Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 6

Nu gælder det et
grønlandsk teater
Rasmus Lyberth er lige vendt hjem fra Danmark med
endnu en pris. Han blev hyldet som årets
julemærkeprismodtager. Men det, der optager ham
mest for tiden er, at »Silamiut« — det grønlandske
teater — kommer op at stå
— Selvfølgelig er jeg glad for og
stolt over, at jeg fik prisen af jule-
mærkekomiteen. Men det, som jeg
nok er mest glad for, er begrundel-
sen, som den blev formuleret af ko-
miteen. Den varmede meget. Og så
var jeg også meget glad for, at min
kone blev hyldet og fik blomster her
i Nuuk. Hun er min bedste kritiker,
og uden hende kunne jeg ikke gøre,
hvad jeg gør. Hver gang nogen får
en pris eller på anden måde bliver
hyldet, siger jeg altid først tillykke
til konen. For jeg ved, hvor meget
»kvinden bag« betyder, siger multi-
kunstneren Rasmus Lyberth. Glad,
smilende, åben og imødekommen-
de som altid, selv om han påstår, at
han er meget genert.
— M*'n det, der optager mig mest
lige for tiden er, at teatergruppen,
den nydannede »Silamiut«, kom-
mer godt igang og får nogle penge
at arbejde med. Så der kan laves te-
ater her i landet. Jeg vil skynde mig
at sige, at det ikke er mig, der har
startet det. Det har stået i nogle
danske aviser, og det er en misfor-
ståelse. Jeg skal heller ikke være
med i det, da jeg jo har mit daglige
arbejde. Jeg vil bare støtte det på al-
le måder og bruge min fritid — og
mit navn, hvis det kan hjælpe — til
at skaffe penge til det. Jeg benytte-
de også tiden i Danmark til at gøre
opmærksom på »Silamiut«, og
gruppens mangel på penge.
— Det betyder meget for vores
land, at vi opbygger en teatergrup-
pe her, som repræsenterer vort
land. Det må og skal vi. Vi har
AN1P, som er meget vigtig. Det er
bare noget andet, det er på amatør-
basis, og det er der også brug for.
Men nu har vi en gruppe menne-
sker, der er uddannede skuespillere
fra Tukatc-teateret. Og de skulle
gerne kunne bruge deres uddannel-
se her, ligesom alle andre skulle
kunne bruge deres uddannelse.
TukaK hører til i Danmark. Formå-
let er at vise Grønland og teater ude
i den store verden. Men man er ble-
vet uddannet der for at vende tilba-
ge til vort land og bruge uddannel-
sen. Det er meget vigtigt. Vi har
dygtige skuespillere — problemet er
penge. Rasmus Lyberth brænder
for, at alle, der er interesseret i
Grønlandsk teater, skal give et bi-
drag, bare en femmer, til gruppen.
Kontoen er nr. 7012672 i Grøn-
landsbanken.
Pris til »Tukuma«
Selv om Rasmus Lyberth er et godt
navn, og på grund af den netop
modtagne pris igen har været meget
omtalt i de danske medier, kan han
ikke leve af at være kunstner. Men
han trives også godt ved at have sit
daglige arbejde i Grønlandsfly.
Kendt langt ud over Grønlands og
Danmarks grænser er han også ble-
Rasmus Lyberth ukiut ingerlaneranni arlaleriarluni nersornaaserneqartar-
simavoq, uani Inger Henningsenip, P.H.-p uillarnerata PH-prisimik tu-
nivaa. Tamanna Jazzhus Montmartermi pisimavoq.
Rasmus Lyberth har i årenes løb modtage t flere priser. Her får han over-
rakt PH prisen af Inger Henningsen, enke efter P. H. Det foregik i Jazzhus
Montmartre. (Foto: Steen Jacobsen).
vet, bl.a. for sin rolle i filmen »Tu-
kuma«. Filmen har netop, ved De
Nordiske Filmdage i Liibeck, fået
publikumsprisen »Lybecker Film-
linse«.
