Atuagagdliutit - 04.01.1984, Síða 8

Statens prispolitik
betyder mest for
Grønlands inflation
— I landsstyret har vi den opfattelse, at ønsket om
prisforhøjelser på statens områder i Grønland ikke har
nogen reel indflydelse på den danske statshusholdning,
siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i sin
nytårstale
Jonathan Motzfeldt oKaloKateKartoK Tysklandime kitdlerme socialdemo-
kratit sujuligtaissudnik Willy brandt irnik.
Jonathan Motzfeldt i samtale med formanden for socialdemokratisk parti
i Vesttyskland, Willy Brandt.
— Forholdet til rigsmyndighederne
har omkring lønkonflikten været
præget af stærk uenighed i opfattel-
sen af, hvilke inflationshæmmende
foranstaltninger, der ville have den
største virkning i Grønland. Er det
lønudviklingen eller statens prispo-
litik på transport, varer, afgifter og
leverancer? — I landsstyret har vi
været og er fortsat af den overbevis-
ning, at det er det sidste forhold,
der er det mest afgørende, siger
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt i sin nytårstale.
Og han fortsætter: — Det er end-
videre vor opfattelse, at de forøge-
de indtægter, staten har ønsket at
opnå, ikke har nogen reel indflydel-
se på den danske statshusholdning,
men snarere er et udtryk for prin-
cippet om, at Grønland skal bære
sin del af Danmarks økonomiske
problemer.
Levestandarden yderligere ned
— Dette kunne vi nok erklære os
solidariske med, hvis vi troede, det
havde nogen virkelig reel betyd-
ning, og hvis vi ved omlægning af
forbrugs- og udgiftsmønsteret kun-
ne modvirke forhøjelserne, siger
landsstyreformanden og fortsæt-
ter: Men det kan vi ikke uden at
sænke den generelle bolig- og leve-
standard endnu mere under den
danske.
Jeg tror også, de fleste danske
politikere, der har rejst rundt i
Grønland vil erkende det.
Det er i hvert fald det indtryk, be-
søgene især af statsministeren og
udenrigsministeren i 1983 har efter-
ladt. Disse besøg har bestyrket os i
opfattelsen af, at Danmark føler
forpligtelse over for Grønland,
samtidig med, at det nærer respekt
over for landet i almindelighed og
det unge hjemmestyre i særdeles-
hed.
Vi har følt, at Danmark har vilje
til at finde løsninger og give hjem-
mestyret muligheder for at virkelig-
gøre tanken om at være herre i eget
hus og dermed at forme egen frem-
tid inden for hjemmestyrets ram-
mer.
Fortsat sigte mod en OLT-ordning
1 sin tale fremhæver landsstyrefor-
manden den »utrættelige og loyale
indsats«, der er gjort fra dansk side
for at fremme bestræbelserne på at
opnå en løsere tilknytning til EF.
Jonathan Motzfeldt giver udtryk
for sin glæde over, at datoen for ud-
meldelse nu er en kendsgerning.
På sidste EF-møde lige før jul hai
den dansk-grønlandske delegation
mødt mere imødekommenhed —
især omkring fiskeriaftalen — end
det har været tilfældet tidligere. På
den baggrund har hjemmestyret
valgt fortsat at sigte imod en OLT-
ordning. Men det hele vil være af-
hængig af EFs endelige forhand-
lingsudspil.
— Det er vort håb, at disse be-
stræbelser må lykkes, men det siges
helt klart: Sker det ikke, så har
landstinget givet landsstyret man-
dat til at afslutte forhandlingerne
og lade Grønland få status som tre-
die land pr. 1. januar 1985, ved en
såkaldt eensidig udmeldelse, siger
Jonathan Motzfeldt.
Erhvervslivet
I sin nytårstale beskæftiger lands-
styreformanden også sig med er-
hvervslivet og de problemer, der
kan opstå ved udnyttelsen af olie-
og mineralforekomster.
— Vi er totalt afhængige af ha-
vets levende ressourcer og vi har
brug for en rationel planlægning
omkring udnyttelsen af disse res-
sourcer, siger han. Overtagelsen af
fiskerikompetencen forpligter os til
at være ansvarsbevidste. Gennem
et nært samarbejde med vore ven-
ner i Nordatlanten må vi afdække
kvantiteten af de forskellige fiske-
arters udbredelsesområder, og
medlemskabet af Nordisk Råd kan
forhåbentlig medvirke til en fælles
indsats på det område.
Men vi skal også koncentrere os
om overtagelsen af KGHs
produktion- og eksportsektor. Der-
for planlægger hjemmestyret en
konference mellem politikere,
KGHs personale samt de private
producenter.
