Atuagagdliutit - 22.08.1984, Blaðsíða 33

Qcjallinneq • Debat_____________
Ikke nødvendigt med
tykkere isolering
direktør Gunnar P. Rosendahl, GTO, svarer her på
artiklen i AG nr. 30 om Jydsk Teknologisk Instituts
Undersøgelse af boligbyggeriet i Aasiaat
omtalt i Atuagagdliutit nr. 30
aJ 25. juli 1984 har Jydsk Teknoli-
8|sk Institut i vinter undersøgt det
nye boligbyggeri i Egedesminde-
®st- Dette skete efter ønske fra Aa-
S|aat kommune, og GTO bistod
med oplysninger og medhjælp i den
Udstrækning, JTI selv ønskede det.
’-'TO sørge bl.a. for, at de ansvarli-
8« arkitekt- og ingeniørfirmaer og
’ake mindst de lokale mestre kunne
Vaere til stede under JTI’s besigti-
gelse.
Da undersøgelsen var afsluttet,
redegjorde JTI’s teknikere for re-
ydsk Teknologisk Institut fasthol-
der, at det kan betale sig at isolere
"yggeriet i Grønland yderligere
Jdellem 35 og 50 procent mere, end
det sker i dag, og at det kan betale
S|g at forsyne vinduerne med tre lag
glas. Det fremgår af JTI’s svar på
den kritik, som direktør Gunnar P.
Rosendahl, GTO, fremkommer
'"ed her i bladet af de rapporter,
j*°m JTI har udarbejdet for Aasiaat
k°mmune af det nye statsboligbyg-
geri i byen.
I AG nr. 30 offentliggjorde vi
, ■I’s rapporter, der for det første
konkluderer, at det statslige bygge-
r! b0r isoleres bedre. Og for det an-
aet påpeger de en hel række fejl ved
^lve byggeriet. Grunden til, at
DTo svarer, er, at GTO er bygherre
Og at GTO fører tilsyn med byggeri-
Artiklen i AG blev citeret af ra-
d'oavisen, og dagen efter, den 26.
Jdli, svarede Gunnar P. Rosendahl
Ps JTI’s krav om bedre isolering af
, t statslige byggeri. Som det frem-
8år af hans artikel her i bladet afvi-
ste han dette krav, fordi JTI’s be-
regninger bygger på nogle fejl. På
Rundlag af dette svar sendte Aasi-
aat kommune sin og Jydsk Tekno-
sultaterne af deres undersøgelser på
et møde på kommunekontoret. Til
stede på dette møde var bl.a. borg-
mesteren og repræsentanter for
kommunalbestyrelsen og den kom-
munale forvaltning.
Det fremgik af denne mundtlige
redegørelse, at JTI ikke var stødt på
alvorlige og gennemgribende fejl og
mangler. Om den vigtige bygningsi-
solering lød det endog, at standard
og udførelse var på højde med, eller
måske bedre, end tilsvarende ved
byggeri i Danmark.
GTO kunne således være godt til-
logisk Instituts vurdering af Gun-
nar P. Rosendahls svar. Men radio-
en bragte aldrig Aasiaat kommunes
reaktion, oplyser kommuneingeni-
ør Erling Olsen.
I dette nummer af AG bringer vi
Gunnar P. Rosendhals svar og sam-
tidig bringer vi Jydsk Teknologisk
Instituts gensvar og Aasiaat kom-
munes bemærkninger.
To kolde vintre
Jydsk Teknologisk Institut accepte-
rer kritikken af, at det har benyttet
graddøgnstal for de sidste to vintre,
og at det i gennemsnit er højere end
GTO’s gennemsnitsberegninger,
fordi disse to vintre har været sær-
lig kolde. JTI har brugt et tal på
9.700, mens GTO mener, at det skal
være 8.700.
Samtidig anerkender JTI, at gen-
nemsnitspriserne for olie er sat for
højt i beregningerne.
