Atuagagdliutit - 16.05.1984, Side 34

'«7V
Qinersineq / Valg '84
Havret
og international
miljøpolitik
Af Finn Lynge, medlem af Europaparlamentet
I december 1982 underskrev Dan-
mark FN’s havretskonvention. Ef-
ter samråd med Térshavn og Nuuk
skete dette bl.a. på både Færøerne
og Grønlands vegne. Det ere således
rigsfællesskabet som helhed der er
forpligtet på dette verdensomspæn-
dende regelsæt, på hvilket vi i
Grønland bygger hele vor fiskeri-
politik. F.eks. er det kun fordi, vi
vedkender os denne konvention, at
vi er i stand til at hævde 200-sømiles
grænseen til havs.
Inuit Ataqatigiit har kritiseret os,
fordi vi har foranlediget at Grøn-
land fra nytår tiltræder den nordve-
statlantiske laksekonvention. De
vil m.a.o. ikke acceptere havret-
skonventionens art. 61, der forplig-
ter os til samarbejde af præcis den-
ne karakter, nemlig i lighed med vo-
re naboer at indarbejde internatio-
nal biologisk rådgivning i vore af-
gørelser. Men Siumuts politik er
som et ansvarligt og realistisk parti
at gå ind i rammerne af accepteret
international samkvemsret. Derfor
tiltræder vi også laksekonventio-
nen — selvfølgelig — og derfor er
det indenfor rammerne af denne af-
tale, at vi ønsker at gøre Grønlands
indflydelse gældende.
Ingen alternativ
Atassut har kritiseret os for at vi i fi-
skeriaftalen med EF har beregnet os
en økonomisk kompensation for
EF’s adgang til biologisk oversky-
dende fiskemængder. De har endda
kaldt det for judaspenge. De vil
m.a.o. ikke acceptere havretskon-
ventionens art. 62, som i stk. 2 for-
pligter os til at lade andre tage det vi
ikke selv kan tage, og som i stk. 4 til-
lader os som udviklingssamfund at
tage penge for det, som iflg. kon-
ventionen er vore ressourcer. Men
vi finder at det er en god og rimelig
ordning, og vi ser ikke noget alter-
nativ til FN’s havretskonvention.
Ja, vi ser slet ikke noget alternativ
til denne form for internationalt
samarbejde. Vi ønsker at gå ind i
det, med de fordele, men også med
det ansvar, det bringer med sig.
Det er denne hooldning til inter-
nationalt samarbejde, som Siumuts
kandidat til Europavalget d. 14. ju-
ni vil bringe med til parlamentet i
Strassbourg. EF-parlamentet skal
forestå at Grønland er en ansvarlig
og redelig partner, der følger spil-
lets regler.
Internationalt samarbejde
I september 1983 underskrev Dan-
mark på Grønlands vegne en skel-
sættende aftale med Canada om
miljøbeskyttelse i Davisstrædet.
Også dette repræsenterer en form
for internationalt samarbejde, som
Siumut til hver tid vil støtte og for-
pligte sig på. Prioriteringen af de le-
vende ressourcer, deres grundlæg-
gende betydning i det grønmland-
ske samfund og deres bevarelse for
eftertiden har været et hovedpunkt
i partiets politik lige fra begyndel-
sen. Og dette vil der ikke blive æn-
dret ved.
Derfor gik Siumut endog meget
stærkt ind i modstanden mod APP.
APP var en direkte, fysisk trussel
mod havpattedyrene i Davisstræ-
det. Men der er også andre trusler,
af politisk karakter, som da EF-
kommissionen forsøge at fratage
den dansk-grønlandske delegation
deres retmæssige sæde i den inter-
nationale hvalfangstkommission.
Vore folk skulle erstattes af en em-
bedsmand fra Bryssel. Og i EF ven-
der man det heele på hovedet og
tænker på hvaler og sæler som »mi-
ljødyr« der skal fredes, ikke udsæt-
tes for fangst. Også det må vi garde-
re os imod.
På den ene side skal EF ikke re-
præsentere os i hvalfangstkommis-
sionen — og det kommer de jo hel-
ler aldrig til nu, da vi kommer ud af
EF — men på den anden side er det
også vor politik at respektere et in-
ternationalt anerkendt organ som
netop denne kommission. Vi skal
blot sikre os at det bliver os selv, der
forsvarer vore egne interesser.
Erfaringen
I efteråret 1984, som bliver vores
slutspurt i Europaparlamentet er
det af stor vigtighed at Grønland re-
præsenteres af et parti, som på den
ene side er uigendriveligt solidarisk
med det grønlandske fisker- og fan-
gerfolk, og som på den anden side
fører en internationalt forståelig og
respekteret miljøpolitik, indenfor
de rammer, der sættes af verdens-
samfundet om kring os. Derfor går
vi ind for samarbejdet med omver-
denen som det udmøntes i lakse-
konventionen, i hvalfangstkom-
missionen, i den bilaterale hval-
miljøaftale med Canada, og i de
øvrige kommissioner og aftaler der
bliver nødvendige i årene fremover.
