Atuagagdliutit - 15.08.1984, Blaðsíða 12

Ikke kun fangere kan
bruge et gevær
Lars Heilmann, som er ansat som leder af
reproduktionsafdelingen i Nuuk kommune, fejrede sin
40 års ansættelse inden for stat og kommune den 1.
august. Lars Heilmann fører også et liv udenfor sit
arbejde. Bl.a. dette har AG talt med ham om efter
festlighederne.
I de 40 år Lars Heilmann har arbej-
det, har han haft mange stillinger.
Bl.a. kan det nævnes, at han er ud-
lært tømrer, han har arbejdet i for-
retning, været butiksbestyrer i Nar-
saq, som ligger udenfor Nuuk, og i
dag er han ansat som leder af repro-
duktionsafdelingen i Nuuk kom-
mune.
Lars Heilmann startede sin kar-
riere i 1943 som tømrerelev og ar-
bejdede som tømrer indtil 1948. Det
var dengang befolkningen var lille
og dengang, der ikke blev skelnet så
stærkt til om arbejdet lå inden for
ens område. Lars giver selv et eks-
empel herpå:
— Dengang lavede vi al træarbej-
det selv. F.eks. kom der engang én
ned på værftet med et gevær, hvor
træværket var gået i stykker. Mes-
ter spurgte mig, om ikke jeg kunne
klare det. Dertil svarede jeg, at det
kunne jeg sagtens, hvis de kunne
skaffe mig midlerne, jeg skulle bru-
ge. Jeg fik tildelt et stykke træ, som
jeg gik igang med at skære i uden
først at have tørret det. Da jeg blev
færdig med skaftet afprøvede eje-
ren selv geværet, og det kunne sky-
de uden problemer. Jeg kan ikke si-
ge med sikkerhed, hvor mange ti-
mer jeg brugte på det, men jeg kan
huske, at jeg fik 50 kr. for arbejdet,
og det var mange penge dengang.
Ja, sådan foregik det dengang.
Lars fortsætter: — I de år lavede
vi mange ting. Vi har også lavet et
fiskeindhandlingssted i Saarloq.
Jeg tog med Augo Lynge til Saar-
loq, og han fortalte mig, at vi skulle
være færdige med bygningen ind-
en, der var gået 14 dage. Jeg er ikke
klar over om bygningen stadig står
derovre. Men vi fik den da færdig
på 14 dage.
— I den forbindelse kommer jeg
til at tænke på en episode, der
hændte, mens vi var derovre. Det
var dagen før, vi skulle være færdi-
ge med huset, og det var min fød-
selsdag. Jeg ville gerne have været
til Nuuk. Efter jeg havde lånt en
kikkert fandt jeg ud af, at det var
for tåget til, at jeg kunne tage der-
over med min sejldugsjolle. Vejret
var fint, hvor vi var, og der var
mange sæler inden for synsvidde.
Derfor tog jeg mig en tur ud med
jollen og fik mig en ung blåside. Det
blev så min fødselsdagsgave. Ja, det
var tider.
Mine tanker er altid ved havet
Ved siden af sit job har Lars Heil-
mann også andre gøremål. Selv si-
ger han: — Skulle en grønlænder
sidde stille, når vejret er godt! D.v.s
Lars kan ikke selv sidde stille, når
vejret er godt. Dette viser sig tyde-
ligt ved, at han i 1949 byggede sit
eget hus. På det tidspunkt var han
blevet ansat i den eneste og første
butik, der var i Nuuk. Den blev den-
gang også kaldt Materialebutikken
og er i dag sæde for Grønlands
Landsmuseum. Efter at have arbej-
det som medhjælp i butikken blev
Lars i 1954 butiksbestyrer i Narsaq,
som ligger ved Nuuk — også kaldet
lille Narsaq i daglig tale. Efter at ha-
ve ledet butikken i 10 mdr. blev
Lars Heilmann angrebet af TB og
måtte indlægges på hospitalet i
Nuuk, hvorefter han igen blev ansat
ved butikken. Dér arbejdede han
indtil 1973, hvor han flyttede til
Nuuk kommune.
