Atuagagdliutit - 22.12.1982, Page 19

Disciplinære problemer
gælder også i den
mindre skole
Fænomenet gælder ikke alene i store skoler, hvis man skal
dømme ud fra dette interview med en leder af en bygdeskole
»Skoleelevernes disciplinære pro-
blemer« er el af de klagepunkter
og debat-emner i det år, der snart
er gået. Lærerrådet i NarssaK li-
gefrem opfordrede politikerne til
at gribe drastigl ind. »I øjeblikket
har vi store problemer, da vi ingen
•nulighed har for at udmelde ele-
ver, der alligevel ikke følger under-
visningen og optræder meget prov-
okerende både i undervisningssitu-
ationen og i frikvarteret«, hed det.
Klagen kom fra een af de såkaldte
by-skoler. Men hvordan ser situatio-
nen ud i en bygdeskole med 55 til 60
elever og en lærerstab på fem? Findes
der også »disciplinære problemer« i
en ellers så fredfyldt bygd, der oveni-
købet har et velfungerende erhvervs-
liv?
Dette spørsgmål har AG stillet til
lederen af skolen i Arsuk i Påmiut
kommune, Ado Rasmussen.
Det gælder også her
— Desværre må jeg svare spørgsmå-
let beskræftende, siger Ado Rasmus-
sen. — Vi, som arbejder med børn til
dagligt, kan ikke undgå at lægge
mærke til den slags. Ærligt talt, disci-
plinære problemer har vi også at
kæmpe imod i den ellers så fredfyldte
bygd, som du udtrykker det.
Med under 60 elever er det faktisk
en mindre skole, vi har. Men i den se-
nere tid har vi gang på gang været
vidner til, at problemet kommer til
udtryk på ekstreme måder. Ikke så-
dan at forstå, at vi har ladet stå til.
Problemet har været drøftet flere
gange mellem lærerne, og forældrene
har fået det at vide i forbindelse med
skolens forældremøder.
— Hvilken aldersgruppe er der
mest tale om i den forbindelse, de
yngste eller de ældste?
— Det er de ældre børn, der her er
tale om.
»Respekt«
— Hvordan kommer »disciplinære
problemer« til udtryk?
— Mange konkrete eksempler kan
nævnes. Det er blandt andre dét med,
at lærernes undervisningsmæssige
krav til eleverne aldrig bliver efter-
kommet mange gange. Undervis-
ningstimerne bliver generet, og un-
dertiden betegner lærerne deres un-
dervisning som mislykket. Og som
skoleleder føler jeg, at det sker alt for
ofte, at jeg bliver nødt til at gå hen til
klasseværelset for at tale med elever,
der har generet undervisningen i den
grad, at den er gået i stå.
— Hvorfor er det sådan? Er bør-
nenes respekt for lærerne ved at være
gået tabt?
— Jeg ved ikke rigtigt, hvordan du
definerer »respekt«. Men for at bru-
ge ordet, så har respekten til læreren
været meget større i tidligere tider,
forstået på den måde, at børn for
eksempel har været meget mere plig-
topfyldende overfor opgaver, som
lærerne stiller dem.
Får alt hvad de peger på?
— Skal vi genoplive den gammeldags
skolepædagogik, den med korporlig
afstraffelse og lussinger?
— Jeg ved, at alle mennesker, ikke
kun lærere, der omgås med de så-
kaldte disciplinære problemer, måske
får lyst til at give lussinger engang
imellem. Men cirkulærer og forord-
ninger tillader ikke korporlig afstraf-
felse, svarer Ado Rasmussen og fort-
sætter:
— Hvis man skal søge at forklare
problemets baggrund, må man også
skele til hjemmene. Jeg har indtryk
af, at båndene mellem børn og hjem
ligesom er blevet løsere end tidligere.