Men vi vil sandelig sikre os, at det
bliver Grønlands stemme, der her
bliver hørt.
Erfaringen fra de sidste fem år si-
ger os, at sådan tale bliver både hørt
og respekteret i Europaparlamen-
tet. Derfor er det vigtigt at det bliver
Siumut, der afslutter arbejdet her.
Finn Lynge
Atassutip qinigassan-
ngortitai ilapput
Sinerissap qeqqata qinersiviani
Atassutip inatsisartunut qinigas-
sanngortitai marlunnik ilapput,
taamalu partiip juunip arferngani
qinigassaatitai ataatsimut 42-ngor-
put.
Taakku marluk tassaapput
Nuummi kommunalbestyrelsemut
ilaasortaq Jan Streit Christoffersen
kiisalu atuagassiamik ussassaaruti-
nik imaqartartumik »Nuuk Uge-
avis«-imik piginnittoq John Han-
sen, aamma kommunalbestyrelse-
mi Jan Streit Christoffersenimut
sinniisussaasoq. Taakku tassa nu-
natsinni qinigassanngortittunit
ataatsimut 105-iusunit qallunaarta-
tuaapput.
Aamma Atassut qinigassanngor-
teqqaakkami ilaannik marlunnik
taarsiisimavoq. Qeqertarsuup tu-
nuata qinersiviani Mikkel Abra-
hamsen tunuarpoq, taartigaalu
Jens Inuusuttoq. Upernaviup qi-
nersiviani Jørgen Nielsen tunuar-
poq, taarserneqarlunilu Knud
Grim-imit.
Nye Atassut-
kandidater
Atassut har øget sine landstings-
kandidater i Midtkredsen med to,
således at partiet nu har ialt 42 kan-
didater til landstingsvalget den 6.
juni.
De to nye i Midtkredsen er Jan
Streit Christoffersen, der er med-
lem af kommunalbestyrelsen i Nu-
uk. Den anden er John Hansen, der
er indehaver af annonceavisen
»Nuuk Ugeavis« og er suppleant i
kommunalbestyrelsen for Jan Stre-
it Christoffersen. De to er således
eneste danskere blandt ialt 105 kan-
didater, som partierne har opstillet.
løvrigt har Atassut foretaget et
par udskiftninger i sin kandidatli-
ste, der blev offentliggjort i AG for
et par uger siden. I Disko-kredsen
er Mikkel Abrahamsens kandida-
tur annulleret. I stedet kommer
Jens Inuusuttoq ind som ny kandi-
dat. I Upernavik-kredsen er Jørgen
Nielsens kandidatur annulleret, og i
stedet kommer Knud Grim ind som
ny kandidat.
Ingeniør til arbejdstilsynets
specialinspektion for Grønland
Til arbejdstilsynets specialinspektion for Grønland søges snarest
en ingeniør med tjenestested i direktoratet for arbejdstilsynet,
København 0. Stillingen som specialinspektør for Grønland
bliver ledig, når den nuværende specialinspektør falder for al-
dersgrænsen i sommeren 1985. Der vil da blive tale om, at ingeni-
øren i en uddannelsesperiode, som vil afhænge af den pågælden-
des uddannelse og øvrige kvalifikationer, dels selvstændigt, dels
i samarbejde med specialinspektøren vil få mulighed for at sætte
sig ind i arbejdsområdet. Uddannelsesperioden vil i væsentligt
omfang skulle tilbringes i Grønland og i udlandet.
Vedkommende må have særlig viden om og interesse for bjerg-
værksdrift og sprængningsteknik samt gerne en bred praktisk er-
faring inden for arbejdsmiljøproblemer og disses løsning. Det er
speicalinspektørens opgave at behandle grønlandske projekter i
direktoratet samt som særopgave at føre tilsyn med minedrift og
lignende opgaver i Grønland, og i øvrigt bistå kredschefen i
Grønland. En mineingeniøruddannelse vil være en fordel.
Der kræves gode sprogkundskaber i engelsk, og ansøgeren må
kunne arbejde selvstændigt og være beslutningsdygtig. Stillin-
gen vil udover deltagelse i specialkurser i udlandet og en betydelig
rejseaktivitet i Grønland indebære rejseaktivitet i EF-
sammenhæng.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til statens overenskomst
med pågældendes organisation.
Yderligere oplysning om stillingen fås hos Boris Svendsen, tlf
01-38 28 00, lokal 411 eller Inge Hammerberg lok. 333.
•
Skriftlig ansøgning mærket j.nr. 84-0461-14 sendes til direktora-
tet for arbejdstilsynet, Rosenvængets Alle 16, 2100 København
0, og må være direktoratet i hæmde senest den 30. maj 1984 kl.
16.
Arbejdstilsynet
Direktoratet
Rosenvængets Allé 16-18
2100 København 0 (01) 382800
34 NR. 20 1984
ATUAGAGDLIUTIT