Men selv om man benytter et la-
vere graddøgnstal, og selv om olie-
prisen bliver sat ned, så fastholder
JTI, at konklusionen i rapporten er
korrekt, nemlig: at det kan betale
sig at øge isoleringen med fra 35 til
50 procent, og at vinduer bør forsy-
nes med tre lag glas.
pk
freds med JTI’s deltagelse i byggeri-
ets afleveringsforretning. På et
punkt er GTO imidlertid uenig med
JTI, og det drejer sig om JTI’s sene-
re kritik af de anvendte isolering-
stykkelser. Det kunne se ud, som
om det er isoleringen i det statslige
byggeri, der kritiseres. Det er imid-
lertid de krav, der er fastlagt af
Grønlands hjemmestyre i grøn-
lands bygningsreglement 1982, der
bliver kritiseret.
I sin rapport, beregning af opti-
mal bygningsisolering, som først er
tilgået GTO fornylig, kommer JTI
til den konklusion, at det vil være
rentabelt og hensigtsmæssigt at for-
øge isoleringstykkelsen med 35 pro-
cent, samt at ændre vindueskon-
struktionerne. Denne konklusion
baserer JTI på beregninger af de
forskellige elementers såkaldte le-
vetidsomkostninger. Det er for-
holdsvis komplicerede beregninger,
som jeg ikke skal komme nærmere
ind på.
Olieprisen
GTO mener på grundlag af egne be-
regninger og vurderinger, at JTI’s
konklusion vedrørende isolering-
stykkelser er diskutable — for ikke
at sige forkert. Forklaringen herpå
er, at JTI har anvendt en række for-
kerte forudsætninger for sine be-
regninger. JTI har regnet med en
oliepris på 35o øre pr. liter, hvor
prisen burde være den nuværende
på 305 øre pr. liter. JTI har regnet
med for lave byggeudgifter til den
øgede isolering, idet disse burde
være 100 procent højere. JTI har
regnet med et varmebehov, der er
ca. 10 procent for stort, idet JTI
alene er gået ud fra temperaturfor-
holdene i 1982 og 1983, som var ual-
mindelig strenge. En række af JTI’s
andre forudsætninger er også
stærkt diskutable og trækker i sam-
me retning, nemlig til begrundelse
for at forøge isoleringstykkelsen.
GTO’s tilsvarende beregninger
— gennemført med mere korrekte
forudsætninger — viser, at de an-
vendte isoleringstykkelser, der sva-
rer til bygningsreglementets mini-
mumskrav, er samfundsøkono-
misk fornuftige. Da vi blev op-
mærksomme på JTI’s rapport,
forelagde vi JTI vore beregninger
og anbefalede, at rapporten blev
korrigeret, hvis man iøvrigt kunne
godtage GTO’s beregninger.
En måned senere modtog GTO
svar på sit brev. I dette brev erklæ-
rede JTI, at »vi stort set er enige i, at
de af GTO gennemførte beregnin-
ger er korrekte med de forudsæt-
ninger, de hviler på«. JTI kommen-
terer derefter sine egne tidligere for-
udsætninger uden dermed at gøre
dem mere relevante, hvorefter man
alligevel oplyser, at man ikke finder
anledning til at revidere rapporten.
Man kommer dog med det forbe-
hold, som ikke var anført i den op-
rindelige rapport, nemlig:"hermed
er ikke postuleret, at netop JTI’s
beregningsforudsætninger er de
mest korrekte og absolut bør brin-
ges i anvendelse«. — Og det er
åbenbart så langt, JTI kan gå i sine
indrømmelser.
Jeg synes, at GTO skylder offent-
ligheden ovenstående redegørelse,
Jydsk Teknologisk Institut fastholder:
pet kan betale sig at
isolere 50 procent
mere
Det fremgår af Jydsk Teknologisk Instituts svar på
kritikken fra GTO’s direktør af JTI’s undersøgelser af
statsbyggeriet i Aasiaat kommune
når JTI’s tidligere uforbeholdne
kritik har været omtalt i radio og
presse.