Og jeg er tilbøjelig til at drage den
konklusion — ja, det er måske stær-
ke ord — at de opdragende hjem i for
høj grad bare lader stå til i deres for-
hold til børnene. Del er ligesom, at
hjemmene stiller alt for beskedne
krav til børnene. Giver hjemmene
børn alt hvad de peger på? Det er vi
tilbøjelige til at mene. Børnene bliver
meget irriteret, når de i skolen ikke
får, hvad de vil have — selvom afsla-
get har gode grunde.
Skyldsspørgsmålet
— Man siger, at det også er lærernes
egen skyld, al skoleeleverne ofte op-
fører sig som de gør. Hvad mener
du?
— Hvis skyldspørgsmålet absolut
skal bringes på bane, så må det være
både forældre og lærere, der kan til-
lægges skylden. Det kan ikke være ri-
meligt, at lærerne får den alene. Vi
lærere skal formidle skolens krav til
børnene. Og som pædagoger skal vi
søge at bane vejen for, at børnene får
et godt forhold til andre mennesker,
om det skal være en lærer eller en an-
den.
— Forståelsen mellem forældre og
lærere er måske for lille stadigvæk?
Ado Rasmussen, skoleleder i Arsuk
Ado Rasmussen, Arsungme atuarfiuppissorta.
— Ja, ganske rigtigt. Dét emne
bringer vi altid frem lærerne imellem.
Vi har taget op overfor forældrene
adskillige gange, men det er vanske-
ligt. Der er lang vej endnu, før lærere
og forældre virkelig åbner sig for hin-
anden.
Bred debat efterlyses
Ado Rasmussen mener, at proble-
merne i mange forskellige skoler vir-
kelig taler for at sætte spørgsmål ved,
om vi her i samfundet overhovedet
har klare og faste retningslinier for
opdragelse af vore børn.
— Jeg håber, at Narssaic-lærernes
reaktion ikke skal lades overhørig, og
det vil være en skam, hvis politikerne
kun tager til efterretning. Jeg mener,
at de fremsatte problemer må være
udgangspunkt i en bred og alvorlig
debat, der gerne må føre til konkrete
handlinger. Det er faktisk landets
fremtid, der her stå på spil. Vi kan
komme problemerne til livs i samar-
bejde lærerne og forældrene imellem.
For det er ikke lærerne alene, der kan
løse problemerne, slutter Ado Ras-
mussen.
Ja, »disciplinære problemer« gæl-
der også i en bygd som Arsuk. Men
midt i det hele er der altid lyspunkter,
som fortjener at blive lagt særlig
mærke til. 1 løbet af nogle få år er
hærværksproblemet i Arsuk Skole
formindsket til det minimale. Sam-
men med skoleeleverne har man i
konkrete tal søgt at opgøre værdien
af de ting, som eleverne har øvet
hærværk imod samtidig med, at man
kører en oplysningskampagne om
følgerne af hærværk. Del gav et posi-
tivt resultat: Udgifterne i forbindelse
med hærværk blev formindsket man-
ge gange.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur el-
ler brille til reparation.
nalunaerKutåmat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlemutiginago...
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlunTt
suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620Lemvig
Officielt
Under 30. november 1982 er der i Aktiesel-
skabs-registeret optaget følgende ændringer
»GRØNLANDS DATASERVICE A/S« af
Godthåb:
Poul Marius Lindegaard Christensen, Hans
Gabrielsen, Carl Evald Eriksen Toft, Jens
Erik Braminer er udtrådt af, og statsaut. re-
visor Egon Sørensen, Bo.x 20, Godthåb,
Grønland, statsaut. revisor Jens Kristian
Elkjær-Larsen, Kong Georgsvej 17, Ved-
bæk, statsaut. revisor Helge Flensted Niel-
sen, Rvdtoften 12, Ballerup, statsaut. revisor
Mogens Gammelstorff Peterson, Kajakvej
29, Jyllinge er indtrådt i bestyrelsen. Ove
Henrik Asschenfeldt Sahlertz er udtrådt af,
og Egon Sørensen er tillige indtrådt i direkti-
onen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 13. december 1982.
ATUAGAGDLIUTIT
19