Atuagagdliutit - 02.12.1981, Blaðsíða 26

Nammineq nukivut
EF-imut tunngasuni
tatigisariaqarpavut
Taamatuttaaq pingaartigaaq
folketingimut ilaasortatta kalaal-
lit namminersuleriartornissamik
kissaataannik aalajangiussisima-
junarnissaat taasinerullu kingor-
nagut EF-imut allaanerusumik
pissuseqarnissatsinnik aalajangi-
ussisimanissaat.
Kissaat tamanna uagut par-
tiittalu Siumup suliniutiginiar-
parput danskit inatsisartuini al-
lanilu kalaallit nipaata tusarne-
qarfissaani.
Preben Lange Knud Hertling Ku-
nuk Lynge
Ulluni kingullerni EF-ip paasisit-
siniaanermik suliaqartitaata
Niels Jørgen Thogersenip nunat-
sinnut tunngatillugu suliaata ar-
lalippassuartigut EF-ip nunat-
sinnut tunngasuni ukiuni kingul-
lerni EF-ip nammineq pilersita-
minik tatiginassutsi annikillise-
rujussuarpaa.
Erseqqissumik takutinneqar-
poq EF-imut ilaasortaanitta EF-
imi pissaanilissuarnut naligiissi-
taanaviannginnerput.
Aalisakkatigut pisassat EF-
imik isumaqatigiissutiginerini,
taakku ilaasortanit allanit nu-
natta aalisagai tilligarlugit ator-
neqartarput.
EF-ip atorfilittai tikeraaraa-
ngata, nunatta iluam pissutsinik
paasiniaanermik anngiortumik
EF-imut ussassaarinissaq inger-
lanniarlugu atorneqartarput.
Aalisarnermut politikimut
tunngasunik pappiaraanik uagut
oqaatsitsinnut nutserisinniarlu-
git qinnuigigatsigik tamanna iti-
gartinneqartarpoq — peqatigitil-
lugulu EF-ip paasisitsiniaaner-
mik suliaqartitaa EF-imut iller-
suutinik nutseritillugu aningaa-
saliiffigerujussuarneqartarluni.
Vi må stole på
egne kræfter i
EF-spørgsmålet
Den sidste tids afsløringer om-
kring EF-informationschef Niels
Jørgen Thøgersens virksomhed i
forhold til Grønland har på man-
ge måder bekræftet det mistil-
lidsforhold til EFs troværdighed,
som EF selv har skabt i vort
land gennem de sidste år.
Det er nu klart bevist, at vort
medlemskab af EF ikke medfø-
rer ligeberettigelse i forhold til
EFs stormagter.
Når vi aftaler fiskekvoter med
EF, benyttes disse af andre med-
lemmer til at stjæle vort lands
truede fiskeressourcer.
Når vi lader EFs embeds-
mænd komme på besøg, benyt-
tes dette til at skaffe interne op-
lysninger med det formål at
drive skjult EF-propaganda.
Når vi beder om at få de for
os så vigtige fiskeripolitik-papi-
rer oversat til vort sprog afvises
dette — samtidig med at EF-in-
formationschefen får rigelige
midler til at oversætte pro-EF-
materiale.
Et samarbejde på dette nive-
au er uværdigt og ikke noget re-
elt fællesskab. I al for høj grad
presses vores livsvigtige interes-
Taamatut suleqatigiinneq ni-
kassaaneruvoq peqatigiinneruna-
nilu. Annertuallaamik inuunit-
sinnut pingaaruteqartumik soqu-
tigisat EF-imi pissaanillit kissaa-
taannit tunulliunneqartarput.
Namminersornerunikkut an-
nertunerusumik namminersuleri-
artorneq periaatsinik tamakku-
ninnga ilalerneqarsinnaanngilaq.
Taamaattumik Kalaallit Nunaat
EF-imit anisariaqarpoq.
Massakkut pissutsini — EF-
imut ilaasortaanerup taasisitsi-
nikkut aalajangiiffigineqarnis-
saani — pingaaruteqarluinnar-
poq paasissutissat pisartakkatta
uppernartuunissaat — nunatta
EF-imut tunngatillugu nalilerne-
qarneranut, EF-illu nunatsinnut
tunngasuni pissusivianut. Niels
Jørgen Thogersenip qulaarsivigi-
neqarnerani erseqqissumik taku-
tinneqarpoq uagut nammineq
paasissutissat pissarsiarisariaqa-
rivut ilumoortussaq piniarutsi-
gu. Ilaatigut taamaattumik Inu-
it danskit inatsisartuinut qini-
gassatta EF-ip suliffeqarfiisa
paasisitsiniaaviisalu tunniussu-
gaannik naalakattaaginnanngin-
nissaq pisariaqarluinnarpoq.
ser i baggrunden til fordel for de
store EF-magters ønsker.
