Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 22
Narsaq har 20 gange mere vold end Esbjerg Viser en undersøgelse om vold og spiritus, foretaget af de 16 lægedistrikter i Grønland »Tidligere var det tuberkulosen, men nu er det volds- og alkoholska- derne, der var Grønlands største sundhedsproblem — tillige er det et overvældende samfundsproblem«. Det er konklusionen på en under- søgelse om spiritus og vold, som læ- gerne i Grønland bar foretaget, og som er blevet offentliggjort i uge- skrift for læger. I november og december 1983 registrerede lægerne i de 16 lægedi- strikter i Grønland samtlige ulykkes- og voldsskader, der er be- handlet på sygehusene. Der var i alt 946 skader — af disse var de 342 (36 procent) voldsskader. I mange år har man antaget, at den betydelige vold i Grønland ud- øves i spirituspåvirket tilstand. Med denne nye undersøgelse har lægerne bevist, at denne antagelse er korrekt. Det er det eneste interes- sante ved undersøgelsen. Om undersøgelsen får anden be- tydning end blot at styrke de her- skende fordomme om, at der drik- kes for meget i Grønland, vil vise sig. Undersøgelsens forfattere for- søger i hvert fald ikke på at komme med noget forslag til løsning af problemet. Tværtimod udtrykker de næsten en racediskriminerende påstand ved at oplyse, at der i Grønland er 20 gange flere grønlandske volds- udøvere end danske. En oplysning, der iøvrigt er uvæsentlig for under- søgelsen om forholdet mellem vold og spiritus. Lægerne vasker deres hvide hæn- der hvidere uden at undersøge, om vandet er snavset. 342 voldstilfælde I de to måneder, hvor undersøgel- sen blev foretaget, blev der i hele Grønland registreret 342 tilfælde af vold. 1285 af disse tilfælde (83 pro- cent) var voldsudøveren spirituspå- virket. I 278 af tilfældene (81 pro- cent) var voldsofret også spiritu- spåvirket. Undersøgelsen fortæller også, at 284 (83 procent) af volds- udøverne var mænd og kun 45 var kvinder. Ofrene fordelte sig deri- mod ligeligt mellem mænd og kvin- der, nemlig 182 mænd og 160 kvin- der. Knytnæver og spark Voldsskaderne er for det meste bløddelslæssioner, og de er for det meste foretaget med knytnæver og spark. I 18 tilfælde har der været anvendt andre genstande som aske- bægre og stole. I et tilfælde var det slag med en geværkolbe efter at voldsmanden først havde skudt ved siden af. 1 langt de fleste tilfælde er volden sket i hjemmet. De fleste ofre er mellem 20 og 29 år, og de fleste voldsskader sker fredag og lørdag. Et hundrede af de 342 voldstil- fælde skete i faste parforhold. Voldsofret var i 78 procent af disse tilfælde kvinder. Voldshyppigheden i forhold til det samlede skadetal på 946 er 36 procent for hele Grønland. Tilsva- rende tal for Esbjerg, f. eks., er tre procent. Udregnet i forhold til Es- bjerg er der 8,5 gange mere vold i Grønland. Men hvis vi splitter Nar- saq og Illoqqortoomiut ud, er der 20 gange mere vold i disse to byer end der er i Esbjerg, viser undersøg- elsen. Kvindevoldsskadefrekvensen er i Grønland opgjort til 1/12 — i Es- bjerg er den opgjort til 1/308. Grove skader Lægerne oplyser, at voldsskaderne gennemgående er grovere end i de danske undersøgelser. Desuden skriver lægerne: »Det er belastende for sundhedspersonalet at behandle voldsskader og skader iøvrigt, hvor patienterne er spiritus- påvirkede. Patienterne er ofte ag- gressive, og henvendelsestidspunk- tet er oftest aften eller nat. Og det er dyrt for sygehusdriften«. Og lægerne fortsætter: »Foru- den volden medfører spiritusmis- bruget væsentlige medicinske, psy- kiske og sociale skader, og det høje antal kønssygdomme i Grønland forklares i høj grad promiskuitet (sexuelt samvær, red.) i spirituspå- virket tilstand«, skriver lægerne. Flere grønlændere I undersøgelsen kan lægerne ikke lade være med at bemærke, at 307 af voldsudøverne var grønlændere, mens der kun var 15 danskere, som udøvede vold. Og konkluderer, at forholdet altså er 1/20. Det er pinligt, at man i det hele ta- get stiller forholdet op, når man ik- ke samtidig tager i betragtning, at der