Atuagagdliutit - 23.03.1983, Blaðsíða 45

Oqallinneq • Debat
åmit — EF-ilo
pimartuneK tusåinardlugo encaenca-
jånartarpoK kalåtdlit nunarput, pi-
niagkat piniartllo pissuvdlutik måna-
mut inoKartitsisimassut.
taimåitumik uvdlumikut ajornar-
torsiutaussoK lakugåine kalåliuvdlu-
ne nuånitsumik tigussariaKarpoK,
ilungersuanarnerusaordlo piniagåi-
nait inuniutigigåine.
taimatut ajornartorsiumik pisso-
Kartitdlugo Kiviagagssat sujugdlit tå-
ssa nålagkersuissut. soruname tåuko
suliniuteKaraluarput, kisiånile suli-
niarneK taimåitoK maungamut pa-
katsinartarsimavoK. kisiånile soruna
nålagkersuinerup iluane angnertune-
AG nr. 10 1983-imi allaaserisaq ka-
laallit kilisaatini inuttaasartut nutaa-
niik peqatigiiffiliorniarnerannut tun-
ngasoq innersuussutigalugu, AAK i-
matut saqqummiussaqarniarpoq:
Aallaqqaatigalugu taamalut suli-
niuleqarneq tikilluaqqussavarput, pe-
qatigitilluguli tupigusuutigingaarpar-
put inuttalersuisarnermi ullumikkut
pissusiusunik, Otto Egedep ilisimasa-
qanngissusia allaaserisami ersertoq,
inutigssarsiutinut
atomiartarfik —
ESU- nunavtme
OKartugssanut
ukiune måkunane, ukiunilume
Kångiutune, nunavtine aulisartor-
pagssuit, avdlatdiume ESU-mit ator-
simassut, nangmingneK pissussutigi-
ngisamingnik ajornartorsiuteKaler-
dlutik akilTnigssamingnut kinguar-
tortut ajoraluartumik amerdliartui-
narput, taimåikaluartoK ingerdlatsi-
neK taimaiginarpoK.
akiligagssanik kinguartitsisinau-
neK utorKatsissutigssåungilaK ajor-
nartorsiutinik angnertusåginartar-
mat, taimåitumik OKartugssauneK
nunavtinut pivftgssaK sujugdleK a-
tordlugo nugtariaxarpoK.
pissusiviussut tungavigalugit aula-
jangigasuarsinauneK kisime ajornar-
torsiutinik migdlilerissutausinaung-
mat aulisartunut avdlanutdlo ang-
nertumik iluaKutaussugssaK. Atå-
ssutip ukiarme sujunersutaugalua a-
jornartorfingme ukiut akilivfigssat
sivitsorneKarsinaunerat Siumuvdlo i-
tigartitå åma periarfigssax sujug-
dleK atordlugo atortulersitariaKar-
poK ukiune måkunanerpiaK ajor-
nartorsiornerujugssuaK aulisartor-
pagssuarnik unigtitsTnåsångigpat.
suliat tamåko eKtngassumik sulia-
rissariaKalerput.
Peter Ostermann, Atdssut
Qaqortoq.
russumik ingeidlåneKångitsoK? tsu-
maKarnaraluarporme uvdlumikut
ajungivigsumik periarfigssaKartugut,
nunanit niuveKatigingnit pérsitauti-
nata, amersinerpaussartunit.
Europaparlamentine ilaussortar-
put takordlorigkavtut EF-imit aninig-
ssax angnerussumik sulissutigisima-
vå. taimatut sulineK Kalåtdlit-nunåta
ardlaligtigut ugguarnermik pivfigiu-
mårpå. ilåtigume malungnartarér-
poK. KinerKusårnerme oxautsinik
inorneroKissumik sutdlivingme OKa-
lungneK malungnarpoK. Kalåtdlit-
nunåta ingmikut åndgssussivigissau-
nera nålermat Kigsiminardlugo alar-
aammattaaq siusinnerusukkut ra-
diukkut ersersereernikuusaa.
Naatsumik oqaatigalugu imaap-
poq, kinguppannik avataani uutere-
reersartuni 1978-imi aallartinnermi
savalimmiormiut inuttalersuinermi i-
sumaqatigiissutigisartagaat atorne-
qartartut, taannalu malillugu inuttaa-
sut akissarsiarisarpaat pisat tamar-
miusut tunineqarneranni aningaasar-
tuutit tamakkiisut ilanngaatigereerne-
risigut isertitat sinnerisa tamarmiusut
28 %-ii.
Tamakku saniatigut umiarsuaatile-
qatigiiffiup aqumiut assigiinngitsunik
tapisitittarpai.
Isumaqatigiissutit taakku suli a-
tuupput, taamaattumik eqqortuun-
ngilaq, umiarsuaatileqatigiit akitsuu-
tit eqqunneqarneratigut inuttaasut
procentisiassaat ikilisimagaat.
Isumaqatigiissutit nutaat atulersin-
neqarput inuttaasut umiarsuaatileqa-
tigiillu akornanni nammaqatigiinneq
pitsaanerulersarniarlugu, pissusissa-
misoorsorineqarmat, inuttaasut tuni-
sinermi akit qaffassimagaangata pis-
sarseqataasaramik, aammattaaq aali-
sarnermi aningaasartuutit qaffassi-
magaangata annerusumittaaq mattu-
seqataasarnissaat.
Aalisarnermi aningaasartuutinut
arlalinnut matuseqataasimanermut
taarsiissutissatut inuttaasut procenti-
siaat ernginnaartumik qaffanneqar-
poq 28 %-imiit 36,5-imut.
