Atuagagdliutit - 16.05.1984, Blaðsíða 33

Qi nersi neq / Valg '84

Immani pisinnaati-
taaffiit pinngortita-
mullu politikki
Allattoq Finn Lynge, EF-parlamentimi ilaasortaq
december 1982-mi Danmarkip,
^N-ip nunarsuup imaartaanut isu-
naqatigiissusiaa, akueralugu ataa-
hgut atsiorpaa. Atsiuinnginnermi
Savalimmiut Nunarpullu saaffigi-
Heqarsimapput. Taamaaliornikkut
naalagaaffeqatigiit ataatsimut ma-
attarisassaqalerput, malittarisassa-
n,k nunarsuarmut tamarmut atuut-
lun'k. Taannalu tunulequtaralugu
nunatta aalisarnikkut politikkia
aaqqissuunneqarpoq, sananeqar-
lunilu. Imartatsinni 200 sømilinik
avasitsigisumi killeqarfiilisinnaa-
aerput inuiannit allanit akuerine-
qarpoq, malittarisassanik lamanit
akuerisanit tunulequtaqarmat.
lA-t isornartorsiorpaatigut nu-
nat avannarliit killiit kapisilinnut
tunngatillugu isumaqatigiissusiaat,
ukiortaamiit nunatsinni atulersin-
aiaratsigu. Taanna nunatsinnut a-
tulersinngikkutsigu isumaqatigiis-
summi immikkoortoq 61 unioqqu-
tissavarput, tassani piumasarine-
qarpoq, nunat qanunerusagut nu-
natta imartattalu allanngutsaalior-
nissaat anguniarlugu suleqatigissa-
gigut. Siumut akisussaasutut piviu-
sorsiortutullu periaaseqarami u-
nioqqutitsinianngilaq, nunarsuar-
mili tamarmi akueralugit isumaqa-
tigiissusiat torersumik malikkusul-
lugit. Taamaattumik kapisilinnut
tunngatillugu isumaqatigiissusiaq
atortilerniarparput, nunarput taan-
na aqqutigalugu nunarsuup sinne-
ranut sunniuteqarsinnaammat.
Taartissaqanngilaq
Atassutip isornartorsiorpaatigut,
EF-imik isumaqatiissummut ilan-
ngullugu, aalisakkat pisarisinnaan-
ngisagut, akiliisitsinikkut, inuian-
nut allanut aalisagassanngortikkat-
sigit. Taamaaliunngikkutta isuma-
Nyt kvotesystem skal
sikre fiskerne mod
utidige fiskeristop
^Grønland kan ikke engang fiske
sine egne kvoter. Derfor er der ikke
n°get urimeligt i, at f.eks. tyskerne
skal have nogle fisk«.
Den sang har vi tit nok hørt. Men
hvorfor er det sådan. Fordi det sid-
dende Siumutlandsstyre admini-
strerer et kvotetildelingssystem, der
j’ynes mere tilrettelagt efter tilfæl-
digheder end efter fiskerisæsonen.
Det nuværense kvotesystem føl-
8er kalenderåret. Når årets slutning
nærrner sig, og man kan gøre op, at
det bliver svært at opfiske kvoter-
j?e> skal der altså fart på, så vi i hvert
>ald kan nå så meget som muligt.
Men det er desværre kun nogle få
deskåret at deltage i slutspurten.
Nemlig de store havgående trawle-
re> og selv for dem kun fra åben-
vandsbyerne.
Alle andre fiskere i Grønland er
tyunget ind i en passiv tilskuerrolle
l|l gentagelsen af de sidste års triste
rePlik: »Heller ikke i år lykkedes
det at opfiske de tilladte kvoter«.
Et system, der så åbenlyst dårligt
Passer til de klimatiske forhold i
Grønland, kan vi naturligvis ikke
'eve med.
Derfor vil Atåssut lave dem om,
så der kan fiskes for fuld kraft, når
vejret er til det.
Kvotetildelingsåret skal være
forskudt, f.eks. fra august til au-
gust. Når man i juni opdager, at det
kniber med at opfiske de tildelte
kvoter, kan alle fiskere i Grønland
deltage i en slutspurt om opfiskning
af resten af kvoten.
Skulle der ét år blive fisket lidt
for meget, skal man ikke gribe til
drastiske fiskestop midt i højsæso-
nen. Lad fiskerne fiske videre. Brug
vinteren til en grundig snak med bi-
ologerne, og lav om nødvendigt
mindre kvoter året efter. Hvem
ved, måske bliver det et rigtig dår-
ligt fiskeår næste år. Og så vil man
ærgre sig, hvis ikke det gode fiskeår
året før var blevet udnyttet fuldt
ud. Vi er undergivet naturens luner.
Lad os prøve at indrette os praktisk
efter dem. Vi kan ikke regne med,
at de vil indrette sig efter os.
Det har vi for længst fundet ud af
i Atåssut. Så når vi kommer til mag-
ten, vil vi indrette fiskeriet efter det,
og ikke efter bureaukratiet eller et
tilfældigt kalenderår. Vi vil nemlig
ikke mere høre sangen: »Grønlæn-
derne kan ikke fiske kvoten op«.
