Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 4

— Begyndelsen til
fælles samfundseje
Enighed i landstinget omkring overtagelsen af KGH’s
produktion og eksport pr. 1. januar
— En begyndelse til fælles sam-
fundseje, som også må søges reali-
seret i øvrige samfundsfunktioner.
Det sagde Inuit Ataqatigiits ordfø-
rer Henriette Rasmussen om de sty-
ringsprincipper, der skal tages i
brug i KGH’s produktionsvirksom-
heder, når de pr. 1. januar overdra-
ges til hjemmestyret.
Ifølge forslaget til landstingsfor-
ordning, som landsstyremedlem-
met for fiskeri og industri, Lars
Emil Johansen, har fremlagt, skal
produktionsanlæggene nemlig væ-
re samfundskontrollerede. Fabrik-
kerne kommer til at være underlagt
lokale produktionsudvalg, der be-
står af repræsentanter for kommu-
nen, arbejderne og fiskerne. Udval-
gene får besluttende kompetance
for planlægning, drift og udbyg-
ning af virksomhederne.
De enkelte virksomheder kom-
mer til at fungere som selvstændige
enheder, administrativt og økono-
misk, dog med hjemmestyret som
koordinerende faktor bl. a. ved år-
lige planlægningsmøder.
Uvant enighed
De ovennævnte udgør den væsent-
ligste ændring i forbindelse med
hjemmestyrets overtagelse af den
store produktions- og salgsvirk-
somhed. Og forslaget til landstings-
forordning blev tiltrådt af samtlige
partier. Også af Atassut, med hvil-
ket Lars Emil Johansen ikke så få
gange har »vekslet et par ord« om
netop denne sag.
— Jeg fristes til at sige, at jeg i mit
fem-årige virke som landsstyre-
medlem ikke er vant til en så gen-
nemgribende enighed, bemærkede
Lars Emil Johansen.
I forbindelse med drøftelsen af
landstingsforordningen fremkom
landstingsmedlem Bendt Frederik-
sen med et forslag om, at der skabes
mulighed for indhandling af fiske-
og kødprodukter i Upernavik kom-
mune. Og der var enighed om, at
forslaget skal indgå i en udvik-
lingsplan, som også omfatter ud-
bygning af yderdistrikternes pro-
duktionsmuligheder.
En nybygning, tilhørende kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Jo-
sef sen, Narsaq, blæste omkuld i en syd-østen kuling, tidligtom mor-
genen den 3. november. Heldigvis var der tegnet forsikring på byg-
geriet, så hverken bygherre eller entreprenør lider skade— udover,
at byggeriet tager lidt længere tid. (Foto: Narsaq Foto)-
Arluk’s lange rejse
Grønland rundt
Forfatteren Jørn Riel’s anden bog i trilogien »Sangen
for livet« er en smuk bog
— Pigisaqaqatigiin-
nermut aallarnersaat
KGH-ip nioqqutissiorfiisa januarip aallaqqaataaniit
tiguneqarnissaannut tunngasut inatsisartuni
akerleriissutaanngillat
— Pigisaqaqatigiinnermut aallar-
nersaat, inuiaqatigiinni ingerlatani
allani aamma piviusunngortinniar-
tariaqartoq. Inuit Ataqatigiit oqaa-
seqartitaat Henriette Rasmussen
taama oqarpoq KGH-ip nioqqutis-
siorfii januarip aallaqqaataaniit
Namminersornerullutik Oqartus-
sanit tiguneqarunik qanoq periaa-
seqarluni aqunneqarnissaat pillu-
gu-
Tassami aalisarnermut suliffis-
suaqarnermullu naalakkersuisup
Lars Emil Johansenip inatsisartut
peqqussutissaattut siunnersuutaa
naapertorlugu nioqqutissiorfiit ti-
guneqartussat inuiaqatigiinnit
aqunneqartussaapput. Nioqqutis-
siorfiit siulersorneqassapput ataat-
simiisitalianit (produktionsudvalg)
kommunep, sulisartut aalisartullu
sinniisoqarfigisaannit. Ataatsimii-
sitaliat tamakku aalajangiisartus-
saassapput nioqqutissiorfiit piler-
saarusiornerannut, ingerlatinne-
qarnerannut piorsarneqarneran-
nullu.
Ingerlatsiviit ataasiakkaat ani-
ngaasatigut siulersorneqarnikkullu
namminersortutut aqunneqassap-
put, kisiannili Namminersornerul-
lutik Oqartussat ataqatigiissitsisu-
tut atuutissapput soorlu ukiumoor-
tv..uik pilersaarusiorfiusumik a-
taatsimeeqatigiissitsisarnikkut.
