Atuagagdliutit - 05.12.1984, Page 40

Isumaliutersuut- Kronik
Hvor lang skal en
læreruddannelse
være?
Af Ib Goldbach
Som det vil være bekendt har
Landstinget besluttet at forkorte
læreruddannelsen med 1 år, eller
som det hedder »at koncentrere læ-
reruddannelsen til 3 år«.
Det har skabt en del kritiske rø-
ster rundt omkring, navnlig i læ-
rerkredse. Det kan da være rimeligt
at spørge: hvor lang skal en lærer-
uddannelse egentlig være? Ser vi os
omkring i verden, vil man se at sva-
ret herpå altid er og har været, at
læreruddannelsen er så lang som ef-
terspørgslen er og økonomien i
øvrigt tillader.
Derudover er læreruddannelsens
længde i øvrigt afhængig af ind-
gangsniveauet. Er indgangsniveau-
et folkeskolens afgangsklasse eller
er ingangsniveauet en gymnasial
eksamen, f.eks. HF-eksamen?
Grønland har i øjeblikket ver-
dens længste læreruddannelse. El-
ler sagt mere korrekt: der er ikke
andre lande i verden, der ovenpå en
gymnasial uddannelse har en lærer-
uddannelse ud over 4 år.
De nordiske lande har altid ligget
i spidsen, når det drejer sig om læ-
reruddannelse. I Sverige, Finland
og Norge er den tre-årig. I Dan-
mark 3 Vi til 4-årig. I andre europæ-
iske lande, f.eks. Holland, Belgien
og Frankrig, Tyskland og England
er læreruddannelsen inden for de
sidste godt 10 år blevet akademise-
ret, men ingen steder varer lærerud-
dannelsen mere end tre år. I Italien
er læreruddannelsen fire-årig, men
den bygger dirkete på almenskolen
og kræver ikke en gymnasial eksa-
men som indgangsniveau.
De lande der her er nævnt er alle
lande, som ikke har lærermangel,
tværtimod: de har overproduktion
af lærere.
Mange udviklingslande, der i ny-
ere tid har opnået selvstændighed,
kæmper alle med stor lærermangel.
Og sådanne steder er der ikke
plads til lange læreruddannelser.
Tanzania, som nu har overvundet
de værste lærermangelsproblemer,
har etableret en relativ ny lærerud-
dannelse, der kræver gymnasialt
indgangsniveau. Uddannelsen, der
giver adgang til at undervise i hele
skoleforløbet er to-årig. Ved siden
heraf findes en anden to-årig lærer-
uddannelse uden gymnasialt ind-
gangsniveau. Vietnam har en kata-
strofal lærermangel; har ligeledes
to læreruddannelser, en to-årig og
en tre-årig, begge bygger ovenpå en
6-årig folkeskole.
Mange af de lande, der lider un-
der lærermangel, har tidligere be-
nyttet tilkaldt lærerkraft typisk fra
de tidligere kolonimagter med der-
af følgende sprogproblemer. Men
tendensen i de sidste årtier går i ret-
ning af at egne lærere og sætte pro-
duktionen i vejret. En måde at sæt-
te produktionen i vejret på, er at
forkorte uddannelsen, enten lærer-
uddannelsen eller skoleuddannel-
sen for at nedsætte lærerbehovet.
Under kulturrevolutionen har
Kina forkortet skolegangens læng-
de med et år, både i grundskolen og
i mellemskolen (aldersgruppen
13-17 år). Og før kulturrevolutio-
nen var læreruddannelsen i flere
folkekommuner blot Vi til 1 år, an-
dre kommuner 2 år afhængig af læ-
rermanglen.
Cuba her efterhånden kæmpet
sig ud af lærermanglen. Uddannel-
sen er nu fem-årig, men bygger di-
rekte oven på folkeskolen. For blot
12 år siden, hvor lærermanglen var
stor, etableredes en særlig fem-årig
uddannelse, hvor den lærerstude-
rende skulle undervise i børnesko-
len om formiddagen og derpå mod-
tage undervisning i læreruddannel-
sen om eftermiddagen. I den første
femårs periode uddannedes mere
end 25.000 lærer på denne måde
ved siden af den ordinære lærerud-
dannelse.
