Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.08.1984, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 15.08.1984, Blaðsíða 5
 Barak-it Uummannami atuarfiusimasut piiarneqarsimapput. barakkerne, som før blev benyttet som skole, er blevet fjernet. (Foto: Phillip Lauritzen) Uummannami atualernissaq kinguartinneqarpoq ^aatsorsuutigineqarpoq Uummannami atuarfik SaPaatip akunneranik ataatsimik kinguartoorluni aQllartissasoq. Imaasinnaavoq kinguartooqqittoq. Uummannami atuarfik augustip flulinganni aallartittussaagaluar- p0<l kinguartinneranili aallartiffis- saa augustip 17ianut nuunneqar- ^0()- Pissutaapput atuartut inissaa- runnerat ilinniartitsisunillu ami- Saateqarneq. Barak-i atuartitsinermut atorne- ^Urtarsimasoq 1960-ikkunni sana- nec)arsimasoq piiarneqarsimavoq atuarfimmillu nutaamik sanaler- °rtoqarsimavoq. Atuarfittaassarli Su|i naammassineqarsimannginne- ra Pissutaalluni atuartut nukarler- ?aat> tassa 1., 2. aamma 3. klassit, atersortarfitoqqami atuartus- Sanngorput. Katersortarfitoqarli uarsarneqaqqaartussaavoq ta- J^annalu suli naammassineqanngi- a<T Qanittukkulli piareersimanis- Saa naatsorsuutigineqarpoq. Kater- ^urtarfitoqqap iluarsarneqarnissaa °0.000 kr-inik akeqarnissaa naat- ^orsuutigineqarpoq. Atuarfitaas- aP sananeqarnera juni-mi aallar- 'uneqarpoq naatsorsuutigineqar- P°rlu augustimi 1985imi naammas- Slr>eqassasoq. Atuartut inissaaleqinerat kisimi ajornartorsiutaanngilaq. Uum- mannap atuarfia aamma ilinniartit- sisussaaleqivoq, kultureqarfimmi atuarfeqarfimmilu sulisoq Jakob Kruse oqarpoq, nangillunilu, — Josef Motzfeldt inatsisartunut ilaa- sortanngornerata Nuummullu nuunnerata kingorna ilinniartitsi- sunik marlunnik amigaateqalerpu- gut. Nulia aamma ilinniartitsisuu- galuarami maani. Kisianni tassa su- lissutigivarput ilinniartitsisussanik atorfinitsitsiniarluta. Inissaqarni- arneq ilinniartitsisussaaleqinerlu pissutaallutik massakkut oqarsin- naanngilagut qaqugorpiaq atuarfik aallartissinnaanersoq. Imaasinnaa- voq kinguaatooqqittoq, Jakob Kruse oqarpoq. Aviisip imassai tamaasa tunniun- neqareermata (ataasinngorneq ua- likkut) Uummannami ataatsimiit- toqarpoq ajornartorsiutit taaneqa- reersut pillugit, taamaattoq oqalu- userisimasani suut anguneqarsima- nersut taasinnaanngilagut. lah Skolestart i Uummannaq udsat Skoleåret i Uummannaq er indtil videre udsat en uge. Endnu vides det ikke med sikkerhed, om det bliver yderligere udsat. Skoleårets start i Uummannaq skulle have været den 10. august, men på grund af uafklarede perso- nale- og lokaleproblemer blev den udsat til den 17. august. Skolen i Uummannaq bestod tid- ligere af barakker, der blev bygget i begyndelsen af 60’erne. Disse er i dag blevet revet ned, og man er be- gyndt at bygge en ny skole i juni må- ned. Den forventes at være færdig i august 1985. For at få lokaler til alle eleverne, er man i Uummannaq gå- et igang med at få istandsat det gamle forsamlingshus. Her påreg- ner man at 1., 2. og 3. klasserne skal have undervisning i år. Istandsæt- telsen af det gamle forsamlingshus er imidlertid endnu ikke færdig. Man regner med at istandsættelsen kommer til at koste 400.000 kr. Det er ikke kun lokaleproblemer, der volder problemer i Uumman- naq, der mangler også lærere, siger Jakob Kruse, som arbejder i Kul- tur- og undervisningsforvaltningen i Uummannaq og fortsætter, — Ef- ter at Josef Motzfeldt er blevet medlem af Landsstyret og er flyttet til Nuuk, har vi manglet to lærere. Hans hustru var også lærer her. Men vi arbejder stadig på at få an- sat lærere. På grund af den nuvæ- rende situation med lokale- og læ- rerproblemer, kan vi ikke med sik- kerhed sige, hvornår skoleåret star- ter op. Det kan godt være, vi bliver nødt til at udsætte det igen, siger Ja- kob Kruse. Ved redaktionens slutning (man- dag eftermiddag) holdt man i Uum- mannaq møde omkring problemet, så derfor er situationen endnu uaf- klaret. lah Sælg Grønland! Et salg af Grønland til USA vil bare understøtte grønlændernes egne ønske om en frigørelse af Danmark, skriver Henning Johansen i Vendsyssel Tidende Af og til dukker der i de danske avi- ser røster om, at Danmark burde sælge Grønland. Nu har Henning Johansen fra Beder luftet tanken i Vendsyssel Tidende og foreslår, at folketingen tager spørgsmålet op til debat. Han skriver, at et salg af Grønland til USA vil bare under- støtte grønlændernes egne ønsker om en frigørelse af Danmark og det vil desuden forbedre Danmarks statsbudget i betydeligt omfang. Hadet mod danskerne Henning Johansen mener, at et salg af Grønland kan motiveres på man- ge forskellige måder. Embeds- mænd og erhvervsfolk, som perio- devis har været udstationeret i Grønland fortæller, at hadet mod danskerne er større og større for hvert år, der går. Daglige chikaner imod danskerne af den ene eller an- den art hører til dagens orden i Godthåb og andre steder. Desuden er grønlænderne meget krævende. Den milliard, som dan- ske skatteydere årligt betaler til Grønland, er som »en dråbe i ha- vet«. Ustandselig forlanger det grønlandske hjemmestyre mere og mere til administration og social- hjælp. Og hvad går mange af pengene til? Det er ikke længere end i afvigte uge, at Henning Johansen og andre seere i TV hørte, at over en trediedel af befolkningen er alkoholikere. Er dette ikke et tegn på social- hjælp til forkerte formål?, spørger Henning Johansen, for aldrig no- gensinde har der været så megen vold og kriminalitet i Grønland som nu efter de nye sociallove. Revision i folketinget Henning Johansen kan kun se no- get ulogisk i, at Grønland efter 1953 fik to folketingsmandater, når Danmark ikke kan få to mandater i det grønlandske landsting, og han mener, at denne problematik træn- ger til revision inde i folketinget. Og rent geografisk kan man være enige om, at det er for dyrt i admini- stration af Grønland med den af- stand fra Danmark, som det er til- fældet. Dette bør være en sag, fol- ketinget bør tage op til debat til manges tilfredshed. Henning Johansen er ikke i tvivl om, at et salg af Grønland vil pynte godt i den slunkne statskasse. Sal- get af Grønland til USA vil på grund af landets store rigdomme i undergrunden give Danmark en »økonomisk saltvandsinsprøjtning i disse tider, hvor kun renterne af udenlandsgælden betales. Der var i 1916 folkeafstemning i Danmark om salg af De danske-vestindiske Øer, der havde været under Danmark i over 250 år, og der var flertal for dette salg, skriver Henning Johansen i Vend- syssel Tidende. Julut ATUAGAGDLIUT1T NR. 33 1984 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.