er 40.000 grønlændere og 10.000 danskere. Man glemmer også at tage i be- tragtning, at udsendte eller tilkaldte danskere næppe udgør et repræsen- tativt udsnit af den danske befolk- ning. Danskere i Grønland er som regel udvalgte med hensyn til ud- dannelse, Ungdom, social status, boligforhold og helbred. Denne gruppe veletablerede, velnærede, velsituerede sunde danskere i gode, lune boliger kan vel næppe sam- menlignes med hele den grønland- ske befolkning. Kan det virkelig undre, at flere grønlændere drikker flere bajere end danskerne i Grønland, og min- santen også slår mere på tæven end danskeren, når det samtidig er et faktum, at flere grønlændere end danskere bor i dårlige og overbefol- kede boliger. At der er flere ar- bejdsløse grønlændere, flest dårligt lønnede, flest med sociale proble- mer, flest med manglende uddan- nelse? Endnu engang har vi fået be- kræftet vores fordomme i, at grøn- lænderne drikker. Denne gang til' sat det krydderi, at han også slår i fuldskab. Hvornår gøres der noget ved d« grundliggende problemer. Grønlands Hjemmestyre søger Leder (licensinspektør) Til Den grønlandske Fiskerilicenskontrol under landsstyreområ- det for fiskeri og industri. Pr. 1. januar 1985 oprettes en ny administrativ enhed ved Grøn- lands Hjemmestyre, Grønlands Fiskerilicenskontrol. Opgaven for Den grønlandske Fiskerilicenskontrol er at varetage kontrol- len med de licenser til fiskeri i grønlandske farvande, som udste- des af Grønlands Hjemmestyre. Licensinspektøren skal forestå den daglige ledelse af Den grøn- landske Fiskerilicenskontrol, herunder forestå samarbejdet med Grønlands Kommando (Fiskeriinspektionen) og Politimesterem- bedet. Enheden er udover licensinspektøren normeret med en fuld- mægtig (AC), kontorfuldmægtig og en assistent, men det er for- udsat, at der herudover i de kommende år skal ansættes perso- ner, der skal opholde sig ombord på skibene under fiskeri ved Grønland med henblik på kontrol af licensbetingelsernes over- holdelse. Stillingen ønskes besat med en person med administrativ akade- misk uddannelse med nogle års erfaring, eller med en person med uddannelse og praktisk erfaring i fiskerikontrol m.v. Stillingen forventes klassificeret i den grønlandske tjeneste- mandslovs 36. lønramme med et særligt tillæg på kr. 14.670,- i nyt årligt grundbeløb. Ansættelsen finder sted i henhold til land- stingslov nr. 9 af 25. oktober 1979 vedrørende lønninger og pen- sionsforhold for tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre. Ansættelsesområdet omfatter tjenestemandsstillinger i Grøn- land under Grønlands Hjemmestyre, kommunerne eller staten. Tjenestestedet er for tiden Nuuk. Stillingen er oprettet som en varig tjenestemandsstilling. For så vidt angår ansættelse på prøve henvises til bekendtgørelse nr. 60 af 6. februar 1974 om ansættelse som tjenestemand på prøve i statens tjeneste i Grønland med senere ansættelse for øje. Stillingen opslås hermed under forbehold af de bevilgende myn- digheders godkendelse. Der anvises bolig for hvilken der betales husleje/boligbidrag efter gældende regler. For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteom- kostninger kunne afholdes. For en i Grønland ikke hjemmehørende person ydes fri tiltrædel- sesrejse, og efter mindst 2 års ansættelse, fri fratrædelsesrejse, samt for hver 12 måneders ansættelse en feriefrirejse. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Erhvervsdirektoratet, Jørgen S. Søndergaard, tlf. 2 30 00, lokal 4479, eller ved henvendelse til hjemmestyrets kontor i Danmark, Sjæleboderne2,1122 København K, tlf. (01) 13 42 24, lokal 243. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere relevant beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og eventuelle ar- bejdsgiverudtalelser stiles til Grønlands Hjemmestyre og sendes til: Landsstyreområdet for Fiskeri og Industri, Postbox269 . 3900 Nuuk Ansøgningsfristen udløber den 17. december 1984. Atuagagdliutine neKerdmteKarit - akilersmauvoK 22 NR. 46 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.