Atuagagdliutit - 06.10.1982, Blaðsíða 27

Der elskes for
lidt i Grønland
••. / hvert fald er det nødvendigt med et farvel til spiral,
Pille og komdom, hvis ikke befolkningstallet skal begynde
at falde ved år 2.000
Enten er aktiviteten i landets sove-
værelser for stærkt nedadgående,
eller også er de svangerskabsfore-
byggende midler efterhånden ind-
arbejdet med en sådan effektivitet,
at de nu begynder at true befolk-
ningsgrundlaget her i landet. I
bvert fald er det en kendsgerning,
at befolkningstallet i Grønland vil
begynde at falde omkring årtu-
sindskiftet, dersom statistikernes
•aest dystre prognoser slår til.
Det er Ministeriet for Grønland,
der har sat focus på avlingsdygtighe-
den og -viljen her i landet, og resulta-
tet er blevet en befolkningsprognose
frem til år 2005.
Der er fire udviklingsmodeller ind-
bygget i prognosen, og den mest opti-
mistiske går ud på, at den del af be-
folkningen, der er født her i landet,
vil være på 53.694 i år 2005.
Ud over det faldende fødselstal op-
ereres der i den mest pessimistiske en-
de af statistikken yderligere med en
b0j fraflytningsprocent, og slår disse
forudsigelser til, vil befolkningstalet
55 EF-millioner
til Grønland
Man regner med, at Grønland træder
I af EF den 1. januar 1985. Men så
i^oge vi er medlemmer er vi tilskuds-
erettigede, og EF har fornylig bevil-
get Grønland et tilskud på 55 miil. kr
ei skaL finansiere en række anlægs-
stenJel<ter ' byer °8 bygder langs ky-
m.j?et største enkelttilskud er på 26,5
1 • kr- og går til byggeriet af den
ye lufthavn i llulissat, Jakobshavn.
1984 P*anen skal den være færdig i
ly^den regionalfondens oprettelse i
til r 13r bE ydet Grønland et samlet
s ud på 464,8 miil. kr. Tilskuddet i
er På ialt 79 mili. kr.
kun være på 45.315, når de første
fem år af det nye årtusind er gået.
Flere end nu
For begge modellers vedkommende
er der tale om stigning i forhold til
tallene for 1981. Da var der nemlig
40.810 mennesker her i landet, som
opfyldte statistikkens krav til »en
grønlænder«. Hun/han beskrives
nemlig i statistisk sammenhæng som
et barn, der er født i Grønland af en
grønlandskfødt mor.
Men tilbage til udviklingen: Tegner
man befolkningen op som en kurve,
viser det sig, at den — efter den pessi-
mistiske model — topper i år 2000
med ialt 45.541. Fem år senere passe-
rer kurven — for nedadgående — det
punkt, som den fem år før årtusind-
skiftet også passerede — men da for
opadgående.
Lav frugtbarhed
Det forhold, der har medført knæk-
ket i befolkningsudviklingen, er det
begreb, der i statistikken kaldes
»frugtbarhed«. Dette begreb er stati-
stisk defineret som det antal børn,
der fødes af 1.000 kvinder gennem
hele deres fødedygtige periode.
I midten af 1960-erne var frugtbar-
heden i Grønland på sit højeste, og
hver kvinde i landet fødte gennems-
nitligt mere end syv børn.
Siden er tallet — altså frugtbarhe-
den — faldet med ekspresfart, og
omkring 1978 nåede den helt ned på
kun godt to børn pr. kvinde. Og det
er på dette lave stade, frugtbarheden
stadig befinder sig — med ganske mi-
nimale udsving.
Fraflytning — en
usikkerhedsfaktor
Der er næppe tvivl om, at frugtbar-
heden vil komme endnu en tak ned-
ad. Det er gruppen af ganske unge
kvinder, som i øjeblikket stadig har
en forholdsvis høj frugtbarhed, men
Skibsinventar - Sejl- og Presseningsdug - Wire - Tovværk - Ankere
Kæder - Værk - Beg - Plast fendere og Bøjer - Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat - tingerdlautigssiat uiigssiatdlo - våjarit - agdlu-
naussat - kitsat - kalungnerit - agdlunaussat inguvtigkat - uvserut - angat-
latinut kagdlussåunavéKutit - pugtaKUtitdlo - angatdlémut agdlunaussaKu-
•'gssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Dortheavej 43 - 2400 København NV - Telegram-adresse Ankerketting
Telefon: 01-10 02 22
hvor statistikerne regner med, at ten-
densen fra deres ældre medsøstre vil
gøre sig gældende i løbet af få år.
Skal »spiralknækket«, altså det
tidspunkt, hvor befolkningskurven
begynder at gå nedad, udskydes, må
fraflytningen fra Grønland vendes.
Netop til- og fraflytningen er den
største usikkerhedsfaktor i det stati-
stiske materiale, og statistikerne me-
ner, at blandt andre bedre uddannel-
sesmuligheder her i landet kan være
med til at holde på befolkningen.
Arbejdsløshed og generelt svage
konjunkturer i Danmark gør det sik-
kert også mindre fristende at forlade
Grønland til fordel for sydlige dele af
rigsfælleskabet.
Holder disse prognoser stik, vil
den grønlandsfødte befolkning her i
landet også være i vækst efter år
2.000. p.
Ausiangmiunut
erKåmiuinutdlo
Bikuben-ime direktøre Lars Jørgensen Au-
siangnTniarpoK sisamångornermTt 28. oktober
mardlungornermut 2. november 1982, Sø-
mandshjemmimilo nåpfneKarsmauvdlune.
aningaussanik atornigssamut, ilissinigssamut-
dlunTt, påpiamanik nalilingnik pisinigssamut tu-
nissinigssamutdlunft, nangmineK sulivfiutitår-
niardlutik autdlartitsiniardlutik soKutigingnigtut
imalunTt ardlåtigut aningaussat tungaisigut su-
junersorneKarumassut Kulåne taineKartumut
sågfigingnigsmåuput tikerårnerane imalunTt
atautsiméKatigingningnigssamingnik -inimérini-
kut Bikuben-ip atåssuteKarfé avKutigalugit, hr.
Lars Peter Olsen, telefoneKartOK 4 23 33, ima-
lunTt hr. Knud Aborg, telefoneKartordlo
4 20 10.
Til beboerne
i Ausiait
(Egedesminde)
kommune
Bikubens direktør Lars Jørgensen aflægger i
perioden torsdag den 28. oktober til tirsdag den
2. november 1982 besøg i Ausiait (Egedesmin- *
de) hvor han kan træffes på Sømandshjemmet.
Interesserede, der ønsker en samtale om udlån,
indlån, køb/salg af værdipapirer, opstart af
egen virksomhed, eller som ønsker anden råd-
givning, kan kontakte ovennævnte under be-
søget eller aftale møde med Bikubens kontakt-
personer, hr. Lars Peter Olsen, på telefon
4 23 33, eller hr. Knud Aborg, på telefon
4 20 10.
0 o
(S) Bikuben
A.TUAGAGDLIUTIT
27