— Somme tider synes jeg, at nog-
le af os grønlændere nærmest bliver
offentlig ejendom og bliver brugt til
det hele, hele tiden. Man burde også
kunne se, at der er mange andre, der
også kan. Give andre talenter en
chance. På en eller anden måde føl-
te jeg, at jeg var blevet pensioneret,
da jeg fik prisen. Som om: Det var
det, tak for det, siger Rasmus med
et glimt i øjet. Men jeg holder nu ik-
ke op. Somme tider siger jeg til mig
selv, ja, det gør de fleste vel indi-
mellem. Nu gider jeg altså ikke ar-
bejde mere. Men så tænker jeg på,
hvad jeg så skal lave? For livet er jo
spændende. Det er ikke en selvføl-
gelighed og der er nye udfordringer
hele tiden. Man kan ikke bare vente
på, at noget skal ske. Man må selv
gøre noget, selv skabe noget, siger
Rasmus Lyberth.
For ham var det en god oplevelse
at være med til festlighederne i Hel'
ligåndshuset i København. Især var
det en stor oplevelse for ham at spil'
le duet med fløjtenisten, kgl. Kapel'
musicus Verner Nicolet.
— Det var et helt nyt kapitel før
mig, og en meget stor oplevelse. JeS
er faktisk træt af at synge alene. OS
jeg vil meget gerne prøve at synge i
kor i kirken til jul. Der kan man og'
så synge højt. Det kan man ikke.
når man står med en guitar. Det
kunne også være spændende, hvis
det var muligt at optage nogle kvah'
tetsbånd med grønlandske sange
fra kirken. Jo, at synge i kirken er
nok det næste, jeg gerne vil prøve-
siger Rasmus Lyberth.
Så vender hans tale og tanker
igen tilbage til »Silamiut«, som alt' j
så for tiden er hjertesagen.
ILULISSAT-
KOMMUNIAT
Institutionskonsulent i
llulissat
En stilling som institutionskonsulent er ledig til besættelse pr. 1.
januar 1985. llulissat har for tiden 7 daginstitutioner og et alder-
domshjem, som konsulenten skal arbejde for.
Institutionskonsulentens arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende:
Sekretær for visitationsgruppen samt varetage ventelisten for
børn, der ønsker at få plads i daginsitutionerne.
Pædagogisk og institutionel rådgivning for daginstitutionerne.
Økonomisk og budgetmæssig planlægning i samarbejde med le-
derne i de enkelte daginstitutioner.
Budgetrevision ved overskridelse af daginstitutionernes budget-
ter med evt. ansøgning om tillægsbevillinger for daginstitutio-
nerne til følge.
Tilrettelægning af møder for daginstitutionsbestyrelser samt væ-
re sekretær for dem.
Være sagsbehandler for børn, hvor der iværksættes særlige pæ-
dagogiske foranstaltninger.
Være med i fremtidig institutionsbyggeri samt udbygning af dis-
se. Det er i hovedtræk, hvad institutionskonsulenten vil beskæfti-
ge sig med. Der dukker hele tiden nye udfordringer og problem-
stillinger op, der gør stillingen spændende og alsidig.
Stillingen, der er tjenestemandslignende, aflønnes for tiden i 9-
lønramme, men der er forhandlinger i gang med DOA om højere
indplacering. Kommunen vil dække udgifterne til rejse og flyt-
ning for hjemmehørende. Beløbet henstår som kommunalt lån,
der afskrives efter 2 års ansættelse. For ikke-hjemmehørende
ydes fri rejse og flytning efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henven-
delse til tlf. 4 32 77 lok. 45.
Bestyrelsen vil være behjælpelig med anskaffelse af bolig.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal
være kommunen i hænde senest den 28. november 1984, og sti-
les til:
llulissat kommuniat
Socialforvaltningen
Postbox 120.3952 llulissat
6 NR. 46 1984
ATUAGAGDLIUT1T