Atuagagdliutit - 04.01.1984, Blaðsíða 26

Nuna inuillu
sarsuapput
all. H. A. Lynge, Nuuk
Siullermik oqartariaqarpoq oqaat-
sinik atuillaqqissuseq atuakkiortup
pigigaa. Aappassaanik oqartaria-
qarpoq nunatta oqaluttuarisaane-
rani inuit tusaamasaasut inuillu nu-
naqqatiginngisaminnit tusaamane-
qanngitsut atuartumut takorluuler-
sinneqartut. Siulleq aappaalu im-
minnut ikioqatigiipput atuakkami
sammineqartut nerliunneqarneri-
ni.
Oqaatsinik atuillaqqissuseq al-
lannermi sakkut pingaarnersaraat.
Atuakkat taassuminnga sakkoqar-
luni allanneqarsimasut misinnar-
tarput mamaraluaannartutut ila-
qartariaqartutullu, naak arlalitsi-
gut arlalikasinnik qupperneqartar-
lutik.
Jørgen Fleischerip atuakkiaa
»nunaicarfingmiut« taamaappoq.
Avani Ukkusissanit Qeqertar-
suup kangerliumanersuani nuna-
qarfiit illoqarfiusimasorlu aqqu-
saariarlugit kitaata qeqqani inuit
nuimanianngitsut taamaattoq nali-
nginnaanngitsut uniffigilaartarlu-
git Tunumiutoqqanik angumersi-
sumit Avanersuarmiuaqqamut Mi-
nimmut — oqaluttuarisamini nu-
narput kaajallappaa. Atuakkami
eqqartorneqartut pingaarnersaraat
inuit, inuit siornatigut tusarsiman-
ngisat taamaattorli ilisarnartut, o-
qaluttuarineqarnerminni kalaalli-
sut pissuseqarnertik pillugu.
Atuakkap atuarnerani inuit nu-
natta oqaluttuarisaanerani ilisima-
neqartut atuakkani allani atuarne-
qarsinnaasut pingaarnerutillugit i-
nissinneqanngitsutut misinnarput.
Oqaluttuarineqartullu inuit nam-
minneq nunagisaminni nalingin-
naalluinnartut taaneqartunut siul-
lernut nallersuupput, allaaserine-
qarnermikkulli soqutiginarnerullu-
tik. Taakkunani takorloornarput
ullut inuuffiusimasut inuttaat, i-
nuit ilungersorlutik imminnut na-
patinniartut, aammali qaneq aqa-
jarorlu kisiisa pinnagit peqatigiillu-
ni nunaqqatigiinnermik pingaartit-
sisut. Atuakkiortup taakku malun-
nartumik asanninnermik misigisa-
qarfigalugit allaaserai, qunusuillu-
nilu inuiaqatigiinnit »ajattugaasi-
manerat« nallinnarsaanngitsumik
sammivai, paasisimarpalullugu i-
nuiaqatigiit iluanni inissisimanerisa
taakkununnga qanoq tussimaneri.
Atuakkap pingaarutaasa ilagaat
pisimasuusimasut ilaasa maannak-
kut ukiuni makkunani tusatsia-
gaannaalerlutik pinermik nalaannit
allanngorujussuarlutik oqaluttua-
rineqartarnerisa eqqortumik allaa-
serineri. Assersuutigineqarsinnaa-
voq Appani pisimasut alianartut i-
nuttaasa paarlaaneqartarneri,
maanna erseqqissumik nassuiarne-
qartut.
Atuagaq allaasitoqaq atorlugu
allagaavoq. Taamaannini pillugu
nunatta inuisa inuusuttaannit a-
merlaqisunit qiviarneqartussaan-
ngilaq — uffalu aamma taakku-
nunnga taama piukkunnartigaluni.
Jørgen Fleischer: nunatcarfing-
miut. angumerissat tusåmassatdlo.
nangmineq naieitertitaq. akia 95,00
kr. qupperneri 119.
