut sungiussisi-
mavdluartunik.
Finn Lynge ilisarnaKaoK ing-
mlkortOK atausen tiguvdlugo per-
ssuarsiutigingmago. påsitinerdlu-
gaussimagama onatdlissutiginiå-
ngilara. påsivara Pakistan OLT-
tut åmigssussivfigineKarsinåu-
ngitsoK. apernutdle tåuna OKalu-
serissagssarpagssuarnut atatit-
dlugo pingårutenarpatdlåungi-
laK. apernutit avdlarpagssuput
Strasbourgiminivne ugpernarsar-
tisimassavka, Finn Lyngep aker-
dlilerniångisai.
taimåitumik Finn Lyngep så-
kortunerpåmik inåssutå EF-imut
angalanåtårungnaerKUvdlunga
mallsavdlugo emarsautigisinåu-
ngilara. angalanerit nangikuma-
våka — åma 23. februarip kingor-
nagut. tåssa kalåliuvdlune pemu-
sileKinarmat Strasbourgime par-
lamentime ilaussortaKatai tusåv-
dlugit Kuiagssuardlutik Finn
Lynge OKaluserigåt aitsåt ani-
ngaussanik aigdllsagångame tå-
kutartOK.
taimåitumik uvagut nunavta
Jeg havde tolk
ko nangmineK akissugssauvfigiU"
sagivut.
iliniartOK påsissaKarusugkuvit
forstanderit, skoleinspektør^
åmalo nangminérdlutit sujuner-
sortigissat aperssorniaruk suju-
nigssarne angujumågkatit påsiv-
dluarumavdlugit.
naggatåtigut Erhvervsuddan-
nelsesråde uvanilo Kulåne atuar-
fingne tainenartune brancheud-
valgit atuarfingnilo forstanderiu-
ssut aperissarianarpavut aulaja-
ngersagaK Kulåne taineKartoK su-
kut sunivfigisimaneråt imalunit
sågfigineKarnatik aulaj angersag-
kat aulajangersartisimanerait.
tamånalo pisimångigpat f°r'
standerit brancheudvalgitdlo Ki"
nuvigissariaKarpavut avisitigut
navsuiauteKarKUvdlugit, inusug'
tut iliniarusugtut påsiniåsangm^'
ssuk suna tungavigalugo iliniar-
tungorsimanerdlutik.
Pavia Jensen, Atåssut
kussanarnerussumik lanernerå
takutitariaKarparput, nunavta
ilaussortautitatuå taimailiorsi-
nåungingmat.
kigsautiginaraluaKaoK aperKU-
tit tamåkissumik atanatigigsit'
dlugit OKatdlisinaunigssaK, atau-
siåkåt ataKatigingnerinit avig-
sårtitdlugit nukingnik atulugsi"
nåussutiginarnagit, påtsivérusae-
rinarneK siunertarinenångigpat-
ama isumaKarpunga Finn Lynge-
mut tamåna perningnångitsoK.
Lars Chemnitz
Pisuutitsiniaasut
Allakkiap isertukkap EF-ip tusa-
gassiisarnermut pisortaata Niels
Jørgen Thøgersenip Kalaallit Nu-
naat pillugu eqqarsaataanik siun-
nersuutaanillu imallip tamanut
saqqummiunneqartup paasine-
qarnera Atåssutip aamma Jyl'
landspostenip assigiingajammik
oqaaseqarfigaat.
EF-imik illersuisut ilaatigut
oqaaseqaateqarput, imaassimas-
sasoq allakkiat Siumup aallarti-
taanit tillinneqarsimasut.
Pisuutitsineq taamaattoq tu-
nuartilluinnarumavara. Ilisimal-
lugu parteerput aatsaat pisuutit-
sinernik eqqunngitsunik sakkor-
tuunik saassunneqalinngitsoq.
piffissaq atorumavara Kalaallit
Nunaanni politikikkut akerlerisa-
vut talerpilliit samerhillu qinnu-
vigiumallugit, politikikkut oqal-
linneq ilusimigut imarisamigulln
piviusunik s.i. allakkiamik oqal-
lissutaasumik tunngavilik ingei"
lanniaqqullugu.
Tassa allakkiaq tillinneqanngi'
laq, kisianni allaat Bruxellesiini
kinaagaluarnersoq isumaqarsi-
magunarpoq pisuutitsinerit piler-
saarutillu taamaattut ilisimatit-
sissutigisariaqartut — allaat Ka-
laallit Nunaanni. Isumaqarpu-
ngattaaq allakkiaq pineqartoq
AG-mut aamma Kalaallit Nunaa-
ta Radioanut nassiunneqarsima-
soq. Jonathan Motzfeldt
38
Atuagagdliutit