Atuagagdliutit - 10.02.1982, Blaðsíða 18

EFimi ilaasortaaneq
pillugu Folketingimi
apeqqutit nutaat
Preben Langep Siumumeersup Kalaallit Nunaata
pinngitsaalisaalluni EFimi ilaasortaanera sunik
kinguneqarsimanersoq paasisaqarfiginerujumavaa
Folketingimut ilaasortap Preben
Langep sapaatip akunnerani ki-
ngullermi tunniuppai apeqquter-
paaluit Kalaallit Nunaannut mi-
nisterimut, nunanut allanut mini-
sterimut, nunalerinermut mini-
sterimut suliffissuaqarnermullu
ministerimut — katillugit apeq-
qutit 16-it — Kalaallit Nunaata
pinngitsaalisaalluni EF-imut ilaa-
sortaasimaneranik ajoqutaasima-
sorinninnerminik suli annerusu-
mik paasissutissiiniartussat.
Preben Lange, innuttaasut taa-
sitinneqarnissaat sioqqullugu
ataatsimiittarnerni peqataaju-
malluni Kalaallit Nunaanniittoq,
neriuppoq »akissutissat sapaatip
akunnera ataaseq missiliorlugu
qaangiuppat iluarsiissutaasin-
naalerumaartut paatsuuinerit,
EF-imiiginnarumasut paasisitsi-
niaanerminni sakkugisaasa ilaan-
nut«.
Otto Steenholdt marlun-
nik apeqquteqarpoq
Apeqqutit 16-iusut taakku ava-
taasigut Otto Steenholdtissaaq,
Atassummeersoq, marlunnik
apeqquteqaateqarsimavoq. Apeq-
qummi siullermi Otto Steenholdt-
ip nunanut allanut ministeri ape-
raa:
»Kalaallit Nunaat pillugu im-
mikkut aaqqissuussinerit, 1982
naallugu atuutiinnarallartussan-
ngorlugit EF-ip akuerisimasaasa,
Atten nye spørgsmål
i Folketinget om
EF-medlemsskabet
Preben Lange, Siumut, ønsker større klarhed over
hvilke følger det påtvungne EF-medlemsskab har
haft for Grønland
Folketingsmedlem Preben Lange
afleverede i sidste uge en stribe af
spørgsmål til henholdsvis Mini-
steren for Grønland, Udenrigsmi-
nisteren, Landbrugsministeren
og Industriministeren — ialt sek-
sten spørgsmål — som skal være
med til at skabe større klarhed
over de ulemper, han mener, det
påtvungne EF-medlemsskab har
betydet for Grønland.
Preben Lange, der i øjeblikket
opholder sig i Grønland for at del-
tage i møderne forud for afstem-
ningen, håber, »at svarene i løbet
af den næste uges tid vil kunne
rette nogle af de misforståelser,
som EF-tilhængerne har brugt i
forbindelse med deres kampag-
ne.«
To spørgsmål fra
Otto Steenholdt
Udover de seksten spørgsmål fra
Preben Lange har også Otto
Steenholdt, Atassut, stillet to
spørgsmål. I det ene spørgsmål til
Udenrigsministeren spørger Otto
Steenholdt:
»Hvordan vurderer Udenrigs-
ministeriet mulighederne for for-
længelse af de særordninger for
Grønland, som EF har accepteret
foreløbig til udgangen af 1982?«
Dagen før Otto Steenholdt stil-
lede dette spørgsmål til Udenrigs-
ministeren, havde Preben Lange
afleveret følgende spørgsmål til
samme minister:
»Vil ministeren oplyse, om de
grønlandske særordninger med
EF kan fortsætte, indtil en anden
aftale om den ene eller anden form
for tilhørsforhold er aftalt, så-
fremt Grønland beslutter sig til
at opsige sit nuværende tilhørs-
forhold til EF?«
I sit andet spørgsmål, som og-
så er rettet til Udenrigsministe-
ren, beder Otto Steenholdt om at
få oplyst, hvor mange penge
Grønland har modtaget som til-
skud og lån fra EF’s Regional-
fond, Socialfond, FEOGA og Den
europæiske Investeringsbank i
perioden 1. januar 1973 og indtil
dato.
