Atuagagdliutit - 04.01.1984, Side 29

Isumaliutersuut- Kronik
Fagre nye (social-)
verden
Landsstyret har med vedtagelsen af en række nye sociale
forordninger dels fornyet den gældende socialpolitik i
Grønland, dels bragt nye ideer ind i socialpolitikken
Det er der i sig selv ikke noget for-
kert i, men det beklagelige ved disse
nye tanker og fornyelsen af gælden-
de lovgivning/cirkulærer er, at de
for langt de fleste kommuner i
Grønland betyder merudgifter, me-
rudgifter der isoleret set er meget ri-
■uelige, men som bringer den enkel-
te kommune i ubehagelige situatio-
ner når hensyn skal tages også til
andre forvaltningsgrene/udbyg-
ningsønsker.
På mange måder er sociallovgiv-
ningen i Grønland bygget efter
kendskab til danske og dermed til-
dels også udlandske sociallovgiv-
'unger tilpasset grønlandske for-
nold. Desværre er forholdet det, at
der alment ikke ytres noget mod so-
ciallovgivningernes principper der
alle er »rigtige«, ialtfald når de
drøftes blandt socialarbejdere og
socialpolitikere. Som oftest før vin-
der sociallovgivningen ikke meget
gehør udenfor de nævnte fagkred-
se, hvor de bliver dyrket og udviklet
n>ed stor entusiasme af »ideologer-
ne«.
Der er bare det beklagelige at de
kendte sociallovgivninger stort set
alle i dag medfører så store udgifter
lordeenkeltekommuner, at desøg-
es ændret til andre, med indbygge-
de nye veje, men mere herom sene-
re.
. Meget kort beskrevet bygger so-
ciallovgivningen på følgende prin-
cipper:
* • Det sociale sikringssystem skal
sikre tryghed om indtægtsned-
®ang/bortfald (ydelsesprincip: ind-
komstbortfald), trangskriteriet
hver hermed altså ikke blot nød,
men også indkomtnedgang, hvor
hjælpens størrelse er bestemt af et
|°logisk eller socialt eksistensmi-
U'rnum suppleret med dækning af
aste udgifter til bolig, varme og el.
'Hvor trang er opstået, bør det
01 fentlige så vidt muligt iværksætte
ævalideringsforanstaltningerm ok-
skoling m.m.
• og afledt skal hjælpen (ydel-
Sen) så vidt muligt ydes således at
en ikke blot afhjælper økonomisk
rang, men tillige påvirker miljøet
Pa arbejdspladser, i familien etc.,
en. helbredsbetragtning/familie-
Pnncip.
Ældre medborgere skal sikres en
8°d alderdom.
• Børn og unge sikres stabile op-
vækstvilkår.
1 de fleste vestlige samfund ma-
Pes i disse år utallige spøgelser
rem, og et af de mest velkendte er
.arrakteriseret som »skrækken for
e offentlige udgifter«, herom kan
blot henvises til de faldende bloktil-
skud med efterfølgende vanskelige
budgetteringsforhold samt kritik af
det offentliges administration.
Men de sociale forordninger på-
lægges kommunerne (og landskas-
sen) enorme udgifter til sociale om-
råder, og politikerne er nødt til at
finde fornøden dækning for udgif-
terne idet lovgivningen kun i få til-
fælde giver mulighed for at yde
hjælp efter et skønsprincip, eller at
udelade hjælp, under henvisning til
det traditionelle grønlandske sam-
menhold.
Politikerne sættes med andre ord
i en voksende socialpolitisk klem-
me, når budgetter, udbygningspla-
ner m.m. skal drøftes, idet henven-
delsesfrekvensen til socialforvalt-
ningerne ser ud til at være i støt stig-
ning, med stadig stigende udgifter
til den sociale sektor set i relation til
Grønlands bruttonationalprodukt
(suppleret med diverse overførsler
og udligningsordninger fra Dan-
mark).
Behovet og efterspørgslen for
hjælp er selvfølgelig begrundet i, at
mellemgruppen (18-60 årige) og ar-
bejdsløsheden vokser, antallet af de
ældre øges og samfundets struktur
(der er ændret/ændres) stiller sta-
dig større krav til en fornuftig æld-
repolitik. Endelig er der meget store
forskydninger af børn og unge fra
bygd til by, der medfører at socia-
lområdet i stadig stigende omfang
skal påtage sig pasning af børn via
etablering af dag- og døgninstituti-
oner, dag- og døgnpleje m.m., —
institutioner/løsninger der skal
etableres til afløsning for den tidli-
gere familiepasning (bedstemoder
princippet), med ofte enorme etab-
leringsudgifter og afledte driftsud-
gifter.
Der er desværre ikke opsparede
midler eller ressourcer i andre om-
råder at overføre til socialområdet
til dækning af merudgiften, hvor-
for problemerne med de voksende
socialudgifter formentlig kun
kan/må ændres/dækkes ved en af 4
traditionelle veje:
1. Accept af fortsat vækst i de soci-
ale udgifter, d.v.s. financiering via
skatter og afgifter ud over det i dag
kendte.
2. Store besparelser, hvorved den
enkelte kommune må henlægge el-
ler i bedste fald udskyde påtænkte
projekter/anlæg.
3. Helt nye veje, d.v.s. socialpoli-
tikken og hjælpen fra det offentlige
må omlægges.
