Atuagagdliutit - 14.11.1984, Blaðsíða 28

Oqallinneq • Debat___________
Taserårssup tasia
umiatsialivmgordle
ipiutå angnikitsigissoK sipigåine
umiatsialivingusagaluarpoK pitsaussoK.
KångilaK. åssilineranilo nalunae-
Kutsernera sipineicarfigssåtut piu-
kutaråra.
tamåna ilungersupara sineriag-
ssuarput angalaorfiginexartuar-
mat angalaorfiginexartuåsavdluni-
lo, imåingilaordlo xexertarssuar-
miut kisimik tamåna angalaorfigi-
ssaråt.
xaxugumutdlunlt sipinexåsaga-
luarpat tårtalersarnera pivdlugo i-
såriå naoralaortitsivilerdlugo ig-
dlutalerdlugo suliarerxugaluaxå-
ra, silap ajortarnera pivdlugo.
sorunamiåsit aningaussaK tåun
aporfiujumårtoK nalunångihm- 1
sumangnaitdlisainigssardle pivdlu
go tåuna sarxumiupara pigissaK3
ravta aningaussanik naliligagss3U
ngitsumik tåssalo inunermik.
neriugpunga isumaga påsineK3^
dlune nålagkersuissunit taperse
sorneKarumårtOK.
atarKingnigdlung3
Emil Geisler,
K’exertarssuaK-
agdl. ass.: Emil Geisler
sujugdlermik isumaxarpunga xule-
KutaK takuneKarune ilåtigut igdla-
ruautitut tiguneKarumårtOK kisiå-
nile tamåko univfiginagit måna sar-
Kumiuniarpara: Taserårssup taser-
ssua sapingitsunut angmartitaria-
xarpoK, una pivdlugo:
K’exertarssup sineriagssua ka-
ngimut isorartOKissoK angalaorfi-
gineicatuartordlo tåssa ajornartor-
siutaujuartOK sila ajortitdlugo u-
miatsilivigssailexinex. angatdlatér-
Kat pineruvåka måssåkut inugaeru-
tiussagdlutik angalaortalermata.
imanit atavoK
piukutara taserssuaK ilumut imå-
nut atavoK. tåssame ilisarnautai ki-
nguit kanåssutdlo, taimaingmatdlo
atå pi'ngitsorane tarajusimavox.
sorme ukiorpagssuarne taserssup i-
martå agdliartungila, uvfalo koxa-
rane? tåssa atåtigut imamut ataga-
me!
ericailåriardlara xanga takusi-
massara:
Mårmorilik inueruterérsimaler-
sok igdlumik aigdlerdluta tåvam-
kavta takuvarput plaivfikorssua i-
terssarssuax ulivkåvigdlune hnersi-
massoK, tåssa sialungmit aputivdlo
aungneranit aneriarfigssaxångina-
me.
tuapagssuåinax
Taserårssup taserssua xå sapingit-
sut sipiniardlissuk, umiatsivilik
kussanavigsox pigilerusugkuvsiuk.
ipiutåguna tuapagssuax. xaersu-
mingme xaertitigagssamik erssitso-
Svenskit tapersiis-
sutaat inuutissarsior-
nermut ajoqutaavoq
Kalaallit Nunaanni angalareerluni
eqqarsaatigilersoornartarpoq ka-
laallit sanaartornikkut inuutissarsi-
orneranni suna ajoqutaanersoq.
Suna pillugu aningaasaataarut-
toortartut taama amerlatigippat?
Ilumut illoqarfinni sanaartornik-
kut suliffiutillit ima ajortiginera-
mik allaat ingerlatsinerliornertik
pissutigalugu matusariaqalersarlu-
tik.
Uangali isumaqarpunga taa-
maattoqanngitsoq. Kalaallit sa-
naartornikkut inuutissarsiuteqar-
tut assassorlutik suliffiutilittut alla-
tuulli aallartissimapput. Siullermik
ilinniartooqqaarlutik kingornalu
ilinniakkaminni inersimaqqaarlu-
tik namminneq suliffiuteqarneq
misilikkusulersimallugu. Taman-
nalu eqqumiiginanngilluinnarpoq
— qujanartumik.
Kalaallilli sanaartornikkut inuu-
tissarsiornerata sunaana ajoqutigi-
gaa?
Peqqutaasut ilaat unaavoq:
GTO-p Kalaallit Nunaanni sa-
pinngisamik annerpaamik unam-
milleqatigiittoqalernissaa anguni-
arlugu — uanga isumaga malillugu
ajunngilluinnartumik iliorluni —
tikisitat sulisitsivippassui Kalaallit
Nunaaliakaatissimavai. Taakkulu
ilagaat ilaat marluk pingasulluun-
niit qallunaat suliffiutaattut nalu-
naarneqarsimasut, tassaasulli ta-
makkiisumik svenskinit pigineqar-
tut. Imaappoq tassaasut svenskit
sanaartornikkut sulisitsivissuisa
angisoorsuit immikkoortortaat.
