Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.01.1984, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 04.01.1984, Blaðsíða 8
Statens prispolitik betyder mest for Grønlands inflation — I landsstyret har vi den opfattelse, at ønsket om prisforhøjelser på statens områder i Grønland ikke har nogen reel indflydelse på den danske statshusholdning, siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i sin nytårstale Jonathan Motzfeldt oKaloKateKartoK Tysklandime kitdlerme socialdemo- kratit sujuligtaissudnik Willy brandt irnik. Jonathan Motzfeldt i samtale med formanden for socialdemokratisk parti i Vesttyskland, Willy Brandt. — Forholdet til rigsmyndighederne har omkring lønkonflikten været præget af stærk uenighed i opfattel- sen af, hvilke inflationshæmmende foranstaltninger, der ville have den største virkning i Grønland. Er det lønudviklingen eller statens prispo- litik på transport, varer, afgifter og leverancer? — I landsstyret har vi været og er fortsat af den overbevis- ning, at det er det sidste forhold, der er det mest afgørende, siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i sin nytårstale. Og han fortsætter: — Det er end- videre vor opfattelse, at de forøge- de indtægter, staten har ønsket at opnå, ikke har nogen reel indflydel- se på den danske statshusholdning, men snarere er et udtryk for prin- cippet om, at Grønland skal bære sin del af Danmarks økonomiske problemer. Levestandarden yderligere ned — Dette kunne vi nok erklære os solidariske med, hvis vi troede, det havde nogen virkelig reel betyd- ning, og hvis vi ved omlægning af forbrugs- og udgiftsmønsteret kun- ne modvirke forhøjelserne, siger landsstyreformanden og fortsæt- ter: Men det kan vi ikke uden at sænke den generelle bolig- og leve- standard endnu mere under den danske. Jeg tror også, de fleste danske politikere, der har rejst rundt i Grønland vil erkende det. Det er i hvert fald det indtryk, be- søgene især af statsministeren og udenrigsministeren i 1983 har efter- ladt. Disse besøg har bestyrket os i opfattelsen af, at Danmark føler forpligtelse over for Grønland, samtidig med, at det nærer respekt over for landet i almindelighed og det unge hjemmestyre i særdeles- hed. Vi har følt, at Danmark har vilje til at finde løsninger og give hjem- mestyret muligheder for at virkelig- gøre tanken om at være herre i eget hus og dermed at forme egen frem- tid inden for hjemmestyrets ram- mer. Fortsat sigte mod en OLT-ordning 1 sin tale fremhæver landsstyrefor- manden den »utrættelige og loyale indsats«, der er gjort fra dansk side for at fremme bestræbelserne på at opnå en løsere tilknytning til EF. Jonathan Motzfeldt giver udtryk for sin glæde over, at datoen for ud- meldelse nu er en kendsgerning. På sidste EF-møde lige før jul hai den dansk-grønlandske delegation mødt mere imødekommenhed — især omkring fiskeriaftalen — end det har været tilfældet tidligere. På den baggrund har hjemmestyret valgt fortsat at sigte imod en OLT- ordning. Men det hele vil være af- hængig af EFs endelige forhand- lingsudspil. — Det er vort håb, at disse be- stræbelser må lykkes, men det siges helt klart: Sker det ikke, så har landstinget givet landsstyret man- dat til at afslutte forhandlingerne og lade Grønland få status som tre- die land pr. 1. januar 1985, ved en såkaldt eensidig udmeldelse, siger Jonathan Motzfeldt. Erhvervslivet I sin nytårstale beskæftiger lands- styreformanden også sig med er- hvervslivet og de problemer, der kan opstå ved udnyttelsen af olie- og mineralforekomster. — Vi er totalt afhængige af ha- vets levende ressourcer og vi har brug for en rationel planlægning omkring udnyttelsen af disse res- sourcer, siger han. Overtagelsen af fiskerikompetencen forpligter os til at være ansvarsbevidste. Gennem