Den stadig stigende grad af
selvstændighed, som hjemmesty-
ret er udtryk for kan ikke fore-
nes med disse metoder. Derfor
må Grønland ud af EF.
I den situation vi har nu —
hvor EF-medlemsskabet skal af-
gøres ved en folkeafstemning —
er det altafgørende, at vi kan
stole på de oplysninger vi får —
både om vort eget lands værdi
for EF og EFs sande forhold til
Grønland. Afsløringerne om-
kring Niels Jørgen Thøgersen vi-
ser med al tydelighed, at vi selv
må skaffe disse oplysninger, hvis
vi ønsker sandheden. Det er
blandt andet derfor, at det er by-
dende nødvendigt, at de menne-
sker, som vi vælger til det dan-
ske folketing ikke blindt følger
EF-institutionernes og EF-infor-
mationskontorernes oplysninger.
Og lige så vigtigt er det, at
vore folketingsfolk er i stand til
at stå fast på det grønlandske
ønske om stigende selvstændig-
hed og et nyt tilknytningsfor-
hold til EF efter afstemningen.
Dette ønsker vi og vort parti
Siumut at arbejde for i det dan-
ske folketing — og alle andre
steder, hvor det grønlandske
folks stemme bør høres.
Preben Lange
Knud Hertling
Kunuk Lynge
Nu skal der
føres aktiv
sælskindspolitik
Miljøbevægelse og specielt
Greenpeaceaktionerne ved New
Foundland har skabt store prob-
lemer for vores fangerbefolkning.
Sælskindspriserne er faldet og
faldet, og lovindgrebene mod im-
port af sælskind griber om sig. Si-
tuationen er dybt alvorlig, og der-
for har landsstyret og KNAPK
udtalt, at der nu må gribes aktivt
ind fra grønlandsk side.
Greenpeace, den verdensom-
spændende miljøorganisation,
har to hovedpunkter på sit prog-
ram: 1) beskyttelse af de naturlige
ressourcer, og 2) støtte til de op-
rindelige folkeslag, der lever i har-
moni med naturen og udnytter
dens ressourcer uden at true dem.
Siumut har gennem det sidste
års tid fået opbygget nogle gode
kontakter til Greenpeace, ikke
blot i Danmark, men også i Hol-
land og i USA, og her på det sid-
ste også til hovedkvarteret i Lon-
don.
Siumut har gjort det klart for
Greenpeace, at der nu må skabes
et verdenspolitisk udspil overfor
miljøbevægelserne i hele deres
bredde, men henblik på at få støt-
te til undtagelsesordninger for
grønlandsk sælskind overalt hvor
der drives kampagner mod salg af
skind fra truede arter.
Og det er der vi skal hen: det er
selve de mennesker, der proteste-
rer mod drabene på babysælerne
ved New Foundland, som vi skal
have til at sige god for sælskind
fra Grønland. Og det kan gøres.
Man kan selvfølgelig godt bede
EFs domstol om at tvinge hollæn-
derne til at fjerne deres importfor-
bud. Men vi får ikke hollænderne
til at købe sælskind bare af den
grund. For miljøfolkene står jo
stadig og siger til folk, hvad de
skal og ikke skal. Derfor er Siu-
muts politik at få direkte kontakt
til miljøbevægelserne og få dem
til at samarbejde med os om sal-
get af vores sælskind. Nu skal
problemet gribes an ved roden!
EF-tilskud til sælfangerne er
en dårlig idé. For en sådan støtte
vil have sin politiske pris. Det er
EFs politik at opnå myndighed
over alle havets ressourcer — ikke
bare fisk, men også hvaler og sæ-
ler. Hvis vore sælfangere tager
penge fra EF, så vil de en dag og-
så skulle rejse til Bruxelles for at
få lov at skyde deres sæler.
Siumut er modstander af en så-
dan kompetanceafgivelse. Dette
er vores land og vores ressourper
skal ikke styres fra Bruxelles.
Preben Lange Knud Hertling
Kunuk Lynge.
aningaussat erniåinik agdlagtu-
ineK Gronlandsbankenime
aningausseriviup decemberip autdlamautåne 1981 aningau-
ssautit erniait bankbogimut agdlagtorsimavai.
erniat bankbogimut agdlangnenåsåput aningausseriving-
mut sågfigingningnikut imalunit Den kongelige grønland-
ske Handelime bankbogip atulersineKarfigisimassåne.
Rentetilskrivning
i Grønlandsbanken
Banken har pr. 1/12 1981 tilskrevet renter på indlånskonti.
Renten indføres i bankbøgerne ved henvendelse til Grøn-
landsbanken eller hos den Kongelige grønlandske Handel på
den plads, hvor kontoen er oprettet.
GRØNLANDSBANKEN A/S
— sukutdlunit aningaussatigut sågfigineKarsinaussoK.
— i ethvert økonomisk anliggende.
26
Atuagagdliutit