Atuagagdliutit - 03.02.1982, Blaðsíða 8

KNAPK
isumaKatiging-
niarKilerusugtoK
aulisartut piniartutdlo kåtuvfiat
KNAPK isumaKatigingnialerKig-
kusugpoK sapåtivdlo akunerata
matuma sujuliane nunavtinut mi-
nistereKarfingmut sågfigingni-
ssutenardlune sarKumiussaKar-
Kuvdlugo akit pivdlugit isumaKa-
tigingniarnerit nangineKarnig-
ssanut tungaviusinaussumik.
1982-ime aulisagkat Kanon
akeKarnigssånik KGH-p
KNAPK-vdlo isumaKatigingniar-
nerat sujugdleK sujorna novem-
berip uvdluisa 21-ane unigtorsi-
mavoK. taimane igdluatungerit
kigsautigissait ingmingnut unga-
seKaut. KNAPK-p piumassarå
ukioK måna akiussut pitsångori-
auteKartineKarKUvdlugit 1980-
ime aulisagkat KGH-mut tunine-
Kartut tamarmiussut akisa ataut-
simut 49 procentisa nalingånik.
KGH-p nenerorutå 4 procentiusi-
mavoK.
kisiånile KGH-p sujumut naut-
sorssusiaisa misigssuatårtarneri-
sigut KNAPK isumaKartuarpoK
aulisagkat akisa mikingitsumik
KagfauteKartineKarnigssanut pe-
riarfigssaKaraluartoK. erssemig-
sarneKarpordlo uvdlume pissut-
sit piviussut nåpertordlugit akit
malungnauteKartumik Kagfagti-
neKarnigssåt ilumut pissariaKar-
tOK.
— amame akit tungaisigut uki-
une kingugdlerne angungitsug-
kat anguniarneKarput, taimåitu-
migdlo isumaKatigingniarnerit si-
visunåriatårsinåuput, KNAPK-p
agdlagfeKarfianérsoK Karl Olsen
onarpoK. s.
KNAPK ønsker
ny forhandling
Fisker- og fangersammenslutnin-
gen KNAPK vil nu igen til for-
handlingsbordet og har i sidste
uge rettet henvendelse til Mini-
steriet for Grønland med anmod-
ning om en økonomisk ramme til
grundlag for genoptagelse af pris-
forhandlingerne.
Første runde af forhandlinger-
ne mellem KGH og KNAPK om
fiskepriser for 1982 brød sammen
den 21. november sidste år. Da
var afstanden mellem parterne
meget stor. KNAPK krævede
prisforbedringer svarende til ialt
49 procent af indhandlingsværdi-
en af de fisk, som KGH har mod-
taget i 1980. KGH’s tilbud var 4
procent.
KNAPK mener dog fortsat —
efter nærmere gennemgang af
KGH’s budgetberegninger — at
der er basis for betydelige forhøj-
elser af indhandlingspriserne på
væsentlige fiskearter. — Og de
barske realiteter siger, at det er
nødvendigt med betydelige pris-
forhøjelser, understreges det fra
KNAPK.
— løvrigt gælder det også om
at indhente det forsømte fra de
seneste år, så der kan meget let
blive tale om langvarige forhand-
linger, siger Karl Olsen fra
KNAPK-sekretariatet. s.
inatsissartut
atautsimigiar-
KuneKarput
inatsissartut upernåK måna 1982-
ime atautsimmigssånut aggersar-
neKarérput. atautsimlneK aut-
dlartisaoK mardlungornerme
martsip 16-iane. kisiånile atautsi-
misitaliat åssiglngitsut sapåtip
akuneranik sujornutsivdlutik su-
lilisåput, tåssa martsip 9-ane —
atautsimisitaliat tåuko tåssåuput
aningaussarsiornermut pilersså-
rusiornermut atautsimisitaliaK,
suliausimassunut navsuiautit mi-
sigssorneKarnigssånut atautsimi-
sitaliaK kisalo nålagkersuissut
isumagingningnermutdlo atautsi-
misitaliap nalunaerutaisa misig-
ssorneKarnigssånut atautsimisi-
taliat.
Landstinget
indkaldt til
forårsmøde
Landstinget er indkaldt til ordi-
nær forårssamling 1982. Samlin-
gen indledes tirsdag den 16.
marts. Men udvalgsarbejdet star-
ter en uge tidligere, nemlig tors-
dag den 9. marts. Her påbegynder
udvalg for økonomisk planlæg-
ning, udvalg til gennemgang af
redegørelser for tidligere sager,
udvalg til gennemgang af beret-
ning fra landsstyret samt social-
udvalget deres arbejde.
Ujaarineqarnera
taamaatiinnarpaat
59-inik ukiulik Hans Alaufesen,
Aasiammiu, januarip 20-annili
maqaasineqalersoq maanna aju-
naarsimasutut isigineqalerpoq.
Qaatigoorsua umiarsualiviup
eqqaani sikumiittoq nassaarine-
qarmat politiit ujaasineq sapaa-
tip akunnerani kingullermi taa-
maatitiinnarpaat. Ujaasinermi
peqataasimagaluarput piumas-
sutsiminnik ujaaseqataasut siso-
rartartut 23-t qimussillu 23-t.
Kujåssut
Kanortormiunut Kujåssut. anånå-
nguama tonunerane naussortali-
ssunut Kaniuissunutdlo Kamånga
pissumik Kutsavigåvse.
Augusta Eliassen Kitornailo
K’aKortoK
Narsaq Kujallermit assit
Billeder fra Frederiksdal
Assiliisoq allattorlu: Elisabeth Lyberth
Billeder og tekst: Elisabeth Lyberth
Narsaq Kujalleq Nanortallip kommunianut atavoq. Nunatsinni
inoqarfiit kujasinnersaraat 200-t missaannik inoqarluni.
Una talittarfianit assilisaavoq. Qeqqata nalaani takuneqarsin-
naavoq oqaluffik qeqqamigut illuarannguaq allaffittut atorne-
qarpoq, tassanngaanniillu nunaqarfimmiut avataanut atassute-
qartarput.
Frederiksdal hører til i Nanortalik kommune. Bygden er det
sydligste beboede sted i Grønland med ca. 200 mennesker.
Billedet ovenover er taget fra kajen. I midten står kirken. Lige
ved stranden står det lille skurlignende hus, hvorfra beboerne
får kontakt med omverdenen.
Atuarfik. 1. klassemiit 9. klasse tikillugu atuartoqarpoq katillu-
git atuartut 47-t. Atuarfik mikivallaalersimavoq taamaattumik
allilerniarlugu sananeq aallartereerpoq, ukiamullu atoqqaartin-
neqarnissaa naatsorsuutigineqarluni.
Skolen. Der er 47 elever, med klasser fra 1. til 9. klasse. Nu er
skolen blevet for lille, derfor opfører man en tilbygning, som
måske bliver færdig til næste skoleår.
KGH-p niuertarfiutaa uani takuneqarsinnaavoq assip qeqqata
nalaaniittoq illu angisooq. Avannaata tunginnguaniippoq talit-
tarfik.
Den store bygning er KGH butik med dertil hørende lager.
Den lille vej fører ned til anløbskajen.
/
8
Atuagagdliutit