Otto Steenholdt.
qatigiissusiami immikkoortoq 62 u-
nioqqutissavarput, tassani piuma-
sarineqarpoq pisarisinnaanngisa-
gut nunat allat aalisartuinut aali-
sartissagigut, aalisakkat nungut-
saaliornissaat eqqanaareerutsigu.
Nunat siuariartortut pisinnaati-
taapput, pisuussutsiminnik, akilii-
sitsinikkut nunanut allanut tun-
niussisinnaatitaallutik. Aaqqis-
suussaq pitsaallunilu akueriumi-
narpoq. FN-illu imartanut isuma-
qatigiissusiaanut taartaasinnaasu-
mik pissaqannginnatta, taanna pit-
saaquteqaqimmat atorumavarput.
Nunarsuaq tamakkerlugu suleqati-
giinnerit pitsaanerusumik taartissa-
qanngillat. Uagullu akisussaalluta,
pitsaaqutai nunatsinnut iluaqutigi-
tinniarpagut.
Nunarsuarmi nunanik allanik su-
leqateqarumaneq, Siumup 14. juni-
mi qinigassanngortitaata Stras-
bourgimi parlamentimut ilisimatit-
sissutigalugu ingerlateqqinniarpaa.
EF-parlamentip paasissavaa nu-
narput akisussaassuseqarlunilu.su-
leqatitut inneqqarissuusoq, male-
ruagassanik unioqqutitsinngisaan-
nartoq.
Allanik suleqateqarneq
September 1983-mi Danmarki nu-
narpullu Davisstrædip uummasui-
sa allaanngutsaaliuiffigalugit iller-
sorneqarnissaat anguniarlugu Ca-
nadamik isumaqatigiissuteqarput.
Tamanna pingaaruteqarpoq, nuna-
nik allanik suleqateqarusunner-
mik, Siumup pingaartitaanik ma-
likkusutaanillu, takutitsisuulluni.
Uumasussillit pingaarnerpaatillu-
git parti politikkeqarpoq, uumas-
susillit inuiaqatigiinnut kinguaat-
sinnullu pissamaatitut pigiuarne-
qartariaqarmata. Taamatut isu-
maq allanngortinneqanngisaan-
nassaaq.
Tamanna pillugu Siumut AAP-
mik akerlilersuivoq. AAP-p Davis-
strædimi uumasut ulorianartor-
siortissammagit. Aammali allanik
ulorianartoqarpoq, politikkip ilua-
ni, soorlu EF-kommisionip qallu-
naat kalaallillu nunarsuaq tamak-
kerlugu arferit pillugit ataatsimiiti-
taliami ilaasortaatitaannik arsaa-
riaraluarmagit. Ilaasortaatitarput
Brysselimeersumik taarserumallu-
gu. EF-imilu tamatumunnga tun-
ngasunik ilisimasaqanngingaara-
mik oqartarput, arferit puisillu pi-
niarneqassanngilluinnartut. Taa-
matut aaliangiiffigineqassanngila-
gut, aaliangiifigineqarsinnaanatalu
EF-imit anisussaagatta. Illuatu-
ngaatigulli ataatsimiititaliat nunar-
suarmit tamarmit akuerineqartut i-
leqqorequsaasa ataqqineqarnissaat
politikkitsinnut ilaavoq. Uagut
nammineq soqutigisatta illersorne-
qarnissaasa uagutsinnit isumagine-
qarnissaa qulakkeertariaqarpar-
put.
Misilittakkat
1984-mi ukiakkut, Europaparla-
mentimi naggataamik sulissuseso-
qalerutta, nunarput partiimik, il-
luatungaatigut aalisartunik piniar-
tunillu ilumoorluni sulissussisu-
mik, illuatungaatigullu paasissaa-
sumik, nunarsuarmilu tamarmi a-
taqqisaasumik uumassusilinnut
tunngatillugu politikkeqartumik
sinniisoqartariaqarpoq. Taamaat-
tumik nunat avatangiisigut kapisi-
linnut tunngasutigut, arfernut tun-
ngasutigut, imartatsinnilu uumasu-
nut uumassusilinnut tunngasutigut
suleqatiginissaat akueriniarparput,
siunissamilu ataatsimiititaliat pisa-
riaqartitagut suleqatigissallugit
piareersimalluta. Sulinitsinni ka-
laallit nammineq isumaasa tusar-
tinneqartarnissaat qulakkeerluin-
nartarmavarput.
Ukiut kingulliit tallimat misilit-
takkatta takutippaat, taamatut pe-
riaaseqarneq Europaparlamentimi
tusarumaneqarlunilu ataqqineqa-
lersimasoq. Taamaattumik Siumup
suliaminik tassani naammassinnin-
nissaa pingaartilluinnartariaqar-
poq.
tmm
BRUGTE
RENDEGRAVERE
Stort udvalg
EMTBEPBEMBRIIASmWER */S
Aut. CASE forhandler
Skovbovej 1 - 4632 Bjæverskov
Telefon 03-67 10 10
Telex 43 519 bryma dk
Aften & weekend:
Telefon 03-67 09 83
Lyt til andagten:
212 26 Nuuk
(døgnet rundt).
3 83 82 Qaqortoq
(døgnet rundt).
4 21 69 Aasiaat
(mellem 20-08).
telefonikut
BTbilimut tungassumik
atuaineK
Grønlandsmissionen
ATU AG AGD LIUTIT
NR. 20 1984 33