Atuagagdliutit - 22.12.1982, Blaðsíða 11

265.000 kroner
til kulturhuset
i Sydgrønland
Erik den Røde frimærket med en overpris på 40 øre gav et
velkomment overskud— også til toldvæsenet
— Grønlands Postvæsen har gen-
nem mange år gået svanger med en
'dé om at udgive en række frimær-
ker over temaet »Grønland i 1000
år«. Det oplyste direktør Aage
Chemnitz, da han mandag den 6.
december havde inviteret repræ-
sentanter for den komité, der er
nedsat til at etablere det kommen-
de kulturhus i Sydgrønland —
samt pressen — til en mindre sam-
nienkomst. Her blev overskuddet
i <>r det særlige Erik den Røde fri-
mærket overdraget komitéens for-
mand, rigsantikvar Olaf Olsen.
14.000 ark er der foreløbig blevet
solgt af dette specielle frimærke, som
komitéen i november 1981 — da
foreslog udgivet med overpris til for-
del for kulturhuset.
— Hver af disse ark indbringer 20
kr., og når jeg nu oplyser, at der kun
er solgt ca. 14.000 ark, skulle det væ-
rn forholdsvis nemt at regne sig frem
til, at der skulle tilfalde komitéen
280.000 kr,. sagde Aage Chemnitz,
men... for der er et »men«. Grøn-
landske frimærker, der sælges i Dan-
mark til købere i Danmark betragtes
af toldvæsenet som en handelsvare.
°g følgelig er de belagt med moms.
Dette betyder, at bruttoprovenuet
desværre må nedskrives med 15.000
kr., og tilbage bliver så et beløb på
265.000 kr., som jeg er glad for at
kunne overrække komitéen som
Grønlands Postvæsens foreløbige bi-
drag til de 2 mio. kr., som komitéen
har sat sig som mål at tilvejebringe.
Samtidig overrakte KGH-direktø-
ren rigsantikvar Olaf Poulsen en for-
størret udgave af frimærket og det
særlige poststempel, som blev an-
vendt i Qaqortoq på udgivelsesdagen.
— Jeg håber, at disse kan anbringes i
Kulturhuset og orientere de skiftende
beboere om, at frimærkesamlere i he-
le verden har ydet deres bidrag til hu-
set, sagde Aage Chemnitz.
Vigtigt tilskud
I sin tak til Grønlands Postvæsen,
sagde rigsantikvar Olaf Poulsen, at
det med penge jo er noget relativt. —
Jeg må sige, at personligt, synes jeg
nu ikke, at 265.000 kr. er et så lille
beløb. Det havde jo selvfølgelig været
rart, om man havde kunnet frigøre
sig fra toldvæsenet, men det har man
altså ikke kunnet. Men vi er da i høj
grad glade for dette tilskud.
Udover at nævne, hvordan tanken
om et kulturhus var opstået, ønskede
Olaf Olsen at erindre om en enkelt
fra den forholdsvis store komité, som
ikke kunne være tilstede: — Det er
direktør A. W. Nielsen, som fra før-
ste færd gik til opgaven med den for
ham karakteristiske energi og entusi-
asme (begejstring), som har betydet
så meget i indsamlingsfaseri. Han in-
teresserede sig også meget for, hvor-
dan indretningen af huset skulle væ-
re.
Med denne opgave satte han ét af
de sidste store spor i sin meget rige
virksomhed, sagde Olaf Olsen, lod-
krimeerkip nioqqutigineqarneranit sinneqartoorutit turmiwmeqarmata Kalaal-
y Nunaannut ministeriusimasoq Tove Lindbo Larsen najuuppoq. Taassumal-
u isumagisimavaa GTO-p kåntinarisimasaata taamaaliornissamut atorneqar-
bissaa.
forhenværende grønlandsminister Tove Lindbo Larsen var også med, da
overskudel frafrimærke! blev overrakt. Det var hende, der sørgede for, at den
fåligere GTO-kantine kunne blive stillet til rådighed til formålet.
(Søren Madsen/Alfa Foto)
Eqqumiitsuliortup Jens Rosingip KGH-p direktøria Aage Chemnitz oqaloqali-
gigaa.
Kunstneren Jens Rosing i samtale med direktør Aage Chemnitz, KGH.
(Søren Madsen/Alfa foto)
Frimærket er
sammensat af
flere skitser
Tegneren Jens Rosing måtte i gang med »møgdyngen« da han
skulle tegne Erik den Røde frimærket
I forbindelse med overrækkelsen
af de 265.000 kroner (il komitéen
for etableringen af et kulturhus i
Qaqortoq, fortalte tegneren Jens
Rosing, hvordan han havde tegnet
Erik den Røde frimærket fra flere
forskellige skitser.
— Først og fremmest er der fjeldet
KuingingeK, som jeg har sejlet forbi
engang for mange år siden og lige la-
vet en skitse af. Der er ingen tvivl om,
at dette fjeld, der på dansk hedder
Jacobinerhuen, er det fjeld, nordbo-
erne kaldte Hvaf. Det fjeld, man tog
kending af, når man havde rundet
Kap Farvel, siger Jens Rosing.
— Da jeg fik opgaven, måtte jeg
rent ud sagt gå geologisk til værks, da
jeg jo efterhånden har en forfærdelig
møgdynge derhjemme af skitser og
andre ting. Til al held for historien —
om jeg så må sige — så havde jeg og-
så tegnet to Storskraper — ganske
vist et helt andet sted.
Storsk raperne, der jo også er lang-
vejsrejsende, mødes med Fl ik ud for
Jacobinerhuen, og sa kender vi stort
set hele historien med hvordan Erik
tog land i Eriks fjord og sidder som
høvding resien af sine dage...
Storskråpen, som Jens med rette
kalder langvejsrejsende, hedder pa
grønlandsk Qaqugdlungnaq eller Qa-
qugluk, horer til stormfuglene lige-
som mallemuken.
Den yngler på øgruppen Tristan da
Cunha i det sydlige Atlanterhav , og
den tilbagelægger en strækning på
omkring 11-12.000 km, når den efter
yngletiden bev æger sig mod nord helt
til Dav is Strædet.
1 Grønland er den en almindelig
sommergæst fra juni til september,
talrigst i august, hvor flokkene kan
være på op til 500 fugle. lod-
Fremleje af værelser
Fra 1. januar 1983 er der givet tilladelse til, at lejere i statens ud-
lejningsejendomme, ejere af boligstøttehuse og beboere af sta-
tens tjenesteboliger og anviste boliger uden forud indhentet til-
ladelse kan fremleje værelser til logerende.
Der er i den forbindelse pr. 7. december 1982 udsendt et cirku-
lære til samtlige kommuner og institutionsledere, som angiver
de nærmere regler for fremleje af værelser. Cirkulæret er samti-
dig udsent til alle beboere af de ovenfor nævnte boliger.
Aftaler om fremleje af værelser træffes direkte mellem boligin-
dehaveren og den logerende, d.v.s. uden kommunens mellem-
komst.
Rigsombudsmanden i Grønland,
den 7. december 1982.
ATUAGAGDLIUTIT
11