Atuagagdliutit - 14.11.1984, Qupperneq 24

Da Grønland var
et lukket land
Et hold tyske turister, der ønskede at besøge Grønland i
1892 fik afslag af indenrigsiministeriet. Her man kan
læse om begrundelsen.
Ved Peter Egede
i y
Engang anså man sejlskibe af træ som de eneste rigtige i de grønlandske far-
vande. De kunne klare sig,hvorimod de nymodens jerndampskibe ville
komme til kort under de barske forhold.
Den 31. maj 1892 sendte indenrigs-
ministeriet sålydende skrivelse til
Dansk Turistforening:
»I et hertil indkommet Andra-
gende har Dansk Touristforenin-
gens Forretningsudvalg forespurgt,
hvorvidt det vil kunne tillades tyske
Tourister i den kommende Sommer
at aflægge et kort Besøg i Grøn-
land. 1 den anledning skulle man
tjenestligst melde, at Ministeriet ik-
ke ser sig i Stand til at indrømme en
sådan Tilladelse, og skal man i saa
Henseende bemærke Følgende:
Ved kgl. Anordning af 18de
Marts 1776, der indskjærper og
gjentager tidligere Anordninger,
herunder navnlig Plakaterne af
26de Marts 1751 og 22de April
1758, er der tilstaaet Indehavere af
Monopolhandelen paa de grøn-
landske Kolonier Eneret til at besej-
le alle Havne og Pladse i Grønland
med tilliggende Øer.
Fremmede forment
adgang til landet
Da Monopolhandelen nu udøves af
den danske Regjering, er det følge-
ligt forbudt saavel danske Under-
saatter som Fremmede at besejle
Grønland uden den danske Regje-
rings Tilladelse. At Grønland saale-
des er et lukket Land, er anerkendt
ved de Traktater, som Danmark
Tid efter anden har afsluttet med
Fremmede Stater. Den danske Reg-
jerings Ret til at forbyde Fremmede
undenfor egentlige Nødstilfælde at
besejle Grønland er saaledes uom-
tvistlig, ligesom det selvfølgelig
maa være overladt til Regjeringen
selv at bedømme, i hvilket Omfang
den vil gjøre Brug af sin ommeldte
Ret; i saa Henseende er der ingens-
inde gjort Forskjel paa, til hvilken
Nationalitet det Skib hører, som
maatte ønske Tilladelse til at besøge
Landet, men der har udelukkende
været taget Hensyn til, at Besøg af
den ommeldte Art, foruden at give
Lejlighed til Indgreb i Monopol-
handelen, udsatte den indfødte Be-
folkning for Forulempelser af for-
skjellig Art og lægge de danske Em-
bedsmænd Hindringer i Vejen for
Opfyldelsen af deres Pligter.
Medens den danske Regjering i
Reglen har stillet sig imødekom-
mende overfor danske og fremme-
de videnskabelige Expeditioner, de
sidste dog kun forsaavidt de støttes
af vedkommende Stat, har man kun
undtagelsesvis meddelt andre Rei-
sende, de være sig danske eller
fremmede, Tilladelse til at besøge
Landet, og en saadan Tilladelse er
ingensinde givet til en samling af
Lystreisende. Det turde være indly-
sende, at Regjeringen ved at gjøre
undtagelse fra det bestaaende For-
bud mod Grønlands Beseiling til
Fordel for Touristexpeditioner i
Virkeligheden vil give Afkald paa
Hævdelsen af det nævnte Forbud.
Er først Tilladelsen til at beseile Ko-
lonierne een Gang given til en Tou-
ristexpedition, vil det ikke kunne
gjennemføres at nægte Tilladelsen
overfor andre Selskaber, som
maatte fremsætte Begjæring de-
rom, og de grønlandske Kolonier
vilde derved i alt Fald for et kortere
eller længere Tidsrum — være aab-
nede for Touriststrømmen fra de
forskjellige Lande i Europa og
Amerika.
Men naar den danske Regjering
saaledes aabnede Grønland for Rei-
sende, hvis eneste Formaal er Til-
fredstillelse af deres Reiselyst, vilde
det ikke være gjørligt at holde Lan-
det lukket for andre Reisende, hvis
Formaals større Betydning maatte
anerkjendes. For Administrationen
af de grønlandske Kolonier er imid-
lertid Forbudet mod Koloniernes
Beseiling af andre Skibe end Regje-
ringens en nødvendig Betingelse.
Dette vil blive indrømmet af En-
hver, der kjender de grønlandske
Forhold, men til oplysning herom
vil det sikkert iøvrigt være tilstræk-
keligt at anføre, at de danske Kolo-
nier, uagtet de ligge spredte paa en
Kyststrækning af omtrent 300 Mi-
le, i Virkeligheden styres af en lille
Stab a c. 30 danske Embedsmænd.