Kakkaak isumaqatigiillarmata!
Qulaani taaneqartut tassaapput
Namminersornerullutik Oqartus-
sat KGH-ip nioqqutissiorfiinik
avammullu tuniniaasarneranik ti-
gusinissaani allannguutaajumaar-
tussat pingaarnerit. Taamalu inat-
sisartut peqqussutissaattut siunner-
suut partiinit tamanit akuersaarne-
qarpoq. Aamma Atassummit, uki-
uni qaangiuttuni Lars Emil Johan-
senip apeqqut tamannarpiaq pillu-
gu »ilaannikkut« assortuuteqatigi-
sartagaanit.
— Ukiuni tallimani naalakkersu-
isunut ilaasortaaffigisanni taama
isumaqatigiitsigineq sungiusima-
vallaanngilara, Lars Emil Johansen
taama oqamivoq.
Inatsisartut peqqussutissaata ta-
matuma oqallisigineqarneranut
atatillugu inatsisartunut ilaasortaq
Bendt Frederiksen siunnersuute-
qarpoq Upernaviup kommuneani
aalisakkanik neqinillu tunitsiviu-
sinnaasunik pilersitsisoqaqqullu-
gu. Tamanillu isumaqatigiissutigi-
neqarpoq siunnersuut ingerlateq-
qinneqartariaqarmat nioqqutissi-
orfinnik piorsaanissamut pilersaa-
rutinut ilanngullugu.
Grønlands historie haride senere år
været tema for flere forfattere både
fagligt og skønlitterært. Inden for
romangenren har den grønlandske
forfatter Frederik Nielsen — Faré
— bl.a. skrevet en trilogi om samme
emne som Jørn Riel. Det er om eski-
moernes vandringer, møder med
nordboerne og om generationerne.
Forfatteren Jørn Riel har på bag-
grund af sine rejser og studier i po-
larlandene gået i eskimoernes fod-
spor og nu afsluttet anden del af sin
version om eskimoernes lange rejse
op til 1500-tallet. Den første bog be-
handler urtiden. Den anden bog
fortsætter, der hvor Heq slutter.
Efterkommeren Arluk fortsætter
slægtens tarv og gennemfører en
usædvanlig ekspeditionsrejse fra
Kullorsuaq, rundt om Kap Farvel
til Nordøstgrønland og vender til-
omGTO
Med grønlandsminister Tom Høy-
em som vært vil der i januar blive
afholdt en konference i Ilulissat om
GTO’s forhold til det private er-
hvervsliv og til grønlandske kom-
muner.
Konferencen starter den 24. ja-
nuar i umiddelbar forlængelse af
mødet i GTO’s tilsynsråd samme
sted.
Udgangspunktet for konferen-
cen vil være den betænkning, som
udvalget vedrørende GTO’s frem-
tid har udarbejdet og som skal be-
handles på landstingets efterårs-
samling i oktober. Betænkningen
bage til Kullorsuaqegnen igen
dør som gammel og blind. Det er a
le hans oplevelser, bogen handle
om. Arluk og hans familie opleV®
en usædvanlig, fantastisk og opsl1'
dende rejse, der er fyldt med m®*
spænding og dramatik.
Forfatteren Jørn Riel ejer e
sjælden evne. Han gør det dansk
sprog smidigt og medrivende. Per'
soner og handling bliver virkelig °®
nærværende.
Mange af bogens sider er smuk"
ke, poetiske og pragtfulde. Ma
fornemmer forfatterens intense op
tagethed af natur og mennesker-
Bogens største svaghed er iøX
Riel’s manglende respekt for 'j1
grønlandske navne- og ordliste, de
er fyldt med grimme og pinlige sta
vefejl, som bør rettes i de kommen
de udgaver. aaj“
overført til hjemmestyre og kom
muner.
— Gennem oplæg fra de berør ^
parter er det ministerens hens‘8
med konferencen at skabe grundlag
for en efterfølgende åbenhjerte*1®
debat om arbejdsopgaver inden 1°
de tekniske områder, som det pnva.
te erhvervsliv og kommunerne P(
hensigtsmæssig måde mener
kunne overtage fra GTO, hedp,
det i en pressemeddelelse fra min
steriet.
Til konferencen vil blive >nC^a
bl. a. repræsentanter for arbe)å
markedet, hjemmestyret og kon*
munernes landsforening, bgesO
medlemmerne af GTO’s tilsynsr
vil deltage i konferencen.
Konference
men som over en årrække foreslå5
4 NR. 46 1984
ATUAGAGDLIUT1T