et nært samarbejde med vore ven- ner i Nordatlanten må vi afdække kvantiteten af de forskellige fiske- arters udbredelsesområder, og medlemskabet af Nordisk Råd kan forhåbentlig medvirke til en fælles indsats på det område. Men vi skal også koncentrere os om overtagelsen af KGHs produktion- og eksportsektor. Der- for planlægger hjemmestyret en konference mellem politikere, KGHs personale samt de private producenter. I fællesskab Til slut i sin tale maner landsstyre- formanden til at løse problemerne i fællesskab. Gør vi ikke det i det daglige, risikerer vi, at begyndende opløsningstendenser rammer os. Vi må ikke spørge, hvad samfun- det kan gøre for at løse vore person- lige problemer, men vi skal spørge os selv, hvad vi kan gøre for i fælles- skab og på vore betingelser at op- bygge et menneskeværdigt sam- fund. — Når passiviteten først er brudt, så vil virkelysten, optimis- men og respekten for sig selv og sine medmennesker brede sig til hele samfundet, siger Jonathan Motz- feldt, der ønsker alle i Grønland godt nytår og Guds velsignelse. Dyrere el, vand, varme og telefon Fra 1. januar har GTO forhøjet taksterne for både elektricitet, vand, varme, telefonsamtaler og te- lex. Taksten for elektricitet forhøjes med 6 øre til 175 pr. kilowatt-time (forhøjelsen) svarer til 3,5 procent). Varmen med 20 kroner til 410 kroner pr. megawatt-time (5,1 pro- cent). Vand med 20 øre til 935 øre pr. kubikmeter (2,2 procent). Lokale telefonsamtaler stiger fra 40 øre til 48 øre pr. minut. Mellem- bys telefonsamtaler fra 4,46 kr. til 4,84 kr. pr. minut. Og telex stiger fra 4.00 kr. til 5.00 kr. pr. minut. Ifølge GTO er det den seneste stigning på olieprisen på 15 øre, der har gjort det nødvendigt at forhøje el-, vand- og varmepriserne. Olie- prisen udgør nemlig ca. 60 procent af el-prisen og ca. 80 procent af varme-prisen. inuit tatdlimat nersornausigaussut Avgo Lyngep erKaineKautigssånik aningaussauteKarfik-mit siulcrssui- ssussut, nunavtine nalagkersuissut, akuerssissutigisimavåt inuit uko a- ningaussauteqarfingmit nersor- nauserneKåsassut tamarmik 8.500,- kruninik. aulisartOK Isak Abeisen, Qaqor- toq kommuniane. savautilik Rør- dam Paviasen, Qordlortup Itivne- ra, Narssap kommuniane. piniar- tOK Gabriel Thomassen, Augpilag- toK, Upernavik kommuniane. auli- sartoK Mikael Larsen, ManitsoK, Manitsup kommuniane. piniartOK Mikkel Simonsen, Kap Tobin, Sco- resbysundip kommuniane. tåuko tunineicarput inussutig- ssarsiutimingnik ingerdlatsiner- mingnut nersornautitut kajumig- sautitdlo. nalagkerssuissut sivnerdlugit Jonathan Motzfeldt teriangniat amé akigigsårtut KGH-ip amernik akitsorterinerane decemberip Kentanc akigigsårtitsi- ssoKarsimavoK. akitsortigagssat tu- nincKarput 470.000 kr-inik akilersi- nexardlutik. akitsorterneKarput teriangniat Kernertat amé 1.415-it, Kaicortat a- mé 356-it nånutdlo amé 41-it. Ker- nertat amé sujorna decemberime a- kitsorterinermut nalemutdlugit 9 pct. migss. akikitdliput, KaKortat- dle amé 22 pct-imik akitsorput nå- nutdlo amé 30 pct-imik akitsordlu- tik. KaKortat amé avguaKatigigsit- dlugo atausex 149 kr-inik akilersi- neKarpoK nånutdlo amia atauseK avguaKatigigsitdlugo 7.297-imik. nånupamiaakisuneK 18.000 krum- lerneKarpoK. pisiortornerussut nunat tåssa Norge, Kalåtdlit-nunåt, Danmark, Finland, Østrig ama Italien. HEJ Jeg er en pige på 15 år, der godt kunne tænke mig at komme 1 år i huset på Grønland, helst i Suk- kertoppen. Skriv eller ring og få nærmere besked: Tina Lassen, Kjærslund 43, s.th., 8260 Viby J., Århus, tlf. 06 29 42 90. HUSK! -r 25% På fremkaldelse af Deres film. Retur samme dag. Skriv efter katalog med videofilm eller foto. Specialist for Grønland. NVToto Frederiksborgvej 64 2400 Kbh. NV 8 NR. 1 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.