Assersuutitut taaneqarsinnaa-
voq ingerlatseqatigiiffiit taakku
1983/84-imi Kalaallit Nunaanni su-
Iiassinneqarsimasut 150 mio. kr-
inik nalilinnik. Tamannali immik-
kut ippinnaateqaangilaq tassami
allanik unammilleqateqarnikkut
pisarsimagami.
Ippinnaateqarporli pissutigalu-
gu ingerlatseqatigiiffiit taakku i-
ngerlatseqatigiiffiit taakku ator-
tuutinik niuertarfimiluunniit ator-
tussanik pisinialernerminni sven-
skit avammut niuernermi tapiisaa-
siat iluaqutiginiarsinnaasarsima-
gaat imaluunniit atortussanik pisi-
nianerlernimmi svenskit avammut
niuernermi tapiisaasiat iluaqutigi-
niarsinnaasarmassuk, taamaalillu-
tillu illoqarfinni suliffiutilinnit suli-
sitsisunillu akikinaarinerujussuu-
sarlutik.
Asasavut ministeri naalakkersui-
sullu. Kalaallit Nunaanni pissutsit
eqqarsaatigilaariarsigik. Svenskit
Kalaallit Nunaat tigussanngippas-
suk unammilleqatigiinnermik equ-
titsineq tamanna qanorluunniit ili-
ornikkut allanngortinneqartaria-
qarpoq.
Knud Erik Busk, Ingeniør
Svensk eksportbistand
ødelægger erhvervene
Efter en tur gennem Grønland und-
res man over, hvad der egentlig er
galt med det grønlandske byggeer-
hverv. Hvorfor oplever vi så mange
konkurser? Er lokale håndværks-
mestre og entreprenøre virkelig så
dårlige, at det alene betinger, at dis-
se virksomheder må lukke?
Min vurdering er, at det ikke er
tilfældet. De grønlandske mestre i
byggeerhvervet er startet som i alle
håndværksfag. Først i en læretid,
og efter nogle år som svend føler en
del, at de nu må prøve kræfter i eget
firma. Intet unormalt i dette — og
heldigvis.
Hvad er der da galt med det grøn-
landske byggeerhverv?
En af årsagerne er følgende:
GTO har, i bestræbelserne på at
få så meget konkurrence som mu-
ligt ind i Grønland — og det er efter
min mening prisværdigt — trukket
en lang række nye udsendte selska-
ber til Grønland. Heriblandt er to-
tre selskaber dansk indregistreret,
men 100 procent svensk-ejede. Alt-
så datterselskaber af store svenske
koncerner (entreprenørselskaber).
Disse selskaber har f. eks. i
1983/84 fået ordre i størrelsesorden
150 millioner i Grønland. Det er d3
principielt ikke noget forkert i, 3
det er sket i fri konkurrence. _
Det forkerte er imidlertid, at dlS
se selskaber kan drage nytte af de
svenske eksportbistandsordning
f. eks. opnå finansiering til indkØ
af materiel og materialer til en f°r
retning, der ligger betydeligt undef’
hvad de lokalt bosiddende mestr
og entreprenører opnår.
Dette er ikke fri konkurrence,
den danske trafikminister har
og
d3
også set dette. Bl.a. i en licitation
Danmark, hvor netop et af 0
nævnte selskaber var lavestbyden
de på et stort motorvejsprojek ’
valgte trafikministeren nummer t
— et dansk selskab — ud fra be
grundeisen, at hvis man valgte de
svensk-ejede selskab, ville det øde
lægge den danske asfaltindustri.
Kære minister og landstyre. Pt0
at se på forholdene i Grønland.
er skaden sket. Men hvis ikke svef
skerne skal overtage Grønland,111
der laves begrænsninger under ee
eller anden form for at imødeS
denne konkurrenceforvridning.
Knud Erik Busk
Ingeniør
Store vogne)

»21818«
Døgnvagt
minitransport
Aviisiliortoq AG-imut
Aviisiliortumik kalaallisut qallunaatullu allassinnaasumik suleqa-
tissarsiorpugut AG-ip aaqqissuisoqarfianut Nuummut, ikkuttus-
samik januarip 1-ianni 1985. Piumasarineqarpoq aviisiliortutut i-
nerluni ilinniarsimanissaq, akissarsiaqartitsineqassaarlu Aviisi-
liortut Kattuffiannik isumaqatigiissut naapertorlugu.
Atorfinikkumanermik qinnuteqaat ilinniarsimanermut uppernar-
saatit assilinerannik ilallugu kingusinnerpaamik decemberip
10-ianni nassiuteqquneqarpoq uunga:
AG-ip Siulersuisui,
Postbox 39 . 3900 Nuuk.
28 NR. 46 1984
ATUAGAGDLIUT1T