I fællesskab
Til slut i sin tale maner landsstyre-
formanden til at løse problemerne i
fællesskab. Gør vi ikke det i det
daglige, risikerer vi, at begyndende
opløsningstendenser rammer os.
Vi må ikke spørge, hvad samfun-
det kan gøre for at løse vore person-
lige problemer, men vi skal spørge
os selv, hvad vi kan gøre for i fælles-
skab og på vore betingelser at op-
bygge et menneskeværdigt sam-
fund.
— Når passiviteten først er
brudt, så vil virkelysten, optimis-
men og respekten for sig selv og sine
medmennesker brede sig til hele
samfundet, siger Jonathan Motz-
feldt, der ønsker alle i Grønland
godt nytår og Guds velsignelse.
Dyrere el, vand,
varme og telefon
Fra 1. januar har GTO forhøjet
taksterne for både elektricitet,
vand, varme, telefonsamtaler og te-
lex.
Taksten for elektricitet forhøjes
med 6 øre til 175 pr. kilowatt-time
(forhøjelsen) svarer til 3,5 procent).
Varmen med 20 kroner til 410
kroner pr. megawatt-time (5,1 pro-
cent).
Vand med 20 øre til 935 øre pr.
kubikmeter (2,2 procent).
Lokale telefonsamtaler stiger fra
40 øre til 48 øre pr. minut. Mellem-
bys telefonsamtaler fra 4,46 kr. til
4,84 kr. pr. minut. Og telex stiger
fra 4.00 kr. til 5.00 kr. pr. minut.
Ifølge GTO er det den seneste
stigning på olieprisen på 15 øre, der
har gjort det nødvendigt at forhøje
el-, vand- og varmepriserne. Olie-
prisen udgør nemlig ca. 60 procent
af el-prisen og ca. 80 procent af
varme-prisen.
inuit tatdlimat
nersornausigaussut
Avgo Lyngep erKaineKautigssånik
aningaussauteKarfik-mit siulcrssui-
ssussut, nunavtine nalagkersuissut,
akuerssissutigisimavåt inuit uko a-
ningaussauteqarfingmit nersor-
nauserneKåsassut tamarmik 8.500,-
kruninik.
aulisartOK Isak Abeisen, Qaqor-
toq kommuniane. savautilik Rør-
dam Paviasen, Qordlortup Itivne-
ra, Narssap kommuniane. piniar-
tOK Gabriel Thomassen, Augpilag-
toK, Upernavik kommuniane. auli-
sartoK Mikael Larsen, ManitsoK,
Manitsup kommuniane. piniartOK
Mikkel Simonsen, Kap Tobin, Sco-
resbysundip kommuniane.
tåuko tunineicarput inussutig-
ssarsiutimingnik ingerdlatsiner-
mingnut nersornautitut kajumig-
sautitdlo.
nalagkerssuissut sivnerdlugit
Jonathan Motzfeldt
teriangniat amé
akigigsårtut
KGH-ip amernik akitsorterinerane
decemberip Kentanc akigigsårtitsi-
ssoKarsimavoK. akitsortigagssat tu-
nincKarput 470.000 kr-inik akilersi-
nexardlutik.
akitsorterneKarput teriangniat
Kernertat amé 1.415-it, Kaicortat a-
mé 356-it nånutdlo amé 41-it. Ker-
nertat amé sujorna decemberime a-
kitsorterinermut nalemutdlugit 9
pct. migss. akikitdliput, KaKortat-
dle amé 22 pct-imik akitsorput nå-
nutdlo amé 30 pct-imik akitsordlu-
tik. KaKortat amé avguaKatigigsit-
dlugo atausex 149 kr-inik akilersi-
neKarpoK nånutdlo amia atauseK
avguaKatigigsitdlugo 7.297-imik.
nånupamiaakisuneK 18.000 krum-
lerneKarpoK.
pisiortornerussut nunat tåssa
Norge, Kalåtdlit-nunåt, Danmark,
Finland, Østrig ama Italien.
HEJ
Jeg er en pige på 15 år, der godt
kunne tænke mig at komme 1 år
i huset på Grønland, helst i Suk-
kertoppen. Skriv eller ring og få
nærmere besked: Tina Lassen,
Kjærslund 43, s.th., 8260 Viby
J., Århus, tlf. 06 29 42 90.
HUSK! -r 25%
På fremkaldelse af Deres
film.
Retur samme dag.
Skriv efter katalog med
videofilm eller foto.
Specialist for Grønland.
NVToto
Frederiksborgvej 64
2400 Kbh. NV
8 NR. 1 1984
ATUAGAGDLIUT1T