— Nuuk kommune er en god og
rolig arbejdsplads. Og med hensyn
til de forskellige maskiner, jeg har
arbejdet med er udviklingen gået
den rigtige vej. F.eks. denne maski-
ne, som trykker papir, den fyldte
for ikke så lang tid siden et år, og
har trykt mere end Vi mili. stk. pa-
pir. Og den trykker, ved hjælp af
mig, mødereferater og indkaldelser
og ellers alt, hvad der bliver trykt
her på Rådhuset.
— Men mine tanker er altid ved
havet, og når vejret er godt tager jeg
altid ud med jollen for at fiske eller
fange dyr. Da mine arbejdskamme-
rater begyndte at tale om mit 40 års
jubilæum, sagde jeg også til dem, at
de ikke skulle regne dem, at vi kun-
ne fejre dagen, hvis vejret var godt.
På den anden side, var jeg så tak-
nemlig for at vejret var dårligt den
dag, så jeg kunne fejre dagen til ret-
te tid. Men hvor er det dyrt at være
fisker og fanger i dag. Prøv at tæn-
ke på, at jeg mister 600 kr., hvis jeg
går ud en dag og kommer hjem
uden fangst, så dyrt er det at være
fisker og fanger.
Ved siden af sin hobby som fisker
og fanger laver Lars også andre
ting, for det er jo ikke hver dag vej-
ret er godt. På de dage, hvor det ik-
ke er til at tage ud på havet laver
Lars fiskenet eller klipper folks hår.
Jeg har også lavet sejldugsjoller
— Før i tiden var jeg også hunde-
fanger, men da det blev for bela-
stende holdt jeg op med det efter tre
år. Men uha, uha, jeg har klippet
mange flere mennesker end jeg har
dræbt hunde. Engang imellem tæn-
ker jeg på, at jeg måske kunne få
langhårede til at ændre mening og
få dem til at lade sig klippe, hvis jeg
nedsatte mig som frisør, siger Lars
Heilmann og fortsætter: — Før i ti-
den da jeg havde et værksted, lave-
de jeg sejldugsjoller. Jeg var nødt til
at holde op med det, da vi flyttede
til blok T. I starten benyttede jeg
mig af kælderen, men jeg brød mig
ikke om, at det var så støjende, så
jeg holdt helt op med at lave dem.
Men hvis jeg havde et værksted i
dag ville jeg lave sejldugsjoller igen.
Lars kommer til at tænke på en-
gang han var ude med nogle venner
for at samle æg, og han blev hejst
ned af en stejl klippeside.
— Pludselig havde tovværket sat
sig fast og jeg kunne hverken kom-
me frem eller tilbage, og da jeg kig-
gede ned lå der en meget lille jolle
neden for mig — det var vores jolle.
Det er noget af det mest ubehageli-
ge, jeg nogensinde har oplevet. Da
jeg helskindet var kommet op igen,
sagde jeg til de andre: Om så ærke-
biskoppen bad mig om at tage turen
én gang til, kunne jeg ikke andet
end svare ham NEJ, fortæller Lars
Heilmann.
Da Lars til sidst blev spurgt om,
hvornår han har tænkt sig at træk-
ke sig tilbage fra sit arbejde sagde
han: Hvis de opsiger mig, når jeg er
fyldt 60 år, ville jeg gå min vej.
Skulle de have brug for mig, ville
jeg kun tage imod det, der kunne
fås om vinteren. Idet Lars kommer
i tanke om sin fødselsdag fortsatte
han: — Jeg er født d. 23 juni
(Sankt. Hansaften) kl. 23.50. Den-
gang var vi kun to her i Nuuk, der
havde fødselsdag dén dag, og sådan
blev det ved med at være i mange år.
Efter at Nuuk begyndte at vokse
blev der hurtigt mange andre, der
havde fødselsdag den dag, og der-
for har jeg haft brug for de 10 min.
jeg fik foræret dén dag, slutter Lars
Heilmann. lah
— Ilaannikkummi eqqarsaatigisarpara nujalerisunngortuuguma immaqa
aamma nujakkaat nuannariinnarlugu nujaajartittassagaluartut.
— Engang imellem tænker jeg på, at jeg måske kunne få langhårede til at
ændre mening, hvis jeg nedsatte mig som frisør. (Foto: Anne Bang)
— Kalaaleq sila ajunngitsillugu uningasinnaammat!
— Skulle en grønlænder sidde stille, når vejret er godt!
12 NR. 33 1984
ATUAGAGDLIUT1T