Atuagagdliutit - 14.11.1984, Qupperneq 22

Narsaq har 20 gange
mere vold end Esbjerg
Viser en undersøgelse om vold og spiritus, foretaget af
de 16 lægedistrikter i Grønland
»Tidligere var det tuberkulosen,
men nu er det volds- og alkoholska-
derne, der var Grønlands største
sundhedsproblem — tillige er det et
overvældende samfundsproblem«.
Det er konklusionen på en under-
søgelse om spiritus og vold, som læ-
gerne i Grønland bar foretaget, og
som er blevet offentliggjort i uge-
skrift for læger.
I november og december 1983
registrerede lægerne i de 16 lægedi-
strikter i Grønland samtlige
ulykkes- og voldsskader, der er be-
handlet på sygehusene. Der var i alt
946 skader — af disse var de 342 (36
procent) voldsskader.
I mange år har man antaget, at
den betydelige vold i Grønland ud-
øves i spirituspåvirket tilstand.
Med denne nye undersøgelse har
lægerne bevist, at denne antagelse
er korrekt. Det er det eneste interes-
sante ved undersøgelsen.
Om undersøgelsen får anden be-
tydning end blot at styrke de her-
skende fordomme om, at der drik-
kes for meget i Grønland, vil vise
sig. Undersøgelsens forfattere for-
søger i hvert fald ikke på at komme
med noget forslag til løsning af
problemet.
Tværtimod udtrykker de næsten
en racediskriminerende påstand
ved at oplyse, at der i Grønland er
20 gange flere grønlandske volds-
udøvere end danske. En oplysning,
der iøvrigt er uvæsentlig for under-
søgelsen om forholdet mellem vold
og spiritus.
Lægerne vasker deres hvide hæn-
der hvidere uden at undersøge, om
vandet er snavset.
342 voldstilfælde
I de to måneder, hvor undersøgel-
sen blev foretaget, blev der i hele
Grønland registreret 342 tilfælde af
vold. 1285 af disse tilfælde (83 pro-
cent) var voldsudøveren spirituspå-
virket. I 278 af tilfældene (81 pro-
cent) var voldsofret også spiritu-
spåvirket. Undersøgelsen fortæller
også, at 284 (83 procent) af volds-
udøverne var mænd og kun 45 var
kvinder. Ofrene fordelte sig deri-
mod ligeligt mellem mænd og kvin-
der, nemlig 182 mænd og 160 kvin-
der.
Knytnæver og spark
Voldsskaderne er for det meste
bløddelslæssioner, og de er for det
meste foretaget med knytnæver og
spark. I 18 tilfælde har der været
anvendt andre genstande som aske-
bægre og stole. I et tilfælde var det
slag med en geværkolbe efter at
voldsmanden først havde skudt ved
siden af.
1 langt de fleste tilfælde er volden
sket i hjemmet. De fleste ofre er
mellem 20 og 29 år, og de fleste
voldsskader sker fredag og lørdag.
Et hundrede af de 342 voldstil-
fælde skete i faste parforhold.
Voldsofret var i 78 procent af disse
tilfælde kvinder.
Voldshyppigheden i forhold til
det samlede skadetal på 946 er 36
procent for hele Grønland. Tilsva-
rende tal for Esbjerg, f. eks., er tre
procent. Udregnet i forhold til Es-
bjerg er der 8,5 gange mere vold i
Grønland. Men hvis vi splitter Nar-
saq og Illoqqortoomiut ud, er der
20 gange mere vold i disse to byer
end der er i Esbjerg, viser undersøg-
elsen.
Kvindevoldsskadefrekvensen er i
Grønland opgjort til 1/12 — i Es-
bjerg er den opgjort til 1/308.
Grove skader
Lægerne oplyser, at voldsskaderne
gennemgående er grovere end i de
danske undersøgelser.
Desuden skriver lægerne: »Det er
belastende for sundhedspersonalet
at behandle voldsskader og skader
iøvrigt, hvor patienterne er spiritus-
påvirkede. Patienterne er ofte ag-
gressive, og henvendelsestidspunk-
tet er oftest aften eller nat. Og det er
dyrt for sygehusdriften«.
Og lægerne fortsætter: »Foru-
den volden medfører spiritusmis-
bruget væsentlige medicinske, psy-
kiske og sociale skader, og det høje
antal kønssygdomme i Grønland
forklares i høj grad promiskuitet
(sexuelt samvær, red.) i spirituspå-
virket tilstand«, skriver lægerne.
Flere grønlændere
I undersøgelsen kan lægerne ikke
lade være med at bemærke, at 307
af voldsudøverne var grønlændere,
mens der kun var 15 danskere, som
udøvede vold. Og konkluderer, at
forholdet altså er 1/20.