Det er ikke kun i de socialistiske
lande, at man har grebet til nedsæt-
Isumaliutersuut- Kronik
Hiimiartitsisunngor-
niartarneq qanoq
sivisutigissava?
All. Ib Goldbach
Naluneqanngitsutut inatsisartut
aalajangerpaat ilinniartitsisun-
ngorniartarneq ukiumik ataatsimik
sivikillineqassasoq, imaluunniit al-
latut oqaatigalugu ukiuni pingasu-
ni pimoorussamik ingerlanneqar-
tassasoq.
Tamanna assigiinngitsut, pi-
ngaartumillu ilinniartitsisut tu-
ngaanniit isornartorsiorneqarpoq.
Taamaattumik pissusissamisoor-
poq aperissalluni: ilinniartitsisun-
ngorniartarnermi qanoq sivisutigi-
sussaagami? Silarsuarmilu pissutsit
misissorutsigit paasissavarput ilin-
niartitsisunngorniartarneq pisaria-
qartitsineq aningaasassaqassuserlu
najoqqutaralugit sivisussuseqar-
tartoq.
Ilinniartitsisunngorniarnerut-
taaq sivisussusianut ilinniartun-
ngornianut piumasarineqartut qa-
noq ittuussusiat apeqqutaasartoru-
jussuuvoq. Ilinniartunngorniar-
nermi meeqqat atuarfianni soraa-
rummeersimaneq imaluunniit gym-
nasiameereersimaneq, immaqaluu-
niimmi HF-imi soraarummeereer-
simaneq tunngavigineqartarpa?
Kalaallit Nunaanni ilinniartitsi-
sunngorniartarneq ullumikkut si-
larsuarmi iiinniartitsisunngorniar-
nerit sivisunerpaartaraat. Imaluun-
niit allatut oqaatigalugu: nunani al-
40 NR. 49 1984
lani gynmasiameereersimasut ukiut
sisamani ilinniartitsisunngorniar-
tinneqartanngillat.
Ilinniartitsisunngorniartarnermi
nunat avannarliit maligassiuisuuju-
arsimapput. Ilinniartitsisunngomi-
artarneq Sverigemi, Finlandimi
Norgemilu ukiuni pingasunik sivi-
sussuseqarpoq. Danmarkimi ukiut
sisamaat avillugu sisamalluunniit.
Europamilu nunani allani, soorlu
Hollandimi, Belgiami, Frankrigi-
mi, Tysklandimi Tuluillu Nunaan-
ni ukiut qulit kingulliit ingerlane-
ranni ilinniarnertuunngoreersima-
nissaq piumasarineqartalersima-
voq, taakkuli arlaannaanniluunniit
ilinniartitsisunngorniartarneq uki-
unit pingasunit sivisunerusanngi-
Iaq. Italiami ilinniartitsisunngorni-
artarneq ukiunik sisamanik sivisus-
suseqarpoq, tamatumunngali pis-
sutaavoq meeqqat atuarfianni so-
raarummeerneq aallartiffigineqar-
tarmat gymnasiami allamiluunniit
soraarummeersimaneq aallartiffi-
gineqarani.
Nunani taasanni taakkunani ilin-
niartitsisussaaleqineqanngilaq, a-
kerlianilli sinnilissuarnik ilinniar-
titsisoqarluni.
Nunat ineriartorfiusut, ukiunilu
kingullerni namminersulersimasut
tamarmik ilinniartitsisussaaleqiffi-
upput. Tamakkunanilu sivisoorsu-
armik ilinniartitsisunngorniarto-
qarsinnaasanngilaq. Tanzania,
ilinniartitsisussaaleqivallaarun-
naaqqammersoq, ilinniartitsisun-
ngorniartarnermik nutaangajallu-
innarmik aallartitseqqammerpoq,
ilinniartunngorniarnermilu gym-
nasiameereersimanissaq piumasa-
rineqartarpoq. Ilinniarnerlu, qassi-
nilluunniit ukiulinnik ilinniartitsi-
sinnaalernissamut tunngavigine-
qarsinnaasoq ukiunik marlunnik
sivisussuseqarpoq. Taassumallu sa-
niatigut aamma gymnasiameereer-
simanngitsut ukiuni marlunni ilin-
niartitsisunngorniarsinnaatitaap-
put. Vietnamimisaaq ilinniartitsi-
sussaaleqiffioqisumi ilinniartitsi-
sunngorniariaaseqarpoq marlui-
nik, ataaseq ukiunik marlunnik si-
visussusilik ataaserlu ukiunik pi-
ngasunik sivisussusilik tamarmik
ukiuni arfinilinni meeqqat atuarfi-
anneereersimanissamik aallaave-
qartut.
