Atuagagdliutit - 22.12.1982, Blaðsíða 37

[sumaliutersuut- Kronik
Apropos folkeskolen
— Det er ønskeligt i disse skoletrcethedstider, at der skabes mere
livsnære og mere praktisk betonede undervisningsformer, som
kan sættes i relation til det liv, eleverne i fremtiden vil komme til
at konfronteres med, skriver en klasse lærerstuderende blandt
andet i ugens kronik
1 forbindelse med vor fremtidige
virke som skolelærere bar vi i tids-
rUinmet 8.-21. november gennem-
gåel en observationspraktik. Vi
skulle primært se, hvorledes en læ-
fer underviser en klasse. Og vi fik
senere hen i observationspraktik-
ken tildelt nogle timer, som vi
skulle undervise i. Det har været
kdt af et realitetschok at komme
*ra det beskyttede uddannelsescen-
ter til den barske virkelighed.
Det er nu tre måneder siden, at vi
Påbegyndte vores læreruddannelse. 1
de tre måneder har vi udelukkende
fået boglig viden, så det var en »tilt-
rængt« forandring vi fik, da vi be-
gyndte praktikken.
Vi må understrege, at vi kun har
haft 14 dage til rådighed til at vi kun-
ne danne os en umiddelbar mening
°ni det, vi så, og det er ikke meget,
lian kan danne af meninger på så
kort tid, men ikke desto mindre har
vi haft fingeren på pulsen og på bag-
grund af det, har vi nu lavet denne
kronik..
Vi har valgt at se på nogle af de
kritiske sider der findes, men har dog
•kke beskæftiget os med alt, hvad der
kunne kritiseres, kort sagt har vi valgt
at være neutrale. Så tag delte med i
betragtning når du, kære læser, læser
denne kronik.
Metodefrihed
bor enkelte lærere, hvis undervis-
ningsformål er målrettet og kan hol-
tfe styr på klassen er udmærket. Men
tler er mange forskellige lærere med
tieres forskellige metoder. Hvis klas-
en har lærere med forskellige under-
visningsmetoder, kan det ofte vise sig
at de bliver frustrerede. Hvis lærerne
På tiere punkter er uenige om, hvor-
ledes børn nemmest kan undervises,
°Pstår konflikter iblandt kolleger.
Hvis kollegerne er uenige, kan der let
°Pstå meget forskellige bedømmelser
af elever; således at en reel bedøm-
melse ikke gives til eleverne.
Der findes mange lærere, som går
[midt med fordomme, der nemt kan
lede eleverne til at føle sig som outsi-
dere og derved miste interessen inden-
for skolen og dennes normer. Hvis
eleven føler sig forplitget til at kom-
me til skolen og alligevel ikke har lyst
dertil, kan vedkommende komme til
at føle at m/k ikke er velkommen i
det sociale samvær i skolen og i
hjemmet og perceptionen af Omver-
den vil have nemt ved at blive uhyg-
gelig og forvrænget og del kan for-
plante sig til resten af samfundet og
mive individets liv. Og andre kan op-
■eve verden på en anden måde (dem
s°m ikke er outsidere).
Det vil gavne eleverne hvis de en-
kelte lærere ikke medtog deres for-
skellige fordomme med til skolen.
Det vil være gavnlig hvis de forskelli-
ge lærere frit kan brain-storme og
derved nå frem til problemløsninger
uden at blive fornærmede over deres
måde at være på. Det.er almindeligt
kendt, at konflikter på arbejdsplad-
sen skaber dårlig atmosfære, således
også på lærerværelset, når man hører
hvisken og tisken om andre.
Der skal hertil bemærkes, at grøn-
landske lærere må eller skal have eks-
tra byrde på grund af manglende ma-
teriale i deres undervisningsfag; da
der er flest af udenlandske bøger
(som ikke er skrevet på grønlandsk).
Dertil hører en masse oversættelser
angående det fag, de skal undervis i.
Dvs. man i Grønland stadig mangler
undervisningsmaterialer. Med hensyn
til danske lærere vil vi påstå, at de ik-
ke har nær så mange problemstillin-
ger som de grønlandske lærere.
Dobbelt halvsprogcthcd hos ele-
verne
Det er tankevækkende, som der deles
nationaliteter i forskellige klassetrin.
Der er enormt skiftende børn i dan-
ske klasser p.g.a. at danskerne under-
skriver kontrakter om, hvor længe de
vil blive heroppe — denne problem-
stilling går ud over deres børn, som
må stille sig op med tilpasningsvan-
skeligheder. De skiftende lærere gør
også de grønlandske børn frustrere-
de. Der skal hertil bemærkes, at børn
fra blandede ægteskaber som regel
bliver sat til at gå på de danske klas-
ser. Dvs. at i el ægteskab er det dan-
ske sprog det dominerende i hjemmet
og ude i de fleste tilfæde. Angående
børn fra blandede ægteskaber skal
tilføjes at de automatisk vil møde
sprogvanskeligheder i skolen — her
menes de børn, hvis én af forældrene
taler grønlandsk til dem. En klasse
med børn med vanskeligheder i spro-
get p.g.a. at det i deres hjem bruges
to sprog, er vanskelig at operere med.
