Atuagagdliutit - 22.08.1984, Blaðsíða 30

Isumaliutersuut- Kronik
Om børns konflikter
I almindelighed er der et udmærket venskabeligt
forhold mellem danske og grønlandske børn i skolen.
Men konflikter, ikke alene af sproglig, men også af
politisk art, kan ikke helt undgås, skriver
skoleinspektør Ernst Jensen i denne kronik
Af Ernst Jensen
Konflikter mellem folk, der taler
forskelligt sprog og er af forskellig
kulturel oprindelse, kan ikke und-
gås. Nu er konflikter heller ikke
uden videre af det onde. De kan og-
så være udviklende og befordren-
de, når blot de lader sig løse i for-
dragelighed.
I mange samfund i verden er det-
te som bekendt desværre langt fra
tilfældet.
I Grønland lever to sproggrupper
side om side. Og heldigvis kan man
fastslå, at forskellene i sprog og
kultur sjældent er den direkte årsag
til store problemer. Også selv om de
nævnte forskelle er ret så store. Of-
te tales der mere om disse proble-
mer, end der er dækning for.
Bestræbelser, der i tidens løb har
været gjort for at udligne forskelle-
ne, er kun til dels lykkedes, og det
skal man vel kun være glad for. Ge-
nerationers samkvem på godt og
ondt har alligevel medført et inte-
ressefællesskab, som kun de færre-
ste vover at fornægte.
Konflikter mellem børn på grund
af sprogforskelle findes naturligvis,
men de overdrives ofte i den omta-
le, de får. Blandt børn i almindelig-
hed kan der jo imidlertid opstå dril-
lerier, der kan nærme sig begrebet
mobning, blot på grund af de ret
små forskelle i sprog eller dialekt.
En betydelig ændring i udtalen af
ordene kan være nok, og det er ikke
ualmindeligt, at børn bliver drillet i
skolen med deres dialekt, selv om
de måske blot kommer fra en bygd
20 kilometer borte.
Tidligere satsede man på at gøre
den grønlandske befolkning dob-
beltsproget. Der blev gjort en ihær-
dig indsats i skolerne for at lære
børnene dansk. Det har imidlertid
vist sig, at dette mål vanskeligt eller
umuligt lader sig nå for en rimelig
pris. Samtidig er berettigelsen af en
sådan dobbeltsprogethed i høj grad
draget i tvivl, og kursen er da også
lagt helt om på dette område.
I den nugældende skoleforord-
ning har modersmålet grønllandsk
en ubestridt førsteplads i undervis-
ningen af grønlandske elever.
Dansk som første fremmedsprog er
rykket markant tilbage i priorite-
ring, og timetallet til dette fag er re-
duceret væsentligt. Det er også flere
år siden, der er udviklet undervis-
ningsmateriale af større omfang til
faget. Først nu er der ved at opståen
voksende forståelse for, at dansk
må styrkes igen, om ikke andet, så
af hensyn til videreuddannelsesmu-
lighederne.
I denne sammenhæng er sproget
et værktøj. Men derudover er dets
vigtigste funktion jo at være et red-
skab til udveksling af tanker og fø-
lelser mellem mennesker, et middel
til forståelse.
Hvordan er det så gået med det?
Tidligere, da man satsede på at
gøre skolens elever dobbeltsproge-
de, kom mange grønlandske børn
på kortere eller længere ophold i
Danmark, bl.a. med det formål at
lære sprog. Mange af dem fik lært
så meget dansk, at forståelseskløf-
ten kunne udfyldes. Dengang var
motivationen som regel også større
for dette at lære dansk. Sprogets al-
mindelige anseelse var større.
Der er stadig grønlandske børn,
der inviteres på ophold i velmenen-
de danske venskabskommuner.
Men nu drejer det sig om børn, der
ved opholdets begyndelse har lært
intet eller kun meget lidt dansk,
hvilket selvsagt mange gange giver
problemer for begge parter. Mange
børn får nu først sent i skoleforlø-
bet lært så meget dansk, at de kan
bruge det til noget.
Men samtidig er der med hjem-
mestyrets indførelse skabt mulig-
hed for, at danske børn i Grønland
kan lære grønlandsk. Faget er —
ganske vist med et lille timetal —
obligatorisk i danske klasser i den
grønlandske folkeskole.
1 en skole med en næsten håbløs
mangle på lærere, der kan undervi-
se i og på landets eget sprog må det
siges at være flot, når man afser læ-
rertimer til dette formål. På lands-