Landsmuseets far
katerssugausiviup
pilersitsissua
erKartussissunerusimassoic C.F. Si-
mony toKuvoK 74-inik ukioKardlu-
ne. kinguårit Kavdlunåt nunavtine
1827-ip kingorna sulisimassut sisa-
maråt. C.F. Simony imingorpoic
Manitsume 1909-ime taimane a-
ngune tåssane niuvertussoK, nu-
navtinilo pingorsarpoK inusugtu-
nermilo ilå åma nuna inungorfine
najordlugo.
1939-ime atorfinigpoK Grøn-
lands Styrelsime Kujatånilo nålag-
kaniut taortauvdlune 1945-ime.
C.F. Simony nunavtine politime-
sterit sujugdlersaråt taimatutdlo a-
torfeKarpoK 1952-imit 1959-imut,
taimane erKartussissunmgornine ti-
kitdlugo.
C.F. Simony ericaimaneKåsaoK
nuna tamåkerdlugo katerssugausi-
viup pilersitsissuatut. tåussuma
Jens Kreutzmann inusugtoK sule-
Katigalugo ånåupai »Tunumit ka-
terssugautit«, månåkut katerssu-
gautit autdlarKautait, taimane ase-
ruinalersut agdlagausivitorKamik
pissagåne. igdlo tåuna nunavtine
nåparsimavit sujugdlersåt måna
Nungme »kalåliarKap« erKånlka-
luarpoK. Simonyp katerssugautit
tåuko nupai »savaussausivingmut«
Nordlit igdlorssuatoKåta taimane
najugarissame sanileKutånut. Ka-
susuitdlune suliniarnermigut piviu-
ssungortipai nunavta katerssugau-
siveKalernigssånik pilerssårutit.
1963-imeautdlarmat pilerssårutit i-
ma ingerdlarérsimatigaut landsrå-
de akuerssisimavdlune nunap ing-
mikortuata katerssugausivianik
nangmineK bestyrelsilingmik inger-
dlatsissulingmigdlo
ssamik.
pilersitsinig-
Julut.
Tidligere landsdommer C.F. Simo-
ny er død 74 år gammel. Han var
den fjerde generation af en dansk
slægt, der havde haft sig virke i
Grønland siden 1827. C.F. Simony
blev født i Sukkertoppen i 1909 som
søn af daværende handelschef og
tilbragte sin barndom og en del af
sin ungdom i sit fødeland.
1 1939 blev han ansat i Grønlands
Styrelse og var konstitueret lands-
foged for Sydgrønland i 1945. C.F.
Simony var Grønlands første politi-
mester og denne post beklædte han
fra 1952 til 1959, hvor han udnævn-
tes til landsdommer.
C.F. Simony vil blive husket som
landsmuseets far. Det var ham med
den unge Jens Kreutzmann som
medarbejder der reddede »den
østgrønlandske samling«, stammen
til de nuværende samlinger, der for-
faldt i de gamle »landsarkiv«. Dette
hus var Grønlands første sygehus
og lå omtrent på samme sted som
»brædtet« i Nuuk. Simony flyttede
samlingen til »gedestalden«, en til-
bygning til herrnhuthuset, hvor han
boede som landsdommer. Gennem
sit utrættelige arbejde realiserede
han planerne om et museum for
Grønland. Ved hans afrejse i 1963
var planerne så langt fremme, at
landsrådet havde sagt ja til et lands-
museum med egen bestyrelse og
selvstændig leder.
Julut
mrnmmmammMm
erKartussissuneK C.F. Simony 1963-ime dssiiissaK »savaussausivngme«.
Landsdommer C.F. Simony, fotograferet i »gedestanden« i 1963.
Salg af fabriksnye afgiftsfrie
biler af alle mærker.
Vi sørger for alle formaliteter
— også paragraf arbejdet.
Udlejning af nye biler fra kr.
850,00 pr. uge / ekskl. moms.
Rekvirer vort udlejningsprog-
ram.
Ring eller skriv og De får straks
vort fordelagtige tilbud.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
PO BOX 140 DK-5700 Svendborg
TU 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
26 NR. 1 1984
ATUAGAGDLIUTir