Oqaatigineqareersutut AAK-p pe-
qatigiiffik nutaaq tikilluaqquaa, aap-
paatigulli piumasarisariaqarparput,
peqatigiiffiup oqaaseqartitaa tama-
nut ammasumik oqaaseqarnialeraa-
ngami, inuttalersuisarnermi malittari-
sanik ullumikkorpiaq atuuttunik paa-
siniaaqqaartassasoq.
Tamanut ammasumik oqallinneq
pissusiviusut tunngavigalugit inger-
lanneqartariaqarpoq, taamaanngip-
pat iluarinnitsissarsiorluni tusaqqu-
saarnertut isigineqassaaq.
Inussiarnersumik
inuulluaqqusillunga.
P-g-v
Niels Fensbo
neKarsimavoK, KOKagssissauneK
aj uatdlangnarpoK.
suleKatigingneK paitsugaK Kimag-
tugssångorparput, kalåtdlit nåkåina-
janerat kingumut ersseriartulerpoK,
suleKatigit ilorpiait angunagulo.
nålagauvfik sunalumt niuverdluar-
niarune pigissaminik pigdliutexarta-
riaKartarpoK, tamåna KaKugulumt
pingitsorsinåungilarput. ingmikut år-
»Det går fint..«
Når landstyreformand Jonathan
Motzfeldt udtaler sig om Grønland
efter hjemmestyrets indførelse siger
han: »Det går fint...« Jeg tror ikke,
der er mange på Grønland, der med
ærlighed i behold kan dele landstyre-
formandens mening vedrørende det-
te.
Med stor bekymring må vi alle
iagttage den udvikling i forkert ret-
ning, der er sket med Grønland siden
hjemmestyrets start. Det som skulle
højne os og blive os til glæde smuld-
rer i hænderne på os i øjeblikket.
Grønlands befolkning græder i dag.
Radioavisen fremlagde d. 10.3.83
en sørgelig statistik over Grønlands
befolkning. Procentvis uhyggelig høj
stigning i kriminalitet og voldshand-
linger og selvmord blandt de unge.
Det er psykologisk meget forkert
overfor befolkningen med 57 selv-
mord og selvmordforsøg på et år at
sige, som Siumut siger: Det går fint...
Det hele er jo ikke et spørgmål om
at få brikkerne anbragt i bestemte ko-
lonner. Det drejer sig om menneske-
sjæle!
Hvorfor var der forresten forskel i
den grønlandske og den danske her-
omtalte radioavis? I den danske lød
det bl.a.: Hvilken ansvarlig regering i
DK ville overse 50.000 voldshandlin-
ger på et år (tallet bli’r til i sammen-
ligning at befolkningens antal i Grøn-
land/Danmark) Denne forståelige
kritik blev ikke sendt ud til den grøn-
landsk talende befolkning!!
Kart-Peter A ndersen,
Atassut
Kigssussivigissaunerput atorungnaer'
mat, soruname nunatut pisutut issig}'
neKalerpugut. nunarputdle sule tai-
måingivigpoK, pisututdlo issigineicar'
tuåsaugut tamåna kingumut atulingt'
kuvtigo. kalåtdlit taima ikigtigaluta
nunavtalo avingarusimaKissup, slIie”
riagssuarmilo angatdlavit ilungersu-
nartut, inuitdlo tamane tamåne stag'
simassut, agssartuinerdlo ilungersu-
naKissoK avdlatdlo ajomartorsiuter-
pagssuit encarsautigalugit, isumav'
dluamarnerussunit ikiuerusugtunit-
dlo avigsårsinaunerpugut.
encarsarKilåriarta. sutdlunit ator-
torigsårutit pilerigeKissavut, kinguar-
sartuagagssaugalugit tapivfigissauni-
kut atulerérsimåput. sulilo igdloxar-
fingne nunaKarfingnilo tamarssuarne
perusutat amerdlaxaut, nangmiriinaK
artugkavut. taimåitumik sujumukar-
nex taimailinardlugo Kimagsinåungi'
larput.
EF-imut taisinerme ikingnerorKa-
lårtut inuit ima amerdlatigissut Ka'
noK KånglnarneKarsinåupat, isurna-
nik påsiniainermut taima pingårute-
Kartigissumut. Kalåtdlit-nunåne K1'
nersissartut agfaisa migssinge, tna-
mianarpoK igdlakulutigalugit tunui-
nagagssaugunik. nikingåssut taima
angnikitsigissoK KagdlerKigtariaKar-
poK. inugpagssuarnik sumiginaune-
runane, tåukume nunartik pivdlug0
ilungersoxatåuput. imåingilaK EF-
imit aniumångivigsut, pissariaKaler-
patdie aninigssamut piarérsimassut,
sulime iluaKutigigavtigo.
kingumukarnata sujumukarnta-
lungniarta.
Hans Kreutzmann.
Vil De tjene penge?
Nyt firma søger forbindelse
med kunstmalere, der kan leve-
re malerier med grønlandske
motiver, for videresalg.
Skriv til:
Flemming O. Brantlov
Frølundvej 6, Hammerum
7400 Herning.
FISHER VBS. 7500 BETAMAX
SPILLEMASKINEN
for den, der ønsker en driftssikker
video-baandoptager til en absolut
fordelagtig pris.
SE DEN HOS DIN SÆDVANLIGE
RADIOLEVERANDØR
En gros for Grønland RADIOGROS A/S 9270 Klarup
Kilisaatini akissarsiat
pillugit eqqunngitsut
46 NR. 12 1983
AXU AG AGD LIUTIT