GTO er iøvrigt enig med JTI om,
at vindueskonstruktionerne bør
forbedres. Det vil således være en
betydelig forbedring at anvende
vinduer med de tre lag glas i stedet
for som nu med to. Og dette forven-
tes da også at blive krævet af byg-
ningsmyndigheden ved den først-
kommende revision af bygnings-
reglementet.
Der er herudover fremkommet
en række rapporter fra JTI, hvor
man detaljeret gennemgår sine iagt-
tagelser i Aasiaatbyggeriet. Denne
opsummering kan meget vel se dra-
matisk ud — ikke mindst i et avisre-
ferat. For en bygningstekniker er
der dog i det store og hele blot tale
om fejl og mangler, der traditionelt
bringes i orden i forbindelse med
håndværkernes aflevering af byg-
geriet.
Gunnar P. Rosendahl
Fugle, dyr og fisk
udstoppes naturligt og hold-
bart. Billige priser. Medsend an-
noncen, 5% rabat. Salg af fær-
digvarer.
Konservator Hans IMovrup
Strandvejen 52, 7120 Vejle 0
Tlf. 05 81 47 27
Officielt
Det meddeles herved, i henhold til Aktie-
selskabslovens § 158 og Anpartsselskabs-
lovens § 128, at følgende selskaber med
hjemsted i Grønland har indsendt årsregn-
skaber til Aktieselskabsregisteret:
A/S 17.203 NAUTIC SHIPPING A/S
82/83. A/S 27.224 ASX 1304 A/S 1983.
A/S 40.343 ADMINISTRATIONSSEL-
SKABET IGDLO A/S likv. A/S 40.779
FAXE-NUUK DISTRIBUTIONSCENT-
RAL A/S 1983. A/S 47.527 GREENDA-
NE A/S 83/84. A/S 58.472 SCANDINA-
VIAN MAPPING CORPORATION A/S
1983. A/S 60.108 RESTAURANT KRI-
STINEMUT A/S 1983. A/S 61.122 ARS-
SARNERIT A/S 1983. A/S 62. 971
GRØNLANDSK REJEEKSPORT A/S
1983. A/S 63.798 NUUK KOMMUNALE
BUSAKTIESELSKAB 1983. A/S 64.370
KIRSTEN LINGS POLARMAGASI-
NET A/S 81/82. ApS 2.008 EJENDOMS-
ANPARTSSELSKABET NY SKIBS-
HAVN B 1085 1983. ApS 5.069 FREDE
KNUDSENS KØBMANDSHANDEL
ApS 1983. ApS 20.326 TRANSPORT-
OG FLYTTEFIRMAET OVE BERG ApS
1983. ApS 20.813 GODHAVN HAVFI-
SKERI ApS 1983. ApS 21.602 NARSSAQ
TRAWL ApS 82/83. ApS 22.433 HOTEL
GRØNLAND ApS 1983. ApS 23.175
SUKKERTOPPEN EJENDOMSSEL-
SKAB ApS 82/83. ApS 24.795 SUKKER-
TOPPEN NY HANDELSSELSKAB ApS
82/83. ApS 25.342 HAVFISKE PAMIUT
ApS 1983. ApS 26.207 KITDLIT TRAWL
ApS 82/83. ApS 27.090 INGENIØR
TORBEN BRØNDUM GODTHÅB ApS
1982. ApS 28.064 NANORTALIK ENT-
REPRENØRKOMPAGNI ApS
82/83.ApS 28.489 SHOP'EN GODT-
HÅB ApS 1983. ApS 29.472 F/K BARSØ
AF SUKKERTOPPEN ApS 1983. ApS
29.473 ASX 755 ApS 1983. ApS 30.977
ApS PSE NR. 9191 LIKVIDATION 1983
+ likv. ApS 30.978 ApS PSE NR. 920 I
LIKVIDATION 1983 + likv. ApS 32.180
DAVIS STRAIT FISHERY HOLDING
ApS 1983. ApS 32.524 JULI ANEHÅB FI-
SKERISELSKAB ApS 1983. ApS 33.249
MAGASINET, GODTHÅB ApS 1983.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 14. august 1984.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 34 1984 33