4. En eller anden kombination.
Der er ikke fra landsstyret kom-
met tanker om hvordan de forøgede
udgifter dækkes ind, når undtages
delvis dækning af merudgiften ved
den takstmæssige hjælp (til S7I.K.
medlemmer), ej heller er hørt at
landsstyret har diskuteret og vedta-
get hvad en eventuel vækst i de soci-
ale udgifter betyder for samfundet,
ligesom der heller ikke er diskuteret
eller taget stilling til store besparel-
ser indenfor den sociale sektor, som
en af flere veje ud af den aktuelle so-
cialpolitiske klemme.
Det er måske heller ikke landssty-
rets primære opgave, men smerten
sidder vore lokalpolitikere med, og
en central vejledning eller tilken-
degivelse af, at der er udsigt til, at
landsstyret vil fremkomme med
økonomiske løsningsforslag til
dækning af merudgifterne i de om-
mende år, er velsete.
Lokalpolitikerne er langt hen ad
vejen nødt til at overveje, hvordan
man finder billigere og dermed må-
ske kun næstbedste løsninger på en
række sociale problemer/ydelser,
f. eks. ved at vælte samfundsskab-
te problemer tilbage (i hovedet) på
befolkningen.
At disse tanker måske ikke er så
fjerne kan illustreres ved et citat af
socialminister Palle Simonsen, der i
forbindelse med besparelser i en
kronik i Politiken den 6.4.83 skri-
ver:
»Det er derimod udslag af den
holdning, at det offentlige støtter
borgerne bedre ved at lade dem selv
— i ordets bredeste forstand — for-
valte deres egen tilværelse, i den ud-
strækning, de har mulighed for det,
og samtidig i fælles interesse opnå
en bedre udnyttelse af de begrænse-
de ressourcer, der faktisk er til rå-
dighed uden at forringe serviceni-
veauet som sådan«.
Palle Simonsen argumenterer for
en hel eller delvis privatisering af
det offentliges socialudgifter i Dan-
mark, og bruger ovenstående som
argument for omend ikke nødven-
digvis besparelser indenfor den so-
ciale sektor, så dog i det mindste
stagnation på udgiftssiden.
Privatisering er på mange områ-
der en ubehagelig løsning, dr ofte er
fremsat af skiftende regeringer i
stramme tider, og allerede i 1871
fremom daværende stiftsfysikus
Krebs i en fattigkomtnissionsbe-
tænkning/forslag med disse tan-
ker. De blev dog aldrig behandlet i
rigsdagen, da daværende departe-
mentschef Christian Bache i Inden-
rigsministeriet karakteriserede dis-
se tanker/forslag som »højest
problematiske« og om kommissio-
nens arbejde i øvrigt udtalte at dette
var »misligt« (Harald Jørgensen,
»Det offentlige Fattigvæsens histo-
riske Udvikling i Danmark«),
Lad os håbe at vi kan bevare eller
genskabe det sociale sammenhold i
familier og lokalsamfund, hvor alle
hjælper i flok når nød opstår, som
Grønlands supplement til sociallov-
givningen.
Det er umådeligt naivt at tænke
sig, at nye løsningsmodeller i de
nærmeste år ikke vil blive anvendt
som en del af en kombinationsløs-
ning på den socialpolitiske klemme.
Ikke blot grønlandske .sagsbe-
handlere/socialpolitikere, men og-
så danske og internationale er op-
mærksom på, at en så fastlagt soci-
alpolitik som den nu beherskende i
den vestlige verden, er med til at
give administratorer og professio-
nelle en stor magt over de menne-
sker der berøres af det sociale servi-
ceapparat, hvilket medfører, at
borgerne er blevet mere (og for
stærkt) afhængige af, det af, det of-
fentlige tilvejebragte hjælpesy-
stem.
I Grønland medfører det at en-
keltpersoner og lokalsamfund bliv-
er fremmedgjort overfor den om-
talte traditionelle grønlandske kul-
tur med sammenhold, hvilket med-
fører manglende engagement og
medansvarlighed for den enkelte og
det lokale samfund.
I anden anledning har nuværen-
de indenrigsminister Britta Schall-
Holberg udtalt:
»Jeg tror, at det er bydende nød-
vendigt, at borgerne føler at de også
har en forpligtigelse til at få sam-
fundet til at køre. Det er nødvendigt
at hvert enkelt menneske har et an-
svar også for andre mennesker. El-
lers får vi et samfund hvor menne-
sker lukker sig inde, bliver ligeglade
og egoistiske«, og i fortsættelse he-
raf »Mennesker bliver bange, stres-
sede, modløse, drikker og spiser pil-
ler«. (Sagt om det fremtidige sa-
marbejde mellem stat og kommu-
ne).
Ovennævnte kunne i lige så høj
grad, og måske med større vægt
være fremført af en grønlandsk po-
litiker, for problemerne i det sagte,
er jo i det store hele gældende også
i Grønland, og den nye socialre-
form hjælper i den nuværende ud-
formning godt på vej mod ovenstå-
ende forhold, — det er næppe tilsig-
tet, men jeg har svært ved at se an-
det.
Det er måske naivt at forestille
sig, en diskussion i Grønland uden
for »ideologernes« rækker, om
hvad vi vil med vor socialpolitik og
hvordan den skal bruges, hvad den
skal skabe? eller ødelægge?, hvor-
dan den skal financieres og ikke
mindst prioriteres blandt samfun-
dets øvrige opgaver, men et udspil
vil være på sinplads, så nuancerne
kommer frem til debat, til glæde for
befolkningen og politikere/em-
bedsmænd.
Måske der kan komme nye ideer
til løsning af vore sociale proble-
mer. Claus Rickelt.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
ATUAGAGDLIUT1T
NR.
1 1984 29