Især, hvis børn sammen med foræld-
rene endnu ikke har bestemt hvilket
af sprogene barnet vil gøre mere ud
af og derved få mere fundamental
baggrund af et sprog som ståsted i
deres fremtid.
Kontaktvanskeligheder mel lem
hjemmene og skolen
Folksekolen skal afspejle samfundet.
Men del er ikke altid tilfældet i det
virkelige liv. En stor del af kontakt-
problemerne opstår ved, at der ikke
altid er relationer mellem samfundet
og skolen, og dels en manglende dia-
log mellem lærerne og forældrene.
Denne manglende dialog blev allere-
de skabt, da formålsparagrafferne
blev til, idet forældrene ikke i til-
strækkelig omfang blev taget med på
råd. Dermed er kløften skabt mellem
skolen og forældrene. Vi har den op-
fattelse, at kløften har udviklet sig til
det negative. Derved får forældrene
en mindre indflydelse over, hvad der
sker i barnets skole. Forældrene lige-
som taber tråden til skolen og der-
med også interessen for deres børns
aktiviteter.
Teori og praksis
Det nuværende system i folkeskolen
er mest baseret på teoretisk orienteret
undervisning, og ikke så meget på
teori-praksismetoden. Resultatet er at
undervisningen ikke bliver særlig
samfundsrelevant. Endvidere vil flere
elever miste lysten til at være aktive
og dermed blive skoletrætte. Det kan
især mærkes på de større klasser.
Som systemet byder er det obligato-
risk for eleverne at gennemgå 9 års
skolegang. Og nogle er nødt til at gå
hele 12 år for at opfylde de krav, sy-
stemet kræver. Mon det ikke er noget
spild af tid og de unges kræfter, som
de kunne have brugt til noget andel?
Det er derfor ønskeligt i disse skolet-
ræthedstider, at der skabes nogle me-
re livsnære og mere praktisk betone-
de undervisningsformer. Noget som
kan sættes i relation til det liv, elever-
ne i fremtiden vil komme til at kon-
fronteres med.
Med venlig hilsen
1. s b, Itinniarfissuaq
Plads i huset
i Holsteinsborg søges af selv-
stændig og børneglad pige på
17 Vi år. Gitte Worm, Strib
Landevej 123, 5500 Middelfart.
Sunngiffimmi
sammisassaqartitsiniartutut
Sanaartornermut ilinniarfimmi Sisimiuniittumi Sunngiffimmi
sammisassaqartitsiniartutut atorfik inuttassarsiorneqarpoq.
Atorfinittoqarsinnaavoq piaartumik imaluunniit isumaqatigiis-
suteqarnikkut.
Atorfinittoqarsinnaavoq aamma kalaallimik klubmedhjælperi-
tut ilinniarsimasumik.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsisup, atuarfimmi ineqarfiusu-
mi nakkutilliisoq qullersaralugu, atuarfimmilu ineqarfiusumi
sulisut suleqatigalugit sunngiffimmi illup iluani silamilu sam-
misassat piareersartassaavai.
Sulisassaaq unnukkut sapaatillu akunnerisa naanerini.
Atorfinittussaq akissarsiaqartinneqassaaq atorfilinnut assingu-
sumik vederlagisiaqartinneqassalluni lønramme 7/12-imi.
Tikisitat aggernerat akilerneqassaq — ukiullu marluk atorfe-
qareernikkut angerlarnerat akilerneqassalluni.
Kalallit Nunaannilu atorfilinnut malittarisat atuuttut naapertor-
lugit ukioq ataaseq suliffeqareernikkut sulinngiffeqariartorluni
angalaneq akilerneqartassalluni.
Paasiniaasoqarsinnaavoq saaffigalugit atuarfimmi ineqarfimmi
nakkutilliisoq Jens Kleist, imaluunniit forstander Søren Mår-
tens, Bygge- og Anlægsskolen, Holsteinsborg, tlf. 1 44 88.
Allagaanngorlugu qinnuteqaat soraarummeersimanermut up-
pernarsaatit suliffigisimasanillu oqaaseqatit assilinerinik ilalik
kingusinnerpaamik nassiunneqassaaq 14/1-83, uunga:
Bygge- og Anlægsskolen
Postbox 1001 . 3911 Holsteinsborg

sanilerse aperisiuk
Philips TV Kalipautilik sok Kinersimanera
akissutdlo unauvoK
tåssa pitsaunerpåK
AJUAGAQDLIUTIT
37