Jernskine ikke egnet i Grønland
Reisens Ophold i Grønland er altid
forbundet med Ulempe for Admi-
nistrationen, og navnlig gjælder
dette, naar der maatte tilstøde den
Reisende noget Uheld. Skeer dette
overfor et større Selskab af Reisen-
de, kan Uheldet paa Grund af de
særlige Forhold Forhold i Grøn-
land blive ulykkebringende for de
Reisende selv. De Jerndampskibe,
der nutildags næsten udelukkende
benyttes i privat Fart, egne sig kun
daarligt for de grønlandske Farvan-
de, hvor man som oftest møder
megen Is i Forbindelse med usigt-
bart og uroligt Vejr; dersom Reisen
foretages med et saadant Skib, vilde
det kunne hænde, at Touristskibet
ved Beskadigelse i Isen eller ved til-
stødende Skade paa Maskine eller
Skrue blev usødygtigt.
Dette vilde i saa Fald ikke kunne
lade sig gjøre at føre de Reisende til-
bage med Statens, særlig til Vare-
transport indrettede Seilskibe, selv
om det maatte lykkes at hidkalde
noget af disse, inden de havde for-
ladt Landet, Regjeringens Varebe-
holdninger ved Kolonierne ere i det
Hele ikke større end nødvendigt for
Landets eget Forbrug og tilstede ik-
ke Udleveringer af Proviant og an-
dre Fornødenheder, hverken til
Regjeringens egne eller til fremmed
Skibe. Der findes vel Kul paa enkel-
te Steder i Grønland, men disse Kul
have kun ringe Varmeevne og ere
ikke anvendelige som Maskinkul,
og af de Kul, som herfra føres ud til
Grønland til Husholdningsbrug, vil
der ikke kunne blive spørgsmaal om
at afgive noget.
Kan risikere at overvintre
Hvormeget Administrationen end i
Tilfælde af en Overvintring vilde
bestræbe sig for at yde de Reisende
Hjælp, vilde de dog. da kun faa
Midler hertil staae til Raadighed,
aldeles sikkert være udsatte for
Mangel og Nød baade i Henseende
til Husrum og til Varme og Føde.
Øjemedet med Landets Afspærring
og Monopolhandelens Oprethol-
delse er at bevare den eskimoiske
Befolkning og værge en mod Un-
dergang. Hensynet til denne Be-
folknings Tarv kan derfor ikke la-
des ude af Betragtning. Grønlæn-
derne er ikke tilbøilige til, naar
Fremmede Opholder sig iblandt
dem, at holde sig til disse og for-
sømme deres Erhverv og øvrige
Gjerning, hvorved de udsatte sig
for at lide Nød i den paafølgende
Vinter.
Det vil ikke kunne hindres, at der
med de Reisende bliver drevet en
livlig Trafik med allehaande Sager,
ikke blot Kuriositeter, men ogsaa
Ting, som Grønlænderne ikke kun-
ne undvære og derfor haardt vil
savne. Der vil ingen Sikkerhed have
for, at der ikke blandt de Reisende
findes Personer, som paa en eller
anden maade vilde øve en uheldig
Indflydelse paa Grønlænderne, el-
ler ved de Fordringer, de ville stille!
og ved deres hel Optræden ville give
Anledning til Forviklinger og Kon-
flikter. Hertil kommer den store
Fare, som Tillaldelsen til et Besøg
som det paatænkte ville kunde
medføre for Befolkningen, idet
denne derved vilde udsættes f°r
Muligheden af, at der indføres ep1'
demiske eller andre smitsomme
Sygdomme, hvis forløb i Grønland
vilde være saa meget desto mere
ødelæggende, som der kun vilde ha-
ves aldeles utilstrækkelige Midler
til at raade paa samme.
Land uden tillokkelser
Til ovenstaaende skal man endnu
tilføje, at det vistnok beror paa en
Misfortaaelse, om man vilde anta-
ge, at Grønland er et Land, som
frembyder særlige Tillokkelser f°r
almindelige Lystreisende. Vel er
den grønlandske Natur paa mange
Punkter storartet, men hvad der vil-
de næppe frembyde synderlig In"
teresse. ..
Der findes ingen indretninger m
modtagelse af Reisende, og der vil-
de ikke kunne gjøres selv mindre
Udflugter, medmindre de Reisende
selv medførte alle fornødenheder!
saasom Baade, Telte, Soveposer og
Proviant. Til Jagt er der kun ringe
Lejlighed, og Udbyttet vilde i hel-
digste Tilfælde indskrænke sig h
nogle faa Søfugle. Der er saaledes a
Sandsynlighed for, at Opholdet vil-
de medføre megen Skuffelse for de
Reisende.«
24 NR. 46 1984
ATUAGAGDLIUTIT