Nunat ilinniartitsisussaaleqiffiu-
sut ilarpassui nunasiarinnitsigisi-
masaminnit ilinniartitsisussarsior-
tarput, taamaalillutillu aamma
oqaatsitigut ajornartorsiutit piler-
sarput. Ukiunili kingullerni nam-
mineq ilinniartitsisussanik ilinniar-
titsiniartarneq aallunneqarneruler-
simavoq. Tamakkulu amerlisarnis-
saannut aqqutissat ilagaat ilinniar-
titsisunngorniartarnerup sivikilli-
neqartarnera, ilinniartitsisunngor-
niarneq sivikillillugu imaluunniit
ilinniartitsisussaaleqineq millisar-
niarlugu atuartuusarneq sivikillil-
lugu.
Kinami piorsarsimassutsikkut
mumisitsinerup nalaani atuartuu-
sarneq ukiumik ataatsimik sivikilli-
neqarpoq, meeqqat atuarfianni
nangeqqiffimmilu (13-17-inik uki-
ulinnut). Piorsarsimassutsikkullu
mumisitsineq sioqqullugu kommu-
nini arlalinni ilinniartitsisunngorni-
artarneq ukiup affaannaanik ukiu-
milluunniit ataasiinnarmik sivisus-
suseqartarsimagaluarpoq, ilinniar-
titsisussaaleqinerullu qanoq atsigi-
nera apeqqutaalluni kommunit i-
laanni ukiuni marlunnik sivisussu-
seqartarsimalluni.
Cubami ilinniartitsisussaaleqi-
neq qaangernialuusaamik qaanger-
neqaqqammerpoq. Maannalu ilin-
niartitsisunngorniartarneq ukiunik
tallimanik sivisussuseqalersima-
voq, meeqqalli atuarfianni soraa-
rummeerlutillu aallartittarput.
Ukiut 12-iinnaat matuma siornati-
gut, ilinniartitsisussaaleqineqarut-
tulermat, immikkut ittumik ilinni-
artitsisunngorniartarput ukiuni tal-
limani ullaap tungaani meeqqat ar-
tuarfianni ilinniartitsisooriarlutik
ualikkut ilinniartitsisunngorniatut
atuartinneqartarlutik. Ukiulli smi-
nk tallimat ingerlaneranni nali-
nginnaasumik ilinniartitsisunngor-
niartarnerup saniatigut taamatut
immikkut ilinniartinneqarsimasut
ilinniartitsisut 25.000-it pigineqa-
lerput.
Nunalli socialistiusut kisimik
ilinniartitsisunngorniarnermik sivi-
killisitsisanngillat. 1813-imi ani-
ngaasatigut ajutoorujussuarnerup
nalaani Danmarkimi taamaalior-
put. Ukiunilu nutaani 1960-ikkut
qiteqqunnerat tikivillugu ilinniar-
titsisunngorniat ukiup affaani suli-
gallartinneqartarput.
Sorsunnersuup kingulliup kingu-
ningua Tuluit Nunaanni ilinniartit-
sisussaaleqineqartorujussuanngor-
poq — ilinniartitsisunngorniartar-
nerlu ukiumik ataatsimik sivikilli-
neqarpoq.
Taamaattumik nunani allanis-
saaq pissutsit eqqarsaatigissagaan-
ni Kalaallit Nunaanni ilinniartitsi-
sunngorniartarnerup sivikilline-
qarnera ajunaarnersuartut taane-
qarsinnaanngilaq.
ATUAGAQDLIUTIT