Atuagagdliutit - 04.01.1984, Blaðsíða 40

nunavtme avisit sujugdlersåt — Grønlands første avis
måniliortut åpussat
sordlo nalungikigput nunarput au-
ssax måna xanox itox, pingårtu-
mik junip autdlartinerata migssåne
siagdllnaraluardlune åma apissa-
KaoK anorerssuartardlunilo.
pisinåungi'kaluardlunga natser-
ssuit ingerdlaulermata Sagdlernu-
karavta, nuånarinardlugo — sila-
me atoruminåsasoralugo, sunauv-
falesilardluk nalåunialeravtigo. er-
xaerxajånarput mérauvdlutale ila-
me silagtulerpugut xexertånguit ta
savko ornigtarivut, kipardluta atå
tåkut natserssuarniartarmata. nat-
serssuit arfinex-mardlungordlugit
tikisitarpait, sunauvfa nunguniale-
ramisigut. (tamåko pinagit sila pi-
vara).
ilame taimanikut sordlo silar-
xingnerssussartox. månamut pui-
gornex ajorpara, uvdlåkut iterdlu-
ne sexinerssuax igdluarånguavta
angmarnatigut xingordlune atame
kiak, xTmanax tasersiorniåsagavta.
kiagsautexånguarnata igdluarxap
ilua kiagpatdlålerångat kiluatigut
kisiat angmardlugo.
tasamunga pigavta tupersimau-
leravta siagdlilåginartaraluartox
nuånmarpox. sujornatigut xåuma-
tit tamåko nalåne xaumanex ma-
lungnarsivdluarérsimassarmat, sila
tårtaxaox nuianermit. sialoxångi-
kångamilo pujox nigdlex. nigger-
taraluarpox sialoxartåinaramilo
tujorminartaxalune.
sulilo ajorneruvox kigångarpat-
dlagkiartordlune unuå såkortusit-
dlarmat, sunauvfa åma uvdlup tug-
dliane såkortunerusassox. xuja-
nartumik akilivta tuperput orxua-
nut nungmåssuk unuå tingingilax.
ilame mérauvdlutale xåumatit ta-
måko nalåne najortuaraluardlugo
sila taimåititdlugo takusimångi-
navko tujorminaxigame. taimani-
kume åma soruname sila ajortara-
luarpox, taimarssuardle inane.
mardloriardlune apissarpox, tai-
mailissarmat umassunguit tingmi-
ssat måniliortut nåkinaxaut.
tupexarfivta kitinguane ikamik
nalumassortup måningue sisamat.
(tupigalugo ilångutilårdlara) nalu-
massortut takussaraluarpåka må-
nmik nåmagtorsisimånginama. å-
pukamigit nåkinaraluaxaut, uva-
gutdlo xanox ilioriarfigssaxartina-
git, sunauvfale sule ajorneruvox te-
riangniaxarsimagame. — uvdlut
ardlåne angalaoravta kigdluår-
ssungnut (kigdlavårssuit) xulå nau-
jaxarunarmat, tikikavtigo pilerpa-
vut naujat uvdlue ardlaxartut ta-
marmik soxångitsut, tamarmik
saggarsimassut, sunauvfa teriang-
niaxarsimagame. xexertåloxar-
nermit xularnångitsumik ikåxåtår-
tarsimagame.
aussarssugamime sexinex tåkuti-
lårångat alianaitsorssussarpox.
nal. akunere taimatut sexinilårune
tåssa uvdlup ilå siagdlilisaox, ilåne
kuissinavigdlune. silame misigssu-
lårdlugo takussariaxarpox, atdla-
leraluarångame atdlarnex tungu-
jornexarane isordlune xaumaru-
jugtuinarmik tungujornexartar-
tox. taimåikame silåinax nigdle-
xaox isugutagdlunilo.
xujanartumik piniartortånguav-
ta isumagissarmatigut uvagutdlo
nangminex pilatagssarseriaravta,
silarxeriarångat silame nexituta-
xaugut.
taimåiput xexertånguit mérau-
nivtfmt pivdluardluta najortagar-
put, uvdlox måna tikitdlugo pig-
ssarsivfiuvdluartartut. inusugtune
pisanganartunik nåmagtuiniåinar-
tunik orniguniarnex ajortune, pig-
ssarsivfiuvdluartartugssaugaluit.
månåkut-uko inusugtut ilaisa tu-
jormilårnex amilårinermit orning-
niarnex ajorait, exiasugkamigdlo.
inuvdluaritse.
As. Bernhardtsen,
Sydprøven.
Kvinder i Grønland
Kunstneren og multimanden Jørn
Wiirtz har via Det grønlandske For-
lag udgivet en tekst-billed-bog.
Når man igennem adskillige år
har vænnet sig til Jørn Wiirtz’ sju-
skede og skånesløse streg, der ikke
bliver modtaget med blide ord over-
alt, vil man gerne betegne ham som
en vild mand udi det figurative.
Gennem sin voldsomme streg
formår Jørn Wurtz at fastholde et
øjeblik, en harmløs begivenhed, en
detalje eller en glædelig-ulykkelig
lokal kolorit.
Den medløbende tekst, der kryd-
rer stregerne og de vilde gråtoner, er
trods sit eminente emne ikke over-
bevisende nok. Den er til tider svag
og bleg.
Selvom den danske tekst er livløs,
så har den grønlandske tekstside for
en gangs skyld en storhed over sig,
fordi Peter Kreutzmann har sat sig
virkelig godt ind i den danske med
det resultat, at han faktisk har over-
taget dens poetiske charme.
Derfor er den grønlandske del en
nydelse for sig. Den går ikke den
danske tekst i bedene, men skaber
en sjælden sproglig nuancering i de-
taljerne.
aaju.
tupeKarfik. ungatåne tdssa Sermersut xdKardlo ingigtalik Napassorssud,
junip 7-8-iane.