plan drejer det sig om 20 lærerstil-
linger. For nogle grupper af børn er
det imidlertid et ubestridt gode —
især børn fra de hjem, hvor den ene
af forældrene er dansk og den an-
den grønlandsk, og hvor der er
usikkerhed om, hvad barnets mo-
dersmål egentlig er. Når disse tidli-
gere blev placeret i danske klasser
havde de ikke mulighed for at lære
at læse og skrive grønlandsk, selv
om de talte sproget nogenlunde.
Med den nuværende ordning er
der langt bedre mulighed for dette.
Det må da også regnes for sikkert,
at ordningen har værdi som middel
til bedre forståelse mellem de to
sproggrupper. Danske børn kan nu
finde ud af, at selv om grønlandsk
er svært, så lader det sig dog gøre at
lære noget af det.
Det er muligt at skaffe sig et
værktøj, der — omend mangelfuldt
— kan bruges i samkvem med grøn-
landske kammerater. Det kan ska-
be forståelse og danne grundlag for
respekt, som er værdifuld, men
som man måske tidligere måtte sav-
ne.
Man burde imidler nok gøre fa-
get frivilligt. Der er danske børn,
som sammen med deres forældre
kun opholder sig i Grønland i meget
kort tid, og det er nok af tvivlsom
værdi at påtvinge disse en undervis-
ning i et sprog, som de formentlig
aldrig senere får brug for at kende
til. Hos nogle af disse børn er mo-
tivationen for at lære sproget da og-
så overordentlig ringe. Ofte har de
ikke den mindste forståelse for ri-
meligheden i at skulle følge denne
undervisning, og der kan endog væ-
re tale om en modstand, der skaber
samarbejdsproblemer i klassen.
Man må formode og håbe, at det-
te er et overgangsfænomen. Hos
danske i Grønland er der jo iøvrigt
en stigende interesse for at lære
grønlandsk, hvilket ses af tilstrøm-
ningen til de kurser, der arrangeres.
I almindelighed er der heldigvis et
udmærket venskabeligt forhold
mellem danske og grønlandske
børn i skolerne. Man skal selvfølge-
lig ikke vente, at problemerne helt
undgås, selv om man fortsætter
med undervisning i grønlandsk som
obligatorisk fag, men nogle af
problemerne bliver lettere løst end
før. Selv beskedne sprogkundska-
ber kan bygge bro over forståel-
seskløften.
Man må håbe, at dette også vil
gælde i de konflikter, der ikke skyl-
des sproget, men som snarere har
rod i elevernes egne eller deres for-
ældres politiske forestillinger-
Konflikter af denne art er blevet
hyppigere i de senere år, hvor de po-
litiske standpunkter er trukket
skarpere op.
Officielt
Under 26. juni 1984 er der i aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »ROOS HOLDING ApS« af
Godthåb:
Efter proklama i Statstidende den 2. nov-
ember 1983 er likvidationen sluttet, hvor-
efter selskabet er hævet.
---oOo-----
Under 28. juni 1984 er følgende ændringer
optaget vedrørende »KAYSER SHIP-
PING (Grønland) ApS«, af Godthåb:
Under 24. maj 1984 er konkursbehandlin-
gen af selskabets bo sluttet, hvorefter sel-
skabet er hævet.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, 8. august 1984.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Store vogne

»21818«

Døgnvagt
minitransport
Afdelingssygeplejerske
Sundhedsvæsenet
En tjenestemandsstilling som afdelingssygeplejerske med pla-
cering ved distriktssygehuset i Angmagssalik er ledig og ønskes
besat hurtigst muligt.
Stillingen som afdelingssygeplejerske er klassificeret i den grøn-
landske lønramme 19. Der vil om ønsket kunne træffes aftale om
ansættelse på tjenestemandslignende vilkår. (Der vil blive ydet
pensionsbidrag). Til ikke-hjemmehørende tjenestemænd og tje-
nestemandslignende ansatte ydes fratrædelsesgodtgørelse på
kr. 15.720,- årligt i højst 8 tjenesteår.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbevis
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til Landslægen,
Box 120, 3900 Godthåb.
Ansøgning, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan even-
tuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgning skal være Landslægen i hænde senest den 15.
september 1984.
Rigsombudet i Grønland
30 NR. 34 1984
ATU AG AG DLI UTIT