Det er pinligt, at man i det hele ta-
get stiller forholdet op, når man ik-
ke samtidig tager i betragtning, at
der er 40.000 grønlændere og
10.000 danskere.
Man glemmer også at tage i be-
tragtning, at udsendte eller tilkaldte
danskere næppe udgør et repræsen-
tativt udsnit af den danske befolk-
ning. Danskere i Grønland er som
regel udvalgte med hensyn til ud-
dannelse, Ungdom, social status,
boligforhold og helbred. Denne
gruppe veletablerede, velnærede,
velsituerede sunde danskere i gode,
lune boliger kan vel næppe sam-
menlignes med hele den grønland-
ske befolkning.
Kan det virkelig undre, at flere
grønlændere drikker flere bajere
end danskerne i Grønland, og min-
santen også slår mere på tæven end
danskeren, når det samtidig er et
faktum, at flere grønlændere end
danskere bor i dårlige og overbefol-
kede boliger. At der er flere ar-
bejdsløse grønlændere, flest dårligt
lønnede, flest med sociale proble-
mer, flest med manglende uddan-
nelse?
Endnu engang har vi fået be-
kræftet vores fordomme i, at grøn-
lænderne drikker. Denne gang til'
sat det krydderi, at han også slår i
fuldskab.
Hvornår gøres der noget ved d«
grundliggende problemer.
Grønlands Hjemmestyre
søger
Leder (licensinspektør)
Til Den grønlandske Fiskerilicenskontrol under landsstyreområ-
det for fiskeri og industri.
Pr. 1. januar 1985 oprettes en ny administrativ enhed ved Grøn-
lands Hjemmestyre, Grønlands Fiskerilicenskontrol. Opgaven
for Den grønlandske Fiskerilicenskontrol er at varetage kontrol-
len med de licenser til fiskeri i grønlandske farvande, som udste-
des af Grønlands Hjemmestyre.
Licensinspektøren skal forestå den daglige ledelse af Den grøn-
landske Fiskerilicenskontrol, herunder forestå samarbejdet med
Grønlands Kommando (Fiskeriinspektionen) og Politimesterem-
bedet.
Enheden er udover licensinspektøren normeret med en fuld-
mægtig (AC), kontorfuldmægtig og en assistent, men det er for-
udsat, at der herudover i de kommende år skal ansættes perso-
ner, der skal opholde sig ombord på skibene under fiskeri ved
Grønland med henblik på kontrol af licensbetingelsernes over-
holdelse.
Stillingen ønskes besat med en person med administrativ akade-
misk uddannelse med nogle års erfaring, eller med en person
med uddannelse og praktisk erfaring i fiskerikontrol m.v.
Stillingen forventes klassificeret i den grønlandske tjeneste-
mandslovs 36. lønramme med et særligt tillæg på kr. 14.670,- i
nyt årligt grundbeløb. Ansættelsen finder sted i henhold til land-
stingslov nr. 9 af 25. oktober 1979 vedrørende lønninger og pen-
sionsforhold for tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre.
Ansættelsesområdet omfatter tjenestemandsstillinger i Grøn-
land under Grønlands Hjemmestyre, kommunerne eller staten.
Tjenestestedet er for tiden Nuuk.
Stillingen er oprettet som en varig tjenestemandsstilling. For så
vidt angår ansættelse på prøve henvises til bekendtgørelse nr. 60
af 6. februar 1974 om ansættelse som tjenestemand på prøve i
statens tjeneste i Grønland med senere ansættelse for øje.
Stillingen opslås hermed under forbehold af de bevilgende myn-
digheders godkendelse.
Der anvises bolig for hvilken der betales husleje/boligbidrag efter
gældende regler.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteom-
kostninger kunne afholdes.
For en i Grønland ikke hjemmehørende person ydes fri tiltrædel-
sesrejse, og efter mindst 2 års ansættelse, fri fratrædelsesrejse,
samt for hver 12 måneders ansættelse en feriefrirejse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Erhvervsdirektoratet, Jørgen S. Søndergaard, tlf. 2 30 00, lokal
4479, eller ved henvendelse til hjemmestyrets kontor i Danmark,
Sjæleboderne2,1122 København K, tlf. (01) 13 42 24, lokal 243.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere relevant
beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og eventuelle ar-
bejdsgiverudtalelser stiles til Grønlands Hjemmestyre og sendes
til:
Landsstyreområdet for Fiskeri og Industri,
Postbox269 . 3900 Nuuk
Ansøgningsfristen udløber den 17. december 1984.
Atuagagdliutine neKerdmteKarit - akilersmauvoK
22 NR. 46 1984
ATUAGAGDLIUTIT