Endvidere ønsker Otto Steen-
holdt at få oplyst, »om det kan
forventes, at ovennævnte fonds
og Den europæiske Investerings-
bank tilskudsmuligheder og ud-
lånsmuligheder vil blive forøget i
de kommende år.«
Endelig spørges der: »Kan
Grønland forvente fortsat at få
støtte fra fondene efter en eventu-
el udmeldelse?« -rg.
sivitsorneqarsinnaanerannut pe-
riarfissat nunanut allanut mini-
sterip qanoq nalilerumavai?«.
Otto Steenholdtip nunanut al-
lanut ministerimut taamatut ittu-
mik apeqquteqaateqarnissaa ul-
lormik ataatsimik sioqqullugu
Preben Lange ministerimut tas-
sunga imaattumik apeqquteqaa-
teqarpoq:
»Ministerip oqaatigisinnaaner-
lugu, Kalaallit Nunaat maannak-
kutut ittumik EF-imut atassute-
qarunnaarumalluni aalajangissa-
galuarpat, Kalaallit Nunaata EF-
imi immikkut ittunik aaqqissuiffi-
gisaaneri atuinnarallarsinnaaner-
sut, qanorluunniit ittumik atas-
suteqarnissaq allatut ittoq isu-
maqatigiissutigineqareerserlu-
gu?«.
Apeqqummi aappaani, nuna-
nuttaaq allanut ministerimut tun-
ngatinneqartumi, Otto Steen-
holdtip paasiumavaa, aningaasat
qanoq amerlatigisut Kalaallit
naata 1973-imi januarip aallal
qaataaniit ullumikkumut tapllS
sutisiaralugillu atorsimane®1
EF-ip nunat immikkoortuii®
aningaasaateqarfianit, isumag®
ninnermut aningaasaateqarfi®
mit, feogamit aammalu europa®1
ut aningaasaaliissuteqartarner
mut aningaaseriviannit.
Otto Steenholdtittaaq paas®
mavaa »aningaasaateqarfiit eurO"
pamiullu aningaasaliisarnermu
aningaaseriviata qulaani taai®"
qartut tapiissuteqarsinnaaner
mut aningaasaliissuteqarsinnaa
nermullu periarfissaasa ukiu®
aggersuni alliumaarnerat ilimag1
neqarsinnaanersoq«.
Naggasiullugu apeqqutiga0-
»Kalaallit Nunaat anissagaluar®
niluunniit aningaasaateqarfin®
taakkunannga tapiiffigineqartU'
aannarsinnaanissani ilimagis®'
naavaa?«.
-rg
Iganermut ilinniut »Kalaallit nerisassiaat«, immiortumut J. P-
Jacobsenimut Carlsbergip immiorfissuata eqqaassutissatut ani-
ngaasaateqarfia tapiisigalugu KGHimit naqitertinneqartoq, na-
qiteqqilluni saqqummeqqammerpoq. Taakku ilanngullugit
20.000-inngorluni naqissimalerluni.
Tallimassaanik naqeqqinnissaanut Carlsberg 20.000 klinik
aningaasaliissuteqarsimavoq. Aningaasallu taakku uani Carls-
bergimi direktorianut Aage Chemnitzimut tunniunneqarput.
Iganermut ilinniut, qallunaatut kalaallisullu naqitaq, »Ernce-
ringsrådet for Grønland«-imit naqitertitaavoq, taanna qanga-
ngaatsianngortoq statsministereqarfimmit pilersinneqarpoq.
Siunertaavoq Kalaallit Nunaanniittut kikkulluunniit kalaallit
nerisassaataat atorlugit peqqinnartunik nerisassiorsinnaalersin-
neqarnissaat.
»Kogebog for Grønland«, der udgives af KGH med støtte fra
Carlsbergs Mindelegat for brygger J. P. Jacobsen, er netop ud-
kommet i et nyt oplag. Den er dermed trykt i sammenlagt 20.000
eksemplarer.
Carlsberg har givet 20.000 kr. til trykningen af det femte oplag.
Her overrækkes checken af adm. direktør Poul J. Svanholm,
Carlsberg, til KGH-direktor Aage Chemnitz.
Kogebogen, der er på både dansk og grønlandsk, er udarbejdet
af »Ernæringsrådet for Grønland«, der for nogle år siden blev
nedsat af Statsministeriet. Formålet var at give alle i Grønland
mulighed for at lave så alsidig og næringsrig mad som muligt
gennem brug af grønlandske produkter.
18
Atuagagdliutit