Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 6
Nu gælder det et grønlandsk teater Rasmus Lyberth er lige vendt hjem fra Danmark med endnu en pris. Han blev hyldet som årets julemærkeprismodtager. Men det, der optager ham mest for tiden er, at »Silamiut« — det grønlandske teater — kommer op at stå — Selvfølgelig er jeg glad for og stolt over, at jeg fik prisen af jule- mærkekomiteen. Men det, som jeg nok er mest glad for, er begrundel- sen, som den blev formuleret af ko- miteen. Den varmede meget. Og så var jeg også meget glad for, at min kone blev hyldet og fik blomster her i Nuuk. Hun er min bedste kritiker, og uden hende kunne jeg ikke gøre, hvad jeg gør. Hver gang nogen får en pris eller på anden måde bliver hyldet, siger jeg altid først tillykke til konen. For jeg ved, hvor meget »kvinden bag« betyder, siger multi- kunstneren Rasmus Lyberth. Glad, smilende, åben og imødekommen- de som altid, selv om han påstår, at han er meget genert. — M*'n det, der optager mig mest lige for tiden er, at teatergruppen, den nydannede »Silamiut«, kom- mer godt igang og får nogle penge at arbejde med. Så der kan laves te- ater her i landet. Jeg vil skynde mig at sige, at det ikke er mig, der har startet det. Det har stået i nogle danske aviser, og det er en misfor- ståelse. Jeg skal heller ikke være med i det, da jeg jo har mit daglige arbejde. Jeg vil bare støtte det på al- le måder og bruge min fritid — og mit navn, hvis det kan hjælpe — til at skaffe penge til det. Jeg benytte- de også tiden i Danmark til at gøre opmærksom på »Silamiut«, og gruppens mangel på penge. — Det betyder meget for vores land, at vi opbygger en teatergrup- pe her, som repræsenterer vort land. Det må og skal vi. Vi har AN1P, som er meget vigtig. Det er bare noget andet, det er på amatør- basis, og det er der også brug for. Men nu har vi en gruppe menne- sker, der er uddannede skuespillere fra Tukatc-teateret. Og de skulle gerne kunne bruge deres uddannel- se her, ligesom alle andre skulle kunne bruge deres uddannelse. TukaK hører til i Danmark. Formå- let er at vise Grønland og teater ude i den store verden. Men man er ble- vet uddannet der for at vende tilba- ge til vort land og bruge uddannel- sen. Det er meget vigtigt. Vi har dygtige skuespillere — problemet er penge. Rasmus Lyberth brænder for, at alle, der er interesseret i Grønlandsk teater, skal give et bi- drag, bare en femmer, til gruppen. Kontoen er nr. 7012672 i Grøn- landsbanken. Pris til »Tukuma« Selv om Rasmus Lyberth er et godt navn, og på grund af den netop modtagne pris igen har været meget omtalt i de danske medier, kan han ikke leve af at være kunstner. Men han trives også godt ved at have sit daglige arbejde i Grønlandsfly. Kendt langt ud over Grønlands og Danmarks grænser er han også ble- Rasmus Lyberth ukiut ingerlaneranni arlaleriarluni nersornaaserneqartar- simavoq, uani Inger Henningsenip, P.H.-p uillarnerata PH-prisimik tu- nivaa. Tamanna Jazzhus Montmartermi pisimavoq. Rasmus Lyberth har i årenes løb modtage t flere priser. Her får han over- rakt PH prisen af Inger Henningsen, enke efter P. H. Det foregik i Jazzhus Montmartre. (Foto: Steen Jacobsen). vet, bl.a. for sin rolle i filmen »Tu- kuma«. Filmen har netop, ved De Nordiske Filmdage i Liibeck, fået publikumsprisen »Lybecker Film- linse«. — Somme tider synes jeg, at nog- le af os grønlændere nærmest bliver offentlig ejendom og bliver brugt til det hele, hele tiden. Man burde også kunne se, at der er mange andre, der også kan. Give andre talenter en chance. På en eller anden måde føl- te jeg, at jeg var blevet pensioneret, da jeg fik prisen. Som om: Det var det, tak for det, siger Rasmus med et glimt i øjet. Men jeg holder nu ik- ke op. Somme tider siger jeg til mig selv, ja, det gør de fleste vel indi- mellem. Nu gider jeg altså ikke ar- bejde mere. Men så tænker jeg på, hvad jeg så skal lave? For livet er jo spændende. Det er ikke en selvføl- gelighed og der er nye udfordringer hele tiden. Man kan ikke bare vente på, at noget skal ske. Man må selv gøre noget, selv skabe noget, siger Rasmus Lyberth. For ham var det en god oplevelse at være med til festlighederne i Hel' ligåndshuset i København. Især var det en stor oplevelse for ham at spil' le duet med fløjtenisten, kgl. Kapel' musicus Verner Nicolet. — Det var et helt nyt kapitel før mig, og en meget stor oplevelse. JeS er faktisk træt af at synge alene. OS jeg vil meget gerne prøve at synge i kor i kirken til jul. Der kan man og' så synge højt. Det kan man ikke. når man står med en guitar. Det kunne også være spændende, hvis det var muligt at optage nogle kvah' tetsbånd med grønlandske sange fra kirken. Jo, at synge i kirken er nok det næste, jeg gerne vil prøve- siger Rasmus Lyberth. Så vender hans tale og tanker igen tilbage til »Silamiut«, som alt' j så for tiden er hjertesagen. ILULISSAT- KOMMUNIAT Institutionskonsulent i llulissat En stilling som institutionskonsulent er ledig til besættelse pr. 1. januar 1985. llulissat har for tiden 7 daginstitutioner og et alder- domshjem, som konsulenten skal arbejde for. Institutionskonsulentens arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende: Sekretær for visitationsgruppen samt varetage ventelisten for børn, der ønsker at få plads i daginsitutionerne. Pædagogisk og institutionel rådgivning for daginstitutionerne. Økonomisk og budgetmæssig planlægning i samarbejde med le- derne i de enkelte daginstitutioner. Budgetrevision ved overskridelse af daginstitutionernes budget- ter med evt. ansøgning om tillægsbevillinger for daginstitutio- nerne til følge. Tilrettelægning af møder for daginstitutionsbestyrelser samt væ- re sekretær for dem. Være sagsbehandler for børn, hvor der iværksættes særlige pæ- dagogiske foranstaltninger. Være med i fremtidig institutionsbyggeri samt udbygning af dis- se. Det er i hovedtræk, hvad institutionskonsulenten vil beskæfti- ge sig med. Der dukker hele tiden nye udfordringer og problem- stillinger op, der gør stillingen spændende og alsidig. Stillingen, der er tjenestemandslignende, aflønnes for tiden i 9- lønramme, men der er forhandlinger i gang med DOA om højere indplacering. Kommunen vil dække udgifterne til rejse og flyt- ning for hjemmehørende. Beløbet henstår som kommunalt lån, der afskrives efter 2 års ansættelse. For ikke-hjemmehørende ydes fri rejse og flytning efter gældende regler. Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henven- delse til tlf. 4 32 77 lok. 45. Bestyrelsen vil være behjælpelig med anskaffelse af bolig. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæf- tigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal være kommunen i hænde senest den 28. november 1984, og sti- les til: llulissat kommuniat Socialforvaltningen Postbox 120.3952 llulissat 6 NR. 46 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.